Slægtshistorie fra Himmerland og Han Herred
Del Udskriv Tilføj bogmærke
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Notater


Match 24,401 til 24,450 fra 29,411

      «Forrige «1 ... 485 486 487 488 489 490 491 492 493 ... 589» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
24401 Christen Larsen blev født den 17 mar 1740 i Ullits, Ullits sogn, Gislum herred og døbt den 20 mar 1740 og båret til dåben af faderens moster Kirsten Laursdatter fra Lovns.
Faddere var Jens Sørensen Skrædder fra Grynnerup, Niels Smed, Niels Pallesen, Niels Kremers hustru Maren Andersdatter og Christen Hobroes hustru Maren Pedersdatter, alle af Ullits.

Han giftede sig med Inger Mortensdatter (se #95) uden dog at vielsen er fundet i hverken Farsø, Vognsild eller Ullits sognes kirkebøger.

Han døde den 1 feb 1815 i Vognsild i en alder af 74 og blev begravet den 12 feb 1815 på Vognsild kirkegård, Gislum herred, og angives da som aftægtsmand og bonde.

Han fæstede i Farsø sogn i 1764 en gård under Lerkenfeldt gods.
Gården var på 3 tdr., 3 skpr., 3 fjdk., 1½ alb.
De bliver der dog ikke længe, da de efter 1771 ikke længere findes i Farsø.
I 1778 var de flyttet til Ullits hvor han nævnes som hyrde. Han fæstede i Vesterbølle i 1782 et hus under Lerkenfeldt, som afdøde Mads Nielsens enke havde fæstet.

Han og Inger Mortensdatter var med i folketællingen den 1. jul 1787 i Vester Bølle, Vester Bølle sogn, Rinds herred, hvor han er husmand og "tjener bonden", dvs. er daglejer.
Hos dem bor døtrene Kirsten og Sophie.

De flytter i 1792 til Vognsild hvor han igen fæster et hus under Lerkenfeldt, mod årligt at betale 2 mark samt at forrette ugedagsarbejde i Lerkenfeldts have, at forrette nogle dages arbejde i korngulvene, samt at forrette løb og andre gående rejser for herskabet.

Han og Inger Mortensdatter var med i folketællingen den 1 feb 1801 i Vognsild, Vognsild sogn, Gislum herred, og han er da husmand med jord. Han og Inger Mortensdatter fik mindst 6 børn, hvoraf de tre ældste er født i Farsø sogn.

Børn af Christen Larsen og Inger Mortensdatter var:
      i.   Maren Christensdatter.
      ii.   Morten Christensen blev født cirka 1776. Han døde i 1779 i Ullits sogn.
      iii.   Kirsten Christensdatter blev født i 1777.
      iv.   Sophie Christensdatter blev født i 1778 i Ullits sogn, Gislum herred.

Kilde: https://www.holgersen.eu/karlo 		LARSEN, Christen (I25671)
 
24402 Christen Lauritsen Schaltz blev gift 29. september 1722 i Tostrup med Anne Andersdatter, født 1702 Troelstrup i Tostrup sogn, døbt 26. februar, død før kirkebogens begyndelse 1769. Hun var datter af Anders Christensen Storgaard og hustru Maren Eriksdatter. Familie: Christen Lauritsen SCHALTZ / Anne ANDERSDATTER (F6665)
 
24403 Christen Lauritsen Schaltz nævnes som forpagter af Tostrup Præstegaard i Vester Tostrup sogn fra giftermålet 1722 til1730. Han flyttede derpå 1730-32 til St. Torup i Ulbjerg sogn som fæster af Hov- eller Hougaard på 9 tdr. hartkorn, som senere blev overtaget af sønnen Laurits, ane 90.
Christen Lauritsen Schaltz født ca. 1692 Skals by og sogn og døde 1772 i St. Torup i Ulbjerg sogn, begr. 17. april, 80 år gl. Opslag 8.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124984#166363,27939350
Han var søn af Laurits Pedersen og hustru Anne Christensdatter.

Christen Lauritsen Schaltz blev måske gift anden gang med den Gertrud Andersdatter, født ca. 1695, der døde 1775 i St. Torup i Ulbjerg sogn, 80 år gl.

Børn
Christen Lauritsen Schaltz fik i sit første ægteskab mindst flg. 9 børn, hvoraf de 5 ældste blev født i Tostrup og de yngste i St. Torup, jfr. skiftet222 den 22. oktober 1778 efter Laurids Madsen i Skals, yngre halvbror til Christen Lauritsen Schaltz.

Christen Lauritsen Schaltz
Han vides i hvert fald fra 1723 til 1730 at have været forpagter af Tostrup Præstegaard.
Derefter flyttede han med familien til St. Torup i Ulbjerg sogn, hvor han blev fæster af den såkaldte Hovgaard, som han må antages at have været fæster af indtil sin død. Denne gård ses nævnt i Viborg landstings skøde- og panteprotokol 2. april 1728, da sr. Jens Lunøe i St. Torup Hovgaard ses at have udstedt et pantebrev til Herman Collerup i Randers på 299 rdlr. mod pant, dels i en gård i St. Torup, som var bortfæstet til en Morten Larsen, og dels i bondeskylden i Jens Lunøes påboende gård Hovgaarden i St. Torup.

Kilder:
Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn, 1983.
Thomas Elkjær, 1995.

Noter:
222) Asmildkloster skifteprotokol 1778-1808, G.211-15, fol.21. 		SCHALTZ, Christen Lauritsen (I20193)
 
24404 Christen Laursen (Skrædder) boede i Ullits by og sogn.
Christen Laursen (Skrædder) blev født ca. 1641 og døde 1714 i Ullits by og sogn, begr. 14. juni, 73 år gl. Han var af ukendt herkomst.

Han blev gift før 1677 med Maren Andersdatter, født før 1660, død efter 1681. Hun var datter af Kirsten Mortensdatter, som blev begravet i Ullis den 1. september 1675, som Christen Skræder kones mor.

Børn
Christen Laursen nævnes1 1681 sammen med hustruen Maren Andersdatter og deres fem børn:
1. Anders, døbt 28/6 -1668,
2. Anne, døbt 7/3-1669,
3. Mathias, døbt 19/10 - 1671,
4. Kirstina, døbt 9/3- 1673,
5. Birgitta, døbt 24/5 - 1675, som døde 2 år gl. begravet 16/10 - 1676.
6. Paulus, døbt 12/8 - 1677, ane 78.
7. Birgitta, døbt 9/5 - 1680,
8. Mathias, døbt 11/3 - 1683.

Christen Laursen (Skrædder)
Han og Morten Sørensen nævnes 16882 som fæstere af gård nr. 8 i Ullits by og sogn, af hartkorn 4 tdr. 1 skp. 2 fjk. 1 3/5 alb., nyt hartkorn 3 tdr. 2 skpr. 1 fjk. 2 alb., gården ejedes af Jochum Ernst og Kgl. Majestæt.

Gården var en Ryttergård under Aalborg Slot, som efter 1696 nævnes under Christen Stistrup.
I skattelisten 1678 (film 19487 RA) nævnes Christen Lauridsen på en Ryttergård (Kronens) Han har opgivet følgende til skattelisten: foruden hustruen, 1 tjenestedreng, 2 hopper, 1 ko, 1 ungnød, 4 får, l svin 1 bistade.

Noter:
1) Ullits kirkebog. Opslag 30, side 26. Præstens fortegnelse over Ullits menighed 9. februar 1681.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127492#171160,28730850
2) Mariager Klosters matrikel 1688, 2.9-7, fol.1.


Ullits KB 1675 opslag 21, side 18B:
Onsdagen den 1. Stember begravet Christen Skræders kones moder, Kirsten Mortensdatter, som havde til huuse hos ham, i Ullitz kirkegaard.
NB: ...
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127492#171160,28730841

Ullits KB 1714 opslag 42/side 38A:
Den 14. juni døde Christen Lauritzen Skræder og søndagen den 17. dito begravet i hans alders 73. aar.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127492#171160,28730862 		LAURITZEN, Christen (I22155)
 
24405 Christen Madsen der boede i Ll. Tønding, Tistrup sogn, nævnes i et dokument fra 1704, i henhold til hvilket borgmester Laurits Tordsen i Varde pantsatte forskellige gods til Niels Nielsen på Endrupholm.
Blandt dette gods nævnes Ll. Tønding i Tistrup sogn, beboet af fæsteren Christen Madsen, der i årlig landgilde svarede 10 skpr. rug, 12 skpr. byg og et svin.
KIlde:
https://www.moustgaard.eu/getperson.php?personID=I66583&tree=tree1
Slægten Leth fra Lindberg, Ølgod sogn. Sydjysk Slægtsforskning, 1986. 		MADSEN, Christen (I33987)
 
24406 Christen Madsen må være identisk med den person af samme navn, der op-føres i matriklen 1688 som fæster af gaard nr. 3 i Blære af hartkorn 7 tdr. 7 skpr. 1 fjdkr. sammen med en Niels Christensen. Der var tale om en gård, ejet af Kronen og udlagt til ryttergods.
Da Albert Due i 1724 afhændede hovedgaarden Halkær med underliggende bøndergods til Frederich Kiær nævnes blandt fæsterne under Blære by Jep Madsen Torup på gård nr. 11 af hartkorn 2 tdr. 6 skpr. 1 fjdkr., utvivl-somt en bror til Christen Madsen.
Slægten Lyngsø fra Troelstrup. 1987. 		MADSEN, Christen (I13186)
 
24407 Christen Madsen og hustru boede først i Ertebølle, hvor sønnen Mads fødtes 1735. Senere flyttede de til Myrhøj, hvor de beboede et lille hus under Gunderupgaard og må have ernæret sig som daglejere. At der var tale om endog særdeles fattige kår i det lille hjem fremgår med al ønskelig tydelighed af den skifteforretning, der afholdtes efter Christen Madsens død. Det hedder herom i Gunderupgaards skifteprotokol:

"Anno 1759 den 31. juli mødte paa højædle og velbaarne hr. etatsraad Rosencrone til Nørager og Gunderupgaarde hans vegne Christian Ulrich Hegelund af Gunderupgaard med 2de tiltagne vidner og vurderingsmænd, navnlig Niels Larsen og Niels Jensen, begge af Myrhøj, udi stervboet efter Christen Madsen husmand, som nylig udi bemelte Myrhøj ved døden er afgangen, for at registrere og vurdere, hvad han haver sig efterladt, og blev da i enkens og hendes tiltagne lavværges overværelse forrettet som følger:

3 faar a. 3 mk., er i rdr., 3 mk., 2 lam a. stk. 1 mk. og 8 skill., er 3 mark, l gimmerlam 12 skill., mandens gangklæder: 1. gammel grøn kjortel, 8 sk.,1 gammel hvid vest, 6 sk., l læderbrystdug, 6 sk., 1 par gamle bukser, 14 sk., 1 gammel hat, 4 sk., 1. gammel skjorte, 2 sk., 1 fyrrebord uden fod, 1 gammelt skrin, l mk. og 8 sk.,2 gamle vadmelsvaar, 8 sk., 1 gammelt sengested, 6 sk., 1 gammelt fyrretræsskab, 2 sk., er ialt 2 rdr. 5 mk. og 2 skill.; derefter tilspurgte Christian Hedelund enken, og hun vidste mere af nogen slags, stervboet tilhørende at anvise, hvortil hun svarede nej, og som dette stervboes yderste armod nock som sees af denne registrering og vurderingsforretning, og enken angav, at alt hvad sen salig afdødes begravelse havde kostet, havde hun laant, saa kunne Hegelund ikke andet end tillade enken at giøre sig sit usle boe saa nyttig, som hun bedst ved og kand, naar hun selv betaler hvad giæld dend afdøde haver efterladt sig, og altsaa bliver intet mere ved dette skifte at forrette, siden intet kand faaes, enten for umage eller bekostning; thi blev dette underskreven og tilstaaet saaledes at være forrettet.
Stervboet ut supra (31. juli)".
Kilde: Slægten Trend. Nordisk Slægtsforskning. 1989. 		MADSEN, Christen (I33466)
 
24408 Christen Madsen Tyboe boede - vel fra giftermålet senest 1710 - i Hørup i Bjerregrav sogn, hvor han mellem matriklerne 1688 og 1724 efterfulgte sin formentlige svigerfar Anders Nielsen som fæster af en gård 4 tdr. 4 skpr. 3 fjk. 1 alb. hartkorn under Holmgaard.

Christen Madsen Tyboe blev født senest 1690 og døde 1761 i Hørup i Bjerregrav sogn, begr. 28. juni. Han var vel søn af den Mads Tyboe, hvis enke nævnes i matriklen 1724 som fæster af en gård på knap 3 tdr. hartkorn i Navndrup i Bjerregrav sogn.

Christen Madsen Tyboe blev gift 1700-10 med Kirsten Andersdatter, født ca.1682, død 1751 i Hørup i Bjerregrav sogn, begr. 14. november. Hun var vel datter af ovennævnte Anders Nielsen i Hørup.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Brødrene Søren Pedersen (Snedker), Krogaarden i Klotrup, og Christen Pedersen (Snedker), Klotrup Mark, 1977. 		THYBOE, Christen Madsen (I20800)
 
24409 Christen Melchiorsen Cortsen blev født ca 1686 i Byrum sogn. Den bevarede kirkebog starter, som tidligere beskrevet, først i 1720, og derfor ved jeg ikke noget om dåben. Fødselsåret er beregnet ud fra alderen ved Christens død.
Han var søn af Melchior Poulsen. Navnet på hans mor kender jeg ikke.
Han blev gift ca. 1714 med Margrethe Mortensdatter Brems. Hun var sandsynligvis datter af Morten Nielsen Brems og Maren Nielsdatter Putten fra Hals sogn.

Christen og Margrethe fik følgende børn, der alle blev døbt i Byrum kirke.
1 - Søren Christensen Cortsen, født ca. 1715. Han blev gift med Marthe Margrethe Nielsdatter Kirchemoe.
2 - Anne Christensdatter Cortsen, født ca. 1720. Hun blev gift med Jens Larsen Bach.
3 - Melchior Christensen Cortsen Sø-60), døbt d. 10. august 1721, Han blev gift med.
Anne Hansdatter (Sø-61)
4 - Peder Christensen Cortsen, døbt d. 22. august 1723.

