Slægtshistorie fra Himmerland og Han Herred
Del Udskriv Tilføj bogmærke
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Notater


Match 25,401 til 25,450 fra 29,411

      «Forrige «1 ... 505 506 507 508 509 510 511 512 513 ... 589» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
25401 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. MOGENSEN, Esther Svelmøe Bagger (I38351)
 
25402 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. MOGENSEN, William Bagger (I38352)
 
25403 Født: Anne Lauridsdatter LIRUM

Kilde: https://www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=258669711-1-501257&indId=externalindividual-deb48d3de6e4fbbf3c73954f4e54dc9b&mrid=660b4070838a38d9a4dd8c29dc9c8642&action=showRecord 		LAURIDSDATTER, Anne (I6714)
 
25404 Født: Ca. 1763
Ægteskab (1): Kiersten Pedersdatter
Ægteskab (2): Maren Nielsdatter

FT-1801, Aalborg, Hornum, Bislev, Halkier Mølle, 86, B7045
1. Christen Jensen, 38, Gift, mand, møller, jordbruger og selvejer
2. Kiersten Pedersdatter, 33, Gift, Hans kone
3. Johanne Marie Christensdatter, 1, Ugift, deres barn
4. Peder Nielsen Mølgaard, 68, Gift, konens fader. 		JENSEN, Christen (I29193)
 
25405 Født: KB opslag 64.
Død: KB opslag 139.

FT-1801, Hjørring, Øster Han, Haverslev, Lørsted By, 1, B8464
1. Niels Helverskov, 31, Gift, Husbonde, Bonde og gårdbeboer og har en vandmølle.      
2. Maren Larsdatter, 27, Gift, Hans kone.            
3. Else Marie Nielsdatter, 1, Ugift, Deres datter.           
4. Anders Helverskov, 26, Ugift, Husbondens broder, National rytter.
5. Lars Helverskov, 24, Ugift, Husbondens broder.     
6. Anne Nielsdatter, 16, Ugift, Tjenestepige.
7. Karen Sørensdatter, 12, Ugift, Tjenestepige. 		HELVERSKOV, Niels Christensen (I2606)
 
25406 Født: KB opslag 69.
Død: KB opslag 56.

FT 1845, Hjørring, Øster Han, Haverslev, Løersted, gaard, 30, A3810
1. Lars Chr Nielsen, 38, gift, gaardmand, her i sognet.
2. Maren Christensdatter, 38, gift, hans kone, her i sognet. 
3. Niels Møller Larsen, 8, ugift, deres barn, her i sognet. 
4. Maren Larsdatter, 5, ugift, deres barn, her i sognet.
5. Sidsel Marie Larsdatter, 2, ugift, deres barn, her i sognet.
6. Peder Maspel, 36, ugift, tjenestekarl, Hjardemaal, Thisted amt.
7. Ane Magrethe Nielsdatter, 20, ugift, deres tjenestepige, Beistrup. 		HELVERSKOV, Lars Christian Nielsen (I2607)
 
25407 Født: Strandholm ved Rødby Havn. ERREBO, Georg Johannes (I17136)
 
25408 Født:   1764 i Omø - Død:   1812 i Omø - Begravet:   31 maj 1812 i Omø kirkegård
Note: Båren af Henrich Peitersens datter.
Faddere: Niels foged, Christen ?, Niels Andersen og Iver Hansen.
Kilde: http://www.ibellegaard.dk/GEDHTanc/fam002xx/fam00292.htm

FT-1787, Sorø, Vester Flakkebjerg, Omø, Omøe Bye, C0868
1. Ole Pedersen, 48, Gift, Hosbonde, Bonde og Gaard Beboere          
2. Karen Hansdatter, 53, Gift, Madmoder                   
3. Hans Olsen, 13, Deres Søn                   
4. Niels Peitersen, 24, Ugift, Tjenestefolck                   
5. Dorthe Cathrine Pedersdatter, 23, Ugift, Tjenestefolck                   

FT-1801, Sorø, Vester Flakkebjerg, Omø, Omø Bye, 23, B4523
1. Niels Pedersen, 38, Gift, Mand, Huusmand med Jord.       
2. Dorthe Cathrine Pedersdatter, 37, Gift, Hans kone.                 
3. Peiter Nielsen, 7, Ugift, Deres barn.                  
4. Hans Nielsen, 5, Ugift, Deres barn.                 
5. Karen Nielsdatter, 2, Ugift, Deres barn.               		PEITERSEN, Niels (I34910)
 
25409 Fødte Maren i Tversted 1723-1725:
1: fol. 171, 1723 Døbt Christen Pol og Karen Nielsdatter - Maren.
2: fol. 174 1725 Døbt Christen Jacobsen og Mette Christensdatter - Maren.

