Notater
Match 24,901 til 24,950 fra 29,411
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 24901 | Erik Laursen boede - vel fra giftermålet før 1687 - Guldager i Simested sogn; han var fra før 1680 sammen med sin formentlige bror Anders Laursen fæster af en gård - en tidligere selvejergård - under Rydhave på knap 5 tdr. hartkorn, der mellem 1701 og -24 kom under Korsøgaard, men før 1751 under Nøragergaard. - Erik Laursens halvgård påknap 2½ td. hartkorn blev før 1724 overtaget af sønnen Laurs Eriksen. Erik Laursen blev født før 1660 og døde mellem matriklerne 1688 og 1724. Han var af ukendt herkomst. Erik Laursen Han nævnes samstemmende i matrikelekstrakten 1680 og i matriklen 1688250 sammen med Anders Laursen (formentlig en bror) som fæster af gård nr. 4 i Guldager, hvis hartkorn da blev ændret fra 5 tdr. 7 skpr. til 4 tdr. 6 skpr. 3 fjk. 2 alb., og som da tilhørte fru Margrethe Reedtz [til Rydhave]. De 2 formentlige brødre nævnes som fæstere af gården i det skøde, som [Margrethe Reedtz' søn] Jens Maltesen Sehested udstedte 22. marts 1701, tinglæst 26. august251, til sin bror Frederik Maltesen Sehested til Rydhave på bl.a. denne gård i Guldager, hvoraf den årlige landgilde da blev anført med 1 Ørte rug,7 ørtebyg, 2½ pd. 9 mk. smør, 5 1/6 kande honning, 1 svin, 1 gås, 2 høns, 6 sk. 2 alb. leding, 6 hestes gæsteri; af ledings-afgiften ses, at der var tale om en tidligere selvejergård. I matriklen 1724252 tilhørte gården ritmester Benzon til Korsøgaard og var delt i to halvdele, hver med 2 tdr. 3 skpr. 1 fjk. 2½. alb. hartkorn, hvoraf Anders Christensen og Laurs Eriksen var fæstere af hver sin halvdel. - I al fald Laurs Eriksens halvgård kom senere under Nøragergaard, hvis ejer 1751 afholdt skiftet efter hans kone Anne Thomasdatter. Noter: 250) Rigsarkivets matrikelekstrakt for Hald og Skivehus amter 1680, Rentekammeret 311.174, fol. 65b og landsarkivets Hald amts matrikel 1688, Z.9-6, fol.104. 251) Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1699-1701, B.24-666, fol. 421. 252) Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48.C-99, fol.22. Kilde: Thomas Elkjær, 1996. | LAURSEN, Erik (I20634)
|
| 24902 | Erik Mortensen nævnes 1660-64 som fæster af ødegården Skravad og senere 1683-1700 som fæster af Møldrupgaard, begge beliggende i Roum sogn. Møldrupgaard blev overtaget af sønnen Morten. Erik Mortensen blev født før 1640 på gården Skravad i Roum sogn og døde efter 1700. Han levede 1700, da han opføres i skattemandtallet. Han må således enten være død før kirkebogens begyndelse 1701 eller i perioden 1706-72, hvor kirkebogen mangler dødsindførsler. Han var søn af Morten Pedersen og hustru. Erik Mortensen blev gift senest 1664 med Anne Madsdatter, født ca. 1644, død 1722 på Møldrupgaard i Roum sogn, begr. 9 august, 78 år 2 mdr. og nogle dage gl. Børn Parret havde mindst 6 børn, der ofte nævnes som faddere hos hinanden: 1. Maren Eriksdatter, født ca. 1664, ane 363. 2. Morten Eriksen, ca.1672-1742, overtog Møldrupgaard efter faderen. 3. Peder Eriksen Møldrup, ca. 1678-1749, gårdmand i Bygum i Østerbølle sogn. 4. Mette Eriksdatter, ca. 1682-1750, død ugift hos broderen Jens i Møldrupgaard. 5. Maren Eriksdatter, født senest omkr. 1690, død 1738. Gift 1712 med Anders Sørensen, ca. 1682-1723, fæster af gården Skamris i Roumsogn. 6. Jens Eriksen Møldrup, født før 1700, død efter 1750, boede 1750 i Møldrupgaard. Til søskendeflokken hørte måske også: 7. 