Margrethe Mortensdatter Brems var før sit ægteskab med Christen tjenestepige. Det ses af et skifte der findes i Læsø Landfogeds skifteprotokol (C2-276), dateret d. 21. april efter Søren Jensen
Cortsen. Hun er her opført med en fordring i boet "Margrethe Mortensdatter fordret som hun har tilgode aars sommer Løn 1710 og 1711 ad aaret 1 Rd 2 Mk, er 2 Rd 4 Mk"

Og atter en fordring i samme skifte, "Nok fordret Margrethe Mortensdatter for 18 aars løn som Sign. Peder Cortsen have loved hende sidst hand var her paa Læsøe............"

Christen Melchiorsen Cortsen, og senere da de var blevet gift, også Margrethe Mortensdatter Brems, tilhørte det "bedre borgerskab" på Læsø. Han var skudeskipper og kirkeværge ved Byrum
kirke. Der foruden var han ofte fadder ved dåben i de bedre kredse, hos landfogden, præsten og lignenede.

Ifølge bogen "Læsøs historie til 1750", af Kay Johannesen ejede Christen Melchiorsen en tredjedel i en skude, "Sankt Jacob". Han var i fællig med sin bror Poul Melchiorsen og sin svoger Christoffer
Andersen i Stoklund. Senere kommer Joen Sørensen fra Vesterø med i "fælligskabet", i stedet for den afdøde Christoffer Andersen i Stoklund. Christen Melchiorsen angives som fører af skuden i
1726, 1729 og 1730.

I Jordbogen 1735 står Christen opført med et boel i Byrum sogn "Christen Melchiorsen i Kockvad" hartkorn 1 td 7 skp 0 fjk 1 1/4 alb, hvor han betalte 4 Rd og 81 Sk i aarlig Landgilde. Det var den
næststørste Landgildeydelse på hele øen. Dermed besad Christen Melchiorsen det tredje største boel eller gaard på Læsø. Fogedgården Klitgaard var den største, men den var fritaget for Landgilden.

Ligeledes findes Christen Melchiorsen i Jordbogen fra 1750, Byrum sogn "Fierde Læg" -
"Christen Melchiorsen Cortsen 1 td, 1 skp, 1 fjk, 1 3/4 alb.", og han er også opført under Hals sogn, "Christen Melchiorsen af Skoemager Pigernes Gods 1 skp, 3 fjk, 1 alb". Disse optegnelser bliver
nærmere uddybet i et skifte, som følger senere.

Margrethe Mortensdatter Brems døde i 1750, eller måske i slutningen af 1749. Ifølge det skifte der blev afholdt, døde hun på Læsø, men præsten glemte åbenbart at indføre begravelsen i kirkebogen,
for den findes ikke.
Skiftet efter Margrethe Mortensdatter findes i Læsø Landfogeds skifteprotokol (C2-280) Jeg har valgt at gengive skiftet i sin fulde længde. Dels får man indblik i hvad et af datidens rige
hjem indeholdt, og dels giver det nogle oplysninger, hvor det er muligt at komme Margrethe Mortensdatters dødstidspunkt nærmere. Her tænker jeg på den suspension af Landforvalter Glud der
er nævnt i skiftet. (Se det store skifte her:https://dis-danmark.dk/bibliotek/921337.pdf.

Læsø skifteprotokol, Bind I
Skifte 19-08-1750
Sal. Margrethe MORTHENSDATTER Skf. Søren Müller
Enk. Christen Melchiorsen CORTSEN Vm. Claus Sørensen Bach
Arvinger, enkemanden og børn: Lars Sørensen Bovet
1. SØREN CHRISTENSEN CORTSEN. 35 år.
2. Melchior Christensen CORTSEN. 29 år.
3. Anne Christensdatter CORTSEN. 26 år.

Skifte 04-07-1761
Sal. CHRISTEN MELCHIORSEN CORTSEN Skf. Svend Hiortberg
Enk. ANNE SØRENSDATTER Vm. Mads Michelsen
Christen Nielsen Smed
Arvinger, enken og børn: Lv. ?
MELCHIOR CHRISTENSEN CORTSEN
SØREN CHRISTENSEN CORTSEN
ANNE CHRESTENSDATTER CORTSDATTER, gift med JENS LARSEN BACH
http://www.vendsysselshistorie.dk/Caspersen/Godsskifte/Laesoe.pdf 		CORTSEN, Christen Melchiorsen (I34078)
 
24410 Christen Michelsen Riis, søn af Michel Christensen Riis og hustru Kirsten Jensdatter, er født 23. januar 1784 i Gråbrødre sogn, Viborg amt, hvor han blev døbt 8. februar 1784 og konfirmeret første søndag efter påske, 20. april 1800. Faddere: Niels Smeds hustru, Anne Marie Andersdatter til Provsten, Christen Larsen Ostenfeldt, Niels Tostrup og Christen Holmgård.

Christen Michelsen Riis var Murermester og blev gift (antageligt 1807 i Frederiks) med Ane Margretha Dorothea Keller, født 1786 i Grønhøj i Frederiks sogn, Lysgård herred, Viborg amt, datter af Johan Michael Keller og Maria Christine Brücher. Christen og Ane Margrethe boede i 1823 hos faderen i skolehuset i Grønhøj, som de antageligt har måttet forlade år da faderen Johan Michael Keller døde 22. juni 1823. Ane Margrethe døde 19. juli 1833 i Søndre sogn Viborg som fattiglem, 47 år gammel.
Christen døde 67 år gammel af brystsyge (lungetuberkulose) 23. juni 1851 i Tugthuset.

FT-1834, Viborg, Sønderlyng, Tjele, , Thjele Hovedgaard, , C2940
17. Christen Mikkelsen, 50, Gift, Rygter.

FT-1845, Viborg, Nørlyng, Viborg Købstad, Wiborg Kjøbstad, Tugt og forbedringshuset i Viborg, , C0551
1. Christen Mikkelsen Riis, 67, Enkemand, Murer, Wiborg.

Murermester Christen Michelsen Riis
Det ser ud til at det efterhånden kommer til at gå skidt for den gode murermester. Om det skyldes konens død i 1833 vides ikke, men det er næppe sandsynligt, idet hun døde som fattiglem.
Men 3. juni 1837 kommer han, i en alder af 53 år, i Tugthuset i Viborg - for tredie gang, hvor han blev idømt 8 måneder for begangen betleri. Der står om ham, at han strejfer om i landet uden fast bopæl, er enkemand, har 5 sønner og tre døtre, er født i Viborg og er 56 år, men det må være en fejl, idet han er født i 1784.

Han blev dømt i Hobro 27. februar, i Viborg 28. marts og i Højesteret 23. maj 1837. Ved løsladelsen 4. april 1838 står, at han har vist upåklagelig opførsel.
Om hans signalement oplyses, at han er 61 1/2 tomme høj (161 cm) blå øjne, mørkt hår og høj pande med kopar, stor næse, langagtig overlæbe, lille mund, lille hage. Middel af lemmer, stærke skuldre, store hænder og negle, taler dansk, meget tykke negle på tommelfingrene, har haft edder i højre tommelfinger. Begge lillefingrene noget krogede.

Friheden varede dog kun et halvt års tid.
I Tugthusets protokoller står der:
4047 - 98 - 350
Indsat 1. september 1838, 4. gang for betleri - 1 år, Murer og bondehåndtering, dømt i Hobro 20. august, i Landsretten 10. september, aproberet af Amtsmandens kontor i Randers 27. september.
Løsladt 1. oktober 1839, upåklagelig opførsel.

4293 - 102 - 312
Opholdt sig i Mariager amt, anholdt for 5. gang for samme forseelse - får 2 år. Dømt i Mariager 20. juli 1840, er 60 år (fejl igen?). Indsat 25. oktober. Løsladt 25. oktober 1842, god opførsel.

4766 - 145 - 483
Får sin sjette dom for betleri, denne gang 4 år, dømt i Lemvig 4. februar 1843, har nu 4 sønner og 3 døtre. Indsat 28 september. Løsladt 28. september 1847, meget god opførsel.

B 204 - 59.
Denne gang holdt han sig på fri fod i over 2 år, men i vinteren 1850 er han åbenbart kommet på Hammel-egnen mellem Aarhus og Silkeborg. Han bliver 24. januar 1850 ved Frisenborg birk, idømt 8 år i Tugthuset for betleri, dommen kommer i Overretten 15 april og bliver stadfæstet i Højesteret 17. juni.
Dommen var hans syvende og blev også hans sidste. Han blev indsat 27 juni 1850.

5598 - 33 - 218
I Viborg Tugthuses protokol står, at han er hjemmehørende i Frederiks i Lysgård herred, er enkemand og Forbedringshusfange. Han døde i Tugthuset af brystsyge (lungetuberkulose) 23. juni 1851.

Kilde: http://vesterkristensen.dk/side3%20html/jan%20kristensen/32.htm 		RIIS, Christen Michelsen (I18990)
 
24411 Christen Mikkelsen fordrev slægten Munk fra herregården Hvanstrup ved Farsø, og blev godsejer (Er godt beskrevet i Gislums Herreds tingbøger).
Begravet i Farsø, efter 1700.
Kilde: http://ustsen.com/hml/getperson.php?personID=I27934&tree=HML

Kristen Mikkelsen Munch, til Hvanstrup 1683-1703
1661 var Hvanstrup, Farsø sogn ejet af Kristen Munk, hrk 23½ - 3- ½-.--. Dette htk. var den også sat til, da der blev mageskiftet med kronen. (Nygaards sedler).

27. januar 1677 (dateret Hvanstrup) udsteder Kristen Munch i Støttrupgaard obligation til Mikkel Jensen i Overgaard i Djørup paa 350 rdlr. ( Nygaards sedler).

1678 inddrages en del af pantet. ( Nygaards sedler).

5. marts 1678 tager han tingsvidner om at Hvanstrup var tiendefri (Nygaards sedler).

1682 Kristen Mikkelsen i Hvanstrup (Nygaards sedler).

1682 blev Kristen Mikkelsen i Hvanstrup han ejendom i Hobro med hosliggende have takseret til 53 rdlr 2p. (Byens grundtakst 8, V.A.II. 45) (Nygaards sedler).

1688 ejedes og brugtes matr. nr. 1 i Strandby efter gl.matr. htk. 12-7-1-2-, efter ny 9-1-.-2-, af Kristen Mikkelsen paa Hvanstrup (Matr., Nygaards sedler).

1688 ejedes Hvanstrup, Farsø sogn af Kr. Mikkelsen. Efter gl. matr. 14-6-.-2 2/5-. Efter ny matr. af ager, eng og græsning, 15-1-2-1-. Brohuset -.-5-3-2-. Solbrohuset -.-3-3-1-. Ialt 16-3-3-1-3-. (Nygaards sedler).

1697 var ejer af Hvanstrup Kristen Mikkelsen gift med Bente Albrechtsdatter. Datter Jakobi Kristensdatter (mandtal nr. 133 ved Randers Amtshus fam. og folkeskat 1697) Nygaards sedler.

10. oktober 1699 fik Kr.Mikkelsen paa Hvanstrup kgl. bevil. paa et skøde på Hvanstrup fra Viborg Hospital på : Strandby sogn, V. Grynderup 1 gaard. Farsø sogn, Gøttrup, 3 gaarde og 1 hus, ialt htk. 12-7-.-2- (Rtk, eksped. prot. 1.86) (Nygaards sedler).

1702 havde Kristen Mikkelsen til Hvanstrup 2 børn, Jacobi Kristensen og Jens Kristensen, (se Mikkel Ålum) (Nygaards sedler).

9. oktober 1703 blev Kristen Mikkelsen af Hvanstrup begravet i Farsø 71 aar gammel. (Nygaards sedler).

Kilde: https://www.geni.com/people/Kristen-Mikkelsen-Munch/6000000014246995202
......
Beskrivelse: Christen MIKKELSEN på Hvanstrup var søn af Selvejerbonden MIKKEL JENSEN på Overgård i Djørup, Bislev Sogn (død 1671), der tidligere til og med 1650 havde været Forpagter af Veggerby-Bislevs præstekalds Annexgård i Bislev, og hustru Maren Adersdatter GED - og bror til Anders MIKKELSEN i Aagaard, Giver Sogn. -

Han var i mange år Forpagter på Hvanstrup for Christen Sørensen MUNK (Vinranke) og hustru Helvig Iversdatter LYKKE før han fik gården tildømt for gæld (Se: Hans Gjedsted i "Fra Himmerland og Kjær Herred" 1998, s. 29-47: "En bonde blev herremand på Hvanstrup".

Om Christen Sørensen MUNK og Helvig Iversdatter LYKKE, skriver Hans Gjedsted, s. 32:
"Som nævnt var dette ægtepar viet ca. 8. febr. 1657. Og for at bruge datidens måde at legitimere sig på, så kunne Christen Munk derefter "Skrive sig til Hvanstrup", hvilket han i  hvert fald gjorde fra 1661.
At han nogle år senere måtte nøjes med at "Skrive sig til Støttrupgård" med sine 9  tdr. hartkorn, var nok ikke med hans gode vilje. I  dette ægteskab nævnes kun sønnen Laurids, og hvad der blev af ham, vides ikke. I perioden 1657 til 1667 var Christen Munk således ejer af både Mølgård og Hvanstrup."- o. a. s. 32 - LAURIDS MUNK nævnes senere i artiklen på Havbrogård (Han hed Laurids Nielsen Munk).
Kilde: Bjørn Sommer. 2017

I "Rinds Herreds Knaber" er noteret:
"1643 blev af Kristjan IV skødet Hvanstrup til Valdemar Lykke af Grinderslev Kloster ved Mageskifte fra Aalborg Hospital, og  gav Valdemar Lykke derfor igen en Gård i Fovlum, 1 G. i Vandrup, Rygdrup i Stenild Sogn, 1 G. i Holm i Farsø Sogn, 1G. i Syttrup i Aars Herred, 1G. i Ovdrup i Slet Herred.

