Notater
Match 23,801 til 23,850 fra 29,411
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 23801 | Anders Andersen der nævnes med tilnavnet den ældre eller gamle Anders Andersen, antagelig til forskel fra en yngre person af samme navn på stedet, må antages at være født omkring 1670. Han er utvivlsomt identisk med den Anders Filt fra Guldbæk, der blev begravet den 27. december 1750, 81 år og 3 måneder gammel. Andersen, der vides at have boet i Guldbæk, Ø. Hornum sogn, er muligvis ligeledes identisk med den Anders Vorgaard, der i et kongeligt skøde af 1717 til borgmester Mathias Juel i Aalborg nævnes som fæster af gården matrikel nr. 2 i Guldbæk af hartkorn 3 tdr. 1 skp. 1 alb., hvilken gård tidligere havde været udlagt til ryttergods. Det er sandsynligt, at vor Anders Andersen var en søn af den Anders Andersen i Guldbæk, der den 12. september 1670 nævnes som en af de 6 udsendte høringsmænd på Hornum Herredsting angående inddrivelse af nogle restancer. | ANDERSEN, Anders (I3707)
|
| 23802 | Anders Andersen Kjærulf er født omkring 1410, og han synes at være død før 1458, da herredsfoged-embedet i Kær Herred ses at være overtaget af en Thord Nielsen Ifølge Carl Klitgård "Kjærulfske Studier" skal denne den ældst dokumenterede Kjærulf være død før sønnerne blev voksne, af hvilke Klitgård mener der må have været mindst 3 samt desuden en datter, som genealogen Dyrskjøt hævder var moder til skipper Clement, der henrettedes 1536. Dyrskjøt nævner endvidere sønnen Peder, medens Klitgård nævner sønnen Jens, der blev stamfar til Kornumgårdlinjen, og sønnen Anders. Anders Andersen Kjærulf boede 1448 på Fogedgård i Vadum sogn, da han første gang optrådte som herredsfoged i Kær Herred. I 1450 og 1454 nævnes han i samme embedsmedfør, men derefter optræder han ikke længere i arkivalierne. I sine optegnelser oplyser genealogen Dyrskjøt, at Anders Andersen Kjærulf skal have været sønnesøn af en Anders Ulf, der skal have ejet Aslundgaard, Fogedgård, Bjørum og meget andet gods der i herredet samt tillige gods i Hvetbo og i Han Herreder. Desuden oplyser Dyrskjøt, at denne hans forfader skal have ført en grå gående Ulv i sit våben, og at tilnavnet Kjærulf skal være tillagt stamfaderen af Kong Erik af Pommern personligt. Her synes Dyrskjøt imidlertid at bevæge sig helt ud i fantasien, hvilket Carl Klitgård også mener at kunne fastslå. Klitgård skriver i øvrigt i sine "Kjærulfske Studier", at han er overbevist om, at slægten aldrig har besiddet noget egentligt adelskab. I de ældst bevarede kilder optræder slægtens medlemmer blandt bønderne, men dog saaledes at dens medlemmer paa grund af slægtens anseelse (alene herredsfogedbestillingen er udtryk herfor) og de store bondegodsbesiddelser i adskillige tilfælde ses at være blevet gift med hustruer af lavadelig herkomst. | KJÆRULF, Anders Andersen (I12554)
|
| 23803 | Anders Andersen Kjærulf må være født omkr.1440, nævnes ifølge genealogen Peder Dyrskjøt første gang 1470, hvor det skal være blevet oplyst, at han ejede Aslund, Fogedgård og meget andet gods. I 1485 nævnes han som herredsfoged i Kjær Herred og ligeledes i 1494, da der udstedtes tingsvidne om, at Birkelse i 4 biskoppers tid havde hørt til Børglum Bispestol. Kilde: http://sommerdal.dk/family.php?famid=F166&ged=Nielsen%20Family%20Tree.ged Nedenstående fra: Slægten Lyngsø fra Troelstrup, Blære. 1987. Andersen Kjærulf maa være født omkring 1440, nævnes ifølge genealogen Dyrskjøt første gang 1470, hvor det skal være blevet oplyst, at han ejede Aslund, Fogedgaard og meget andet gods. I 1475 nævnes han som herredsfoged i Kær Herred og ligeledes i 1494, da der udstedtes tingsvidne om, at Birkelse i 4 biskoppers tid havde hørt til Børglum Bispestol. I sine optegnelser oplyser Dyrskjøt, at Anders Andersen Kjærulf var gift med Else Vognsdatter, og at de havde adskillige børn, bl.a. en datter, der var gift og bosat i Gettrup i Ulsted sogn. Hendes datter igen skal ifølge Dyrskjøt have været gift med Peder Munk på Havbrogård, men denne oplysning tillægger Klitgaard i sine "Kjærulfske studier" ringe værdi. Flere oplysninger på: http://familytreemaker.genealogy.com/users/a/n/d/Henrik-B-Andersen/WEBSITE-0001/UHP-0013.html | KJÆRULF, Anders Andersen (I12552)
|
| 23804 | Anders Bades enke i Farsø - døde 1750, begravet 14. maj, 70 år gammel - altså født ca. 1680. | NN, Nn (I28944)
|
| 23805 | Anders Byrialsen, født 1685/92, død efter 1710, da han fik et uægte født barn med Maren Sørensdatter af Hessel; i kirkebogen* ses navnet rettet fra 'Anders Byrial Jensen'. - Anders synes død ung, da han ikke nævnes som fadder hos sine søskende *) Alstrup KB 1710 opslag 206/K05-29: Den 23. februar absolvreret public Maren Sørensdatter af Hessel for forselese med det 6. bud. Udlagt barnefader Anders Byrialsen (rettet fra Anders Byrial Jensen). | BYRIALSEN, Anders (I22129)
|
| 23806 | Anders Christensen blev sandsynligvis født i St. Brøndum sogn omkring 1738, men dåbsindførslen er ikke fundet. Forældrene var Christen Andersen Smed og Karen Rasmusdatter. Han blev trolovet med Anne Nielsdatter af St. Brøndum den 16. oktober 1774. Forloverne var Jens Jensen og Christen Bødker af Brøndum. Parret blev viet i Siem kirke den 4. december 1774. Det fremgår af St. Brøndum kirkebog, men er ikke noteret i Siem kirkebog, og da Anders Christensen Smed ikke har fået børn døbt i Siem kirke, er det ikke sikkert, at de overhovedet har boet i sognet. Anne Nielsdatter blev født omkring 1744, men dog tilsyneladende ikke i St. Brøndum. Anders og Ane var begge i 1. ægteskab ved folketællingen i 1787. Han var husmand og smed, og de fik børnene: 1. Christen (døbt 7. marts 1779 i St. Brøndum, død før 1787). 2. Niels Andersen (døbt 20.1.1782 i St. Brøndum, død 14.6.1836 i Blenstrup). 3. Anders Andersen (døbt 24.10.1784 i St. Brøndum, død 28.3.1862). Ved folketællingen i 1801 var han husmand uden jord, og husstanden bestod kun af ham og konen. De boede i Brøndum by. Både Ane Nielsdatter og Anders Christensen Smed døde efter 1801, idet han ikke er identisk med den Anders Christensen i Brøndum, der døde i 1801. Sidstnævnte var gift med Kirsten Olesdatter, og de er ikke nævnt i 1801-folketællingen. - Der er ikke fundet skifter efter dem. Kilder Store Brøndum, Torup, Siem kirkebog 1728-1772. Store Brøndum kirkebog 1772-1813. [AO opsl. 9 (copul. 1774)]. Siem kirkebog 1772-1813. Folketællingen for St. Brøndum sogn 1787 og 1801 Kilde: http://minjyskeslaegt.dk/index.php?title=Anders_Christensen_Smed_%26_Anne_Nielsdatter FT-1787, Aalborg, Hellum, Store Brøndum, Brøndum Bye, 24, C1955 1. Anders Christensen, 52, Gift, mand, huusmand og smed. 1. ægteskab. f~1735 2. Anne Nielsdaatter, 44, Gift, hands kone. 3. Niels Andersen, 6, Ugift, deres barn. 4. Anders Andersen, 3, Ugift, deres barn. FT-1801, Aalborg, Hellum, Store Brøndum, Brøndum Bye, 31, A0791 1. Anders Christensen, 63, Gift, mand, husmand uden jord. f~1738 2. Ane Nielsdatter, 57, Gift, hans kone. Siem KB 1801 opslag 81, side 104: Begravet den 1. oktober: Anders Smed. 66 aar. f~1735. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17126664#169657,28487050 | CHRISTENSEN, Anders Smed (I35111)
|
| 23807 | Anders Christensen kaldet Smed har jeg i mine notater som døbt 6 jan 1731 i Rold, søn af Christen Pedersen kaldet Syndergaard og hans 2. hustru Anne Thomasdatter. Anders Christensen Smed blev trolovet 6.10.1758 og gift 5.11.1758 i Årestrup kirke til Martha Marie Jacobsdatter af Kragelund, datter af birkeskriver Jacob Jensen (Schiøtte) og Anne Christensdatter (Kragelund). Marta Marie Jacobsdatter døde 1770 i Rold, begr. 7 dec 1770. Skifte efter hende ses i skifteprotokol fra Oksholm gods 11.12.1770 (side 64). Jeg har derfra et kort ekstrakt: "Efter afg. Marte Marie Jacobsdatter, g.m. Anders Christensen Smed. - imellem enkemanden og sammenavlede børn: 1) en søn Anders 10 år, 2) en søn Christen 8 år. Enkemandens broder var Peder Christensen Syndergaard i Rold." Anders Christensen Smeds 2. hustru var Maren Jacobsdatter, jf. ovenfor. Anders Christensen Smed døde 1790 i Rold hans skifte ses i skifteprotokol for Oksholm gods 13.7.1790 (side 119b). Jeg har derfra et kort ekstrakt: "Efter gmd. Anders Christensen Smed i Rold, g.m. Maren Jacobsdatter. - imellem enken med lavværge Peder Nyemand, og børnene 1) Jacob Andersen 30 år, 2) Christen Andersen, 28 år, i Christiansfelt, 3) Peder Andersen 19 år, i Nibe, 4) Anders Andersen, 16 år, 5) Søren Andersen 15 år, 6) Jens Andersen 13 år, 7) Marthe Andersdatter 19 år, Cool Anne Catrine Andersdatter 8 år på børnenes vegne deres farbror Jens Christensen Thomasen af Rold. - Fort. fol. 124, 124b, 127". Jeg har yderligere opslysniger om Anders Christensen Smed forældre og søskende. Rold-Vebbestrup kirkebog ældste kirkebog er temmelig vanskelig at tyde, og en række af oplysningerne skal kontrolleres og dokumenteres nøjere. Finn Andersen https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=5972.0 | SMED, Anders Christensen (I24178)