7 Kirsten Eriksdatter, nævnt 1702. 8. 8 Anne Eriksdatter, nævnt 1702. Erik Mortensen Han var 1660 fæster af fødegården Skravad, hvor han opføres i matriklen 1664. Gården havde et hartkorn på 6 tdr. 3 fjk. 2 3/5 alb. og de årlige ydelser til ejeren fru Regitze Parsberg bestod af 10 skpr. rug, 12 skpr. havre, 4 pund smør ,6 sk. leding og 1 rd. gæsteri. 1660 ses Erik Mortensen endvidere af Jens Clausen, ridefoged over Hald Len, på dennes herskab, lensmanden, admiral Ove Giedes vegne, at have fået fæstebrev på kirkens anpart af korntienden af Roum sogn, som Erik Mortensen herefter på sognemændenes vegne måtte nyde, bruge og beholde på livstid på den betingelse, at han årlig til kirkeværgen svarede 4 tdr. rug,4 tdr. byg og 2 tdr. havre samt 9 rdr. Fæstebrevet, der er dateret Viborg den23. juni 1660, er underskrevet af Erik Mortensen med egen hånd. 5. marts 1662 ses Erik Mortensen derpå sammen med Jens Andersen i Bygum at have købt en gård i Fjelsø af Jørgen Lykke til Søgaard, således at de hver fik en halvpart af gården. Øjensynlig købte de 6 år senere endnu en gård i fælleskab, hvorefter de to lavede et indbyrdes mageskifte, således at de hver fik en helgård ud af det. Omkring 1670 flyttede Erik Mortensen med familie derpå til den store gård Møldrup, ligeledes i Roum sogn, en gård der hørte under Hersomgaard, og som ved matrikuleringen i 1664 havde et tilliggende hartkorn på 9 tdr.6 skpr. - 1683 opføres Erik Mortensen i skattemandtallet på gården, og i matriklen 1688 er han ligeledes opført her. Møldrup havde da et hartkorn på 7 tdr. 1 fjk. og ejedes af Herluf Trolle til Hersomgaard. Erik Mortensen nævnes sidste gang 1700 i skattemandtallet, da han betegnes som "forarmet", hvilket man dog ikke skal tage særligt bogstaveligt. Han svarede da termin i skat 1 mk. B sk. af sig selv samt 12 sk. i hver termin af en datter Anne. I 1692 udstedte Hersomgaards ejer et pantebrev til etatsråd Niels Benzon med pant i bl.a. Møldrup, og her nævnes Erik Mortensen ligeledes som fæster af gården. Endelig nævnes han i et skøde af 1699 fra Herluf Trolle til Christoffer Rosenørn, hvori det oplyses, at Erik Mortensen som fæster af Møldrup i årlig landgilde svarede 4 tdr. og 6 skpr. rug, 1 fjerding smør, 1 fjerding honning, 1 skovsvin og 2 mk. gæsteri penge. Før 1724 (1) ses sønnen Morten at have afløst faderen som fæster af Møldrup, som nu var blevet forøget med den ved gården liggende øde Møldrup Mølle, således at det totale hartkorn var 7 tdr.7 skpr. 1 fjk. 2 alb. Endnu ved folketællingen 1801 var Møldrup en gård, men før 1834 blev jorden fordelt mellem flere, således at der ved matrikuleringen i 1844 var hele 10 matrikelnumre i ejerlauget Møldrupgaarde. Erik Mortensen og Marie Grubbes elsker. Erik Mortensens hustru Anne Madsdatter var faster til Søren Sørensen Møller, født senest 1660 (søn af Søren Madsen Møller på Skinderup Mølle), der som kusk og senere ladefoged på Tjele fra omkring 1685 blev Marie Grubbes elsker og senere hendes tredie mand, forhold som vist blot bragte svogeren på Møldrup Erik Mortensen problemer. I 1660 var Erik Grubbe til Tjeles datter Marie blevet gift med statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve, men ægteskabet ophævedes ved skilsmisse i 1670, og 3 år senere fik Erik Grubbe sin datter gift anden gang med den jævne adelsmand Palle Dyre. I medgift fik parret gårdene Trinderup og Nørbækgaard, og de boede nu på Trinderup indtil årsskiftet 1684-85, da Palle Dyre fik Tjele i