Valdemar Lykke overlod Hvanstrup til sin Fader, Iver Lykke, at bebo sin Livstid, blev siden solgt af Valdemar Lykke til sin Søster Helveg Lykke, som da var Jomfru og boede der på 1653. Hun fik Kristen Munk, som pantsatte Hvanstrup for 450 Rdl. in Specie, hvilken han siden igen ikke kunde indløse, men blev indløst af Kristen Mikkelsen, som havde den i Forpagtning, som siden skrev op Rente og Rentes Rente og lod sig derudi indføre" -
Kilde: Bjørn Sommer. 2017

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=128402.0

Farsø KB 1703 side /opslag 11:
Den 9. oktober begravet sl. Christen Michelsen af Hvanstrup i sit alders 71 aar.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17122524#161663,27162884 		MICHELSEN, Christen (I13192)
 
24412 Christen Mortensen blev født omkr. 1668.
Han blev gift med Maren Andersdatter omkring 1713 - sønnen Morten blev i alt fald født ca. på det tidspunkt.
De boede i Hyldal, Suldrup Sogn, og af børn kendes:

1. Morten Christensen (født ca. 1713, begr. 17.3.1762 i Suldrup). Han efterfulgte faderen som fæster af gården i Hyldal.
2. Kirsten Christensdatter (født ca. 1715, død efter 1740).
3. Birgitte Christensdatter (hjemmedøbt 24.8.1721 i Hyldal, dåbsbekræftelse i Suldrup Kirke 9.11.1721).
4. Anna Christensdatter (døbt 20.2.1724, død efter 1740).
5. Agathe Christensdatter (døbt 20.7.1727, død efter 1740).
6. Sophie Christensdatter (født ca. 1729, død efter 1740).

Christen Mortensen var fæster af gård nr. 3 i Hyldal, som han overtog efter sin far. Den havde et hartkorn på 4 tdr., 5 skp., 2 fjdkr, 1 alb., men det vides ikke, hvornår han overtog fæstet. Fra et salgsdokument i 1715 vides dog, at rådmand i Aalborg, Jørgen Lausen, solgte to af gårdene i Hyldal til major Due på Torstedlund, og at Christen Mortensen var fæster af den ene gård. Gården var fra da af fæstegård under Torstedlund, og fra et auktionsskøde i 1724 på samme gods, nævnes Christen Mortensen som fæster af gård nr. 3 i Hyldal.

Christen Mortensen døde i Hyldal omkring årsskiftet 1740-1741, og han blev begravet på Suldrup kirkegård søndag den 8. januar 1741. Den 4. februar 1741 blev der afholdt skifte efter ham.
Det var et yderst fattigt bo, og som arvinger nævnes foruden enken børnene Morten på 26 år, Kirsten 25 år, Birgitte 20 år, Anne 18 år, Agathe 14 år og Sophie på 11 år. Enken antog Jens Laursen fra Dalum som lavværge, og børnenes farbror Just Mortensen fra Suldrup blev antaget som formynder for de umyndige børn.

Boets samlede aktiver beløb sig til 89 rdr., men passiverne var langt større. Udover landgilde- og andre skatterestancer, samt krav fra herskabet, at besætning og redskaber skulle bringes op på det niveau, det var ved fæstets overtagelse, og deroveni, at bygningerne skulle istandsættes for et beløb på 54 rdr., så var det samlede resultat, at passiverne løb op i 192 rdr., altså mere end dobbelt så stort som aktiverne. Trods det fik sønnen Morten Christensen lov til at overtage fæstet.

Christen Mortensens enke, Maren Andersdatter levede sin sidste tid hos datteren Birgitte og svigersønnen Peder Christensen Munk i Sønderholm. Hun har utvivlsomt været på aftægt hos sønnen Morten, men han døde i marts 1762, hvorefter hans enke indgik nyt ægteskab. Og derefter har der måske ikke været plads til at have den afdøde mands gamle mor boende!

Vi kender ikke omstændighederne, men hun døde i alt fald i begyndelsen af maj 1763, og blev begravet den 8. maj 1763 på Sønderholm kirkegård, kun indført i kirkebogen som Peder Munks kones moder.

Kilde 2023: http://minjyskeslaegt.dk/index.php?title=Christen_Mortensen_%26_Maren_Andersdatter 		MORTENSEN, Christen (I13115)
 
24413 Christen Mortensen overtog efter faderen fæstet på gård nr. 3 i Hyldal med et hartkorn paa 4 tdr. 5 skpr. 2 fjdkr. 1 alb. Vi ved ikke præcis, hvornår overtagelsen har fundet sted, men det må formodes at være ca. år 1700.

Den 30. Juli 1715 ses Jørgen Lausen, rådmand i Aalborg, til major Due på Torstedlund at have solgt 2 af gårdene i Hyldal, heriblandt den gård, som var bortfæstet til Christen Mortensen. Fra da af hørte gården under Torstedlund, og i auktionsskødet af 23. november 1724 på dette godskompleks nævnes han ligeledes som fæster af gård nr. 3 i Hyldal.

Efter Christen Mortensens død blev der den 4. februar 1741 afholdt skif-te i boet, og den i den anledning afholdte registrerings- og vurderingsforretning viser, at der var tale om et yderst fattigt fæstebondebo.

Selve skifteforretningen blev ledet af ridefogeden på Torstedlund Vilhelm Frederik Broholm, og som arvinger nævnes foruden enken børnene Morten, 26 år, Kirsten, 25 år og i tjeneste hos oberstløjtnant Lange i Suldrup, Birgitte, 20 år, Anne, 18 aar, Agathe, 14 år, og Sophie, 11 år. Som lavværge antog enken Jens Laursen fra Dalum, medens afdødes bror Just Mortensen fra Suldrup var formynder for de umyndige børn.

Sønderholm KB 1763 opslag 55
Dito (Den 8. maj): Peder Munkes kones moder i Sønderhol begravet.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=162149#162149,27248550 		ANDERSDATTER, Maren (I13116)
 
24414 Christen Mortensen var fæstegårdmand i Stavn i Farstrup sogn.
Christen Mortensen blev født ca. 1643 og døde 1728 i Stavn i Farstrup sogn, begr. 18. april, 85 år gl. Han var af ukendt herkomst.

Christen Mortensen
Vaars ejer afholdt skifte304 12. maj 1728 efter Christen Mortensen boende i Staven bye (Stavn), som havde nedenstående 7 børn; alle var mødt undtagen Else Christensdatter.

1. Lars Christensen bor i Stavind.
2. Søren Christensen bor i Stavind.
3. Elisabeth Christensdatter bor i Stavind.
4. Maren Christensdatter bor i Valsted.
5. Karen Christensdatter bor i Enetoft?
6. Paneel Christensdatter bor i Stistrup.
7. Else Christensdatter tjener i Aalborg.

Besætningen bestod af 1 brun blisset hest, 13 år, 1 brun blisset hest, 10 år gl., 1 brun stjernet hest, 11 år, 1 sortstjernet hest, 5 år,1 brun hoppe, 12 år, l sort og brun hoppe, 11 år, 1 sort mærplag, 3 år, 1 sort og brun l mærføl, 1 sort hoppe, 20 år, 1 sort hjelmet ko, 1 sort hjelmet ko, 1 broget ditto, I ravnsort ko, 1 sort hjelmet kvie uden kalv, 1 sort ditto med kalv, 1 sortbroget stud, 1 ravnsort stud, I sort hjelmet stud, 1 sort grimet kvie, 3de åringer, 4 gl. får, 7 gl. vædder, 1 svin.
Boets gæld overstiger indtægterne, så der blev intet at arve.
Boet afsluttet den 28. juni 1728.

Noter:
304) Vaar skifteprotokol, 1777-75, G.169-2, fol.90-94.
https://familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-89W8-394T-N?i=48&cc=2015318

Farstrup/Ajstrup KB 1728 opslah 276/K05-39:
Dom: 3. p. Pasch: Christen Mortensen i Staun jordet, æt. 85. 		MORTENSEN, Christen (I20463)
 
24415 Christen Nielsen (Kallestrup) var fæster af en gård i Østerbølle by og sogn.
Christen Nielsen (Kallestrup) blev født ca. 1647 - måske på gården Kallestrup i Hvam sogn - og døde 1727 i Østerbølle by og sogn, .
Øster Bølle KB opslag 40, side 42B:
Dom. 4. Adv. (21. december) begr. Christen Nielsen Kallestrup af Østerbølle, Ao. æt. 80 år gl.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128844#174186,29304973

Han var af ukendt herkomst.
Han var gift første gang med Gertrud Nielsdatter, født ca. 1640, død 1716 i Østerbølle by og sogn, begr. 9. februar, 76 år gl.

Christen Nielsen (Kallestrup) blev gift anden gang 1716 i Østerbølle, trolovet 19. april og viet 5. juli, med Margrethe Jensdatter (Bruun), født ca. 1692 - uvist hvor, død 1741 i Østerbølle sogn, begr. 25. december (Feria II Nat. Christi), 49 år gl.
Hun var datter af Jens Nielsen Bruun, senere gårdmand i Østerbølle, og hustru Birgitte Eriksdatter.

Børn
Christen Nielsen (Kallestrup) fik i sine to ægteskaber mindst 5 børn, 1 i første og 4 i andet ægteskab:
1.      Anne Christensdatter, født senest 1680, gift 1698-99 i Østerbølle med Niels Nielsen (Hasseris) af Bygum.

Med Margrethe Jensdatter Bruun:

2.      Niels Christensen, født 1717.
3.      Gertrud Christensdatter, 1719.
4.      Jens Christensen, født 1722.
5.      Morten (egl. døbt Maarten) Christensen (Kallestrup), født 1725.

Christen Nielsen (Kallestrup)

Chr. Nielsen (Kallestrup ) & Margrete Jensdatter Bruun. I skattelisten 1687 den 11/6 (film 19771) var han gårdfæster under Viborg Hospital, og
skulle svare skat af 1 hest, 1 ungnød og 2 får.

1715 nævnes216 Niels Andersen og Christen Nielsen som fæstere af en gård med gl. hartkorn 6 tdr. 4 skpr. 3 fjk. 315 alb. og nyt hartkorn 7 tdr.1 skp. 3 fjk. 2 alb. under Viborg Hospital. - I matriklen 1724 nævnes217 Christen Kallestrup som fæster af en gård med 3 tdr. 3 fjk. 2½ alb. hartkorn i Østerbølle by og sogn, stadig under Viborg Hospital.

Kilde: Thomas Elkjær, 1995.

Noter:
216) Viborg hospital fæsteprotokol 1703-87, C.650-27.
217) Rinds Herred, Gislum, matrikel 1724, B.48. C-99, fol.25.

Østerbølle KB 1723 opslag 41-farve, side 42b:
Dom 4. advent: Begravet Christen Nielsen Kallestrup af Østerbølle, ao. æt. 80-
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128844#174186,71117959 		NIELSEN, Christen (I20147)
 
24416 Christen Nielsen (Østrup) giftede sig 1745 til fæstet af en gård på knap 4 tdr. hartkorn i Svoldrup i Vognsild sogn med Christen Christensen Svoldrups enke. - Gården 1771 overtaget af Christen Nielsen (Østrup)s stedsøn Christen Christensen.

Christen Nielsen Østrup blev født 1712 i Østrup i Vognsild sogn, døbt 30. oktober, og døde 1770 i Svoldrup i Vognsild sogn, begr. 15. juli, 57 år gl. Han var søn af Niels Mikkelsen og hustru Kirsten Jepsdatter.

Christen Nielsen blev gift 17. november 1745 i Vognsild med (enken) Elisabeth Christensdatter, født 1709 i Holme i Farsø sogn, døbt 1. november, død 1794 i Svoldrup i Vognsild sogn, begr. 6. januar. Hun var datter af Christen Andersen og hustru Maren Simonsdatter. - Elisabeth var blevet gift første gang 1736 i Farsø, trolovet 6. maj og viet 6. juli, med Christen Christensen, kaldet Christen Svoldrup, død 1744, begr. 2. februar, 40 år gl.

Børn
Elisabeth Christensdatter fik i sine to ægteskaber 5 børn, 2 i første og 3 i andet, alle født i Svoldrup:
1.      Christen Christensen, 1737-1779, overtog fødegården 1771. Gift med Anne Nielsdatter, der overlevede ham.
2.      Maren Christensdatter, 1740-1743.
..........
3.      Christen Christensen, født 1747, død som lille.
4.      Kirsten Christensdatter, født 1748, død som lille.
5.      Maren Christensdatter, født 1749. Gift 1769 med Christen Pedersen (Snedker) i Fandrup.
6.      Søren Christensen, født 1757, ane 62.

Christen Nielsen (Østrup)
Han giftede sig som anført i 1745 til fæstet af en gård i Svoldrup i Vognsild sogn, nemlig gl. nr. 3 med 3 tdr. 7 skpr. 1 alb. hartkorn, hvor han nævnes som fæster i Lerkenfelds jordebøger fra 17481.
Lerkenfelds ejer lod 12. juli 1770 afholde skifte2 efter Christen Nielsen Østrup, død 10. juli, mellem enken E[li]sabeth Christensdatter og børnene, Maren Christensdatter, 21 år, gift med Christen Pedersen Snedker i Fandrup, og [Søren] Christensen, 10 år. - Ved skiftets fortsættelse 8. august nævnes som enkens lavværge hendes søn Christen, der havde tjent i gården i 25 år.
Lerkenfelds ejer udstedte 23. februar 1771 fæstebrev3 til Christen Christensen på stiffaderen Christen Nielsen Østrupsgård i Svoldrup med 3 tdr.7 skpr. 1 alb. hartkorn, hvor han skulle svare aftægt til sin gamle mor.
Skifte efter Christen Christensen i Svoldrup blev afholdt 7. januar 17804 mellem enken Anne Nielsdatter og deres 6 sønner, 6-1½ år gl.; det nævnes her, at drengenes farbror Søren Christensen da tjente i gården.

Noter:
1) Randers amtstuearkivs hartkornsspecifikationer og jordebøger- fra godserne L-O 1731-1845, B.14-81.
2) Lerkenfeld skifteprotokol 1752-87, G.206-59, fo1.331.
3) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.209-12, fol.313b.
4) Lerkenfeld skifteprotokol 1752-87, G.206-59, fol.65l.

Vognsild KB 177 opslag K01-38/fol. 18:
Den 15. juli blev Christen Østrup fra Svoldrup, omtrent 57 aar gl. jordet. 		ØSTRUP, Christen Nielsen (I20755)
 
24417 Christen Nielsen afgik ved døden den 23. december 1754 i en alder af 70 år, og den 18. januar 1755 blev der derpå afholdt skifte i boet mellem på den ene side enken og på den anden side Christen Nielsens udarvinger, idet han ingen børn havde. Af udarvinger til ham nævnes en brorsøn Niels Knudsen i Torsted samt en søster Helvig Nielsdatter, gift med Niels Justesen i Stubberup.