Tversted KB 1799, nr. 8, opslag 232ny/fol. 249:
Den 14. april blev begraven Maren Christensdatter, Niels Koches hustru, gl. 75 aar. 		CHRISTENSDATTER, Maren (I6610)
 
25410 Fødtes 25. september 1869 Carl Nielsen.
Han blev døbt i kirken 10. oktober 1869.
Forældre er smed Niels Rasmussen og hustru Ane Cathrine Nielsen, Dauding.
alderen, 38 år.
Faddere: Gmd Jens Jørgen Andersens kone, Dauding. xxxxxx Ane Madsen xxx. Herlev Rasmussen Grædstrup?. ? Søren Peter Sørensen Dauding. Rasmus Johannesen Halle. 		NIELSEN, Carl (I5782)
 
25411 Føft:
1. Engelsted, Nannestad, Norway
2. Andsager,Øster Horne, Ribe, Denmark 		FRIEDLIEB, Philip Henrik Samuelsen (I27684)
 
25412 Følgende har Johan Henrik Ahnfeldt Kjeldsen, Lille Restrup tilskrevet i " Stamtavle over den jydske landmandsfamilie Kjeldsen fra Gundestrup ", i 1941 :

" Om Peder Kjeldsen fortælles følgende, som min kone Kirstine ( Kis ) Eriksen har fået fortalt af P. Kjeldsen's sønnesøn Christen Kjeldsen til Mølgaard, medens hun var lærerinde på Mølgaard for den yngste søn, Harald K.

" P. Kjeldsen var en meget dygtig mand, men haard og brutal der ikke var sin kone tro. Følgerne udeblev heller ikke, idet hans kone tog sig selv af Dage ved at drukne sig i åen der løber forbi Mølgaard. --
Da P. Kjeldsen i sin tid skulle giftes sendte han sin Broder Mikkel K. til Århus for at fri for han til Abelone Faurschou. - Da Mikkel friede svarede Abelone " Havde det endda været for dig selv bitte Mikkel så havde jeg med Glæde svaret Ja " Dette var så meget strengere for Mikkel for han elskede selv Abelone, men som udsending for den yngre broder måtte han forrette sit Hverv og skjule sine egne føelser.! ". ".
Så det kan ikke have været sjovt for dem at skulle bo under samme tag.
Også fra hende er der bevaret breve skrevet til Mathias Kjeldsen, Lerkenfeldt, da han var på By- og herredskontoret i Hobro.

I forening med broderen Mikkel K. drev han først handel, navnlig med uld og skind, herved samlede de sig nogen kapital, så de blev i stand til at købe Grinderslev Kloster, men - som det i traditionen hedder - på grund af en naboes umedgørlighed solgte de det atter.
( Da det ikke kan have været førend ca. 1790 at de blev ejere af Klosteret, indskrænker det hele sig vist til, at de havde været i underhandling om at købe gården men at handlen er strandet. )
Brødrene købte så kort efter Lerkenfeldt, (i købskontrakten kaldes de " fra Gundestrup ") og 1802 Mølgård, hvor Peder tog bopæl, hvorimod Mikkel blev boende på Lerkenfeldt.
At brødrene således kunne købe endnu et komplet Gods allerede 10 år efter det første, forklares navnlig ved de rask fremadskridende konjunkturer, der gjorde, at landejendommenes værdi i tidsrummet 1785 - 1807 steg til det tredobbelte, (1807 må Lerkenfeldt og Mølgård have været henved 250.000 Rdl. værd ).
Det hedder da også at i den for landmanden så glimrende periode først i århundredet tjente Mikkel og Peder så brillant, at de, uagtet de forholdsvis høje priser, de betalte for disse to betydelige ejendomme, dog næsten skal have haft dem udbetalt i 1813, men - så kom de elendige år efter Statsbankerotten, hvor det endog siges, at brødrene, trods de således så godt som ingen gæld havde, og trods de levede yderst tarvelig og økonomisk, var det med opbydelsen af al deres dygtighed næppe muligt at blive ved gårdene.
Formuefællesskabet mellem brøderne bestod, så vidt vides, lige til Mikkels død. -- Peder - eller som han kaldtes Peer - var i ingen henseender fornemmere på det, end det tidligere er fortalt om hans Frænder Kristen Kjeldsen og Jens Dinesen, men tilhørende en ældre generation end de, var han i sin levevis i det hele endnu mere hårfør, sej og gammeldags, så at han kan betegnes som en mand af den ægte gamle skole, og børnenes opdragelse foregik derfor også med stor strenghed.
Hele børneflokken fik skoleundervisning i hjemmet, men ved siden af måtte børnene fra små af gøre al den gavn, de formåede, sønnerne med fra den tidlige morgenstund at vogte kreaturer om sommeren og døtrene med husgerning.
Foruden hans egne børn var der også nogle andre drenge af familien. der opdroges på Mølgård, således Mathias Kjeldsen, senere til Lerkenfeldt, Poul Poulsen, senere til Rolsegård og Jens Rigsager Poulsen, senere til Kvelstrup.