forpagtning. Marie Grubbe synes at have stået i forhold til flere forskellige, men fra 1685 samledes al hendes attrå om den langt yngre kusk og senere ladefoged på Tjele Søren Sørensen Møller. Sidst på året 1689 bar ladefogeden helt ude af sig selv. Drillet og spottet var han blevet hver eneste dag af sine medtjenere, og beruset har han sandsynligvis også været, men givet er det, at han i sin fuldskab greb en gammel bøsse og fyrede et skud af mod kniplepige Anne Trinderup, der dog ikke blev dødelig såret. Dette skud vakte så stor røre, at Palle Dyre mistede tålmodigheden med sin hustru, der snart efter alene flyttede til Nørbækgaard, mens Søren Sørensen Møller flygtede over hals og hoved, for derefter et blive pågrebet og sat i arresteret i Skanderborg. Herfra flygtede han imidlertid snart, og han havde derefter stadig kontakt med Marie Grubbe under hendes ophold på Nørbækgaard det meste af året 1690. I denne periode opholdt sig iøvrigt desuden på Nørbækgaard som tjenestefolk for Marie Grubbe Søren Sørensen Møllers 2 søskendebørn Mads Mortensen, født ca. 1672 og Maren Mortensdatter. I efteråret 1690 ansøgte Erik Grubbe kongen for egen regning at måtte lade sin datter indsætte på Bornholm, og umiddelbart efter søgte Palle Dyre skilsmisse. Samtidigt blev, mens Marie Grubbe fra december 1690 holdt under arrest på Tjele, nedsat en kommission efter kongelig ordre for nærmere at undersøge forholdene. Under skilsmissesagen vidnede mange om Marie Grubbes usømmelige forhold til Søren Sørensen Møller. Således oplyste tjenestepigen Maren Mortensdatter, at Marie Grubbe ikke generede sig for at klæde sig af og gå i seng i både Søren Sørensen Møllers og hendes nærværelse. Når lyset var slukket, og Maren lagt sig, gik Søren Sørensen Møller i seng hos fruen, uden at de skammede sig over, at de ikke var alene. Til Maren Mortensdatter bror Mads havde Marie Grubbe desuden en dag sagt: "Jeg ville ønske, jeg var skilt fra Palle Dyre og havde Søren Ladefoged igen; han er sådan en køn og let karl. Jeg gider så gerne lugte tjære og heste-gøde. Der er ingen, jeg ville hellere have end hannem, om han ikke har mere, end han står og går udi". Palle Dyre var kommen undervejs med, at Søren Sørensen Møller havde skjult Marie Grubbes gaver til sig hos fasteren Anne og dennes mand Erik Mortensen på gården Møldrup, hvorfor herredesfogeden 19. februar 1691 mødte på gården, hvor folkene dog nægtede alt. Herredsfogeden fandt dog i en stor jernbunden kiste et pudevår, som var forseglet, og som indeholdt en del værdifulde effekter, heriblandt en hue med guldbrodering på grøn atlask, en rød skarlagenshue med guldbrodering, en sort elfenbenskam besat med guld og sø1v, en pung vævet med guld og sølv, en stor fin lærredshånddug med fine kniplinger, et elfenbens tobakshus, et stykke sølvknipling og nogle bøger. Desuden fandt herredsfogeden i en stor kiste i Erik Mortensens dagligstue bl.a. et sengedækken af rød og gul atlask, tre lange fine damaskduge, elleve store fine damaskservietter, fem drejlsduge, nogle lagner, en kostbart syet kniplingskrave ect. 23. marts 1691 opløstes ægteskabet mellem Palle Dyre og Marie Grubbe, og hun rejste nu straks bort med Søren Sørensen Møller. Parret skal være blevet gift i udlandet, men boede fra sidst i 1690erne på Møn. I 1706 blev Søren Sørensen Møller skovfoged i Borrehuset ved Grønsund færgested på Falster med ret til færgefart og lidt krohold. Skønt Søren Sørensen Møller skal have mishandlet Marie Grubbe, skønt han fik et barn med en pige fra egnen og måtte stå offentlig skrifte herfor i 1709, og skønt han i 1711 blev dømt til 3 år på jern på Bremerholm for et vådeskud, som havde dræbt en skipper, var Marie Grubbe dog - således som hun i 1711 udtalte det til den undrende Ludvig Holberg - langt lykkeligere i ægteskabet med ham, end da hun var statsholderens fornemme gemalinde. Kilder: 1.Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn,1985. 2. Slægtsarkivet: Slægten fra Fjelsø, 1981. 3. Anton Blaabjerg: Omkring Marie Grubbe, i Slægten, nr. l. januar 1990. | MORTENSEN, Erik (I20503)
|
| 24903 | Erik Pedersen er født før 1430, og han døde antagelig omkring 1485. Erik Pedersen, der boede i Rind, Lynderup sogn, er muligvis identisk med den person af samme navn, der benævnes tingmand den 29. marts 1451 på Rind Herredsting. I et tingsvidne fra 1457 nævnes han som en åbenbart anset mand i et tingsvidne af Viborg Landsting, hvor han sammen med 6 andre på opfordring af Joen Viffertsen oplyste, at de aldrig havde hørt, at Morten Nielsen Vognsen og Henrik Smalsted eller deres forældre havde gjort krav på arv eller søskendeskifte af Christen Jensen Tornskytte i Linderumgård. Christen Sørensen Testrup hævder i sine optegnelser, at han var i besiddelse af et tingsvidne på pergament fra 1461, hvori Erik Pedersen nævnes som herredsfoged. Dette lyder dog ikke særlig sandsynligt, for fra 1461 findes et tingsvidne, som fortæller, at Vogn Nielsen i Tolstrup da var herredsfoged. Derimod nævnes Erik Pedersen i Rind i et vidne fra 17. marts 1464 som den første af tingmændene umiddelbart efter herredsfogden, og i et tingsvidne af 6. november 1475 nævnes han for første gang med sikkerhed som herredsfoged, ligesom det vel var i den egenskab, at han i 1478 var tilstede på kirkegården i Gedsted, hvor han af 12 uvildige sognemænd fik vidne angående Poul Stigsen (ejer af Bonderup, nu Lerkenfeld) og fiskeriet i Gedsted Aa. Endnu i et tingsvidne fra januar 1481 nævnes Erik Pedersen som herredsfoged, men i 1483 betegnes han som tinghører, og det må formodes, at han er død kort efter. Sønnen Peder ses da også fra i hvert fald 1487 at have siddet på slægtsgården i Rind, og i 1491 nævnes en Niels Poulsen som herredsfoged. Kilde: Slægten Lyngsø fra Troelstrup. 1987. Nedenstående fra Thomas Elkjær: Slægtsbog for Aage Elkjær, 1995. Fra 1450'erne boede Erik Pedersen i Rind i Lynderup sogn, hvor han blev afløst af sønnen Peder Eriksen. - Fra før 1475 (måske allerede i 1460erne) var Erik Pedersen herredsfoged i Rinds herred. Erik Pedersen blev født før 1430 og døde efter 1483, da han nævnes sidste gang. Han var af ukendt herkomst. - Hans kones navn og herkomst kendes ikke. Børn Af børn kendes blot sønnen: 1. Peder Eriksen, født senest omkr. 1460, se ane 4.374/15.510; denne nævnes dog vist sammen med en Mikkel Eriksen 1483 og 91, der måske kunne være en bror. Erik Pedersen i Rind Han var måske identisk med manden af samme navn, der nævnes uden bopæl som tingmand 29. marts 14511på Rinds herreds ting, hvor Niels Pedersen i Hvam da var foged. Som en åbenbart anset mand nævnes Erik Pedersen i Rind i et tingsvidne 14572 af Viborg landsting, hvor han sammen med 6 andre på opfordring af Joen Viffertsen oplyste, at de aldrig havde hørt, at Morten Nielsen (Vognsen) og Henrik Smalsted eller deres forældre havde gjort krav på arv eller søskendeskifte af Christen Jensen (Taarnskytte) Linderum(gaard) i