|
| 23808 | Anders Christensen Storgaard nævnes 1724317 som fæster af en gård i Troelstrup i Tostrup sogn. Anders Christensen Storgaard blev født ca. 1650 og døde ca. 1730 i Troelstrup i Tostrup sogn. Han var af ukendt herkomst. Anders Christensen Storgaard blev gift ca. 1690 med Maren Eriksdatter, født ca. 1664 i Skravadgaard i Roum sogn, død 1740 i Troelstrup i Tostrup sogn, begr. 20. juli i en fyrrekiste, 76 år 3 mdr. gl. Hun var datter af Erik Mortensen, bosat i Skravadgaard og senere i Møldrupgaard, ligeledes i Roum sogn, og hustru Anne Madsdatter. Anders Christensen Storgaard nævnes317 i 1724 sammen med en evt. bror Christen Christensen som beboer og fæster af en gård i Troelstrup i Tostrup sogn, der havde et hartkorn på 5 tdr. 3 skpr. 1 alb. og sammen med nabogården, beboet af Søren Nonboe, ejedes af amtsforvalter Lund i Skive. Børn: Anne Andersdatter, født 1702, ane 181. Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn, 1985. Note: 317) Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48.C-99, fol.16. | STORGAARD, Anders Christensen (I20501)
|
| 23809 | Anders Christensen Wæver er født 1704/05 og bor i Nørager/Simested. Durup KB 1726 opslag 109, side 112: Under communicantes: Dom: 17. post Trinit: Anders Christens. og Maren Nielsdatter af Annexgaarden. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122224#161096,27067316 Der er flere børn i ægteskabet: - Maren, f. ca. 1740. d. 1814. Gift med Ogi Jensen. - Peder, f ca 1750. Peder Andersen Snedker overtager i 1775 som fæster en ejendom i Bygum. Han dør 1830. - Christen, f. ca. 1736 d 1818. - Anne Dorthe f. ca. 1754 d. efter 1801. Niels Wæver i Stenild er nok en bror til Anders. Kilde: http://corix.dk/nelsn/Bossing.web/per00352.htm#0 | CHRISTENSEN, Anders Væver (I32858)
|
| 23810 | Anders Christensen, bestalling at være herredsfoged i Gislum og Rinds herreder, samt Strandby sogn. 26 november 1687. Nr. 8: Anders Christensen Aalestrup i Store Torup i Ulbjerg sogn, herredsfoged i Gislum og Rinds herreder. 26.7.1700, fol.63. E: Karen Jensdatter Pop. LV: Iver Jørgensen i Store Torup. B: Børn: 1) Jens Andersen, 8. 2) Kirsten Andersdatter, 7. 3 Christen Andersen, 6. 4) Maren Andersdatter, 1. FM: 1) farbror Peder Christensen i Nørholm ved søn Christen Pedersen, student. 2) farbror Christen Christensen i Glerup. 3) fars fasters mand Søren Christensen i Testrupgård. http://www.brejl.dk/hald.htm Nr. 1 Niels Jensen, ugift i Bækgård i Store Torup [i Ulbjerg sogn]. 14.3.1698, fol.2. EA: 1) søster Karen Jensdatter g.m. Anders Christensen, herredsfoged i Gislum og Rinds herreder 2) søster Maren Jensdatter. 3) søster Johanne Jensdatter g.m. Johan Hess. 4) halvbror Laurids [Jensen] Pop i Ålborg, død. 1B: a Maren Lauridsdatter Pop. FM: stedfar Christen Mouridsen Trap i Ålborg. 5) halvbror Thor Jensen, uvist hvor. http://www.brejl.dk/hald.htm Kilde: https://www.geni.com/people/Anders-Christensen-Aalestrup/6000000015620351239 | CHRISTENSEN, Anders Aalestrup (I29398)
|
| 23811 | Anders Christensen, født 1730, boede 1778 - og 1787 - i Gørup i Ulbjerg sogn, gift med Anne Pedersdatter. FT-1787, Viborg, Rinds, Ulbjerg, Stor Torup Bye, 11. familie, A4648 1. Anders Christensen, 60, Gift, mand, husmand og går i dagleje 2. Anne Pedersdatter, 60, Gift, hans kone. 3. Dorthe Pedersdatter, 54, Ugift, konens søster, inderste sygelig. | CHRISTENSEN, Anders (I20509)
|
| 23812 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | SKRIVER, Anders Christian (I375)
|
| 23813 | Anders Clementsen Munk (omk. 1485)Bondeoprøreren Skipper Klement er efter sigende født på Vedstedgård, det nuværende matr. nr. 3, Vedsted, Aaby Sogn. Skipper Klement - eller Klement Andersen som han hedder - må være født omkring 1485 og han blev 9.9.1536 henrettet på Viborg Landsting. Endegyldigt bevis for at Skipper Klement er født på netop Vedstedgård haves ikke, men ifølge overleveringen er det på den nuværende matrikel nr. 3 han er vokset op. Dette underbygges af at Vedstedgård gennem tiden har været den største gård i Vedsted og at Skipper Klement skulle stamme ud af en fornem slægt. En rimelig sikker viden om Skipper Klements ophav haves fra selvejerbonden Peder Dyreskjøt (1629-1707), som på sin tid var kendt for sin viden om historie og genealogi. I begyndelsen af 1700-tallet sender Peder Dyreskjøt et brev til Biskop Jens Bircherod i Aalborg som ligeledes var historisk interesseret omhandlende bl.a. Skipper Klement. Han skriver: "Skipper Klement var efter gamle Folks Tale født i Aaby Sogn i Vedsted og hans Moder var af stor Slægt af de Kjerulfer; Min Moders Morbroder Sal. Bertel Kjerulf i Aslund, som døde 1672 over 90 Aar gammel, fortalte en Gang i min Ungdom dette til min Sal. Fader om Skipper Klement: Samme Skipper Klement var født i Vedsted i Aaby Sogn og var en rig bosiddende Mand i Aalborg, havde selv baade Skibe, Gaarde og Gods og besejlede baade Østersøen, Lybeck, Riga, Reval og vidt om, og i Vestersøen ad England, Nederland Frankrige og Spanien, og konvojerede mange og var en meget fornem og agtet Mand, før han ingav sig i den lybske Rebellion;" Skipper Clements far Anders Clementsen Munk var ejer af Vedstedgård. Han var gift med Anne Andersdatter Kjærulf. Kilde: http://www.geni.com/people/Anders-Munk/6000000007980509992 | MUNK, Anders Clementsen (I19543)
|
| 23814 | Anders Ged født omkring 1530, død o. 1613 i Kirketerp, Veggerby sogn, gift med Anna Mortensdatter, død o. 1648 (Død omkr. 1637). Sognepræst i Bislev og Veggerby 1560. 1572 medlem af Guds Legemes Lav i Aalborg. 1584 provst i Hornum herred og gav 4.3.1584 fuldmagt til gejstlighedens hyldning af Kong Christian IV. Enken (Anne Andersdatter) blev gift med efterfølgeren, Niels Jacobsen. Kilde: http://ferch.dk/onewebmedia/Herredsfogeder%202013%20smuttede%20linjeskift%20rettet.pdf P. Severinsen: Præsterne i Nørrejylland 1610. Kirkehistoriske Samlinger, 5:2 (1903-1905), s. 544-560. Viborg stift, Hornum Herred. Anders Giedt i Kirkiterp, Sognepræst til Wegerbye og Bisleuf og Provst. Anders Nielsøn (1608 Andreas Nicolai Aurifaber) i Julstrup, Sognepræst til Ordestrup, Budderup og Grauffleuff. Christen Pedersøn til Ellershøy og Suenstrup, Niels Eskisen til Huornum, Peder Seffrensen til Nørholm, Peder Hanssøn Butz (Butzier, 1608 Butzerus) til Sønderup og Suldrup, Lauritz Michelsen til Voxleuff og Nibe, Jacob Jensen, Anders Nielsøn i Julstrup hans Medtjener, og Niels Jacobsen, Hr. Anders Gieds Medtjener i Kirketerp(14), udsteder Fuldmagt til Niels Eskisøn (efterdi Provsten Anders Gied for sin Alderdoms og Skrøbeligheds Skyld ej kan komme), Peder Sørensen og Peder Hansøn Butzier. http://wiberg-net.dk/KS-1610-N.Jylland.htm#Hornum | GIED, Anders Sørensen (I10900)
|
| 23815 | Anders Isaksen ses i 1757 af sognepræsten for Buderup, Gravlev og Aarestrup menigheder, Hr. Laurits Aagaard, at have fået fæste på Anneks-Præstegården i Borup, som havde et hartkorn på 2 tdr. 3 skpr., og som hans far "den velagte Dannemand" Isak Sørensen formedelst sin egen og hustrus alderdom og skrøbelighed havde frasagt sig og afstået til sønnen. Den årlige landgildeydelse bestod af 1 td. 4 skpr. rug, 1 td. 2 skpr. byg, 2 tdr. havre og 3 rdr. i rede penge, og til besætning på gården fik Anders Isaksen overleveret fire heste, to køer og ti får samt i redskaber de nødvendige vogne, plove og harver. Til gengæld forpligtede han sig til at yde sine gamle forældre "skikkelig og nødtørftig underholdning af gården". På et eller andet tidspunkt må fæstet på Anneks-Præstegården være overgået til en af sønnerne, men præstekalds-arkivet har ingen arkivalier bevaret efter 1757. FT-1787, Aalborg, Hornum, Gravlev, Borup, , 46, A0674 1. Anders Isaachsen, 70, Gift, hosbonde bonde og gaardbeboer. 2. Else Jensdatter, 49, Gift, madmoder. 3. Jens Andersen, 26, Ugift, deres barn. 4. Niels Andersen, 14, Ugift deres barn. 5. Else Andersdatter, 12, Ugift deres barn. 6. Christen Nielsen, 9, Ugift tjenestedreng. Gravlev KB 1804 opslag 104: Begravet den 7. februar: Anders Isachsen af Borup. 82 aar. | ISAKSEN, Anders (I3688)
|