Som lavværge antog enken sin søsters mand Jacob Vognsen af Giver. Fra boets registrering og vurdering kan af indbo effekter nævnes et fyrretræsbord på fod, to fyrretræsbænke, et fyrretræsskab med to låger, tre stole, et vognskrin, et sengested med tilhørende  sengetøj og en kobberkedel i grue på 3/4 tdr.'s rummål. Af besætning nævnes fire hopper til i alt 26 rdr., tre heste til 16 rdr. 2 mk., to gamle heste til 5 rdr. samt et føl. Desuden fire køer til 14 rdr. 4 mk., to stude, to stykker ungnød, to kvier, fire kalve, ni unge får, et bedelam,  fire åringssvin og en galt, hvilke grise sattes til 3 rdr., tre gæs og ti høns.

Boets samlede aktiver androg 156 rdr., medens der var en gæld på Talt 64 rdr. primært omfattende 36 rdr. til istandsættelse af det 14 fag store stuehus, ladebygningen på 18 bindinger og stalden på 8 bindinger. Der blev således et overskud i boet til deling mellem enken og afdødes 2 udarvinger. Selv oplyste enken, at hun ønskede at fortsætte fæstet på går den, hvilket blev hende tilstået, og hun videredrev derpå fæstegården indtil 1757, da hun afstod den til sønnen Terkel Christensen. 		NIELSEN, Christen (I10354)
 
24418 Christen Nielsen blev - sikkert 1714 - forpagter i moderens sted af halvparten af Aastrupgaard i Roum sogn under Lynderupgaard; heraf havde storebroderen Morten Nielsen allerede forpagtet den anden halvpart. - Christen Nielsens forpagtning blev 1765-69 overtaget af sønnen Niels Christensen, ane 88.
Christen Nielsen blev født ca. 1688 på Aastrupgaard i Roum sogn og døde sst. 22. juli 1765, 77 år og 7 mdr. gl. Han var søn af Niels Mortensen og hustru Karen Madsdatter.
Christen Nielsen blev gift 15. november 1716 i Vesterbølle med Apolonie Pedersdatter, født 1691-92 i Glerup i Vesterbølle, døbt 3. januar 1692, død 1769 på Aastrupgaard i Roum sogn, begr. 16. maj, 78 år gl. Hun var datter af Peder Nielsen (Søkbæk) og hustru Maren Nielsdatter.

Christen Nielsen
Han indtrådte 1714 som forpagter i moderens sted af Aastrupgaard, idet storebroderen Morten allerede da sad på den anden halvpart. Når det formodes at være sket 1714, skyldes det, at forpagtningskontrakterne med ejeren på Lynderupgaard strakte sig over 21 år, og den først kendte forpagtningskontrakt tog nemlig sin begyndelse i 1735.

Lynderupgaards ejer udstedte 18. oktober 1734 forpagtningskontrakt, som fortæller, at Christen Nielsen og storebroderen Morten var fælles om forpagtningen, som strakte sig fra 1735 til 1756. I denne periode var de berettiget til at anvende bygningerne samt "Ager, eng, mark og hede, som der hidindtil haver brugt, og de selv ved deres egne folk og arbejde haver bruge og drive.
Og må de ej bruge jorden til upligt, heller flere kærv deraf end sædvanlig haver været og ejendommen tilbørlig kan tåle....". Med til gården hørte i øvrigt fiskeri rettigheder i åen samt den ålegård, som var opstillet ved Løvelbro.

De to forpagtere havde ret til at opsige forpagtningskontrakten med ¾ års varsel, medens Lynderupgaards ejer på sin side ikke kunne opsige forpagtningen i perioden på de 21 år, så længe forpagterne betalte den årlige forpagtningskontrakt på 40 rdlr., som skulle erlægges på Viborg omslagstermin. Med hensyn til skatterne indeholder forpagtningskontrakten den bestemmelse, at Lynderupgaards ejer skulle svare de kongelige skatter samt halvparten af konsumptionen (indlands told) og familieskatten, medens forpagterne skulle svare den anden halvdel samt alle kop-, kvæg- og andre personelle skatter.

Som noget særligt hedder det sidst i kontrakten, at de to forpagtere havde opsyn med Aastrup hede, "at den ikke bliver ruineret af fremmede, som derud haver gravet tørv og slået lyng". Dette opsyn med heden indebar, at forpagterne, såfremt det alligevel skete, at der var folk som bjærgede tørv eller slog lyng på heden. Til gengæld gav Lynderupgaards ejer de to forpagtere myndighed til at inddrage heste og vogne fra eventuelle skyldige, som de traf på heden, samt at idømme dem erstatningsbeløb og udpantning for disse beløb.

Man kan herefter i protokollen år for år følge de to brødre indbetaling af forpagtningsafgiften, der altid fandt sted i april måned. Indbetalingsdatoen var imidlertid afhængig af, hvornår, Viborg Omslagstermin faldt, noget der igen var afhængig af tidspunktet for første fuldmåned efter forårsjævndøgn.
Af en formue- og kopskatteprotokol fra 1743 vedrørende Rinds herred fremgår følgende vedrørende Aastrupgaard i Roum sogn: "Efter Fogeden Christen Olesens angivelse på Lynderupgaard er der under gården Lynderup to afbyggere, nemlig Morten Nielsen på Aastrup og Christen Nielsen, samme sted, disse haver ingen tjenestefolk, men skal ifølge Forordningens post 12 angående kop-, heste- og karosseskat svare 2 rdlr."

I 1755 afgik Christen Nielsens bror og medforpagter Morten Nielsen veddøden, hvorefter dennes søn Niels Mortensen indtrådte i faderens sted. Året efter var forpagtningskontrakten fra 1735 udløbet, idet de 21 år var gået, og der blev derpå af Maria Cathrina Poulson, salig Juulsons (enke) udfærdiget en ny forpagtningskontrakt på Aastrupgaard for Christen Nielsen og nevøen Niels Mortensen gældende for 2l år til 1. maj 1777. Betingelserne var de samme som ved foregående kontrakt, blot var der her som noget specielt tale om, at Lynderupgaards ejer i forbindelse med forpagtningens påbegyndelse skulle levere forpagterne 6 stykker 16 alens tømmer til hjælp til vedligeholdelse af gårdens bygninger. Heller ikke forpagtningsafgiften var ændret, men bestod fortsat af 40 rdlr. om året.

Ved skiftet efter Christen Nielsen, som døde 22. juli 1765 (219), var arvingerne og enken og følgende børn: Niels, der hjalp hjemme på Aastrupgaard, Peder i Nørre Mølle ved Viborg og Anne, der var død, men havde været gift 2 gange og efterladt sig en søn af første ægteskab og to døtre af andet ægteskab.

Sønnen Niels havde udfærdiget en skrivelse til skifteretten, som blev indført i skifteprotokollen samme dag, den 23. juli. Det hedder bl.a. heri:

Da det har behaget Gud i går morges klokken 3 slet ved døden at bortkalde min fader Christen Nielsen forpagter her på gården så haver jeg slig deres excellence som skifteforvalter i Hald amt hermed underdanigst skullet indberette med lige underdanigst begæring, på min mor Appollone Pedersdatter samt min bror Peder Christensen i Nørre Mølle ved Viborg og egne vegne at anmode deres excellence at siden der foruden os indmeldte tvende arvinger, har der været en min søster Anne Christensdatter, forhen gift med degnen Laurits Wegner i Tostrup med hvem hun avlede et i live værende barn, navnlig Peter Wegner, tjenende hos højædle og velbårne hr. justitsråd H. H. de Lichtenberg til Bidstrup og siden gift med i live værende velagte Jens Snedker, boende i Viborg, med hvem hun avlede 4 i live værende umyndige børn, (Jens, Christen, Mette Marie og Apollone), som (søsteren Anne) ved døden er afgået og derforuden bestandig har været noget dispute (diskussion) imellem min salig fader og bemeldte Jens Snedker m.m.

Af boets registrering og vurdering fremgår det, at der stort set var tale om de samme effekter som nævnt 12 år senere på skiftet efter sønnen Niels' hustru. Således nævnes i storstuen et alkovesengested, et indelukket sengested og et stolpesengested med tilhørende sengetøj, en stor egetræskiste og en fyrretræsskænk, som indeholdt de to sølvskeer og sølvbægeret samt to tinfade, fire tin tallerkener og to tinlysestager. I denne var endvidere et lille rundt bord, fire træstole og en bænk samt en kuffert, som indeholdt enkens garderobe, og en amagerhylde med fire par brune og hvide tekopper samt en anden amagerhylde, hvorpå der stod et ølglas, to studsglas og en gammel glasflaske.

Endelig nævnes i denne stue en "jernvindovns"-kakkelovn, som afdøde havde lejet af sin bror Carsten Nielsen i Gl. Almind. I denne dagligstue nævnes et stort gammelt fyrretræsskab, et egetræsskab, et langt fyrretræsbord med fyrretræsfod, en egetræsbænk, en fyrretræsbænk, et stueur, to træstole, et lille fyrretræsbord og en jernbilæggerkakkelovn samt et sengested med tilhørende sengetøj.
I køkken og bryggers samt i et kammer ved bryggerset nævnes det sædvanlige husgeråd, og på loftet fandtes 6 tdr. rug og 1 tdr. byg.
Herudover nævnes i en udbygning et pigekammer med en gammel fjælseng og et lille slagbord samt et karle kammer med en fjælseng.
Af redskaber nævnes bl.a. en beslagen vogn med haver samt tilhørende redskaber, to ubeslagne arbejdsvogne med tilbehør, to træharver, en plov, tre jerngrebe, to skovle og en hakkelses kiste med kniv, to høforke, seks river, to spader, to lyngleer, tre plejle, en trillebør, en høbøre og to agestole. Af besætningen nævnes en sort 10-års og en brun 12-års hest, en gammel sort 18-års hest, to hopper på henholdsvis 4 og5 år, en son 1-års plag og en brun 4-8rs hest, som i øvrigt angaves at tilhøre sønnen Niels, der selv havde købt den. Herudover nævnes fire køer, to ungstude, en kvie, to spædekalve, tredive får og lam, to åringsgalte og en so med fire grise samt ti ænder og fire høns.

En måned senere, nemlig 21. august 1765, fortsatte man skiftebehandlingen, og her vurderede man nu de registrerede effekter. Af indboets løsøre kan nævnes, at jernbilægger kakkelovnen sattes højest i værdi med 8 rdlr., medens de to sølvskeer sattes til 3 rdlr. 2 mk. og det lille sølvbæger til 2 rdlr. 4 mk.

Blandt redskaber var den beslagne vogn med tilbehør dyrest ti 8 rdlr., medens de to ubeslagne vogne kostede hver 4 rdlr. og ploven med tilbehør 1 rdlr. 4 mk. Af besætningen kan nævnes, at de to unge hopper sattes til henholdsvis 10 og 12 rdlr., medens den gamle 18-årige hest blot vurderes til 1 rdlr. De fire køer lå på fra 4 til 6 rdlr., de fire ungstude sattes til 4 rdlr. og kvien og de to kalve til blot 3 rdlr.

Af gældsposter i boet nævnes først og fremmest afdøde Christen Nielsens gæld til sønnen Niels på 98 rdlr., som sØnnen tid efter anden havde lånt faderen. For beløbet var udstedt en behørig obligation underskrevet af faderen og Niels' bror Peder på Nørre Mølle. Til beløbet på de 98 rdlr. kom renter for en årrække med ialt 24 rdlr., således at sønnen Niels ialt havde et tilgodehavende på 122 rdlr. Endvidere skyldte boet hr. Christen Wassard i Hobro 6 rdlr. i henhold til en regning fra denne af 5. august 1765. Det drejede sig om indkøbte varer fra julen 1764 og frem til dødsfaldet i form af hør, malt, salt og tobak.

Afdødes begravelse havde kostet 12 rdlr., hvorfor enken reserverede sig et tilsvarende beløb til sin begravelse, og tjenestefolkene havde tilgodehavende lønninger til førstkommende Mikkelsdag på 6 rdlr. Hertil kom 2 rdlr., som boet skyldte i ekstraskat, og herefter udspandt der sig en diskussion i skifteretten om, hvorvidt forpagterne var pligtige til at holde gårdens bygninger vedlige.

Forpagtningskontrakten blev derfor fremlagt, og da deres pligt til at holde gården i forsvarlig stand var præciseret her, besluttede det at indkalde sr. Friis fra Lynderupgaard for at lade foretage et syn over bygningerne, såfremt han ønskede det. Et sådant syn blev herefter foretaget, og her skønnede man, at stuehusets 10 fag skulle istandsættes for 3 rdlr. 2 mk.

En kvist på stuehuset på 3 fag skønnedes ikke at behøve nogen form for reparation. Staldbygningen mod nord i gården på 7 fag var i "skikkelig brugbar stand og behøver ingen reparation", medens lade bygningen på 12 fag mod vest skulle repareres for 3 rdlr. og fårestien mod syd på 7 fag for 2 rdlr. 2 mk. Endelig oplyses at staldbygningen mod øst på 8 fag var nyopført 2 år tidligere, hvorfor den ingen reparation behøvede.