Vendsyssel. Christen Sørensen Testrup hævdede3 at være i besiddelse af et tingsvidne på pergament fra 1461, hvor Erik Pedersen nævnes som en herredsfoged. - Dette kan dog vist ikke passe, for fra 14644 haves et tingsvidne, hvor Vogn Nielsen i Tolstrup nævnes som herredsfoged. - I dette vidne fra 14. marts 1464 nævnes Erik Pedersen i Rind som den første af tingmændene umiddelbart efter herredsfogeden; tingbvidnet oplyste, at Viborg Domkapitel havde ladet fremlægge breve og bevisligheder på tinget angående en trætte med Christoffer Lykke vedrørende gods i Hærup, Hejring og Fristrup. Han var vel også identisk med den Erik i Rind, der nævnes i et tingsvidne af 11. august 14705, ligesom han måske var den Kel (Erik?) Pedersen i Rind, der 29. november 1472 nævnes som vitterlighedsvidne6. Herredsfoged Erik Pedersen nævnes i et tingsvidne af 6. november 14757 for første gang med sikkerhed som herredsfoged, ligesom det vel var i den egenskab, at han 1478 8 var på kirkegården i Gedsted, hvor han af 12 uvildige sognemænd fik vidne angående Poul Stigsen og hustru Mette (ejer af Bonderup, nu Lerkenfeld) og fiskeriet i Gedsted å. - Og som herredsfoged udstedte Erik Pedersen med flere 3. august 1478 et tingsvidne angående samme fiskeri9. Endnu i et tingsvidne af 8. januar 148110 nævnes Erik Pedersen som foged, mens han 24. marts 148311 var tilhører. - Han døde vel i løbet af 1480'erne, og 149112 nævnes Niels Poulsen som herredsfoged i Rinds herred. Erik Pedersens eng i Rind Kær nævnes i et dokument fra 147813, der citeres i dommen 1551 mellem sønnedatterens mand Anders Nielsen, se ane 330, og Niels Markvardsen (Skjernov) til Mejlgaard. Noter: 1) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk. 1451-66, 1928, s.7, nr.19. 2) Samme, s.255, nr.798. 3) Samme, s.458, nr.1398, samt Rinds Herreds Krønike i Samlinger til jydsk Historie og Topographie, 1-1, 1866-67, s.369. 4) Diplomatarium Vibergense, v. A. Heise, 1879, s.47, nr.64. 5) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.199, nr. 2785. 6) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.328, nr.3158. 7) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.519, nr.3736. 8) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.726, nr.4368, samt Evald Tang Kristensen: Nogle Efterretninger om Herregaardens Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, s.69, nr.4. 9) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1467-78,1929, s.726, nr.4368, samt Evald Tang Kristensen: Nogle Efterretninger om Herregaardens Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, Lerchenfeldt, s.70, nr.5. 10) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1879-88, 1931, s.143 nr.4804. 11) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1879-88, 1931, s.275, nr.5197, samt Samlinger til jydsk Historie og Topographie, 1-9, 1882-83, s.335. 12) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1489-96, 1932, s.203, nr.6971. 13) Danmarks Breve fra Middelalderen, 2.rk., 1879-88, 1931, s.721, nr.4343-52. | PEDERSEN, Erik (I13191)
|
| 24904 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | JENSEN, Erik Rainer (I8717)
|
| 24905 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | JENSEN, Erik Røge (I1426)
|
| 24906 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | FRIMOR, Erik Vigsøe (I1131)
|
| 24907 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | HVILSOM, Erling Emil (I8355)
|