| 23816 | Anders Jensen (Søkbæk eller Søchbech) var fra 1732 fæster under Lerkenfeld af den gård på 5 tdr. hartkorn i Glerup i Vesterbølle sogn, som sønnen Thomas Andersen, ane 34, overtog 1768. Anders Jensen (Søkbæk) Lerkenfelds ejer udstedte fæstebrev102 2. april 1732 til Anders Jensen, født i Søkbæk, på den gård i Glerup i Vesterbølle sogn, som Peder Nielsen Søkbæk (ane 354 i denne anetavle) sidst havde haft i fæste. Lerkenfelds ejer afholdt skifte103 1769 efter Anders Søkbæk; protokollen er beskadiget, så arvingerne kan kun læses delvist: Thomas, 31 år, … 36 år, Niels, 27 år, …… Anne Kirstine, gift med .... Skringstrup, …… Anne 15 år. Lerkenfelds ejer udstedte 30. december 1768104 fæstebrev til Thomas Andersen på faderen Anders Søchbechs tidligere gård i Glerup med 5 tdr. 1 skp. 3 fjk.. ½ alb. hartkorn. Noter: 102) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-1794, G.206-12, fol.97. 103) Lerkenfelds skifteprotokol 1752-87, G.206-59, fol.324. 104) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-1794, G.206-12, fol.324. Kilde: Thomas Elkjær. | SØKBÆK, Anders Jensen (I19620)
|
| 23817 | ANDERS JENSEN AAGAARDs datter: KIRSTEN ANDERSDATTER AAGAARD af Hedegårde, Bislev Sogn (ca. 1692-1748, begr. 21/4 i Bislev, 55 år 4 Måneder) blev 26/10 1720 i Giver Kirke gift med JENS CHRISTENSEN af Hedegård i Bislev Sogn, Hornum Herred, Ålborg Amt (ca. 1666-1744, begr. 12/4 i Bislev, 77 år 6 Mdr og 7 Dage). - En søn af dem: CHRISTEN JENSEN i Hedegård (ca. 1726-1754, begr. 31/3 i Bislev, 28 år 2 Mdr.). - Med venlig hilsen Bjørn Sommer. 2017. https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=104877.0 | CHRISTENSEN, Jens (I18374)
|
| 23818 | Anders Jensen blev gift 1732 i Fovlum, trolovet 15. april (3. påskedag) og viet 17. august (Dom. 10. post. Trinit.) med Maren Laurids- eller Laursdatter, født ca. 1701, død 1785 i Østerbølle by og sogn, begr. 3. juli, 84 år gl. Hun skal være datter den Laust Andersen i Fovlum by og sogn, død 1715, 41 år gl., hvis enke senere samme år fik sønnen Laust. Og som fasteren i Glerup, Maren Laustdatter, stod hun fadder 1744 hos Laust Laustsen i Fovlum. - Blot som Maren Laustdatter hos Ole Hosum nævnes hun 1725 og - 27 som fadder i Fovlum kirkebog. - Søsteren Mette Laursdatter blev som Ole Hosums stifdatter gift 1727 med Christen Pedersen Grøn i V. Falde. Kilde: Thomas Elkjær. | LAURIDSDATTER, Maren (I19621)
|
| 23819 | Anders Jensen fæstede under Lerkenfeld - vel 1688-90 - den halve Hestbæk i Alstrup sogn. Han blev efterfulgt af enkens anden mand Niels Pedersen Møller, som 1715 oplod fæstet for stedsønnen Søren Andersen. Anders Jensen blev født før 1655 og døde i 1690erne. Han var af ukendt herkomst. Anders Jensen blev gift før 1675 med Anne Christensdatter, født senest 1657, død 1720 i Hestbæk i Alstrup sogn, begr. 9. eller 2. juni "udi fyrrekiste" (uden aldersangivelse). Hun var af ukendt herkomst. - Anne Christensdatter blev gift anden gang med Niels Pedersen Møller. Børn Parret fik mindst 6 børn - vel alle født i Hestbæk. 3, 5 og 6 nævnes 1732 som arvinger efter 4, 1773 nævnes 2 som fadder hos 3, mens 2 og 4 i 1715 var fadder hos 1: 1. Laust Andersen, født ca. 1674, ane 138, Gerda M. Elkjær. 2. Dorthe Andersdatter, ca. 1684-1764. Gift 1713 i Alstrup med Niels Jensen/Nielsen, ca. 1678-1747, nævnt 1713-29 i Kaldal og derpå i Hestbæk. 3. Maren Andersdatter, født ca. 1685, død 1758 i Stistrup Mølle i Fovlum sogn, 73 år gl. Gift 1. gang 1702 i Alstrup (indført blandt fødte) med Peder Nielsen, død 1728 i Stistrup Mølle, og 2. gang 1730 i Fovlum med Christen Lauridsen af Viborg, født ca. 1 693, død 1755 i Stistrup Mølle. 4. Thomas Andersen, født senest 1690, død 1732 i Hestbæk (uden aldersangivelse). Gift 1713 i Alstrup med Anne Andersdatter, født ca. 1667, død 1752 i Hestbæk, 85 år gl. 5. Søren Andersen, født før 1695, død 1734 i Hestbæk i Alstrup sogn, ane 94 i Slægtsbog for Aage Elkjær. Gift 1. gang 1716 i Vognsild med Anne Sørensdatter, ca. 1695-1728, datter af Søren Andersen, gårdmand i Østrup, og hustru Kirsten Jepsdatter, se ane 380-81. Gift 2. gang 1729 med Margrethe Elisabeth Clausdatter Borch, ca. 1703-1778, der blev gift 2. gang 1735 med Mikkel Mogensen. 6. Gertrud Andersdatter, født før 1697. Gift 1714 i Alstrup med Anders Andersen, nævnt 1714-23 i Hole og fra 1730 i Hestbæk. Anders Jensen Under 31. maj 1720 nævnes i Lerkenfeld skifteprotokol1, at Niels Pedersens Møllers hustru Anne Christensdatter i Hestbæk var død, og at alt i gården var overdraget Søren Andersen. Af arvingerne nævnes blot sønnerne Søren og Thomas Andersen. Thomas Andersen, der overtog den anden halvdel af Hestbæk, døde barnløs 1732; og i skiftet efter ham2 nævnes foruden broderen Søren søstrene Maren Andersdatter, gift med Christen Lauridsen i Stistrup Mølle, og Gertrud Andersdatter, gift med Anders Andersen i Hestbæk. Den halve Hestbæk på omkring 3 tdr. 5 skpr. hartkorn havde i 1688 et dyrket tilliggende på 50 tdr. land3. Lerkenfelds ejer udstedte 12. februar 1719 fæstebrev4 (indført 30. maj 1719) til Søren Andersen, barnefødt i Hestbæk, på den halve gård i Hestbæk af hartkorn 3 tdr. 5 skpr. 3 fjk. 1 alb., som stedfaderen Niels Pedersen Møller iboede, og som (broderen) Thomas Andersen havde fæste på. - Den nævnte bror Thomas Andersen havde allerede 20. juli 1713 fået fæstebrev på den anden halve gård i Hestbæk af samme hartkorn, som Niels Christensen da var fradød5. Kilder: Slægtsarkivet, Viborg: Slægten Skamris, 1978. Thomas Elkjær, 1996. Noter: 1) Lerkenfeld skifteprotokol 1779-37, G.206-58, fol. 20b. 2) Lerkenfeld skifteprotokol 1779-37, G.206-58, fol. 272b. 3) Henrik Pedersen: De danske landbrug 1688, 1927, s.240. 4) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol.47. 5) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol.46b. | JENSEN, Anders (I12889)
|
| 23820 | Anders Jensen Mørch, født 1667, død 1754 i Nørhalne, gift ca. 1707 med Bodil Corfitzdatter, født 1680, død 1752 i Nørhalne, datter af Corfitz Pedersen (Kjærulf) i Rævsgaard på Egholm og Bodil Madsdatter. Han overtog fæstemaalet af Vejlegaarden efter sin fader omkring dennes død 1705. Kilde: Slægtsbog for Martin Jensen Smed, 1813-1957. Holger Jensen 1969. Kilde: http://www.4klit.dk/web/4klit_familie/8666.htm | MØRCH, Anders Jensen (I33557)
|
| 23821 | Anders Jensen Nielsen i Gislum Forældre Gårdmand Niels Nielsen (Bigum) og hustru Gjertrud Marie Andersdatter i Gislum Født: Født i Gislum 27 marts 1861 hjemmedøbt 29 samme md. Publ i Kirken 20 maj samme år mg mg Vaccineret 12 juni 1862 af Levin | NIELSEN, Anders Jensen (I7387)
|
| 23822 | Anders Jensen ses i forbindelse med ægteskabets indgåelse at have fået fæste på Inger Christensdatters fødegård i Mastrup af hartkorn 3 tdr. 2 skpr. 1 alb., hørende under Buderupholm Godt. I 1787 figurerer han i folketællingen på gården sammen med hustruen og børnene Niels, 25 år, Peder, 22 år, og Anne, 29 år gammel, samt med to tjenestepiger. Anders Jensen drev gården i Mastrup indtil 1793, da fæstet overgik til sønnen Peder. Ved samme lejlighed lod herskabet på Buderupholm foretage en syns- og taksationsforretning på gården for skriftligt at få fastslået, hvad det egentlig var sønnen Peder Andersen overtog. Heri oplyses følgende om gårdens bygninger: Stuehuset var på 12 fag med udskud for de 4 fag tamt en udbygning fordet ene fag på den søndre tide. Stuehuset var bygget af fyrretømmer med klinede vægge og stråtag og til istandsættelse behøvedes en tylt enkelte tolvalens til 3 rdr., tre læs taghalm af 2 rdr., et læs rafter til 3 mk. samt i tømrerløn 1 rd. og til tækkemændenes løn og timer 1 rd. 1 mk. Loftet over de 5 fag i stuehuset var i nogenlunde brugelig stand, og det samme gjaldt dørene, medens vinduerne i den inderste stue var temmelig forfaldne og skulle repareres for 1 rd. Bagerovnen var meget gammel og næsten ubrugelig og skulle repareres for 2 rdr. Ladebygningen mod syd i gården bestod af 15 fag og var opført af fyr med enkelte egestolper og med klinede vægge og stråtag. Bygningen var i middel stand og behøvede til istandsættelse en tylt dobbelte tolvalens til 4 rdr. 2 mk., l-2 tylt enkelte tolvalens til spær og løsholter til 8 rdr. 5 mk., materialer til tækning af taget til 11 rdr., to læs rafter samt arbejdsløn og timer til 2 rdr. 2 mk. samt til døren ½ tylt tialens til 4 mk. 8 skill. og i arbejdsløn og tøm til tamme 5 mk. 8 skill. Bygningen mod vest i gården bestod af stald- og høhus på 9 fag og var opført af fyrretømmer med klinede vægge og stråtag. Også denne bygning var i middel stand og behøvede til reparation 2 tylter dobbelte tolv alens samt uddøring af stolper og løsholter til i alt 8 rdr. 4 mk., en tylt enkelte til spær med arbejdsløn 5 rdr., 3½ læs langhalm og et læs rafter til reparation af