Det er betegnende for den tidsalder, at disse herremændsbørn tilbragte en stor del af deres tid med arbejde, som en alm. gårdmand nu om stunder næppe ville sætte sine børn til at udføre. Og det var ikke spøg, om de små fyre forsømte den dem betroede gerning.
Således fik engang den ældste søn af faderen order til en sommermorgen kl. 3 at drive kreaturerne på græs fra en fold, der lå ½ mil fra Mølgård. Iført en af faderens skindtrøjer, drev han dyrene til rette tid af folden, men da varmen tog til, sov han ind og vågnede først, da noget berørte hans hånd. Ove ! en stud havde ædt den del af skindtrøjens ærme, der nåede ud over drengens hånd, og skulle just til at have fat i hans fingre, da han vågnede. Trods den kærlige moders hjælp, kunne tildragelsen ikke skjules for faderen og resultatet blev at sønnen måtte danse for ridepisken.
Børnene kendte kun til ubetinget underkastelse for faderens vilje, den gængse tiltale overfor forældrene var " De " eller " I ", når børnene sagde " Godnat " til faderen, måtte de kysse ham på hånden, og forglemtes dette en enkel gang af nogen af dem, plejede følgen at være, et så hårdt slag med bagen af hånden i barnets ansigt, at næsen kom til at bløde. Under en sådan hård disciplin opvoksede børnene på Mølgård, delende tiden mellem nyttegerninger og skolen.
I sidstnævnte lagdes navnlig flid på religion, indenadslæsning og regning, også tysk var et af undervisningsfagene, idet dette sprog skulle benyttes, når de vordende landmænd og handelsmænd kom til Hertugdømmerne for at afsætte kreaturer. - Peder levede så længe, at han for anden gang opnåede at blive en formuende mand.
Om Peder K. fortælles følgende ganske morsomme anekdote, ( men andet en en anekdote er det heller ikke ) Engang havde nogle af døtrene fået nye kåber, men da de havde været temmelig dyre, var de lidt betænkelig ved at præsentere faderen regningen. I denne knibe fandt de på den udvej at vende vrangen ud på kåberne i den formening, at faderen da skulle syntes så godt om dem, at han ikke tog det så nøje med hvad de havde kostet. Foret var nemlig rødt og det vendte de altså udad. Denne geniale ide blev kronet med held. thi kuløren klædte døtrene charmant og stak Peder så stærkt i øjnene, så han trods regningens debet veltilfreds udbrød, " a sæjer, te haar dihæhr kaavver kaast wal møj, saa vehd a Fan'mæ, di æ aasse møj knøw.
( " Afskrift fra V.Fribert's, Stamtavle over den jydske landmandsfamilie Kjeldsen fra Gundestrup, fra 1890").

1802 købtes Mølgård af Hr. Peer Kjeldsen for nogle og halvfjersindstyve tusinde Rdl.
Om Peer Kjeldsens køb af Mølgård fortælles følgende :
Ved auktionen over Mølgård optrådte Peer Kjeldsen som den højstbydende. Da hans fremtoning ( han var vel for jævnt klædt ) ikke syntes at afvinde Herredsfogden den fornødne tro på betalingsevne, på bredt jysk spurgte denne, om Peer K. kunne stille kaution. "Kaytion", svarede Peer K., "hvis Herredsfogden vil låne mig et par håndfaste karle, så har jeg ude på min vogn al den sikkerhed, der kan forlanges." ( Han medførte klingende mønt i en solid kiste på sin vogn).

Iøvrigt fortælles følgende karakteristiske om Peer K. Han plejede altid, når han af karlen lod sig køre til byen, at have en ekstra tømme lagt på hesten, og sad så med denne tømme i agestolen, " for A skal kronned nok vise dem, at der ikke er nogen, der kan køre P.K. galt i byen ". På egnen plejede Herremændene at køre med fire for til byen. Peer K. nøjedes imidlertid med to og ænsede ikke sine naboers stiklerier med andet end følgende udbrud, " Det er da sølle med de andre, at de ikke kan holde deres heste bedre, end at der må hele fire til at trække dem. A har det så nemt med to. "
(i bladet "Slægten" står fortsættes men der er ingen fortsættelse af denne artikel.)