| 24908 | Erna Kirstine Nielsen gik i Støvring Friskole samt i Vestre Skole i Vejgård. Hun tjente ved husgerning hos en morbror samt 2 år hos en moster og onkel på Mastrupgård ved Støvring og 2½ år hos B. Rode i Støvring. Efter et ophold på Støvring Højskole sommeren 1934 tjente hun en kort tid som husassistent i København, hvorpå hun var husassistent de sidste 6 år inden giftermålet på Kærgård i Støvring. Siden har hun væ ret medhjælpende hustru. - Fritidsinteresse: håndarbejde. (1985) | NIELSEN, Erna Kirstine (I8344)
|
| 24909 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LARSEN, Erna Margrethe (I1251)
|
| 24910 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LASSEN, Erna Marie (I1921)
|
| 24911 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | LIND, Ernst Gordon (I7877)
|
| 24912 | Eske Nielsen, ca. 1666-1707, ugift. Ved hans død oplyser Vesterbølle kirkebog: .... "var barnefødt i Gedsted, havde længe været i Ullits Præstegaard [hos fasteren, præstekonen Appolone Eskesdatter], men var nu kommet til Glerup til sin svoger Peder Nielsen Sykbek. " | NIELSEN, Eske (I20866)
|
| 24913 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | RØGE, Eskild Andreas (I1442)
|
| 24914 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | NIELSEN, Esther (I1879)
|
| 24915 | esværre var der ikke oplysninger tilbage til 1600-tallet. Faktisk var der kun navn og data på ejeren fra 1926. Pouline Dollerup, f. Markusen f. 5/11 1891, død 19/10 1948, gift 1/8 1918 med Konrad Christian Andersen Dollerup, der var født 16/7 1887. Han meldte sig ud af foreningen i 1954 med begrundelsen, at ejendommen var solgt. Før Pouline Dollerup var ejeren Ane Markusen, f. Poulsen, f. 29/6 1846, død 1928, gift 15/8 1891 med Jens Markusen f. 6/3 1864, død 1926. Dette par overtog ejendommen i 1891 Forrige ejer Poul Østergaard, ingen data angivet gift med Ane Østergaard, f. Poulsen, f. 29/6 1846 død 1928, ejendommen overtaget 1868 Ingen yderligere oplysninger. https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=54835.0 | MARCUSSEN, Jens (I32294)
|
| 24916 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | FUGLSANG, Eva Marie (I954)
|
| 24917 | Evald Kragh er folkeskoleuddannet. I 1951 var han marinesoldat på Holmen og på Kongeskibet. I sit nuværende arbejde som slagteriarbejder på Fjerritslev slagteri, hvor han har været i 28 år, har han været næstformand i længere perioder. | KRAGH, Evald (I1581)
|
| 24918 | Evt. Far? http://www.sukuhistoria.fi/sshy/sivut/HisKi-digiarkisto.php?bid=4916&pnum=78 | HIIVA, Cath. Eriksdr. (I5255)
|
| 24919 | Ext.ord.cammarskrifv. Vaasa / Mustasaari. | HÄGGBLAD, Abraham (I9743)
|
| 24920 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | CHRISTOFFERSEN, Jørn Kjær (I7868)
|
| 24921 | F den 10. marts 1915 i Astrup, Giver sogn. Bosat: Svingelbjergvej 52, Svingelbjerg, Farsø. Arne Elmar Agerbo gik bl.a. i skole i Gørup, Nørresundby og Fjelsø. Han tjente 4 år som landbrugsmedhjælper på en gård i Fjelsø og arbej dede derefter hjemme indtil 1937, da han købte en ejendom i Svingelbjerg på 12 tdr. land. Denne drev han til 1945, og senere købte han Højager gård på 28 tdr. land, som han drev til 1969. De følgende 10 år var han bosat i Farsø, og i 1971 flyttede han til Svingelbjerg. - Fritidsinteresse ser: lystfiskeri og træsløjd. (1985) | AGERBOE, Arne Elmar (I7946)
|