taget, sat til i alt 7 rdr. 3 mk., og endelig arbejdsløn på 1 rd. 4 mk. 8 skill. Den østre længe på 6 fag, der anvendtes til kreatur- og fåresti, var opført af fyrretømmer med klinede vægge og med tag af strå og lyng. Til udbedring af spær og løsholter her behøvedes en tylt enkelte tolvalens til 3 rdr. samt 2 læs tækkematrialer til taget til 4 rdr., 2 læs lyng og et læs rafter til 1 rd. 3 mk., arbejdsløn til tømrer og tækkemænd til 1 rd. 2 mk., medens dørene i huset havde behov for reparation til en værdi af 1 rd. 2 mk. Endelig nævnes en femte bygning på 6 fag, opført østen for gården nogle få år forinden, hvilken bygning var i god stand. De samlede udgifter til istandsættelse af bygninger androg i alt 76 rdr. 3 mk. 8 skill. Om gårdens besætning hedder det, at der ifølge taksationsmændene var tilstrækkeligt med heste til, at det nødvendige arbejde kunne klares, herunder hoveriarbejdet for herskabet, medens vognparken behøvede istandsættelse for 10 rdr. Den besætning, som sønnen Peder Andersen fik udleveret foruden hestene, bestod af tre køer vurderet til 13 rdr. 2 mk., to årings kvier til 3 rdr. 2 mk., to grå 2-års stude til 4 rdr. 5 mk., ti gamle får med lam til 13 rdr. 2 mk. og et galtsvin til 2 rdr. Af redskaber og indbo overleveredes ham bl.a. en slibesten med træaksel, to jerngrebe med skafter, to spader med skaft, en skærekiste med kniv, to høleer med drag, fem river, en økse, en hammer, en knibtang, en sav, to plejle, to høforke, to lyngleer med drag, et spigerbor med skaft, en båndkniv og et sædeløb samt en messing- og en kobberkedel, sengetøj til to senge, alene vurderet til 7 rdr. 4 mk., og endelig en jernbilæggerkakkelovn og en kobberkedel i grue, sat til 13 rdr. Om gårdens beholdning af sæde- og ædekorn oplyses, at taksationsmændene anså beholdningerne for at være tilstrækkelige indtil næste høst. FT-1787, Aalborg, Hornum, Buderup, Mastrup, , 26, 1. Anders Jensen, 69, Gift, hosbonde, bonde og gaardbeboer 2. Inger Christensdatter, 65, Gift, madmoder 3. Niels Andersen, 25, Ugift, deres barn 4. Peder Andersen, 22, Ugift, deres barn 5. Anne Andersdatter, 29, Ugift, deres barn 6. Karen Sørensdatter, 14, Ugift, tjenestepige 7. Mette Andersdatter, 9, Ugift, tjenestepige Buderup KB 1796 opslag 54, side 55b: Den 7. februar: Anders Jensen Dodensig af Mastrup. 77 aar og 9 mdr. gl. https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=24101949#724425,97489457 | JENSEN, Anders Dodensig (I3686)
|
| 23823 | Anders Jensen, der ifølge oldesønnen Christen Testrup1 var herredsskriver i Rinds herred, boede i Klotrup i Fjelsø sogn, hvor han ifølge samme kilde boede i den vesterste gård. Anders Jensen blev født før 1570 - vel i 1560erne eller før og døde efter 1617, da han nævnes i en dom af Viborg landsting 24. maj2. Han skal have haft en bror Poul og have været søn af en Jens Andersen i den sønderste gård i St. Torup i Ulbjerg sogn, men ellers vides intet om hans herkomst. Faderen skal have været beslægtet med Byrial Christensen i Aalestrup, ane 1.092/3.876. Anders Jensen blev gift senest 1595 med Inger Jensdatter, født 1560/75, død efter 1610, da parrets yngste barn blev født. Hun skal være født i Aarup - vel Ø. eller V. Aarup i Vognsild sogn; faderen hed måske Jens Laursen, da en af Ingers sønner havde dette tilnavn. Børn Anders Jensen og Inger havde 9 børn, hvis rækkefølge ikke kendes; på grundlag af Christen Testrups oplysninger om sin mormors søskende kan følgende siges om disse: 1. Byrial Andersen, nævnt 16373 som vitterlighedsvidne, da broderen Jens i Glerup udstedte et dokument; han skal være blevet fændrik (fanejunker) i den danske hær og skudt i Bremen 1657. 2. Jacob Andersen blev ifølge Testrup oberst og kommandant på Bornholm; men det kan ikke passe. En dansk kaptajn af det navn nævnes 1641-454 med sidste opholdssted i Skaane og var måske identisk med den kaptajn af samme navn, der nævnes på Bornholm i 1650' erne5. Testrup skrev iøvrigt, at denne Jacob Andersen rejste længe udenlands med Niels Krabbes sønner på Torstedlund, af hvilke han var meget vellidt, formedelst han førte en af dem (som) lig hjem fra Frankrig i en klædepakke; (han) blev siden kaptajn, hvor han lokkede en præsts datter i Lolland, hvilken - da hendes fader klagede det for kronprinsen - måtte han ægte hende. Ville dog ej siden søge seng med hende, havde desårsag ej med hende uden den ene datter, han lokkede hende med. - Var færdig til sidst at ville rejst ganske fra hende og rømt landet og givet sig i de Moskovitters (russernes) tjeneste; men da han var færdig, fik han sin helsot og døde. Datteren var Anne Jacobsdatter Friborg (Frebjerg?), født senest 1635, død 1691/92 på gården Dybvad i Gosmer sogn ved Odder6. - Hun blev gift 1. gang senest 1654 med Jens Clausen Kofoed, død 1657, ejer af St. Almegaard i Knudsker og arving til meget jordegods på Bornholm; han var fætter til øens frihedshelt Jens Pedersen Kofoed. - Hun blev gift 2. gang ca. 1658 med Laurids Brorsen (Brorson), død 1681 på Dybvad; han var i 1650'erne i tjeneste på Bornholm hos øens lensmand, rigshofmester Joachim Gersdorff og aktiv frihedskampen 1658 mod svenskerne, senere tilknyttet Gersdorff'ernes gods Lilo i Skaane og senere i Hads herred i Jylland, hvor han blev ejer af Dybvad og landkommissær. I sit 2. ægteskab havde Anne Jacobsdatter 8 børn, men i første ægeskab blot datteren Margrethe Jensdatter Kofoed, født ca. 1654, død 1737, der i sit første ægteskab med rådmand Morten Pedersen i Kolding 7 blev stammor - i lige mødrene linie - til udgangspunktet for det mest omfangsrige slægtshistoriske værk i Danmark, kammerherre, lensbaron Hans Berner Schilden Holsten, 1881-1967, ejer af bl.a. Clausholm ved Randers. Fra Margrethe Kofoeds datterdatters datter Ide Marie Seidelin Mølter, død 1842, stammer medlemmer af slægterne Falbe, Selby og Quaade samt mange medlemmer af nutidens højere danske adel med navne som Bille-Brahe, Ahlefeldt- Laurvigen, Wedel-Wedelsborg og Steensen-Leth, der nu ejer bl.a. Egeskov på Fyn, Tranekær og Steensgaard på Langeland. 3. Jens Andersen, kaldet Taarup, Torup, eller Thorup, født ca. 1601, død 1683, 82 år gl., gårdmand i Glerup i Vesterbølle sogn, ugift. Han var vel opkaldt efter farfaderen i St. Torup. 4. Jens Andersen, kaldet Laursen, født omkr. 1600, ane 272/968. 5. Jens Andersen, født senest omkr. 1600, overtog fødegården i Klotrup, men købte 1626 8 den store gård i Bygum i Østerbølle sogn af konens bror Byrial Christensen i Klotrup. - Gift tidligst 1625 med enken Kirsten Christensdatter, datter af Christen Byrialsen i Testrupgaard, og enke efter den tidligere herredsfoged Christen Byrialsen Bygum. Hun skal være blevet gift som 19-årig med den 100-årige enkemand Bygum, med hvem hun var gift i 7 år og avlede med ham en datter, som dog sagdes, at Jens Andersen var far til. 6. Else Andersdatter, født senest 1600, død efter 1630. Gift senest 1619 med Christen Skiønning , født omkr. 1590, død 1660/61. Gårdmand i Lille Binderup i Binderup sogn og herredsfoged i Aars herred fra ca. 1625 til 1660. 7. Anne Andersdatter, gift med Laurs Brøger i Løkstrup (Løgsted ved Løgstør?) i Slet herred. 8. Gertrud Andersdatter, født senest 1600. Gift l.gang før 1620 med enkemand Niels Jacobsen Brasen, død 1626, sognepræst i Gedsted og Fjelsø. Gift 2. gang med Peder Munk i Bygum, hvis gård blev overtaget af stedsønnen Jacob Nielsen, født ca. 1619, død 1684. 9. Kirsten Andersdatter, født efter 1610, død 1681. Gift senest 1643 med Christen Pedersen, 1594-1674, gårdmand i Aalestrup i Østerbølle sogn, søn af Peder Byrialsen og hustru Mette Nielsdatter, se ane 274/1.938. Anders Jensen (Skriver) Han, der jo ifølge oldesønnen var herredsskriver, var måske identisk med den Anders Skriver i Klotrup, der nævnes 15819 i en sag på Viborg Landsting, som nogen af kronens (kongens eller statens) tjenere (fæstere) havde anlagt. - Anders Jensen (Skriver) var godt nok fra Ulbjerg sogn, men om han var identisk med den Anders Skriver, der 18. juni 1599 og 2. juni 1600 fik skøde på dele af en gård i Tolstrup i Ulbjerg sogn, synes tvivlsomt, da der samtidigt i gården Ulstrup i Ulbjerg sogn boede en Anders Skriver10. Endnu 1614/15 nævnes Anders Jensen som bruger af to gårde i Klotrup under Hald len begge gårdene var tidligere selvejergårde med landgildeydelsen leding - henholdsvis ½ alb. og 3 sk. 1 alb. leding11. Omkring år 1600 havde Anders Jensen i Klotrup haft nogle tiender i fæste af biskopper i Viborg, Niels Archtander, hvis søn og svigersøn på Rinds herreds ting 1616 og 12. februar 1677 havde tiltalt ham for resterende afgifter af tiende. - Men hverken herredstinget eller Viborg landsting, hvor sagen blev pådømt 24. maj 1617, dømte ham til at betale12. Anders Jensen ses ikke nævnt efter 1617, da han på tinget blev repræsenteret af sin søn Jens Andersen, så han døde vel snart efter. Noter: 1) Christen Sørensen Testrup Rinds Herreds Krønike fra 1730'erne i Det kgl. Bibliotek Ny kgl. Samlinger, kvart, 756c, bd. 1, fol. 31-32. 2) Viborg landstings dombog 1617B, B.24-534, fol. 152-53. 3) Samme 1638B, B.24-548, fol.519b. 4) Kancelliets Brevbøger 1640-41, s.641, samme 164-243, s.148 og 162, samme 1644-45, s.107, 109 og 509. 5) Bornholmske Samlinger, 2-3, 1972, s.100. 6 Friis-Petersen og Blichfeldt-Petersen: Landkommissær Laurids Brorson, i Aarhus Stifts Aarbøger 1946, s.36-79, og 1948, s.159-61, samt Bornholmske Samlinger, 2-3, 1972 s.90. 7) Albert Fabritius: Lehnsbaron Hans Berner Schilde Holstens Slægtebog, 2. afd., bd.1 og 2, 1952-55 og 1958-68. 8) Viborg landstings dombog 1627-29B, B.24-542, fol.77b. 9 Viborg landstings dombog 1581, B.24-508, fo1.91. 10) Viborg landstings dombog 1638B, B.24-548, fol. 545, samme 1640B, B.24-549, fol. 104. 11) Hald lens jordebog 1614/15, Z.1-6, fol.43. 12) Kilde 2. Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn, 1991. | SKRIVER, Anders Jensen (I10389)