Til passiverne kom nu udgifter i forbindelse med skiftets afholdelse, og der blev herefter samlede passiver på ialt 193 rdlr., medens aktiverne blot androg 177 rdlr., hvorfor der intet kunne blive til arv og deling.
Ved skifte efter Apollonie Pedersdatter 8. juni 1769 (220) efterlod afdøde sig, hvad der kunne være i en kuffert og i et skrin, der fremlagdes imidlertid også en kontrakt indgået mellem på den ene side enken og sønnen Peder og på den anden side sønnen Niels vedrørende sidstnævntes overtagelse af forpagtningen. -Det hedder heri bl.a.: "Afstår jeg Apollone Pedersdatter tillige med min kære søn Peder Møller al den del, vi kan have i forpagtningen over Aastrup halve gårds forpagtning ifølge forpagtningskontrakten af 8. januar 1756 til Niels Christensen i Aastrup, at samme for eftertiden ene og alene skal tilhøre ham, siden jeg Apollone Pedersdatter ikke samme længere for alderdom og svaghed kan forestå, men herved som oven er meldt ganske og aldeles tillige med min søn Peder Møller afstår til min kære søn Niels Christensen. Ligesom vi og herved som oven er meldt afstår al den del, vi ifølge skiftet sluttet den 24. september 1765 kan have i den her i Aastrupgaard værende besætning af bæster (heste), vogne, plovredskaber, kreaturer, ind- og udbo, intet undtaget i nogen måder af hvad navn nævnes kan, til bemeldte Niels Christensen og arvinger, og samme Apollone Pedersdatters død skal og alene at tilhøre. Såvel som efter min, Apollone Pedersdatters død skal tilhøre merbemeldte min kære søn Niels Christensen hvad gangklæder og andet, af hvad navn nævnes kan, som mig kunne tilhøre, siden jeg nu hos hannem på min høje alderdom nyder min forsvarlige underholdning.
Hvorimod jeg Niels Christensen lover og forpligter mig og arvinger at friholde min kære moder Apollone Pedersdatter og broder Peder Christensen Møller og arvinger i alle tænkelige måder for hvad af forpagtningskontrakten over Aastrup halve gårds forpagtning kan flyde og følge, men jeg ene og alene for hannem at indestå og være ansvarlig.

Kilde:
Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn, 1983.
Thomas Elkjær, 1995.

Noter:
219)  Skifteprotokol for Hald amt 1765-82, B.3.8-68, fol.13.
220)  Skifteprotokol for Hald amt 1765-82, B.3.8-68, fol.280. 		NIELSEN, Christen (I19737)
 
24419 Christen Nielsen blev gift anden gang d. 21. september 1766 med

Kirsten Ovesdatter der var fra Tanderup.
Forlovere: Christen Thomasen, Tanderup, og broderen Jesper Nielsen, Mølgård.
Kilde sie 27, 2025: https://slaegtsbibliotek.dk/935286.pdf 		Familie: Christen NIELSEN, Jespersen / Kirsten OVESDATTER (F13730)
 
24420 Christen Nielsen blev trolovet anden gang den 20. september 1756 med:
Kirsten Jocumsdatter.
En Trolovelse var en meget højtidelig handling, hvori præsten medvirkede. Efter trolovelsen flyttede de unge straks sammen, og Trolovelsen kunne kun hæves ved Kongens samtykke.
Christen Nielsen og Kirsten Jocumsdatter blev gift d. 7. November 1756 i Taars Kirke.
Forlovere ved Brylluppet var Kjeld Andersen af Haverslev og Jens Nielsen. 		Familie: Christen NIELSEN / Kirsten JOCUMSDATTER (F2294)
 
24421 Christen Nielsen boede i Stenild i Aars sogn.
Christen Nielsen blev født ca. 1662 og døde 1706 i Stenild i Aars sogn, 44 år gl., begr. 17. oktober.
Christen Nielsen blev gift med Karen Nielsdatter, født ca. 1665, død 1739 i Stenild i Aars sogn, 74 år gl., begr.14. januar.

Børn
Parret fik flg. 4 børn:
1.      Niels Christensen, født 1690.
2.      Karen Christensdatter, født ca. 1699, se ane 153.
3.      Kirsten Christensdatter, født 1702.
4.      Jørgen Christensen, født 1703.

Aars KB 1706 opslag 100/K02-43:
Dmica: XXI post Trinit: den 24. oktober blev Christen Nielsen, bonde i Stenild begravet. Hans alder var 44 aar. 		NIELSEN, Christen (I12468)
 
24422 Christen Nielsen fik den 16. juli 1723 efter faderens død fæste på dennes halvpart af gården Langdal i Blære sogn, hvilken halvdel havde et hartkorn på 6 tdr. 3 skpr. 3 fjdkr. 2 alb. I indfæstning skulle Christen Nielsen svare 10 rdr., medens han i årlig landgilde til herskabet skulle svare 22 tdr. rug, 22 tdr. byg, 22 tdr. havre, et lam, en høne og ti æg. I fæstebrevet punkt 2 hedder det i øvrigt: "Hans moder forsyner han med nødtørftig føde og klæde - ligeså godt, som han det selv nyder, og naar hun ved døden afgår, da christelig til Jorden at "henflies", som han vil bekendt være".

I et skøde af 15. april 1724 til Frederik Kiær omfattende Halkær Hovedgaard med underliggende fæstegods nævnes blandt sidstnævnte Christen Nielsen på Langdal, og da Johanne Marie Benzon, Søren Kiærulfs enke, til Halkær i marts 1731 udstedte en panteobligation, nævnes Christen Nielsens fæstegård blandt det pantsatte gods.
Kilde: Slægten Lyngsø fra Troelstrup. 1987

Farsø KB 1724 opslag 68/sid 65b-66:??
Den 9. juli: Trolovet Christen Nielsen Langdall og Anne Jensdatter af Ebdrup.
Noch  samme dag (24. september): Copuleres i Farsø kirke Christen Nielsen af Langdall og Jens Lassens datter af Ebdrup.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122524#161663,27162941

??
Blære KB 1749 opslag 27, side 26b:
Dom 24. p. Trinit: Christen Nielsen i Langdal, æt. 71. f~1678.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17121764#160263,26939064 		LANGDAL, Christen Nielsen (I13175)
 
24423 Christen Nielsen har vi tidligere påvist, havde en søn Laurs Christensen Sand (1638-1708) af første ægteskab med Kirsten Nielsdatter. Jeg har fundet endnu en søn af dette ægteskab, nemlig Niels Christensen Sand, der nævnes som søn af Christen Nielsen i Hingelbjerg i Hanherredenes Tingbog 3/7-1660. Han må være identisk med den Niels Sand, som optræder som fadder og vidne sammen med den øvrige Sand-familie i Hjortdal i slutningen af 1600-tallet. Han dør 89 år gammel i Hjortdal i 1728 og må således være født (i Hingelbjerg) i 1639. Han blev gift o. 1671 med Mette Jensdatter, født 1648 i V. Svenstrup og død 1705 i Hjortdal.

De må være forældre til de følgende tre Sand-søstre fra V. Svenstrup i Hjortdal:
1. Kirsten Nielsdatter Sand (o. 1672-1755). Gift 1703 i Hjortdal med Christen Jørgensen Koldborg (o. 1665-1710) i Gøttrup.
Børn: Margrethe (f. 1703), Mette (f. 1705) og Kirsten (1710-93) g. m. Niels Christensen Skrædder i Gøttrup. Kirsten Sand blev gift 2. gang 1710 i Gøttrup med Peder Frandsen.

2. Inger Nielsdatter Sand. Gift 1701 i Hjortdal med Erich Christensen i Flegum i Torslev.
Børn: Christen (f. 1705) og Laurids (f. 1707).
Kilde: Peter Grishauge. 		SAND, Niels Christensen (I18702)
 
24424 Christen Nielsen Illeriis
blev født 1787 i Rørbæk.
Han blev hjemmedøbt d. 22. januar 1787 og fremstillet i kirken d. 25. februar, båret af Laurits Pedersens hustru fra Grynderup,
Faddere var: Mathias Christensen, Jens Nielsen, Jens Smed og Inger Knudsdatter.

Christen Nielsen Illeriis blev gift d. 27. maj 1812 i Grynderup med Anne Andersdatter ane 15
der blev født omkring 1785? i Ømark, Durup Sogn.
Dette ægtepars død har det ikke været muligt at finde.
https://slaegtsbibliotek.dk/935162.pdf

FT 1834, A9981, Ålborg amt, Grynderup sogn, Grynderup Bye, husstand 16, Gård,
1. Christen Nielsen, M, 47, gift, Gårdmand,
2. Ane Andersdatter, K, 53, gift, Hans kone,
3. Jacob Christensen, M, 21, ugift, Deres søn,
4. Anders Christensen, M, 19, ugift, Deres søn,
5. Maren Christensdatter, K, 17, ugift, Deres datter,
6. Niels Christensen, M, 14, ugift, Deres søn,
7. Jens Christensen, M, 9, ugift, Deres søn,

FT 1840, A2666, Ålborg amt, Grynderup sogn, Grynderup Bye, husstand 6, Gård,
1. Kristen Nielsen Illeris, M, 54, gift, Gaardmand,
2. Ane Andersdatter, K, 60, gift, Hans kone,
3. Maren Kristendatter, K, 22, ugift, Deres børn,
4. Jacob Kristensen, M, 27, ugift, Deres børn,
5. Niels Kristensen, M, 20, ugift, Deres børn,
6. Jens Kristensen, M, 15, ugift, Deres børn,
7. Ane Sophie Iversdatter, K, 30, ugift, Skræderske,

FT 1845, A4438, Ålborg amt, Grynderup sogn, Grynderup sogn og bye, husstand 3, gård,
1. Christen Nielsen, M, 58, Gift, gårdmand og sogneforstander, Rørbæk.
2. Ane Andersdatter, K, 65, Gift, hans kone, Thisted.
3. Maren, K, 27, Ugift, deres datter, i sognet.
4. Jens, M, 20, Ugift, deres søn, i sognet.

Grynderup KB 1848 nr.2, opslag2-døde mænd, side 211
25-8/1-9: Christen Nielsen Illeriis. Gaardmand paa Grynderup mark. 63 aar.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21584508#359999,70514980 		NIELSEN, Christen Illeris (I41543)
 
24425 Christen Nielsen Kalkslager overtog i 1781 fæstet på det husmandssted i Borregaard i Bjørnsholm sogn, som faderen indtil da havde været fæster af.
Christen Nielsen Kalkslager var født 1748 i Borregaard i Bjørnsholm sogn som søn af Niels Christensen Kalkslager og hustru Kirsten Christensdatter. Han døde 2. september 1825 og blev begravet fra Bjørnsholm kirke 11. september. Han kaldes da Christen Nielsen Kalkslaaer, indsidder i Borregaard, 82 år.

Ved folketællingen 1801 for Borregaard by i Bjørnsholm sogn giver følgende oplysning om familien:
1. Christen Nielsen, 53 år, jordløs husmand og kalkslager.
2. Anne Jensdatter, 51 år, begge i første ægteskab,
3. Kirsten Christensdatter, 11 år.
4. Maren Christensdatter, 8 år.

-Christen Nielsen Borregaard fik 20. november 17871 (1) af Peder Lassen på Bjørnsholm fæstebrev på det hus i Borregaard, som faderen Niels Christensen hidtil havde beboet og til ham godvillig afstod, på de vilkår, at han svarede en ugedags hoveri efter tilsigelse eller i stedet herfor 2 rdlr., i penge til hvert års l. maj. Han skulle desuden forrette brevløb efter omgang med de andre husfolk i byen. Han forpligtedes til at holde huset i lovlig og forsvarlig stand og skulle desuden give sin -gamle far, sålænge han lever husly og iøvrigt holde sig hans majestæts lov og forordninger efterrettelig.

-Desuden forpligtedes fæsteren til at være sit herskab og udsendte hørig og lydig i alle måder, alt under fæstets fortabelse.
Den 28. november 1801 mødte skifteforvalteren fra Bjørnsholm Thomas Sørensen i Christen Nielsen afgangne hustru Anne Jensdatters stervbo i Borregaard med tiltagne vitterlighedsmænd Christen Jepsen i Overlade og Christen Nielsen i Borregaard for at holde registrering og vurdering efter bem. afgangne Christen Nielsens hustru Anne Jensdatter i Borregaard, samt skifte og deling imellem hendes efterladte arvinger som er på den ene side enkemanden Christen Nielsen og på den anden side deres børn, nemlig 2 sønner og 3 døtre:

1. søn Christen Christensen, tjener i Lerup, 24 år.
2. søn Morten Christensen, tjener i Bjørnsholm,
3. datter Mette Kirstine Christensdatter, 21 år, tjener i Sønder-Lade
4. datter Kirsten Christensdatter, 13 år, hjemme,
5. datter Maren Christensdatter, 10 år, hjemme.

I overværelse af enkemanden Christen Nielsen af Borregaard samt Christen Christensen af Lerup og på de umyndiges vegne Peder Nielsen af Borregaard blev der foretaget registrering af det fattige bo's ejendele, som blot bestod af:
Opgørelse udeladt her.

Efter opgørelsen af udgifter, bl.a. begravelsesomkostninger 10 rdlr., viste det sig, at de samlede udgifter var 20. rdlr. 0 mk. 5 skill., så der kunne intet blive at arve.

Skifteforvalterens udsendte tilspurgte enkemanden, om han ville vedblive sit fæste og betale dem på boet hæftende gæld, hvortil han svarede ja, og tillige erklærede han at ville holde skifteforvalteren og andre nærværende anger og kravesløs, både nu og i tiden dette skifte betræffende i alle måder (2).
Noter:
1. Bjørnsholm fæsteprotokol 1738-1834, G166-1, fol. 328-29.
2. Bjørnsholm skifteprotokol 1770-1813, G166-13, fol. 288b-289b.

Kilde: Slægten Bernhard (Siemsen). Slægtsarkivet Viborg. 1985. 		NIELSEN, Christen Kalkslager (I29093)
 
24426 Christen Nielsen og Anne Jensdatter havde desuden datteren Kirsten Christensdatter f. 1652 i Hingelbjerg. Hun var gift med Laurs Thomsen i Svenstrup i Hjortdal (o. 1665-1735) og med ham havde hun døtrene Inger (1693-1704) og Anne (f. 1695 Svenstrup i Hjortdal og fadderne her er bl.a. Jens Sand, Anders Sand og Tou [Tove] Christensdatter). Kirsten Christensdatter døde i 1720 Svenstrup i Hjortdal.
Kilde: Peter Grishauge 		THOMSEN, Laurs (I18759)
 
24427 Christen Nielsen Rask blev født omkring 1772 i Borup, Gundersted Sogn.

Sognets kirkebog er først bevaret fra 1813, så det vides ikke, hvornår han præcis blev født. Men ved folketællingen i 1787, hvor han er indført som Ch. Nielsen, var han i sit 16. år og boede hjemme hos moderen, som opholdt sig hos sønnen Niels Nielsen, der var skoleholder i Borup.
Christen Nielsen Rask var gift første gang med Katrine Larsdatter, og efter hendes død i 1804, giftede han sig anden gang med Karen Elisabeth Sørensdatter, som var født ca. 1764. Christen Nielsen Rasch var boelsmand i Borup, Gundersted Sogn, og her købte han i 1796 en ejendom.
Katrine Larsdatter blev født ca. 1771 i Ll. Ajstrup, Gundersted Sogn, og hun døde i 1804 i Borup.
Christen Nielsen Rask og Katrine Larsdatter fik i alt fald fire børn:

Maren Kirstine Christensdatter (født ca. 1798, død 14.7.1869).
Niels Christensen Rasch (født ca. 1800).
Karen Marie Christensdatter (født ca. 1802, død 7.5.1883 i Flejsborg-Svenstrup).
Katrine Christensdatter (født ca. 1804).