| 24922 | F den 10. september 1911 i Blære sogn. Han blev gift den 8. marts 1942 i Øland Kirke med Signe Pedersen, der er født den 6. august 1922 i Øland sogn som datter af gårdejer Søren Christian Peder sen og hustru Anna Marie Jensen. Bosat: Naurvej 21, Brabrand. Arne Giver Andersen gik i skole i Blære. Han arbejdede ved landbrug til 1935, afbrudt af et ophold på Støvring Højskole vinteren 1930-1931 samt af militærtjeneste 1933-1934 i Ålborg, hvorfra han hjemsendtes som korporal. I 1935 begyndte han på Vinthers Seminarium i Silkeborg, og ef ter at være blevet dimitteret som lærer i 1940 var han årsvikar på Ø land Skole og derpå 2. lærer ved No Skole indtil 1946, da han blev ansat som l. lærer og kirkesanger i Tiset ved Aarhus. Her virkede han til oktober 1957, og sideløbende underviste han i litteraturhistorie og sang på Ask Højskole i vintrene 1948 til 1951. Fra 1951 til 1953 gennemgik han i dansk og litteratur på lærerhøjskolen, og i 1955 tog han et kursus i undervisning af læsesvage elever. I skoleåret 1956-1957 fuldendte han uddannelsen i psykologi og pædagogik i København, dels ved Danmarks Lærerhøjskole og dels på Københavns Universitet. Herpå var han ansat som skolepsykolog ved forstadsskolerne til Aarhus indtil 1980, og i samme pe riode underviste han 8 år på Diakonhøjskolen i Århus i psykologi og pæ dagogik. Efter han tog sin afsked som skolepsykolog har han virket som guide i Købstadsmuseet Den gamle By, Aarhus. - Arne Giver Andersen var i perioden, medens han var ansat på Vestkysten, dirigent for Ringkøbing Mandskor, og i 1942 medvirkede han i en radioudsendelse som dirigent for et samlet kor. Endvidere rejste han rundt og spillede lut, og han læste op i foreninger på Vestkysten. Efter at være flyttet til Århus blev han medlem af Danske læreres Sangkor, og han sad i hovedbestyrelsen. På et tidspunkt oprettede han Tiset Sangkor, og han var med til at starte hjem meværnsforeningen i Tiset sogn. Udover sin interesse for sang, musik og violinspil interesserer han sig for jagt og antikviteter, specielt gamle våben. (1985) | ANDERSEN, Arne Giver (I8766)
|
| 24923 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | AGERBOE, Tove Andrea (I7870)
|
| 24924 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | JENSEN, Solveig Rainer (I8726)
|
| 24925 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | AGERBOE, Margit (I7856)
|
| 24926 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | AGERBOE, Eigin Hansen (I7852)
|
| 24927 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | PEDERSEN, Poul Laurits (I7874)
|
| 24928 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | PEDERSEN, Bodil Agerboe (I7916)
|
| 24929 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | SØRENSEN, Johnny Agerboe (I7935)
|
| 24930 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | PEDERSEN, Peder Henning (I7905)
|
| 24931 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | SØRENSEN, Inger Krogh (I7951)
|
| 24932 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | SØRENSEN, Anne Agerboe (I7940)
|
| 24933 | F den 17. marts 1883 i Søttrup, Ulstrup sogn, og hun døde den 19. august 1957 i Solbjerg, Tiset sogn. Hun blev gift den 19. juli 1910 i Løgstør med Anders Morten Andersen. Han er født den 3. august 1878 i Halling sogn som søn af Morten Andersen og hustru A ne Marie Laursen, og han døde den 17. august 1959 i Hornum. Johanne Nielsdatter Giver gik i Søttrup Friskole. Hun tjente som hus- assistent på bl.a. Ulstrup Mejeri, Hornum, og havde desuden ophold på Støvring Højskole og Odder Højskole, hvor hun fik en supplerende uddannel se, som bragte hende nogle stillinger som privat lærerinde, sidst på Ringgård ved Auning, hvor hun traf sin tilkommende mand. - Johanne Nielsdatter Giver var åndeligt interesseret og var i en årrække formand for Kirkeligt Samfund. Sønnen Arne fortæller bl.a.: "Hver morgen, inden vi løb i skole, gik mor og vi 2 børn op i en stue derhjemme, hvor hun sang en lille morgensalme, bad fadervor, slog korsets tegn og lyste velsignel sen over os." (1985) | GIVER, Johanne Nielsdatter (I8760)