|
| 23824 | Anders Kjærulf i Fogedgaard og Maren Bertelsdatter en Søn: Bertel Andersen Kjærulf, der Ifølge Dyrskjøts Optegnelser ejede Bjørum, Aslund og meget mere Gods i Kjær Herred, men selv om vi indskrænker Ejendomsbegrebet til kun at gælde Parter af Bondeskylden af disse Gaarde, maa vi dog for Aslunds Vedkommende nære nogen Betænkelighed ved Rigtigheden af det anførte, og d et turde være sandsynligere, at Aslund, : Øster Aslund i Ø. Hassing Sogn, har været blandt det Gods, som blev forbrudt i Klementsfejden eller Grevefejden, og som Slægten ikke senere formaaede at genindløse. 30. Maj 1552 blev Ø. Aslund, som da var delt i 3 Gaarde og brugtes af en Peder Thomsen og en Rasmus Jensen, nemlig mageskiftet fra Kronen til Aalborg Hospital, som allerede 1444 havde faaet Gaarden V. Aslund i Nabosognet V. Hassing foræret, og Klostrets Forstander Peder Jensen havde 1548 anmodet Kongen om at faa Ø. Aslund ved Mageskifte. I Præsteindberetning af 1553 siges den at bestaa af 5 Gaarde byggede i én samt af 3 Bol, og den brugtes 1562 af Rasmus Jensen i Forbindelse med en Mads Jensen. Mageskiftet med Kronen synes dog ikke at være gaaet i Orden for Aalborg Hospital, og 10. Decbr. 1567 hører vi første Gang Gaarden nævnt i Forbindelse med Kjærulfnavnet, idet Bertel Kjærulf da fik Livsbrev paa den, efter at hans Fader Anders Kjærulf havde fæstet den til ham af Lænsmanden paa Aalborghus Otte Brahe. Gaarden vedblev ogsaa at høre til Kronen i de følgende Aar indtil 1579, da den sammen med meget mere Gods blev mageskiftet til Henrik Gyldenstjærne til Aagaard, og med hans Søn Predbjørn Gyldenstjærne til Vosborg kom den under Vraa, hvortil den laa, indtil den ca. Aar 1800 blev solgt til Selveje for 2600 Rdl. I Matriklen 1662 staar Gaarden anført for Hk. 12 Tdr. og en Skyld af 1 Td. Smør; der kunde til den saas 12 Tdr. Rug, 6 Tdr. Byg og 6 Tdr. Havre, og dens Høavl ansloges til 90 Læs; den var da Enestegaard, havde ikke Markfællesskab med andre, og den var vel ved Magt. Ved Matrikuleringen af 1688 blev Ø. Aslund skyldsat for 13 Tdr. Hk., og efter Matriklen 1844 havde den ca. 16 Tdr., den har altsaa i Aarhundreder været blandt Egnens større Bøndergaarde. Forøvrigt har den siden Bertel Kjærulfs Dage været beboet af hans Efterkommere. Efter denne lille Afstikker vender vi os atter til Bertel Kjærulf. Han var i Følge Dyrskjøt født 1528 og skal være død 1558, men som vi ovenfor har set, maa sidstnævnte Aarstal være urigtigt, efter som han 1567 fik Livsbrev paa Aslund. Han er maaske dog nok død 1568, og i hvert Fald var han død før 30. Novbr. 1579, da hans Enke Gjertrud nævnes som den, der stod for Gaarden3. Han var gift med Gjertrud Pedersdatter Munk af Haubro, der i Følge Dyrskjøt var Datter af Peder Munk og Mette Benderup. Det maa antages at have været den Peder Munk, der i Danmarks Adels Aarbog anføres som Stamfader til den nyere Slægts ældre Linie, og naar Dyrskjøt siger, at Mette Benderup var af Munk Elbæks Slægt, og Munk Elbæk, i Grarup henregnes til Slægten Vognsen, ligger Forklaringen vel i, at denne Slægt Vognsen førte samme Vaaben som Slægten Benderup (et af Sort og Sølv delt Skjold.) Om Gjertrud Munk siger Dyrskjøt endvidere, at hun var født 1530, og at hun 1548 blev gift med Bertel Kjærulf, efter hvis Død hun ægtede Niels Winter i Beltoft (Slet Herred), med hvem hun ogsaa havde Børn. Heri er der noget dunkelt, thi Niels Winter, som Dyrskjøt kalder af Nandrup, og som maaske nok paa Spindesiden nedstammede fra den adelige Slægt Winter fra Nandrup paa Mors, men som iøvrigt hørte til en anset Selvejerbondeæt fra Næsborg i Slet Herred (se ogsaa Holtetlinien), blev 3. Aug. 1578 gift i Haubro med Bodil Pedersdatter Munk, der endnu 1610, 1617 og 1624 boede i Selvejergaarden i Beltoft. Man kunde tænke sig, at Dyrskjøt havde taget fejl, men paa den anden Side vilde en saadan Fejltagelse være mærkelig, da Dyrskjøt havde sin Viden fra Bertel Kjærulf den yngre paa Aslund, f. 1582 og Dattersøn af Gjertrud Munk i hendes Ægteskab med Bertel Kjærulf den ældre, og Dyrskjøt havde tillige i sine Genealogier anført de Børn, som Gjertrud Munk havde med Niels Winter. Rimeligvis har Niels Winter da først været gift med Gjertrud Munk, som efter sit Ægteskab med ham er vedbleven at staa som Bruger af Ø. Aslund, som maaske en af hendes Paarørende har drevet, og efter hendes Død omkring 1578 har han ægtet Bodil Munk, eller ogsaa er her Tale om to Mænd i Beltoft af samme Navn '97 Niels Winter '97, Fader og Søn, der var gift med to Søstre fra Haubro. Spørgsmaalet er dog kun af underordnet Interesse i Henseende til Kjærulfernes Historie, men det kan dog bemærkes, at som Børn af Niels Winter i Beltoft nævnes 1637 Peder Munk Winter og en Gjertrud Winter m. fl., men ingen Bertel Winter. Bertel Kjærulf og Gjertrud Munk skal have haft 6 Børn; Dyrskjøt havde dem i sine forsvundne Stamtavler, og beklageligvis kender vi nu kun et, nemlig Datteren Anne, fra hvem Aslundlinien nedstammer. Medens man gennem Kjær Herreds Tingbøger og andre Arkivalia saa noget nær har kunnet rekonstruere Dyrskjøts Genealogier, er Bertel Kjærulfs Børn fuldstændig forsvundne paa Datteren Anne nær; men da hans Enke drog til Himmerland, ligger det jo nærmest at antage, at Børnene ogsaa er komne søndenfjords '97 paa Nibeegnen '97 og da vi netop her træffer en Del Kjærulfer, som ikke godt kan anbringes i andre Linier, er der største Sandsynlighed for, at det er Bertel Kjærulfs Descendenter. Men Beviset, som man skulde have gennem et Lovbud af jordegent Gods el. l., mangler som sagt; nogle Undersøgelser i de ældste Tingbøger fra Hornum, Slet og Aars Herreder har intet Udbytte givet, og Bertel Kjærulf's Descendenter synes ikke at have haft jordegent Gods i Vendsyssel. Kilde: K J Æ R U L F S K E S T U D I E R BIDRAG TIL EN VENDSYSSELSK BONDEÆTS GENEALOGI OG HISTORIE AF: C. KLITGAARD | KJÆRULF, Bertel Andersen (I12536)
|
| 23825 | Anders Knudsen, født 1708, død efter 1780. Var 1735-58 gårdfæster efter svigerforældrene i Alstrup by og sogn, derpå fra 1760 husfæster i Lovns by og sogn, men synes atter 1780 at bo i Alstrup. - Gift 1735-36 i Alstrup [ikke indført i kirkebogen] med Birgitte Jensdatter, født 1703-04, død efter 1738, datter af Jens Byrialsen og hustru Anne Eriksdatter i Alstrup, ane 68-69 (242-43) i Slægtsbog for Aage Elkjær. | KNUDSEN, Anders (I20368)
|
| 23826 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LARSEN, Anders (I8405)
|
| 23827 | Anders Madsen boede - vel fra giftermålet senest 1694 - i Ovenskov i Lovns sogn. Anders Madsen blev født ca. 1670 og døde 1730 i Ovenskov i Lovns sogn, begr. 26. februar, 60 år gl. Han blev gift senest 1694, men hans kone er ganske ukendt. Børn Parret havde mindst 1 barn: Anne Andersdatter, født ca. 1694, ane 91. Madsen i Louns - nævnt i matr. 1724 som fæster under Anders Mollerup på Hessel - hartkorn 0.5.1.0 tdr. Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995. | MADSEN, Anders (I3065)
|