Kilde: http://www.studepranger.dk/getperson.php?personID=I1961&tree=schou

FT-1834, Aalborg, Aars, Havbro, Haubro bye, Mølgaard hovedgaard, 27, B6299
1. Hr propritair Kjeldsen, 76,      Enke(mand), ier af gaarden.     

FT-1845,Aalborg, Aars, Havbro, Haubroe Sogn, Hovedgaarden Mølgaard, 1 F2,  A4481
1. Peder Kieldsen, 86,      Enke(mand), Huusfaders Fader lever af sin Aftægt, Gundestrup.
2. Marie Hougaard, 44, Ugift,       Hans Huusjomfrue, Aalborg.
3. Mette Marie Larsdatter, 22, Ugift, Hans Tjenestepige, Torsgaard. 		KIELDSEN, Peder (I2643)
 
25413 Før 1585 indvandrede Henrik de Hemmer fra det nuværende Holland til Aalborg, hvor han må have været købmand.
Henrik - måske rettere Hendrich - må være født før 1560, vel snarest omkr. 1550 eller lidt før; fødestedet var sikkert den frugtbare ø Bommeler-Waard (Boemel) mellem floderne Waal og Maas - måske den lille by Zalt-Bommel ved Waal, se nedenfor.

Han døde 24. november 1591, omkr. kl. 6 om aftenen, hvorom den daværende sognepræst ved Budolfi Kirke Christen Staphensen skrev i sin årbog (1):
Thend 24. Nouembris circa sextam vespertinam døde Henrich de Hemer och bleff anden dag begraffuen i S. Bodels Kirke i Aalborg.
Han blev gift senest omkr. 1585, men der kendes intet til konen, hverken hendes navn eller dødsår.

Børn
Af børn kendes kun to:

1.      Christopher de Hemmer, født senest 1585-90, indskrevet 1606 i Guds Legems Lav og borger 1610 (2), Ane 1.178/1.180.
2.      Anne de Hemmer, født senest 1592, død 1644 (3). Gift før 1624 med købmand Henrik Kock, død 1643 (?). Han, der i 1602 blev borger og samme år optaget Guds Legems Lav 4, blev på en tur til Spanien taget til fange af tyrkiske sørøvere, hvorfor Anne 9. juli 1624 (5) fik kgl. bevilling på at måtte indsamle løsepenge.

En slægtning var vel:
Knud Rasmussen Hemer eller Hemmer - og i skiftet en enkelt gang de Hemmer, født senest 1565, død 1622 (6), optaget i Guds Legems Lav 1584 (7); ved skiftet efter ham 1623 (8), nævnes bl.a. Christopher de Hemmer som formynder.

Knuds kone - fra senest 1605 - Barbara Nielsdatter, død 1667, blev efter hans død gift 2. gang med enkemand Johan Ertmann, død 1631 (9).
Knud Rasmussen Hemer kunne måske være stedsøn af Henrik de Hemmer ældre halvbroder på mødrene side til Anne og Christopher de Hemmer.

Henrik de Hemmer
Han, der desværre ikke er fundet optaget i Guds Legems Lav, ligesom han heller ikke er fundet som tagende borgerskab i Aalborg, nævnes første gang 26. september 1586 (10), da han og andre lovede for skat og tynge i to år for Jens Christensen Skipper, Knud Christensen Skipper og Vildholt Tiskyr (Thor Skyre), som anførte dato aflagde deres borgered.
Henrik de Hemmer må vel have boet i byen mindst et par år før 1586, men allerede 1591 døde han. - Han har uden tvivl drevet købmandshandel i lidt større stil, så de to skippere sejlede måske med hans skibe.

De Hemmerter var af nederlandsk ypperlig stamme, ligesom de Gincheler, skriver den kendte vendelbo-genealog Peder Dyrskjøt i et brev af 2.juni 1702 til biskop Jens Bircherod i Aalborg (11), men hverken han eller familien selv havde nogen egentlig stamtavle over slægten i Holland.

I sin Vendelbo Stifts Antikvitetsbog (12) oplyser Peder Dyrskjøt imidlertid:

Hemmerts Feste ved Heusdan mellem Maas og Waal flod, hvor Floris, greve i Holland, blev dræbt, er blevet opført af en fordreven konge fra England; hans afkom har siden floreret der og er kaldet de Hemmer og var en stor slægt. - Derfra er Hemmer i Aalborg kommen hid i købmandshandel.