Christen Nielsen Rask døde i 1815, sandsynligvis i juni måned. Han blev kun 43 år gammel. Kirkebogen angiver dog ingen dato, men han er åbenbart den eneste, der døde i det år.

Ifølge skiftet efter ham ejede han desuden en trediedel af Vormstrupgård, og han havde pant i flere ejendomme. Derudover var der mere end 30 personer, der skyldte ham penge. Boets samlede indtægt beløb sig til 5027 rbd. 5 mk. 3 sk., og efter at udgiften var blevet trukket fra, var der ca. 2800 rbd. til deling mellem arvingerne. Enken fik halvdelen, sønnen Niels fik 555 rbd. 3 mk. 9 4/5 sk., og de tre døtre fik hver 277 rbd. 4 mk. 12 4/5 sk.
Trods den store arv endte hans enke Karen Elisabeth Sørensdatter som fattiglem i Borup. Hun døde den 2. december 1844 og blev begravet på Gundersted kirkegård den. 8. december, 79 år gammel.
Kilde 2022: http://minjyskeslaegt.dk/index.php?title=Christen_Nielsen_Rask_%26_Katrine_Larsdatter 		NIELSEN, Christen (I29645)
 
24428 Christen Nielsen var gårdmand i Troelstrup i Tostrup sogn.

Christen Nielsen (Hylke)
Restrups ejer afholdt skifte245 3. september 1782 efter Ane Jensdatter i Troelstrup i Tostrup sogn, arvingerne var børnene: Jens, Niels, Peder, tjenende i København, Christen, som for 3 år siden bortrømte og vides opholdende sig i Horsens, Vogn, bortrømt skal opholde sig i Hinge(?) ved Randers. Karen, tjenende i Aarhus. Bendi, tjenende i Kaldal.

Kilder:
Slægtsarkivet, Viborg: Brødrene Søren Pedersen (Snedker), Krogaarden i Klotrup, og Christen Pedersen (Snedker), Klotrup Mark, 1977.
Thomas Elkjær, 1995.

Noter:
245) Restrup skifteprotokol 1779-1825, G.208-2, fol.16. 		NIELSEN, Christen (I20352)
 
24429 Christen Nielsen Vestergaard (1661-1739) overtog gården efter sin mor.
Han var gift med Maren Nielsdatter (1660 - 1715).

https://familienshistorier.wordpress.com/tag/vesterbolle/

Vester Bølle KB 1739 fol. 45:
Dom. 3. p. Pasch blev Christen Vestergaard af WB begravet, Ao. ætat 78. 		VESTERGAARD, Christen Nielsen (I4160)
 
24430 Christen Nielsen, (født senest 1515?), bosat i Simested by og sogn.

Han havde sønnen Mikkel Skriver (Blick) i Kællingtand i Gislum sogn, som også havde gifte børn (i 1616).

Han var den Mikkel Christensen Blick, slotsskriver på Riberhus, der i 1570 fik fætteren Niels Jacobsen forflyttet fra latinskolen Aalborg til Ribe, hvor han kom i kost på Riberhus. -

Mikkel Christensen må være født senest 1540, hvis han er identisk med den Mikkel Skriver, hvis datter Kønne eller Kjønne Mikkelsdatter, død tidligst 1620, blev gift 1578 med Niels Krag, ca. 1550-1602, professor, diplomat og historiograf; parret blev skilt 1588.

Mikkel Skriver, der altså i begyndelsen af 1600-tallet boede i Kællingtand, skal før 1634 være blevet afløst af sønnen Anders Mikkelsen. 		NIELSEN, Christen (I21112)
 
24431 Christen Nielsen, 1731-1794, fæster af den østligste af de 4 Strandbygaarde - vist efter broderen Jens.

FT-1787, Aalborg, Gislum, Strandby, Strandbye, gårde, 33, A4630
1. Christen Nielsen, 57, Gift, hosbonde, bonde og gårdbeboer.
2. Kirsten Stephansdatter, 42, Gift, madmoder.
3. Anders, 23, Ugift, barn af hans 2. ægteskab.     
4. Birthe, 21, Ugift, barn af hans 2. ægteskab.     
5. Maren, 17, Ugift, barn af hans 2. ægteskab.            
6. Jens, 10 -       af det sidste ægteskab.
7. Giertrud, 6 - af det sidste ægteskab.
8. Karen Marie, 1 - af det sidste ægteskab. 		NIELSEN, Christen (I20770)
 
24432 Christen Nielsen, der nævnes med tilnavnet Skrædder, har muligvis haft dette som bestilling sideløbende med landbruget.
Af matriklen 1688 frem-går det, at han sammen med en Jens Jensen og en Niels Sørensen var fæster af gård nr. 4 i Skarp-Salling af hartkorn 4 tdr. 1 skp. 1 alb., ejet af Bernt Due.
Slægten Lyngsø fra Troelstrup. 1987. 		NIELSEN, Christen (I13187)
 
24433 Christen Nielsen, født 1651 i Hjortdal, (søn af Niels Christensen og Else Christensdatter) død 1698 i Hjortdal.

Kilde:
http://hanherred.wordpress.com/category/%C3%B8ster-han-herred/%C3%B8land/
Kilde 2022:https://hanherred.files.wordpress.com/2019/05/hjortdalslc3a6gter.pdf 		NIELSEN, Christen (I10863)
 
24434 Christen Olsen Vestergaard, f. 1808, d. 1883, Ejer af Klimgaarden i Klim, handlede meget med Landbrugsprodukter og Ejendomme, ejede flere Gaarde i
Klim, Malle Hedegaard i Himmerland, Kajholm i Rubjerg Sogn med flere, og han anlagde et Brændevinsbrænderi lidt Vest for Fjerritslev, nær Grænsen mellem Kollerup og Klim Sogn, hvor Navnet "Brænderigaarden" endnu minder om det.
Han var kort sagt en meget virksom og formuende Mand, der nød stor Anseelse. Blev gift 1833 med Anna Nielsdatter Tværgaard, f. 1796, d. 1888, der var blevet Enke efter Christen Djernis, f. 1784, d. 1833, Ejer af Klimgaarden, og som var Datter af Niels Christensen Tværgaard i Bejstrup og Mette Kronborg af
V. Kjeldgaard.
Kilde:
http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201956/Klitgaard,%20C.%20%20Fra%20Han%20Herrederne.pdf 		VESTERGAARD, Christen Olsen (I6703)
 
24435 Christen P. Kold var selvejer i Skjelsgård i Thorup Holme.

Vust KB 1808 opslag 99:
Gaardmand Christen Kold hæderlig begravet ... den 16. oktober. 75 aar. 		KOLD, Christen Pedersen (I2111)
 
24436 Christen Pedersen (1713-1788), V. Torup - Ullerup
Indsendt af: Oddbjørn Johannessen
Dato: 02/07-07 17:39
La meg vende tilbake til skiftet etter Jens Pedersen Ladefoged. Jeg har i et tidligere innlegg antydet at P. E. Braes muligens aldri betalte hele kjøpesummen for gården. Etter å ha studert teksten nøyere, ser jeg at det nok ikke er helt korrekt.

Den avtalte kjøpesummen var altså 350 rd., og forretningen ble ordnet slik at 100 rd. ble utbetalt kontant til Jens Pedersen Ladefoged i april 1765. Resten, 250 rd., ble "satt i banken" hos Peter Enevold Braes (altså hos eieren av Kokkedal) med en forrentning på 4 % p.a.
Dette beløp ble igjen delt i to: 120 rd. ble definert som morsarv for de to "Wanvittige" barn fra 1. ekteskap (Christen Jensen og Anna Jensdtr.), og er følgelig holdt utenfor skiftet.
Det resterende beløp, 130 rd., er så ført på inntektssiden ved skiftet, sammen med innbo og løsøre. Inntektssiden ved skiftet viser dermed en totalsum på vel 326 rd. Når det likevel ikke ble noen arv å fordele, skyldtes det at utgiftssiden beløp seg til vel 340 rd. De største negative postene er forårsaket av at gården var dårlig vedlikeholdt. To tømmermenn fra Torslev (antagelig brødre), Søren Alsberg og Jens Alsberg, konkluderte nemlig i en egen takseringsforretning av "Gaardens Huusers Brøstfeldighed" med at materialer og arbeidslønn til "Bemelte Gaards Istandsættelse" ville komme på 112 rd. 4 sk. Dessuten ville det være nødvendig å legge nytt tak på bygningene. For øvrig tilkom på utgiftssiden en del skatter (bl.a. Landgilde og "Kongl. Contributioner"). Gården svarte (jf. "nye Matricul") til et hartkorn på 7td.-2 sk.-3f(?)-2alb. Dessuten hadde Dorthe Jacobsdatter en liten gjeld til sin søster ("Peder Stauens Enche i Niibe") på 20 rd.

Jens Pedersen Ladefogeds "Gang Klæder" er holdt utenfor verdivurderingen, og enkens forslag er at de skal fordeles likt mellom de 7 barna fra de to ekteskapene. Den eldste, Peder Jensen i Løkken, frasier seg imidlertid ethvert kleskrav, slik at de kan fordeles mellom de 6 øvrige.

Det er i det hele tatt interessant å lese hvordan hele skiftet blir foretatt i full fordragelighet (eller "Kiærlighed", som det står i skifteteksten) mellom partene.
Det hele ender da også med at enken Dorthe Jacobsdtr. (som ant. ble f. 1721 i Haverslev som datter av Jacob Jespersen og Karen Christensdtr.) går med på at de "Tvende Wanvittige" skal få bo på gården så lenge de lever, og hun vil sørge for dem. At hun holdt sitt løfte, ser vi også av at hun - etter at hun i 1774 giftet seg på nytt med Laurs Christensen Borregaard, fortsatte å ha omsorgen for Jens Pedersens to "Wanvittige Børn" (se ft. 1787).
Lillian Larsen har forresten tidligere opplyst meg om at Laurs Christensen Borregaard antagelig kjøpte gården tilbake. Og det ser vel ut til at han fortsatte å bo der også etter at Dorthe Jacobsdatter døde (Laurs giftet seg på nytt 1792 med Karen Hansdtr. Hass).

Et par kommentarer til: Skifteforvalter ved skiftet etter Jens Pedersen Ladefoged var fogden ved Kokkedal, Christen Hviid. Ved den delen av skiftet som foregikk i 1772, representerte han enken etter Peter Enevold Braes (som var død året før), Anna Buchwald. Før skifteslutningen høsten 1773 hadde hun imidlertid solgt Kokkedal til Consistorialraad Lars Johan Jelstrup. Christen Christensen Thorup ("de tvende Wanvittiges" formynder) spør derfor Hviid om Jelstrup er kjent med Braes' obligasjon, noe han bekrefter (her kan jo tilføyes at da Jelstrup døde i 1792,giftet Christen Hviid seg med enken, og ble den neste eieren av Kokkedal).

------------------------

Helt til slutt: Jens Pedersen i Holmsøe kalles stadig "Ladefoged", men det er litt uklart om dette er en del av navnet hans, eller om det henviser til funksjonen "ladefoged" - som vel betegnet en slags administrativ stilling ved en større gård, eller i et område?

Mvh
Oddbjørn Johannessen.
................

Se endvidere: http://www.geni.com/people/Jens-Pedersen-Ladefoged/6000000015609640922 		LADEFOGED, Jens Pedersen (I21559)
 
24437 Christen Pedersen er født ca. 1619 i Vester Oustrup, forældrene var: Peder Christensen og Inger Andersdatter (måske Maren Nielsdatter eller Anne Pedersdatter - iflg. " Hansen & Lyngsøe")

Gift med Mette Terkelsdatter i Aars Kirke 27.07. 1656.
Mette Terkildsdatter var født i Gundestrup ca. 1632, forældrene var: Terkild Hansen og Maren Nielsdatter i Gundestrup. Mette døde i en alder af 76 år, og blev begravet i Aars 7. november 1708.

Følgende børn er fundet:
1. Peder Christensen, døbt 13.09.1657
2. Niels Christensen Ougstrup, døbt 21. januar 1666. Død ca. 1738 i Ll. Binderup gm. Maren Davidsdatter.
3. Inger Christensdatter, døbt 24. januar 1669 (ane 305, gm. Peder Jensen Grøn)
4. Kirsten Christensdatter, døbt 1. juni 1671.
5. Anders Christensen, døbt 26. oktober 1673, død i 1763 i Vester Oustrup, gm. Mette Pedersdatter.
6. Maren Christensdatter, døbt 20. august 1676, gm. Niels Andersen Fisker i Aars 1703.

Nævnes i Vester Oustrup: 1656, 1661. 1666, 1669, 1671, 1673,7676, 1688, 1702 og 1703.
I Aalborghus Jordbog 1661, (som Ryttergods) var fæsterne: Anders Pedersen og Christen Pedersen, hvilket også var tilfældet i 1680 & 1688, hvor gårdens hartkorn opgives til: 13-2-1-2 5/7 tdr. og det nye hartkom.