| 23828 | Anders Morten Andersen blev efter endt skolegang uddannet ved landbrug og var på højskole samt på Tune Landboskole. Han havde plads som forvalter på bl.a. Stubbegård og Ringgård, inden han 1910 købte Roskærgård i Blære på ca. 120 tdr. land, hvoraf en del var hede og uopdyrket mose. Ved dygtighed blev der opdyrket, drænet og bygget stuehus samt ny kostald, således at gården efterhånden blev et mønsterbrug. Gården solgtes i 1936, og efter at have haft Nygård i Hornum, hvor parret var bosat indtil 1949, købtes et hus i Solbjerg ved Aarhus. Senere boede Anders Morten Andersen på hvilehjem i Hornum. Sønnen Arne fortæller bl.a.: "Far var medstifter af Blære Elektricitetsforening og var en overgang dens kasserer. Desuden var han en af initiativtagerne til oprettelse af Blære Forsamlingshus. Han og mor var medlemmer af Søttrup Frimenighed i Hornum, og det var en sjælden gang, vi ikke var i kirke. Hvis vi ikke var i kirke, holdt vi søndag formiddag andagt hjemme, hvor far læste af Det nye Testa mente, eller mor af en af Grundtvigs prædikener, hvorefter vi sang salmer." | ANDERSEN, Anders Morten (I8763)
|
| 23829 | Anders Mortensen Mølgaard var gårdfæster i Vandsted i Malle sogn. Han var søn af Morten Pedersen i Mølgaard og hustru, hvis navn ikke kendes. Han var gift med Else Eskesdatter, der var af ukendt herkomst. I matriklen 1664 nævnes Anders Mortensen som fæster i Vandsted i Malle sogn af en Jørgen Seefeldt tilhørende gård med hartkorn 16 tdr. 5 skpr. 2 fjdk. 2 4/7 alb. I ekstra skatteregnskaber 1682 nævnes Anders Mortensen og hustru Else Eskesdatter samt datteren Mette. Der svaredes 2 mk. 6 skill. I 1683 betales 3 mk. 12 skill., og 1685 4 mk, 6 skil]. Der var da 2 hopper, 2 køer og 1 åringsnød. Ved ekstra skatteregnskabet 1687 nævnes Else Eskesdatter (Eggisdatter), der havde drengen Christen Sørensen. Der svaredes af 2 heste, 2 køer og 1 kalv 4 mk. 6 skill. Kilder: Slægtsarkivet, Viborg: Slægten Bernhard (Siemsen), 1985. Thomas Elkjær. | MORTENSEN, Anders Mølgaard (I138)
|
| 23830 | Anders Mortensen, senere kaldet Dollerup, var 1855-59 ejer af faderens tidligere gård i Dollerup i Fovlum sogn. Fra 1859 var han ejer af en gård i Knudstrup i Vesterbølle sogn, hvoraf en del 1883 blev overtaget af sønnen Peder Dollerup. Anders Mortensen (Dollerup) Ved skøde af 24. juni 1855, tinglæst 2. december 1858, købte Anders Mortensen faderen Morten Nielsens gård i Dollerup i Fovlum sogn, parcellerne mat.nr. 3b af Dollerup med 1 td. 3 skpr. 2 fjdk. ½ alb. og 10a af Risgård i Strandby sogn med 1 skpr. 1fdk 1 alb., i alt 1td. 4skpr. 3 fjdk. 1½ alb. Hartkorn for 500 Rdlr. og aftægt til enken Else Marie Jensdatter efter kontrakt ved sælgers skøde. Ved skøde af 15. juni 1859, tinglæst 21. juni 1860(9), solgte gårdejer Anders Mortensen i Dollerup i Fovlum sogn parcel nr. 3b af Dollerup mark i Fovlum sogn af hartkorn 1 td. 3 skpr. 2 fjdk. ½ alb. til husmand Nicolai Laurits Hansen i Alstrup for 500 Rdlr. Aftægtskontrakt oprettet imellem Else Marie Jensdatter og sælgers fader Morten Østergaard nævnes. Ved transport af 17. juni 1859, tinglæst 7. juni 1860(10), overdrog gårdmand Jens Simonsen i Testrup sin ret som højstbydende på auktionen 13. marts 1858 over Morten Simonsens tidligere ejendom til Anders Mortensen i Knudstrup matr. nr. 3b og 3c af hartkorn l td. 1¼ alb. og 1 skp. 1 alb. på Knudstrup mark i Vesterbølle sogn. Aftægtskontrakt blev oprettet 17. juni 1859, tinglæst 15. november 1860(11), mellem Anders Mortensen og gårdens tidligere besiddere Simon Christensen og hustru Mette Kirstine Hansdatter. Ved skøde af 30. juni 1883, tinglæst 27. september(12), solgte Anders Mortensen (Dollerup) matr. nr. 3b med 1 skpr. 2 alb. Hartkorn på Knudstrup mark i Vesterbølle sogn til sønnen Peder Andersen for 500 kr. og aftægt til Anders Mortensen og hustru. Noter: 8) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol P, 1856-59, B.48.C-SP.21, fol.591. 9) Samme Q, 1859-61, 8.48.C.-SP.22, fol.459. 10) Samme, fol.448b 11) Samme, fol.584. 12) Samme 1883-84, 8.48.C-SP.34, fol.240 og 241. Kilde: Thomas Elkjær. | MORTENSEN, Anders (I19559)
|
| 23831 | Anders Nielsen giftede sig 1699 til fæstet af gården Mejlstrup i Vognsild sogn med enken efter Jens Graversen. Anders Nielsen blev født ca. 1672 i "Eistrup" (ifølge fæstebrevet) og døde 1735 i Mejlstrup i Vognsild sogn, begr. 9. november, 63 år gl. Han var af ukendt herkomst. Anders Nielsen blev gift 1699 i Vognsild med enken Dorthe Christensdatter, født ca. 1658 - vist i Vester Aarup i Vognsild sogn, død 1728 i Mejlstrup i Vognsild sogn, begr. 10. oktober, 70 år gl. Hun synes at være datter af Christen Nielsen (Basse) og hustru, måske Kirsten Svendsdatter (Farstrup). - Dorthe Christensdatter havde tidligere været gift med Jens Graversen, død 1699 i Mejlstrup i Vognsild sogn. Børn Dorthe Christensdatter fik i sine to ægteskaber 6 levedygtige børn, 4 i første og 2 i andet ægteskab: 1. Else Jensdatter, født ca. 1687. Gift med Christen Hansen i Svoldrup i Vognsild sogn. 2. Gravers Jensen, født ca. 1689. 3. Karen Jensdatter, født ca. 1689. 4. Christen Jensen, ca. 1691. 5. Kirsten Andersdatter, født 1702, ane 113. 6. Mette Andersdatter, født 1704. Anders Nielsen Han - barnefødt i "Eistrup" fik fæstebrev5 på Mejlstrupgaarden 3. maj 1699, indført i Lerkenfeld fæsteprotokol 1719 (Image 262 på FamilySearch). Han overtog gården efter sin hustrus første mand Jens Graversen og skulle betale 50 sletdaler til stedsmål. Lerkenfelds ejer afholdt 4. november 1728 skifte6 efter Dorthe Nielsdatter gift med Anders Nielsen, arvingerne var bemeldte Anders Nielsen på den ene side og den afdøde kones børn og arvinger: Gravers Jensen i Svoldrup, Christen Jensen i Østrup, Else Jensdatter, gift med Christen Hansen i Svoldrup, Karen Jensdatter i Knudstrup, gift med Anders Jensen, Kirsten Andersdatter og Mette Andersdatter, begge hjemme hos faderen. I boet fandtes intet sølv. Tin: 4 store tinfade og 2 smør tallerkener, vog 1½ pund manggods a pundet 1 mark, er 1-5-8. - 1 kiedel i grue 4-0-0. 1liden håndkedel, vog 3 pund a 20 skilling, er 0-3-12. Messing: 1 gl. messing stage 0-1-8, do. 0-1-0, 1 do. 0-0-6. - Stentøj og glas: 2 blå og hvid hollandsk stenfade, 0-0-12, 1 do. tallerken 0-0-2 er 0-0-14. 1 blå og hvid halandsk krus uden låg 0-0-2, 1 gl. rød stenflaske 2 sk, 3 stenfade, 4 sk. 1 stenkrus, 2, er 0-0-8, 1 liden rød sten kous, 12 lersætter, 4 gl. sorte gryder, er 0-1-0, 3 gl. potter, 1 glasflaske på ½ pot, 1 liden brændevinsglas, 5 træ tallerkener og 6 skeder, er 0-0-12. Indbo i dagligstue: l gl. fyrbord med åben fod med skuffe under 1-0-0, 1gl. do., l fyrfjæls bænk under vinduerne 0-1-3, 1 bænk for bordenden, 1 liden bænkefjæl ved neder ende af bordet 0-0-5, 1 gl. fyrskab i væggen, 1 liden æske 0-2-2, 2 hylder over kakkelovnen, 1 do. panel hyldefjæl 0-0-6, 1 liden jernbunden skrin uden nøgel, 1 mindre do. 0-2-0, 1 stor ege kiste med lås og nøgel 1-0-0, 1 liden do. med lås og nøgel, 1 liden bunden kurv med låg 0-4-4, 1 gl. rok, 1 gl. kande bænk skaf med 4 døre på 1-3-0, 1 træ stol med halmbund, 1 gl. fyr panel seng 0-2-6, 2 stk. tjæl for en gl. sengested i væggen 0-0-4. I vesterstuen: 1 gl. fyrbord, 1 gl. fløde bøtte med låg, 1 gl. garn vinde 0-1-5, 1 gl. hjul rok, 1. gl. deintrug, 1gl. spand af eeg, 3 halmløbe 0-1-11. Noter: 5) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol. 71. (Image 262 på FamilySearch). 6) Lerkenfeld skifteprotokol 1719-37, G.206-58. Link til skifte, Image 242, fol. 240-245: https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-32725-17504-77?cc=2015318&wc=M52J-HZ4:333468701,334198801,334226101 Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995. Slægtsarkivet, Viborg: Slægten Aarup, 1980. | NIELSEN, Anders (I22085)
|
| 23832 | Anders Nielsen i Kiersgård (døbt 1/6 1710) | NIELSEN, Anders (I28720)
|
| 23833 | Anders og Mette Magdalene overtager Sejerø kro efter hendes forældre, men begge bliver ramt af den alvorlige tyfus epidemi og dør i 1846 fra 5 små børn. Den ældste Ane Johanne Andersdatter, der er født i 1837 kommer i pleje i Kroen. Hun bliver som 17 årig i 1854 gift med Niels Jørgensen. Sejerø KB 1846 nr.1, opslag 2-døde kvinder 5-10/7-10: Mette Magdalene Pedersdatter. Kroemand Anders Pedersens kone i Sjerby. 31 aar. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21913015#426705,78447660 | PETERSDATTER, Mette Magdalene (I5783)
|
| 23834 | Anders Olufsen - Ane 94 Levede som Fæstegaardmand i Haverslev Sogn, men hans Forhold er iøvrigt ukendt. Kilde 2025: Slægten Bak. Dansk Slægtsforskning, Frederica, 23-12-1958. https://slaegtsbibliotek.dk/2024/942949.pdf | OLUFSEN, Anders (I41380)
|
| 23835 | Anders Otto Møller Pedersen gik i skole i Bjerget og tjente derefter ved landbruget indtil giftermålet. Siden købte han deres ejendom som han drev samtidig med, at han gik på vejarbejde, han var amtsvejmand. | PEDERSEN, Anders Otto Møller (I746)
|