|
| 24934 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | PEDERSEN, Karl-Erik (I7913)
|
| 24935 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | AGERBOE, Ingelise (I7885)
|
| 24936 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | CHRISTOFFERSEN, Karin Kjær (I7864)
|
| 24937 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | NIELSEN, Susanne Gamborg (I8183)
|
| 24938 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | AGERBOE, Anders Hansen (I7882)
|
| 24939 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | PEDERSEN, Carl Evald (I7909)
|
| 24940 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | AGERBOE, Marianne (I7854)
|
| 24941 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | PEDERSEN, Annemarie (I7875)
|
| 24942 | F den 27. november 1910 i Nr. Uttrup, Hvo rup sogn. Han blev gift den 7. maj 1940 i Vokslev med Karen Margrethe Ul lits, der er født den 28. januar 1915 i Vokslev sogn som datter af gårde jer Laurits Ullits og hustru Jensine A. Andersen. Bosat: Nibevej 463, St. Restrup, Nibe. Johannes Agerboe Bielidt gik i skole i Nr. Uttrup samt i Nørresundby, hvor han bestod mellemskoleeksamen på realskolen. Han tjente som landbrugsmedhjælper forskellige steder, bl.a. på Astrupgården, 1½ på Sjælland og 4 år på Klæstruplund ved Nibe, afbrudt af et ophold på Tune Landbrugsskole vinteren 1930-1931. I 1940 købte han en ejendom i St. Restrup på 20 tdr. land, som han drev som alsidigt landbrug til 1977, da han solgte dyrene, og i 1979 forpagtedes jorden ud. Han havde i ca. 15 år fremavlscenter for søer og svin og har fået talrige præmier på dyrskuer i Aalborg og Nibe. (1985) | BIELIDT, Johannes Agerboe (I7961)
|
| 24943 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | AGERBOE, Ib Hindrup (I7844)
|
| 24944 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | CHRISTENSEN, Jens Peter (I8086)
|
| 24945 | F den 30. december 1917 på Snehøjgård, Øls sogn, og hun døde den 8. oktober 1980 på plejehjemmet i Gunderup. Ellen Margrethe Agerbo blev omkring 15-års alderen ramt af sygdom og lå i nogle måneder uden bevidsthed. Hun blev dog rask igen. Hun lærte at spille orgel og klaver, og på et tidspunkt blev hun organist i Bislev Kirke. Desuden var hun afløser i kirkerne i Nibe og Vokslev. Som ung havde hun et ophold på Støvring Højskole. De sidste år hun levede, måtte hun på grund af sygdom tage ophold på plejehjem, først i Gistrup og se nere i Gunderup. | AGERBOE, Ellen Margrethe (I7975)
|
| 24946 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | AGERBOE, Kirsten Marie (I7860)
|
| 24947 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | AGERBOE, Merete (I7855)
|
| 24948 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | AGERBOE, Mary Petrea Lilly (I7949)
|
| 24949 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | AGERBOE, Karen Margrethe (I7876)
|
| 24950 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | RAADSHØJ, Bodil (I8000)
|