Aars KB 1703 opslag 97-98/fol. 51b og 52a:
Dominica 2. post Pasca, den 22. april blev Christen Pedersen af Vester Oustrup begravet, hans alder var 84 aar, nogle måneder og dage. 		PEDERSEN, Christen (I13134)
 
24438 Christen Pedersen i Holmgaard i Hyllebjerg sogn. PEDERSEN, Christen (I20865)
 
24439 Christen Pedersen Juul blev født ca. 1706, og han døde i Lynderup i marts 1786 og blev begravet på Lynderup kirkegård den 19. marts 1786, 79 år gammel. Han var måske søn af den Peder Juul, der nævnes i Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1731-37 som fæster af et jordløst gadehus i Lynderup by.
Han blev gift med Mette Jørgensdatter før 1743, idet deres eneste overlevende datter Anne Christensdatter blev født mellem 1739 og 1743.
Christen Pedersen Juul, der også blev kaldt Christen Juul, var fæster af et gadehus med have i Lynderup by og sogn, tilhørende Lynderupgård. Fæstebrevet er først dateret 12. oktober 1774, men Christen Pedersen Juul havde sikkert boet der siden giftermålet. I huspenge skulle han betale 2 rdlr. til hvert års Mortensdag.
Mette Jørgensdatter døde den 18. juli 1777 og blev begravet på Lynderup kirkegård den 3. august 1777, 72 år gammel. Skiftet blev afholdt af Lynderupgårds ejer den 8. august samt 30. august, og heri fremgår det, at aktiverne kun beløb sig til 3 rdlr. 3 mk. 14 sk., og indboet omfattede kun et bord, 2 bænke, 2 stole, hyldefjæl, et hængeskab og en kiste samt et sengested med lidt sengetøj. Datteren Anne Christensdatter havde fået den afdødes gangklæder. Enkemanden "agtede at kvittere huset til Michaelj", altså at flytte fra huset den 29. september. Og da begravelsen beløb sig til 4 rdlr. og der desuden var en udgift til reparation af huset, var der intet at arve.

Kilder:

1. Lynderup-Ulbjerg kirkebog (Rinds herred) 1769-1813. [AO opsl. 105 (MJD død 1777), 117 (Christen Juul død 1786)].
2. Lynderupgård fæsteprotokoller 1761-1869 fol. 5b. Også på Internettet via Familysearch. [Fæste for Christen Juul i Lynderup 1774]. https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1942-32894-11248-41?cc=2015318&wc=M9MJ-S4S:96169949
3. Lynderupgård skifteprotokol 1777-1850 fol. 10. Også på Internettet via Familysearch. [Skifte efter Mette Jørgensdatter, død 1777]. https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-32727-32988-43?cc=2015318&wc=M9MJ-S4W:700789645

Litteratur:
Slægten Iversen fra Knudstrup (Vesterbølle sogn). Om Iver Chr. Mogensen, født 1826, og hustru, deres forfædre og efterkommere. Nordisk Slægtsforskning, 1992. 400 s. [Ane 58, Christen Pedersen Juul og ane 59, Mette Jørgensdatterdatter].
Hentet fra: http://minjyskeslaegt.dk/index.php?title=Christen_Pedersen_Juul_%26_Mette_Jørgensdatter&oldid=5008 		JUUL, Christen Pedersen (I24602)
 
24440 Christen Pedersen Mørk, født ca. 1510. Død efter 1572.
Han var præst i Hammer-Horsens Sulsted-Ajstrup.
Gift med Karen Turesdatter.
I dette ægteskab kendes sønnen Lars Christensen Mørk, der blev faderens efterfølger i embedet og døde 1585.
Kilde: Slægtsbog for Martin Jensen Smed, 1813-1957. Holger Jensen 1969. s. 553.
---

Christen Mørch født o. 1500
Præst, gift m. Karen Turesdatter , født: ?, død? Christen  død efter 1580. Provst, Kær Herred fra 1568. Hr. Christen Mørch  var af adelstand.

Han var præst i Albæk-Voer 1536-46, Hammer-Horsens og Sulsted-Ajstrup 1546.
Chr. Mørch  tog i (tiden i 1536-46) tingsvidne og sognevidne angående en dam og en ålekiste til Albæk Præstegaard og om noget jord tilhørende denne, som biskop Stygge Krumpen havde taget til sig og tillagt Voergaards kapellan.

Fra præsteindberetningen i 1553 og 1571 siges der om Her. Christen Mørch : Han skrev med en meget smuk håndskrift. Han havde i sit bibliotek 18 bøger. I sit personlige segl førte han 3 pilespidser ordnet fra et centrum i vinkler på 120°.

I 1572 gav Chr. Mørch  et Alterkalk til Horsens-Hammer Kirke - og denne bruges endnu i dag.
Den 5/9-1558 fik Karen Turesdatter  Kgl. livsbrev på Ajstrup Præstegaard, hvis hun overlevede manden.
Kilde: Slægten Mørk fra Hellum. 		MØRK, Christen Pedersen (I33582)
 
24441 Christen Pedersen Ullits var gaardfæster i Volstrup under St. Restrup.

Hans enke fik 22. juni 1719 fæstebrev på gård nr. 10 og halvdelen af gård nr. 6, begge i Volstrup.

Kilde: http://www.geni.com/people/Maren-Sørensdatter/6000000005777330295 		SØRENSDATTER, Maren (I25548)
 
24442 Christen Pedersen var fæstegaardmand i St. Binderup og herredsfoged i Gislum Herred.
Af Mariager Lens jordebog fra 1651 fremgår det, at han af gården i St. Binderup egentlig skulle have svaret afgifter på 2 ørtug byg, 1 fjerding smør, et svin, 2 skilling leding og 10 mk. gæsteri, men han var fritaget for disse afgifter, fordi han beklædte herredsfogedembedet.
I øvrigt hørte gården tilligemed en del andet gods i Gislum Herred fra 1603 under Mariager Kloster.
Af samme jordebog fra 1651 f remgår det, at Christen Pedersen desuden havde fæste på tiende-afgifterne i St. Bin-derup mod nogle årlige afgifter i form af byg og rug til klosteret.
Den 28. marts 1618 ses Christen Pedersens hustru Maren Jensdatter på Viborg Landsting at have sagsøgt Karen Christensdatter, ligeledes fra St. Binderup, for injurier. Et vigtigt aktstykke i sagen var et tingsvidne af 17. januar 1618 fra Gislum Herredsting. Det bevidnedes heri, at Karen Chri-stensdatter søndag den 29. juni 1617 på St. Binderup Grandestævne (nabo-stævne, hvor fællesanliggender drøftedes) havde sagt til Maren Jensdatter, "at hun varede (passede på) hverken hvad hun svor eller sagde".
Karen Christensdatters herskab Fru Ide til Bonderup var repræsenteret på lands-tinget ved sin fuldmægtig Lars Schiønning fra Grårup, som krævede det nævnte tingsvidne dømt magtesløst, idet Karen Christensdatter efter, at sagen havde været udsat en måned, havde aflagt ed på, at hun ikke havde udtalt sig, således som vidnerne påstod, og endvidere at hun erklærede, at hun ikke havde noget som helst ondt at sige Maren Jensdatter. Landstin-gets dom gik ud på, at da tingsvidnet skønnedes at være afgivet på "fersk fod" (hvad det så end måtte betyde), blev det dømt magtesløst, og Karen Christensdatter blev frifundet.
fra: Slægten Lyngsø fra Troelstrup, Nordisk Slægtsforskning, Skals. 1987. 		PEDERSEN, Christen (I13144)
 
24443 Christen Pedersen Vestergaard blev født i Risgaarde i juni 1725, som søn af Peder Nielsen og Kirsten Lauridsdatter i Risgaarde.
Han blev døbt i Strandby Kirke den 1.Juli 1725:
Testes: Christen Møller, Peder Lauritssøns Hustru, Christen Knudssøns Datter, Madz Knudssøn Hustru, Niels Pederssøns Søn.
Kilde 2023: https://slaegtsbibliotek.dk/921454.pdf

FT-1787, Aalborg, Gislum, Farsø, Giøttrup Bye, 62, A4408
1. Christen Pedersen, 63, gift, husbonde, bonde, gaardbeboer.
2. Ane Nielsdatter, 60, gift, madmoder. f~1727     
3. Peder Christensen, 21, ugift, søn af 1. ægteskab.
4. Kirsten Christensdatter, 23 - datter af 1. ægteskab.
5. Bertel Andersen, 32 - tjenestekarl.
6. Giertrud Jensdatter, 16 - tjenestepige.
7. Christen Jensen, 12 - tjenestedreng.

Farsø KB 1787 opslag 72, side 74
Den 26. august: Blev Xsten Pedersen af Giøttrup jordet, 64 aar
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122524#161665,27163296 		PEDERSEN, Christen (I24348)
 
24444 Christen Pedersen, boede i Stistrup. PEDERSEN, Christen (I19769)
 
24445 Christen Prebensen må ved giftermålet 1680/88 have overtaget Dalsgaard i Bystrup i Gedsted sogn efter svigerforældrene, der da flyttede til Glerup i Vesterbølle sogn. - Christen Prebensen afstod Dalsgaard til svigersønnen Jens Vognsen, efter 1707, hvorefter han var gårdmand i Bystrup til sin død 1723.
Christen Prebensen blev født senest 1665 og døde 1723 (ifølge skifte) i Bystrup i Gedsted sogn.
Christen Prebensen blev gift 1680-88 med Anne Poulsdatter, født 1662-70 i Dalsgaard i Bystrup i Gedsted sogn, død 1707-23 i Dalsgaard eller i Bystrup. Hun var datter af Poul Jensen (Dalsgaard) og hustru Inger Nielsdatter.

Børn
Parret fik flg. 6 levedygtige børn1:

1. Bendit/Bendid Christensdatter, født ca. 1689.
2. Ellen Christensdatter, født 1680/88, død efter 1727. Gift med enkemand i Troelstrup i Tollestrup sogn Kjeld Jensen, ca. 1675-1705.
3. Jens Christensen, opholdt sig 1737 i København.
4. Christen Christensen, til stede 1723 ved faderes skifte, opholdt sig 1737 i København.
5. Preben Christensen, opholdt sig 1737 i København.
6. Poul Christensen (Skrædder), født 1680/1710, død efter 1744, til stede ved faderes skifte 1723, nævnt 1732-44 i Knudstrup i Vesterbølle sogn. Gift 1. gang 1732 i Strandby med Karen Jensdatter fra Vestergaard, død 1734 (skifte i Gunderupgaard skifteprotokol), og 2. gang 1734-36 med N.N. Andersdatter, der 1744 fødte ham det 4. barn.

Christen Prebensen
Han må som nævnt ved giftermålet 1680-88 have overtaget konens fødegård Dalsgaard i Bystrup efter svigerforældrene, der da flyttede til Glerup; flytningen må have fundet sted senest 1687, da svogeren "Niels Poulsen af Glerup" dette år stod fadder hos sin morbroder Christen Nielsen (Svier) i Glerup. -

Dog ses Poul Jensen endnu ved matrikuleringen 1688 opført som fæster af Dalsgaard, hvis hartkorn da blev forandret fra 5 tdr. 2 skpr. 1 fjk. 1 alb. til 5 tdr. 5 skpr. 2 fik.; gården tilhørte da baron Gyldencrone.

Anne Poulsdatter af Dalsgaard (altså Christen Prebensens kone) nævnes 1689 blandt fadderne hos morbroderen Christen Nielsen (Svier) i Glerup, og 1704 nævnes Christen Prebensen i Dalsgaard selv blandt fadderne hos svogeren Jens Poulsen Dalsgaard i Glerup.

Christen Prebensen af Dalsgaards hustru Anne Poulsdatter nævnes i det skøde af 4. november 1701, læst 28. januar 17082, som hans svigermoder og hendes øvrige arvinger udstedte til Jens Andersen af Glerup på en halvgård i Fjelsø.

Vel omkring 1710 overlod Christen Prebensen fæstet af Dalsgaard til svigersønnen Jens Vognsen, ane 498, og overtog selv fæstet af en gård nr.7, i Bystrup med 3 tdr.7 skpr. 1 fjk. 1 alb. hartkorn, der fra senest omkring 1720 ligesom Dalsgaard hørte under Gunderupgaard, jf. matriklen 17243 .
I gården i Bystrup døde Christen Prebensen 1723 som en halvfattig enkemand; 15. november 1723 lod Gunderupgaards ejer afholde skifte efter ham i nærværelse af sønnerne Christen og Poul Christensen.

I stuehuset fandtes et meget beskedent indbo samt "den salige mands klæder", der blev beskrevet således: 1 grå vadmels kjortel 4 mk. 1 par gl. skindklæder..., 1 kabus 8 sk., l par sorte bukser 12 sk., 1 par strømper 12 sk., 1 par sko 6 sk. og 1 par skjorter 1 mk. 8 sk.

- Gårdens besætning bestod af 4 heste, 1føl, 2 køer, 2 kvier, 1 stud, 2 kalve, 20 får, 3 svin og 3 grise. - Aktiverne beløb sig til 62 rdlr. 3 mk. 7 sk., men passiverne til 77 rdlr. 2 mk. så der blev absolut intet at arve.

Kilde:
Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Iversen fra Knudstrup, 1992.
Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995.

Noter:
1) Skifte efter børnenes mormoders slægtning Anne Pedersdatter Giedsted, afgangne Rasmus Dybvads enke i Nibe, begyndt 11. februar og sluttes 2. oktober 1737, efter Vilhelm Marstrands personalhistoriske samlinger i Erhversarkivet i Århus (orginalkilden forgæves søgt), Jfr. C. Klitgaard: Himmerlandske slægter (bl.a. Klitgaard) i Personal-historisk tidsskrift 8-4, 1925, s.147.
2) Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1706-11. B.24-670, fol. 352.
3) Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48C-99. 		PREBENSEN, Christen (I20122)
 
24446 Christen Rasmussen var - vel fra giftermålet 1749-53 - fæster af den gård på 5½ tdr. hartkorn i Rind by i Laastrup sogn, som han 1776 fik fæstebrev af Lynderupgaards ejer.
Christen Rasmussen blev født ca. 1719 og døde 1792 i Rind i Laastrup sogn, begr. 15. april, 73 år gl. Han var af delvis ukendt herkomst. -
Han skal have været søn af den Rasmus Jensen i Rind, der 1753 stod fadder hos Christen, hos hvem søsteren Karen Rasmusdatter nævnes som fadder 1765, -68 og -71 (1768 og -71 i Skinderup Mølle).
Faderen Rasmus Jensen skal være identisk med manden af samme navn, der døde 1756 i Rind i Laastrup sogn, begr. 20. juni, 70 år gl.; men det er tvivlsomt, om faderen er identisk med den Rasmus Tversted, det 1726 og -30 fik børn i Rind i Laastrup sogn.
Parret fik 10 børn, se skiftet 17. april 1792126 efter Christen Rasmussen:

Christen Rasmussen
Lynderupgaards ejer udstedte fæstebrev 2. maj 1776127 til Christen Rasmussen, født i Rind i Laastrup sogn, på hans iboende gård i Rind med 5 tdr. 4 skpr. hartkorn.
Noter:
126) Lynderupgaard skifteprotokol, 1777-1851, G.207-20, fol. 136.
127) Lynderupgaard fæsteprotokol, (1729) 1761-1869, G.207-10, fol. 9b.