| 23836 | Anders Pallesen Griis til Roelsgaard i Lild Sogn (Vester Hanherred) nævnes 1538, 1545 og 1546 i Tingsvidner fra Hanherred og var 1557 Værge for Mikkel Christensen Krags (Kid) Børn paa Skiftet efter Niels Krag (Kid). Mikkel Krag boede i Svenstrup i Hjortdal Sogn og døde før 1557. Hans Enke ægtede antagelig en "ufri" Mand, Christen Fask i Hornum som 1558 førte Proces med Anders Griis, der synes at have været gift med en Søster til Mikkel Krag. 1568 anføres i Præsteindberetningen, at Mikkel Krags Arvinger har en lille Herregaard i Hjortdal, som er deres Hovedgaard og hvorunder laa 2 smaa Gaarde, der hver ydede Afgift paa 4 Tdr. Byg, samt 10 Huse i Sognet. Denne lille Herregaard var antagelig Nørgaard i Vester Svenstrup, men Vogn Andersen Griis ejede 1568 Nørgaard i Ø. Torup sammen med Munk Elbæks Arvinger. Anders Griis' Dødstid kendes ikke; men for Tidens Skyld kunde han vel være identisk med den adelige Mand af Slægten Griis fra Slette, Anders Griis, som 1580 var Borgmester i Thisted 13), og denne maa vel formodes at være Fader til Laurids Griis, der var Borgmester i Thisted 1625 14), og til Maren Griis, der sammen med sin Mand, Anders Nielsen, 1589 gav Alterstager til Thisted Kirke, samt til Raadmand Niels Griis 1625, der muligt var Fader til Raadmand Peder Nielsen Griis, f. 1563, d. 1635, gift med Bodil Jensdatter, f. 1565, d. 1635 15). Søn af Thisted Borgmesteren kunde ogsaa den Bagge Andersen Griis, der tog Borgerskab i Aalborg 1574, være - Navnet peger paa Sletteslægten -; han blev Broder i "Guds Legems Lav" 1576 og var altsaa en anset Mand. Han var gift med Inger Grydestøbers, Datter af Peder Dal i Torslev 16) og sandsynligvis Enke efter Købmand Mads Grydestøber, der blev Gildesbroder 1562. 13) Peder Dyrskiøt: Ny kgl. Saml., 4, 746. 14) Landst. Dombog A. Bl. 169. 15) Epitafium i Thisted Kirke. 16) En Jens Griis var Raadmand og Gildebroder i Aalborg 1475. Niels Griis tog Borgerskab i Aalborg 1571, og en Anders Griis blev Borger i Aalborg 1570; Jens Nielsen Griis tog Borgerskab 1607. Jfr. Bøglum H. Tgb., Fastelavns Tirsdag 1576. Anders Pallesen Griis til Roelsgaard* vides i hvert Fald at have haft 4 Børn, nemlig: a. En Datter, der o. 1560 var gift med velb. Jens Hansen Vognsen til Stensbæk i Bindslev S. (Horns H.), b. Palle Andersen Griis til Roelsgaard, begr. 2. Juni 1577 i Lild Kirke 17). c. Jakob Andersen Griis. Om ham har jeg intet fundet, maaske død ung. d. Vogn Andersen Griis skrives til Roelsgaard* i Lild S. og Nørgaard i Hjortdal S.; boede 1558 i en Kronens Gaard i Bolderup (Stenild S., Gislum H.), men 1568 i Nørgaard i Hjortdal S., af hvilken han og hans Søskende var Arvinger til 2/3, medens Munk Elbæk i Graarups Arvinger havde Krav paa 1/3. Kilde: http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201954/Klitgaard,%20C.%20Slettegaard%20i%20Vester%20Hanherred.pdf *) Se om Roelsgaard: Roelsgaard og dens Beboere. Af Læge CHRISTEN ROELSGAARD https://kallebogade.dk/historier/Roelsgaard,%20dens%20Beboere.pdf | GRIIS, Anders Pallesen (I12047)
|
| 23837 | Anders Pedersen (Slægtsbøger fortæller, at han også er søn af Peder Christensen og Inger Andersdatter, han blev viet 1647 i Aars kirke med Else Pedersdatter, de fik 5 børn). | PEDERSEN, Anders (I22397)
|
| 23838 | Anders Petersen stod i lære som snedker og tømrer i Mariager. I 1914 nedsatte han sig som selvstændig tømrermester i Norup, og i 1920 blev han ansat som tømrermester ved jernbanen Randers-Hadsund, hvor han arbejdede til pensionsalderen. (1985) | PETERSEN, Anders (I8982)
|
| 23839 | Anders Qvist arbejdede hjemme hos forældrene, inden han kom i lære som skrædder. Efter at have været elev på Støvring Højskole, hvor han tog udvidet kursus som forberedelse til seminariet, læste han på Ranum Seminarium, hvor han tog eksamen som folkeskolelærer. Herpå var han lærer ved Private Realskole, inden han i 1920 blev ansat som lærer i Giver. Forinden havde han gennemgået et årskursus på Danmarks Højskole for legemsøvelser. Han var endvidere kirkesanger og kordegn i Giver. Begge ægtefæller var med til at oprette Giver Gymnastikforening, Giver Foredragsforening samt Folkebiblioteket, og Anders Qvist var formand for disse fore- ninger til sin død. Ellen Willemoes Jensen fortæller, at det kulturelle liv i sognet var samlet omkring skolen, og mange husker endnu de store juletræer 3. Juledag for børn, hvor Anders Qvist var vært og afholdt alle udgifter, samt 4. Juledag, hvor det var gymnastikforeningen, der stod for arrangementet. Endvidere blev der afholdt årlige gymnastikopvisninger samt bl.a. udflugter med gymnastikforeningen. (1985) | QVIST, Anders (I8496)
|
| 23840 | Anders Sørensen blev gift ca. 1731 med Mette Christensdatter, født ca. 1714, død 1779 i St. Torup i Ulbjerg sogn, begr. 24. oktober, 65 år gl. Hun var af ukendt herkomst. Kilde: Thomas Elkjær. | CHRISTENSDATTER, Mette (I19680)
|
| 23841 | Anders Sørensen fæstede 1680/88 halvdelen og senere hele gården nr. 9 i Alstrup by og sogn på knap 5 tdr. hartkorn, som efter hans død blev overtaget af sønnen Anders Andersen, ane 120. Anders Sørensen, der var født ca. 1660, var af ukendt herkomst, døde 1719 i Alstrup by og sogn, begr. 10. april i hans alders tresindstyve(nde) år. Anders Sørensen blev gift 1680/89, og hans kone hed Sophie; ved hendes introduktion efter barnefødsel 1701 synes hun at være nævnt med tilnavnet Mus, født før 1670, var måske identisk med den Sophie Nielsdatter i Alstrup, der døde 1728, begr. 19. november uden aldersangivelse. Børn Anders Sørensen og Sophie må have fået mindst 3 børn: 1. Anders Andersen, født ca. 1689, ane 120. 2. Søren Andersen, født 1701. 3. Maren Andersdatter, født 1703. Anders Sørensen i Alstrup Mellem matriklerne 1680 og 881 afløste Anders Sørensen Christen Nielsen som fæster af den ene halvdel af gård nr. 9 i Alstrup by og sogn, hvis anden halvdel både 1680 og 88 var fæstet af Niels Madsen; gårdens hankorn blev 1688 forandret fra 4 tdr. 5 skpr. 5 fjkr. 1 alb. til 4 tdr. 5 skpr. 3 fjdkr. 1 alb. - Fra gammel tid havde gården tilhørt Viborg Domkapitel, men blev 25. maj 1672 tilskødet Jokem Ernst Folkersen2, der 1680 og 88 nævnes som henholdsvis Jochum Ernst i København og Johan Ernst. Senere blev Anders Sørensen fæster af hele gården, hvor han døde 1719. Men ikke desto mindre nævnes han endnu 17243 som fæster af gårdens samlede hankorn 4 tdr. 5 skpr. 3 fjdkr. 1 alb., der da tilhørte Wassard på Testrupgaard. - Ved Anders' død 1779 blev han afløst af sønnen Anders Andersen, under ane 120. Noter: 1) Dronningborg, Silkeborg og Mariager Kloster amters matrikel 1680, Z.6-4, fol.272, og Mariager Kloster amts matrikel 1688, Z.9-7, fol. 3, extrakt af Dronningborg, Silkeborg og Mariager Kloster amters matrikel 1688, Z.10-5, fo1.361b 2) Kronens Skøder, bd. 2, 1648-88, 1908, s.369. 3) Matriklen 1724 for Rinds og Gislum herreder, B.48.C-99, fo1.38. Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn, 1991. | SØRENSEN, Anders (I22091)
|
| 23842 | Anders Sørensen fik 1719 bekræftet fæstet på en gård i Svingelbjerg. Det gik tilsyneladende dårligt økonomisk for Anders Sørensen. Han fik 1703 og igen 1735 dom for skatterestance, og betalte han slet ikke landgilde I alle årene 1703-1733 og i 1735 måtte han overlade gården til sønnen Niels Andersen. Til trods for den manglende skatteevne ser det ud til, at han havde et usædvanlig godt forhold til grev Christian Lerche på Lerkenfeldt. Af medlidenhed med Anders Sørensen og Margrethe Graversdatter i "deres høje alder og slette tilstand" lader han opføre et nyt hus til dem i Svingelbjerg, som med to små tofter overlades dem for livstid ved fæstebrev af 27. maj 1735 3. Oven i købet forsyner han dem med en ko, nogle får og adskilligt bohave, og fritager dem for enhver form for afgift. I en hartkornsspecifikation 1744 nævnes huset som et gadehus uden hartkorn, som Anders Sørensen og hustru nyder fri deres livstid. Til trods for deres åbenbart svage helbred nåede både Anders Sørensen og Margrethe Graversdatter en høj alder. Efter Anders' død blev huset overdraget til svigersønnen Søren Sørensen Skrædder ved fæstebrev af 26. august 1745. Margrethe døde tre år senere, 84 år gammel. Kilde: https://familienshistorier.wordpress.com/tag/vesterbolle/ Vester Bølle KB 1745 fol. 47: Den 26. juli begraven Anders Sørensen i Svingelbjerg, Ao. ætat 88. | SØRENSEN, Anders (I15264)
|