Henrik de Hemmer brugte - vel som sønnen og sønnesønnen - et almindeligt bomærke i sit segl, men både sønnedatteren Anne de Hemmer, 1637-1706, ane 589, og hendes broders sønnesøn Christopher de Hemmer, født 1686-95, ejer af godset Refsnæs, førte et firdelt våbenskjold med løver. Anne de Hemmers våben (13), der altså stammer fra sidste tjerdedel af 1600-tallet har i 1. og 4. felt en oprejst løve med en krum stav i poterne, mens 2. og 3. felt igen er vandret delt; i øverste - mindste - halvfelt en gående løve og i nederste - største - felt 3 pæle. Hjelmtegnet er en hue. - Det segl, som hendes grandnevø i 1716 satte under Komdrup granderet (14), er beskadiget, men synes at være identisk med Annes; i hvert fald ses løven i alle 4 felter. På venstre side af Tycho de Hofmans stamtavle 1753 over borgmester Niels Jacobsens slægt (15) findes den indgiftede familie de Hemmers våben gengivet. Hjelmtegnet er dog her en sort opspringende løve og 1. og 4. felts oprejste sorte løve i sølv har ikke den krumme stav i poterne. 2. og 3. felts øverste halvdel viser en sort løve i guld, mens nederste halvdel viser 3 sorte pæle i sølv.

Slægten var ikke adelig, men alligevel er dens våben optaget i den gamle adelsleksikon fra 1700-tallet (16) med samme våben, som den tyske heraldiker Siebmacher tillagde den nederrhinske slægt von Hemmer, nemlig et firdelt skjold, 1. og 4. felt ulige tværdelt, i den øverste og mindste part, som er guld, en halv opspringende sort løve, i den nederste, som er rød, 3 blå pæle, hver belagt med 3 sølv antoniuskors (et T); og 2. og 3. felt sølv, deri en oprejst sort løve med udslået tunge. - På hjelmen en halv opspringende sort løve som i skjoldet.

Siebmachers våben for den adelige slægt v. Hemmer fra Rhinens nedre løb (Holland) svarer altså stort set til Aalborg-slægtens, hvor felterne dog er placeret i en anden rækkefølge - men med stort set samme indhold. Våbenet - med tillæg af en kvindelignende hjelmfigur - førtes i 1800tallet af en slægt v. Hemert i Paris (17), som må være identisk med den slægt van Hemert, der fra sidst i 1600-tallet til 1830 også havde en gren boende i København.

Denne slægtsgrens kendteste mand var etatsråd Peter v. Hemert, 1734- 1810 (18), direktør for Asiatisk Kompagni og en overgang en af landets rigeste mænd, men fallerede 1805; han ejede bl.a. kobberværket Brede Mølle i Nordsjælland, hvor han i 1795 byggede den endnu eksisterende hovedbygning, i dag en del af Nationalmuseet (19).
Peter v. Hemert var søn af etatsråd Joost v. Hemert, 1696-1775, ligeledes storkøbmand i København, der igen var søn af den indvandrede vinhandler Peter v. Hemert, 1648-1703. - Sidstnævnte Peter eller egl. Pieter van Hemert (20) var søn af Gysbert (Gisbert) v. Hemert, født 1610-20, død 1664 i Bommel (Zalt-Bommel), der igen var søn af Cornelis v. Hemert, 1583-1665, og hustru Gertje Gerrick van der Lidt (Lieth?).

Aalborg-slægten de Hemmer stammede altså efter traditionen fra landet mellem Waal og Maas og Københavner-slægten van Hemert bevisligt fra byen Zalt-Bommel på den lille, men frugtbare ø Bommeler-Waard (Boemel) knap 30 km lang og knap 10 km bred (21) mellem Nijmegen og Rotterdam. - Landet mellem Waal og Maas hører til provinsen Gelderland eller Geldern, nemlig middelalderens hertugdømme Geldern.

Familierne de Hemmer og van Hemert, der efter den gamle adelsleksikon og stamtavlerne fra Genealogisk Heraldisk Selskab altså var en og samme slægt, stammede fra Bommeler-Waard, hvor landsbyen Hemert ligger.

Nedre eller hollandsk Geldern er den sydligste provins af Holland (Nederlandene), mens provinsen Holland ligger langs Nordsøen og Utrecht ved Zuidersøen. - En del af provinsen ligger nord for Rhinen, nemlig Veluwe (dårligt land) med fyrreplantager, heder og magre marker.

Vidt forskelligt herfra er den sydlige del af Geldern, der gennemstrømmes af Rhinen (Lek og Waal) og Maas, og som hovedsagelig består af marsk. Egnen ved Waal kaldes Betuwe (godt land).
Hertugdømmet Geldern, der siden 1200-tallet omfattede Nijmegen, købt i 1200-tallet af den tysk-romerske kejser Vilhelm af Holland, kom i 1472 under Karl den Dristige af Burgunds herredømme (Burgund var landskabet nord for Geneve mellem Tyskland og Frankrig), men var delvis selvstændigt fra 1492-93 under fyrsterne af Egmont og Kleve, hvorpå landet fra 1543 tilhørte den tysk-romerske kejser Karl V (den danske Christian IIs svigerfar) i hans egenskab af hersker over de burgundiske lande.