Kilde: Thomas Elkjær. 		RASMUSSEN, Christen (I19649)
 
24447 Christen Sørensen blev gift 1702 i Vognsild, trolovet 22. januar og viet 28. maj, med Maren (ved trolovelsen fejlagtig kaldet Anne) Christensdatter, født ca. 1679 i Morum i Vognsild sogn, død sst. 1736 i Morum i Vognsild sogn, begr. 2. december, 57 år 6 måneder 14 dage gl.
Kilde: Thomas Elkjær. 		Familie: Christen Sørensen THORSGAARD / Maren CHRISTENSDATTER (F1117)
 
24448 Christen Sørensen Hornsgaard er antagelig identisk med den gifte mand af samme navn, der i 1650 boede i Løgstør og der blev stævnet af handelsmanden Laust Kuri af Nibe for noget gæld.

I 1653 boede Christen Sørensen Hornsgaard i Staun ved Nibe, hvor han antagelig drev handels- og fiskerivirksomhed, i 1671 nævnes han som bosat i Nibe, idet han det år byttede bolig med Christen Mikkelsen Sønderup, således at denne overtog hans hus i Nibe, medens han selv med familie flyttede til Veggergaard, hvor han fik fæste på halvparten af gården.
Kilde: http://ustsen.com/hml/getperson.php?personID=I28115&tree=HML 		HORNSGAARD, Christen Sørensen (I10941)
 
24449 Christen Sørensen i Vestergård, f. 1646, d. 1720.
Stamfader til Bjerg-slægten i Aaby.
Kilde: Slægtsbog for Martin Jensen Smed, 1813-1957. Holger Jensen 1969. 		SØRENSEN, Christen Vestergaard (I33541)
 
24450 Christen Sørensen Testrup

(1685-1761) var nok en af egnens mest spændende personligheder for sin tid. Det han nok er mest kendt for i Himmerland, er hans virke som herredsfoged for Rinds-Gislum Herred og ikke mindst hans Rinds Herreds Krønike, se https://www.ronlev.dk/bibliotek/1087.pdf

I skriftet beskriver han Rinds og Gislum herreder - deres sogne, herregårde og kirker.

Han havde stor indsigt i landets samfundsforhold og alt hvad der rørte sig lokalt. Dette håndskrift begyndte han på i 1732 og originalen findes i dag på Det Kongelige Bibliotek.

Han blev født i Testrup, hvor hans forældre fæstede Testrupgaard fra 1684 til 1705.

Hans far hed Søren Christensen og hans mor Mette Christensdatter. Efter deres giftermål, overtog de Mettes hjem i Aalestrup. Gården var selvejergård og havde været i familiens eje i flere generationer og kan vel betragtes som Byrialsen(Børialsen)-slægtens fædrene gård.

Genealogen Anton Blåbjerg, Viborg skriver i arkivets årsskrift fra 1989. Af Testrupgaards nyere historie:

"Christen Sørensen Testrup, født 1685 på Testrupgaard, død 1761 i Vesterris. Han fik gennem moderens fortællinger om hjemegnens fortid tidlig sin historiske interesse vakt, uddannedes juridisk som skriverdreng hos landstingsskriveren i Viborg.

Han flakkede i nogle år noget om, både som sømand og studehandler, og var fra 1730 herredsfoged i Rinds og Gislum herreder. Han havde sit hjem i Vesterris, hvor han havde købt faderens ryttergård til selveje 1716/18; i 1730-erne var han i stand til at købe herregården (Lille) Restrup i Hvam sogn og 1740 godset Viffertsholm nord for Hadsund.

Han var en belæst og kundskabsrig, ja endog latinkyndig mand, der 1747 og 1756 fik udgivet de to værker "Relation om Tingene og Tingstederne" samt "Danmarks og Norges Krigsarmatur". Hertil forfattede han yderligere flere utrykte manuskrifter, bl.a. tobindsværket Rinds Herreds Krønike, hvoraf fyldige uddrag af første bind er udgivet af dr. phil. Oluf Nielsen i "Samlinger til Jysk Historie og Topographie", bind 1 og 2, 1866-69."

Christen Sørensen Testrup skriver selv i skriftet: "I 1717 solgte Kongen alt sit Ryttergods her i Egnen; som alt var Strøgods. Jeg købte denne Gaard her i Vesterris, som og var Ryttergods og jeg tilforn siden 1704 havde haft i Fæste som Rytterbonde".

1730 blev han udnævnt til herredsfoged over Rinds-Gislum Herred og dette hverv havde han indtil 1759. Rinds og Gislum herreder var i 1688 lagt sammen til et herred.
I Krøniken opremser han navnene på herredsfogederne gennem tiden og slutter: "Siden Herrederne blev sammenlagte: Anders Ålestrup, som døde 1700; Mathias Tausen, som døde 1712; Kristjan Soelberg, som blev Borgemester i Ålborg 1730; Christen Sørensen, denne Bogs Avtor."

Han købte herregården Ll. Restrup i Hvam sogn i 1734 og 1740 købte han på auktion herregården Viffertsholm nord for Hadsund.

"1740 den 9. Nov. købte jeg Viffertsholm, beliggende i Hellum-Hindsted Herred, på offenlig Avktion for 23080 Rdl".

Christen Sørensen Testrup havde hørt at herregården Wiffertsholm skulle på auktion. Derfor drog han sammen med sin karl Jens af sted på hestevogn en dag i 1740. Det var en tur på hen ved 50 km ad sandede og snørklede veje, så turen tog adskillige timer. Selvom Testrup havde det høje stilling som herredsfoged, gik han altid klædt og talte dialekt som bønderne på egnen. På grund af deres simple udseende fik de ikke lov til at sætte hestene i stald, da han og Jens ankom til Wiffertholm. Da han endvidere havde den frækhed at ville byde på auktionen, blev han helt til grin.

Herremændene og storbønderne der var kommet for at byde, blev enige med auktionarius om at lade ham få sin vilje, så man snart kunne slippe af med ham. Ingen regnede med, at en så simpel, klædt bonde kunne stille kaution for så stor en handel. Da han blev spurt om han kunne stille kaution, svarede Testrup nej og man ville derfor bortvise denne opkomling. Han blev vred og protesterede: "Når a håer skillingerne å betåle mæ, truer a æj kavsjon æ nøjvænde". Han råbte derpå ud ad vinduet til Jens, der sad på vognen nede i gården, at han skulle bringe "det bette røde skrin". Til alles forbløffelse betalte han kontant og sagde derfor til de fine folk: "Nå ka a kanske fue mi hæjst i ståål"?

Herunder gør han rede for erhvervelsen af Restrup Hovedgaard og Fjelsø kirke:
Fjeldsø og Gjedsted Kirker blev solgte fra Kongen omtrent 1694 til Assessor Hans Knudsen af København. Han ejede og Gjedsted Nørgaard med noget mere Gods. Fra ham blev bemeldte Kirker igen solgte til Just Arctander i Viborg, efter hvilke de blev arvede af hans Søn Niels Arctander, som solgte dem igen til Mads Brøndum og Iver Jørgensen. Sidstnævnte beholdt Fjeldsø Kirke, men Gjedsted Kirke blev af Mads Brøndum solgt til Jens Andersen i Holmmark. Iver Jørgensen, som siden købte Restrup, lagde Fjeldsø Kirketiende dertil; men da han gik til Agters ved Restrup, pantsatte han Kirken til en Enke i Ullis, navnlig Maren Jensdatter, og en del af Kirkeskylden til andre, fra hvilke jeg det igen indløste 1734".

"Her må jeg og erindre mine egne sørgelige Vilkaar: den 26. Decbr. i dette Aar (1739) St. Stefans Dag om Aftnen døde min sal. Moder Mette Christensdatter og blev begravet hos min sal. Fader på Testrup Kirkegaard under den Gravsten, som findes over dem begge. Hun var født i Aalestrup i Østerbølle Sogn 1657 den 29. Juni, samme Aar som det sidste svenske Indfald her i Landet skede. 1683 kom hun i Ægteskab med min sal. Fader Søren Christensen, og bode de først i Aalestrup i den Vestre Gaard, hvor hun var født, og i hvilken Gaard hun og hendes Søskende ejede Bondeskylden; men som i de Tider, førend Landmaalingen paakom, store Skatter og Udgifter blev lagte paa Selvejerbønder, og disse gik alt ud på min Fader, som bebode Gaarden, uden at de andre Medsøskende vilde kontribuere noget dertil, blev min Fader ked deraf og fæstede Testrupgaard, som da stod øde, først Halvdelen deraf og siden den anden halve Del, hvor han henflyttede 1684.
Testrupgaard og Testrup var den Tid Tjenere (Fæstere) til Viborg Hospital, men blev solgt derfra 1700 til en Forpagter af Vendsyssel, navnlig Povl Lavridsen, som omgikkes samme Gods forkert og galt i nogle Aar, solgte det saa igen til sin Halvbroder, Borgemester Enevold Bjerregaard i Thy, som straks efter solgte det igen til Hans Mathisen, som var født i Vagaard Præstegaard; han vilde selv bebo Gaarden.
Saa flyttede da min Fader og min Moder derfra 1705 til Paaske og her til denne Gaard i Vesterris, som da var Ryttergods, hvor min Fader levede til før Jul 1715, og min Moder efter ham levede her hos mig i hendes Enkesæde til denne Tid i 25 Aar, da hun havde levet i hendes Ægteskab med min sal. Fader på 33te Aar og havde været sengeliggende siden 25. Okt. 1735, da hun havde levet i denne møjsomlige Verden i 83½ Aar."

Kilde:
https://www.geni.com/people/Mette-Christensdatter/6000000015648275013
https://www.geni.com/people/Christen-Testrup-til-Vesterris/6000000020071597165
....

Christen Sørensen Testrup

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.
Christen Sørensen Testrup, 29.9.1685-4.1.1761, historisk forfatter, godsejer. Født på Testrupgård i Rinds hrd, død på Vesterris sst., begravet i Testrup. T.s mor var af gammel selvejerbondeslægt og stærkt interesseret i slægtens og egnens historie, og gennem hende og de ligeledes historisk interesserede præster i Ullits og Vesterbølle vaktes hans interesse for historie og boglig syssel tidligt.

T. begyndte som skriverdreng hos landstingshører Bering i Viborg hvor han var 1700–  02, men 1704 fæstede han Vesterris i Testrup sogn som han købte 1716, og som hans far drev for ham indtil 1715, mens T. selv for til søs og bl.a. deltog som sømand i krigen (den store nordiske 1709–  20). 1720–  30 sejlede han vist til tider som styrmand eller skipper og var muligvis også reder. Ved siden af søfarten drev han en betydelig studehandel på Holland.

Efter sit ægteskab 1730 tog han ophold på Vesterris og blev s.å. herredsfoged i Rinds og Gislum herreder samt birkefoged ved Lerkenfeld birk; sidstnævnte stilling opgav han 1744 og tog afsked fra herredsfogedstillingen 1759. Gennem skibsfart, handel og forpagtning samlede han sig nogen formue, så han efter at have haft Lerkenfeld i forpagtning 1737 kunne købe hovedgården Lille Restrup sammen med Morten Kirketerp i Viborg; kort efter blev han eneejer, og her boede han i en del år og opførte ny borg- og ladegård. 1740 løbte han Viffertsholm i Hindsted hrd., og også her foretog han 1750 store byggearbejder. –  

T. forfattede sammen med præsten Chr. Stistrup i Ullits et skrift om årsagerne til krigen med Sverige, hvilket han i håndskrift overrakte Frederik IV i Husum 1713. Under Viborgs brand 1726 fik han lejlighed til at redde en del gamle papirer som var kastet på gaden, og disse samt andre gamle aktstykker gav ham stof til tre små bøger om klostrene og kirkerne i Viborg stift 1746 (utrykt).

1747 udgav han Relation om Tingene og Tingstederne samt Rættens Betiening, et skrift som endnu har værdi som kilde til periodens retspleje, og 1756 udgav han den 580 sider store bog Danmarks og Norges Krigs-Armatur. Fra hans hånd foreligger endvidere det utrykte værk Rinds Herreds Krønike I–  II der findes i Det kgl. bibliotek, og hvis første del er gengivet i uddrag i Samlinger til jydsk Historie og Topografi I og II (1866–  69). T. står med dette værk som en af grundlæggerne af den topografiske tradition. 1759 arbejdede han på en dansk styrmandsbog der ikke blev afsluttet. Endnu skal nævnes at han samlede gamle dokumenter om adelen til Klevenfeldt.

Familie
Forældre: fæstebonde Søren Christensen (død 1715) og Mette Christensdatter (1657–  1740). Gift 3.7.1730 i Hrønshøj med Maren Lynderup, døbt 29.8.1700 i Ålborg, død 29.8.1781 formentlig på Vesterris, d. af podemester Niels Christensen L. (ca. 1652–  1718, gift 1. gang 1687 med Maren Christensdatter) og Maren Olufsdatter (død 1736).

Udnævnelser
Kancelliråd 1759.

Bibliografi
Langebekiana, ved R. Nyerup, 1794 92–  98 (brev). –   O. Nielsen i Saml. til jydsk hist. og top. I, 1866–  67 337–  42. Fr. Møller sst. 3.r.IV, 1904–  05 312–  20. –   Papirer i Kgl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. Klitgaard: Christen Sørensen Testrup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php

Side  ID = 298207

Død, kilde:
https://www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=77119241-7-2361&indId=externalindividual-1c9b00ac06f92dc3e1b3c6a29a3dd62e&mrid=1ce99971b9c79980a35bf6e3edf2e9a5&action=showRecord 		SØRENSEN, Christen til Vesterris (I29401)
 

      «Forrige «1 ... 485 486 487 488 489 490 491 492 493 ... 589» Næste»

 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.5, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Jens P. Kragh. | EU-persondataforordningen.