| 23843 | Anders Sørensen overtog omkr. 1730 fødegården på 8 tdr. hartkorn i St. Torup i Ulbjerg sogn. - Gården blev omkr. 1769 overtaget af sønnen Christen Andersen, ane 54/120. Anders Sørensen blev født senest 1710 i St. Torup i Ulbjerg sogn og døde sst. senest 1762. Han var søn af Søren Christoffersen og hustru. Anders Sørensen Han overtog som anført omkr. 1730 fødegården i St. Torup med 8 tdr. 3 fjk. 1 alb. hartkorn. - Af en formue- og kopskattefortegnelse 1743 fremgår det, at Anders Sørensen var fæster af en gård i St. Torup af hartkorn 8 tdr. 6 skpr., der ejedes af Baltzer Mortensen i Gørup i Ulbjerg sogn, ane 206 i denne anetavle. Anders Sørensens enke Mette Christensdatter var fæster af denne gård 1762, da Morten og Hans Baltzersen, ane 112, begge boende i Gørup, ved skøde af 28. juli 1762, tinglæst156 6. august 1767, solgte deres arveparter efter faderen Baltzer Mortensen til deres svoger Christen Svenningsen i Sundstrup, ane 102. Gården i St. Torup blev senere overtaget af sønnen Christen Andersen, der før 1782 købte den til selveje. - 2. februar 1782 blev der nemlig afholdt skifte efter Christen Svenningsen i Sundstrup, og her fremviste enken Maren Baltzersdatter en panteobligation udstedt af Christen Andersen i St. Torup lydende på 450 sldlr med pant i Christen Andersens selvejergård af hartkorn 8 tdr. 3 fjk. 1 alb. Identiteten af Anders Sørensens børn fremgår af skiftet157 18. juli 1787 efter svigersønnen Anders Nielsen i St. Torup. Som lavværge antog enken Inger Andersdatter sin bror selvejergårdmand Christen Andersen i St. Torup, og da han ikke kunne være tilstede ved en fornyet skiftebehandling 6. august 1787, valgte hun i stedet for denne bror sin svoger Laurits Christensen Hovgaard. Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn, 1983. Thomas Elkjær. Noter: 156) Rinds Gislum herreders skøde- og panteprotokol A, 1740-1803, B.48.C-SP.7, fol.115. 157) Restrup skifteprotokol 1779-1825, G.208-2, fol. 40. | SØRENSEN, Anders (I19679)
|
| 23844 | Anders Sørensen, ca. 1691-1758, fæster af gården V. Elkær i Alstrup sogn. Gift 1723 med enken Sidsel Nielsdatter fra Langdal i Blære sogn, ca. 1686-1737/49. Alstrup KB 1758 opslag 306/side 154: Den 20. december blev Anders Sørensen af Øster Elkær jordet udi Alstrup kirkegaard. 64 aar, 3 maaneder, 2 uge og 2 dage. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17121416#159671,26848546 | SØRENSEN, Anders (I3068)
|
| 23845 | Anders Sørensen, født 1826. - Han tjente 1848 i Lovns Præstegaard og opholdt sig ved folketællingen 1850 som gift fisker hos moderen i Alstrup. FT-1850,Aalborg, Gislum, Alstrup, Alstrup, Huus, 4, C2787 1. Peder Madsen, 45, Gift, Murermester, Vester Grønning s. Viborg Amt 2. Dorthea Pedersdatter, 44, Gift, Hans kone, Thise sogn, Viborg Amt 3. Mads Peter Pedersen, 11, Ugift, Deres barn, Alstrup 4. Melsen Pedersen, 8, Ugift, Deres barn, Alstrup 5. Bodil Kirstine Pedersdatter, 15, Ugift, Deres barn, Alstrup 6. Ane Elisabeth Sørensdatter, 63, Enke, Lever af sin aftægt, Alstrup 7. Anders Sørensen, 24, Ugift Fisker, Alstrup. FT-1880, Aalborg, Gislum, Lovns, Skou Louns Sogn, Et Huus, Nr. 9, C3618 1. Anders Sørensen, 52, Gift, Husfader, Fisker, Alstrup Sogn, Aalborg Amt 2. Maren Birgite Christensen, 60, Gift, hans Hustru, Her i Sognet 3. Søren Christian Andersen, 21, Ugift, deres Barn, Her i Sognet 4. Marie Andersen, 16, Ugift, deres Barn, Her i Sognet. Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995. | SØRENSEN, Anders (I21934)
|
| 23846 | Anders Sørensen, kaldet Waashuus eller Vestergaard, født 1739 død efter 1791, nævnes først i Sjørring til efter 1772 og fra før 1775 i Lindum by (Vestergaard). Gift første gang 1754 med Anne Andersdatter fra Sjørring, død 1767, 34 år gammel. Gift anden gang 1768 i Asferg med Anne Pedersdatter, søster til hans bror Christen (den yngre)'s kone, se under ane 12-13 og 26-27. Slægtsbog: Slægten Glerup fra Aars og Havbro sogne. Slægtsarkivet Viborg 1983. FT-1787, Viborg, Nørlyng, Lindum, Lindum Sogn, Lindum Bye, C3492 1. Anders Søfrensen, 49, Gift, Hosbonde, Bonde og Gaardbeb: 2. Anne Pedersdatter, 42, Gift, Madmoeder. 3. Anders [ Andersen], 21, Ugift, 1 Søn af 1ste Ægteskab, tienende Forældrene. 4. Anne [ Andersdatter], 23, Ugift, 1 Datter af samme [1ste Ægteskab], tienende Forældrene. ..... 5. Søfren [ Andersen], 11, Ugift, 1 Søn af 2det Ægteskab, Alle hiemme og uopdragne, gaar Forældrene tilhaande. 6. Peder [ Andersen], 8, Ugift, 1 Ditto af samme [Søn af 2det Ægteskab], Alle hiemme og uopdragne, gaar Forældrene tilhaande. 7. Jens [ Andersen], 5, Ugift, 1 Ditto af samme [Søn af 2det Ægteskab], Alle hiemme og uopdragne, gaar Forældrene tilhaande. 8. Christen [ Andersen], 3, Ugift, 1 Ditto af samme [Søn af 2det Ægteskab], Alle hiemme og uopdragne, gaar Forældrene tilhaande. 9. Christen Christensen, 68, Gift, Indesiddere, Manden Krøbling, begge Almisselemmer. 10. Else Hansdatter, 62, Gift, Indesiddere, Manden Krøbling, begge Almisselemmer. | SØRENSEN, Anders (I28919)
|
| 23847 | Anders Sørensen - født 10.4.1869 - døbt 18.4.1869 Pigen Ane Marie Andersdatter af Gislum. Udlagt som barnefader Peter Sørensen tjenende på Nøragergaard i Durup Sogn. Faddere: Gårdmand Jens Nielsen Therkildsens kone af Gislum Pigen Ane Kirstine Andersdatter af Gislum, tjenende i Binderup Indsidder Mogens Andersen, Gårdmand Niels Nielsen Bigum, og ungkarl Christen Sørensen, alle af Gislum | SØRENSEN, Anders (I7439)
|
| 23848 | Anders Vognsen Griis til Roelsgaard, ejede 1625 8½ Td. Htk., takseredes ligeledes 1638 til 8½ Td. Htk.; solgte 1646 et Par Huse til en ufri Mand og 1649 sammen med Broderen Jakob en Halvgaard i Skallerup Sogn paa Mors til Erik Juel. Vides ikke at have været gift; begravet i Lild Kirke. | GRIIS, Anders Vognsen (I12055)
|
| 23849 | Andersen (Vinther) overtog efter forældrene Nørgård i Næsborg, som fra gammel tid var en selvejergård, således at slægten ejede bondeskylden, medens herlighedsretten ejedes af Aalborg Hospital. Der var tale om en temmelig god gård, og Anders Andersen (Vinther)s anpart i gården var således bondeskylden af hartkorn 4 tdr. 1 skp. 1 fjdkr. 1 alb., medens herlighedsretten var sat til et hartkorn på 1 td. 5 skpr. 3 f jdkr. 1 alb. Den 6. november 1697 blev der afholdt skifte efter Maren Knudsdatter mellem enkemanden og børnene Giertrud, født ca. 1675, gift med Laurs Christensen i Næsborg, Anders, født 1679, Christen, født 1681, Mads (#12954), født 1687, Maren, født 1690, og Martha, født 1693. Skiftet blev ledet af rådmand Mathias Juel, hospitalsforstander for Aalborg Hospital, og som formynder for de umyndige børn mødte deres morbror Christen Knudsen fra Ullerup Vestergård i Aggersborg sogn. Fra boets registrering og vurdering kan af indbo effekter nævnes en gammel kobberbryggerkedel, vurderet til 5 rdr., en jernkakkelovn til 10 rdr., en egetræskiste til 4 rdr., et egetræsskrin, 2 rdr., en fyrretræskiste, 1 rdr., et egetræsskab og to borde. Gårdens besætning, som var langt det mest værdifulde, bestod af tre gode heste, sat til 48 rdr., to 14-års hopper til ialt 18 rdr., en plag og to føl, fem gode køer, vurderet til 26 rdr., en gammel ko til 4 rdr. 2 mk., fire stude til 27 rdr., en kvie, seksten får og væddere samt tre poltsvin. Af utærsket korn i laden nævnes 6 tdr. rug til 24 rdr., 9 tdr. byg til 27 rdr. og 6 tdr. havre. Det eneste egentlige passiv på skiftet var selve skifteomkostningerne med godt 7 rdr., og der viste sig et overskud i boet på 293 rdr., hvoraf Anders Andersen (Vinther) forlods overtog halvparten, medens den anden halvpart fordeltes med godt 36 rdr. til hver søn og godt 18 rdr. til hver datter. Den 30. januar 1706 ses forvalteren på Aalborg Hospital at have udstedt et fæstebrev til Anders Andersen (Vinther)s søn Christen Andersen på den bondeskyldsgård, hvoraf hospitalet ejede herlighedsretten, der var sat til 1 td. 5 skpr. 3 fjdkr. 1 alb. Af denne herlighedsret skulle Christen Andersen årligt i afgift svare 2 tdr. 3 skpr. 1 otting og 1 pot havre, 1 lispund og 122 pund smør, et halvt svin, et får, et lam, en gås, to høns, 2 skp. gryn og 5 mk. 6 skill. gæsteripenge. Af fæstebrevet fremgår det, at faderen Anders Andersen (Vinther) godvillig havde opladt gården for sønnen. Selv synes han dog indtil sin død at have beholdt bondeskylden i gården. Den 12. februar 1717 blev der afholdt skifte efter Anders Andersen (Vinther) mellem de 6 børn. Boets samlede værdi blev denne gang opgjort til 429 rdr., og i den forbindelse hedder det, at bondeskylden af hartkorn 4 tdr. 1 skp. 1 fjdkr. 1 alb. sattes til 34 rdr. pr . tønde eller ialt 212 rdr. Passiverne androg ialt 314 rdr., og der blev således ialt 115 rdr. til arv og deling. Kilde: Slægten Lyngsø fra Troelstrup. 1987. | ANDERSEN, Anders Vinther (I13146)
|
| 23850 | Andreas Nielsen, født 1823, overtog fødegården 1851. | NIELSEN, Andreas (I20087)
|