Allerede fra 1520erne havde kejser Karl indflydelse i nedre eller hollandsk Geldern, hvor han som nævnt fra 1543 havde det fuldstændige herredømme.

Landskaberne blev i disse år styret hårdt, men dygtigt, så handelen blomstrede og landbruget blev mønsterværdigt - jfr. vor egen Christian IIs indkaldelse af hollænderne til Amager. Men i de enkelte af kejserens 17 Nederlande fandtes selvstændighedstrang og særfølelser; i Karl Vs tid holdtes landene dog samlede - på trods af det kirkelige røre, som Reformationen vakte.

Under Karls søn Filip II af Spanien, der regerede 1555-98, gik statsdannelsen i opløsning. Kampene mod det spansk-prægede styre brusede op, særligt i 1560erne, hvor mange udvandrede.
En særlig skat på 10% ved salg af rørligt gods forbitrede sindene i Nederlandene, hvor handelen jo spillede en vigtig rolle.

De sydlige delstater, hvor katolikkerne havde overmagt, forblev foreløbigt under Spanien, mens de nordlige, hvor calvinisterne var i overtal, gjorde åbent oprør. - De nordlige provinser bl.a. nedre Geldern sluttede sig sammen ved unionen i Utrecht 1579, hvis leder var prinsen af Oranje, Vilhelm. - Hans søn, den store hærfører Mourits af Oranje fik inden 1594 hele unionens område renset for spanske tropper.

Men under disse utroligt blodige oprør mod spanierne i 1560'erne og 70'erne udvandrede Henrik de Hemmer altså til Aalborg, hvor en anden nederlænder, Herman van Ginchel eller Ginckel, omtrent samtidig nedsatte sig.

Noter:
1. Årbog skreven af Kristen Staphensen, præst ved Budolfi Kirke i Aalborg i det 16.de århundrede, med flere, (s.74) i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-5, 1874-75, s.68ff.
2. C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems Lav (s.334\\ i Fra Himmerland og Kær herred, 1920, s.309ff.
3. Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1641-43, B.37-532, nr. 49, fol. 483, samme 1643-46, B.37-533, nr.183, fol .64, hvor der findes skifter 15. juni 1643 og 8.oktober 1644 efter Henrik Kock og Anne Dehemer.
4. Kilde 2, s.332.
5. Kancelliets Brevbøger 1624-26, 1925, s.170.
6. C. Klitgaard: Gravskrifter fra den gamle "Vor Frue Kirke" i Aalborg og fra dennes nedlagte Kirkegaard (s.235) efter rektor Thomas Popps Remarqves ved Vor Frue Kircke udi Aalborg, opt. 1738, i Personal-historisk Tidsskrift, 6-6, 1975, s.223ff.
7. Kilde 2, s.313.
8. Aalborg originale skifter 1606-27, B.37-528, nr.5.
9. Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1629-32, B.37-530, nr.47, fol. 391.
10. Aalborg bys bog 1535-1652, D.1-327, fol.385a-b.
11. 11 Peder Dyrskjøts Breve til Biskop Jens Bircherod i Aalborg v. N. Hancke, s.254, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-3, 1870-71, s.225ff, med henvisning til Det kgl. Biblioteks samling Addit nr. 17, folio.
12. Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Saml.,  kvart, 746, gengivet i meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.30-31.
13. Danmarks Adels Aarbog, 1932, 11 (slægten Rosenørn).
14. Alexander Rasmussen: Komdrup Sogns Beskrivelse og Historie (s. 135) i trra Himmerland og Kær herred, 1924, s.102ff.
15. Tycho de Hofmann: Fundationer paa de Legata, som ere stiftede af Peder Lasson, 1753.
16. Lexicon over Adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdommene, bd. l, s.234, samt tavle XLl, nr. 111.
17. Note 12, Secher.
18. Dansk biografiske Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd.10, 1936, s. 49-51, og samme v. Cedergreen Bech, bd. 6, 1980, s.243-45, samt J.C.L. Lengnick: Genealogier over adelige og borgerlige Familier, 2-2, 1851, s.73-77.
19. Trap: Danmark, 5. udg., Københavns amt, 1960, s.970.
20. Louis Bobe: Personlige Forbindelser (bd.2, s.411-12) i Holland Danmark, Forbindelserne mellem de to Lande gennem Tiderne, 1-2, 1945, nemlig bd. 2, s. 357ff, samt Genealogisk Heraldisk Selskabs stamtavler over adelige slægter 11 i Landsarkivets håndskriftssamling H .6 (41) -2.
21. Salmonsens Konversations Leksikon, 2. udg., bd.3, 1915, s.614.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		HEMMER, Henrik de (I20990)
 
25414 Første Lutherske præst !! Sognepræst ved Viborg Sortebrødre Kirke
Kilde: http://www.geni.com/people/Morten-Mortensen-Hvass/6000000023233059516 		HVASS, Morten Mortensen (I18899)
 
25415 Fra 1520erne boede Anders Nielsen i St. Torup i Ulbjerg sogn; fra senest 1539/40 til 52 var han herredsfoged i Rinds herred.
Anders Nielsen blev født senest omkring 1500 eller snarere lidt før - vel omkring 1485/90 - og døde mellem 1558 og 73, se nedenfor, så dødsfaldet fandt vel sted i 1560erne. Han var af ukendt herkomst.
Anders Nielsen blev gift senest 1530 med Kirsten Pedersdatter, født omkring 1500 i Rind i Lynderup sogn, død efter 15551. Hun var datter af Peder Eriksen og hustru2.

Børn
Af Anders Nielsens børn kendes følgende 4:

1. Jep Andersen, født senest omkr. 1530, død efter 1580. - Han nævnes 1555 og 80 som boende i St. Torup, hvor han 15793 nævnes i den ene af de 3 store gårde; gårdenes herlighed blev da solgt af kronen til Henrik Gyldenstjerne.
2. Erik Andersen, født senest omkring 1530, død efter 1555; han boede 1555 i Knudstrup i Vesterbølle sogn.
3. Peder Andersen, født senest omkring 1530, død efter 1580. Han nævnes 1555 og 80 som boende i henholdsvis Vestergaard og St. Torup, hvor nævnte Vestergaard vel også lå. - 1579 boede han i den ene af St. Torups 3 store gårde.
4. Kirsten Andersdatter, født senest omkr. 1530, ane 1093.

Anders Nielsen i St. Torup
Herredsfoged Testrup4 oplyser, at Ulbjerg var et stolt sogn, hvor der havde boet velhavende folk, som plejede at holde sig bedre i klædedragt end i de omkring liggende sogne, ligesom der i sognet havde boet 3 herredsfogeder, Anders Aalestrup (Testrup morbror), Mathias Tausen og Christian Solberg i rad efter hinanden (nemlig i St. Torup fra omkring 1688 og fremefter). -
Men nu (i 1730'erne) var samme sogn som flere andre forarmet, især den by, St. Torup, som tilforn havde været en af de bedste byer i herredet; men byen var i 1730'erne så godt som øde, og en del deraf var hjemfaldet til kongen for skatterestancer.

I Ulbjerg sogn ligger den bedste jord i det nordvestre hjørne i St. Torup og Gjørup nær skellet til Gedsted sogn. - Ved matrikuleringen 16885 gik der i Ulbjerg sogn gennemsnitlig 8,7 tdr. land opdyrket jord til een td. hartkorn.

Men mens der i f.eks. Tolstrup gik 11 tdr. land gik der i St. Torup 8 og i Gjørup kun 7,8 tdr. land til hver td. hartkorn.

I St. Torup var der fra gammel tid, således 1579, 1688 og 17246 fem gode gårde og nogle jordløse huse, hvoraf de tre gårde var lidt større end de to sidste. Da byens jorder blev boniterede i 1680'erne blev den største gård vurderet til 12 tdr. hartkorn og de to næste til hver 11 tdr., mens de to sidste blev ansat til henholdsvis 8 og 7½ tdr. hartkorn. Til de tre største gårde på 11-12 tdr. hartkorn hørte i 1688 rettigheder i Holmmark og Søkær, begge lokaliteter i Gedsted sogn. Disse rettigheder i Holmmark havde fulgt gårdene i St. Torup siden midten af 1500-tallet, da Anders Nielsen boede i en af byens 3 største gårde.

Anders Nielsen nævnes første gang 15. marts 15297, da han sammen med Christen Nielsen i Knudstrup i Vesterbølle sogn forenedes med kronens - kongens eller statens indtægter af broerne over de store åer i Rinds herred, mod til gengæld at vedligeholde disse.

Senest 1539/408 blev Anders Nielsen herredsfoged i Rinds herred; han nævnes 18. september 1538 som ridemand, og 16. september 1549 nævnes det, at han samme år på hr. Predbjørn Podebusk, der fra 1497 til sin død 15419 havde Rinds herred i forlening, hans vegne havde været til stede på herredstinget i anledning af en sag om jordegods og fiskerettigheder i Ørns.
Ved årsskiftet 1539/4010 verserede en sag ved det kgl. retterting angående rigsråd Niels Clementsens gods; og i denne sag havde Anders Nielsen udgivet et brev 1539. - Og ved samme ting nævnes herredsfoged Anders Nielsen i en sag om en gård i Skedshale.

Endnu 1542/4311 var sagen om Niels Clementsens gods ikke afsluttet, hvorfor et af herredsfoged Anders Nielsens breve fra 1542 blev fremlagt, ligesom han 1543 nævnes som ridemand i sagen.
22. september 154012 nævnes herredsfoged Anders Nielsen som det første vitterlighedsvidne på skøde på Bonderup (senere en del af Lerkenfeld), som Aage Jepsen i Svenstrup og hustru Maren Laursdatter da overdrog til Anne Mikkelsdatter, enke efter den nævnte rigsråd og lensmand Niels Clementsen.

Skipper Clements velkendte, men mislykkede oprør 1534 til fordel for den tidligere konge Christian II, der jo sad fanget på Sønderborg Slot, resulterede i, at de nørrejyske selvejerbønder måtte overlade kongen deres gårde for at slippe med livet i behold - mange af de Rinds herreds knaber mistede da deres jordegods.

Men Anders Nielsen holdt åbenbart på den rigtige hest og klarede frisag; 12. november 154213 gjorde kongen 'alle vitterligt, at efterdi denne brewiser Anders Nielsen i Torup, herredsfoged i Rinds herred, nu har været her hos os og bevist med segl og brev, at han i næstforledne fejde ej var i flok eller følge eller i nogen råd eller dåd med de oprørske bønder i Nørrejylland, som var tilfaldne Skipper Clement, Thomas Riber og deres tilhængere og opsatte dem imod os og deres egen fædrene rige, men var vore elskelige råder og befalingsmænd, som vi da havde liggende i Randers, på vore vegne villig og "tilneigede" i hvad måde (de eller vi) tilsagde dem; da have vi af synderlig gunst undt, at forskrevne Anders Nielsen og hans arvinger skal nyde det bondegods, som han da havde, så frit og for sådan landgilde og tynge, som han havde det før fejden begyndte - thi forbyde vi... o.s.v....,
Dateret København Slot søndag efter Sct. Martini episcopi 1542, altså 12. november, nemlig søndag efter Morten Bisp.

1544 og 4614 nævnes Anders Nielsen som herredsfoged i tingsvidner fra Rinds herred. Anders Nielsen i Torup fik 24. august 154715 skøde af Peder Bygum med samtykke af sønnerne Hr. Ib Pedersen (præsten Ib Pedersen Bygum i Eveldrup, sognepræst for Simested, Hvam og Hvilsom), Byrial Pedersen og Peder Pedersen på rettigheder i halvdelen af Nørgaard i Gedsted og 1/3 af en fjerding jord over alle Gedsted marker, som Peder Bygum havde igenkøbt af kongen efter Clements fejden (1534); skødet undtog dog den eng, som Jens Lauridsen i Gedsted havde fået brev på.

1. december 155116 afsagde flere adelsmænd en dom mellem herredsfoged Anders Nielsen og adelsmanden Niels Markvardsen (Skjernov) til Mejlgaard på Djursland. Anders Nielsen blev da fradømt sine påståede rettigheder til fiskeri i en bæk på Rind Kær; Niels Markvardsen mente med rette, at dette fiskeri generede hans rettigheder til fiskeri i Laastrup Aa, - rettigheder, som han havde overtaget efter sin kones forældre.

I denne sag fremlagde Anders Nielsen flere gamle breve, der viste, at han sammen med sin kones fødegård i Rind havde overtaget bækken efter Vogn Pedersen (svogeren), der igen havde overtaget den efter Peder Eriksen og Erik Pedersen, der var Anders Nielsens kones farfar. - Men da Anders Nielsen vedkendte at have gravet bækken større, end den oprindelig var, fradømte adelsmændene ham også fiskerettighederne, der bedømtes at være Niels Markvardsens rettigheder til skade.

Endnu 155217 var Anders Nielsen herredsfoged, da han i januar af kongen på Niels Sael i Klotrups vegne indstævnede ham til at møde på det kongelige retterting 16. februar på Dronningborg Slot ved Randers. Samtidig indstævnedes Byrial Jensen (i Glerup), Gregers Nielsen i Fjelsø, Vogn Pedersen i Rind (Anders Nielsens kones bror) og deres samfrænder, som havde svoret tre fjerdinger jord fra en gård i Klotrup.

Men foruden sagen om gården i Klotrup behandlede rettertinget også Niels Markvardsens sag. - Og 19. februar 1552 udstedte kancelliet besked om, at det kongelige retterting bestående af 8 medlemmer af rigsrådet under forsæde af kongen selv 16. februar havde dømt i sagen mellem Niels Markvardsen (Skjernov) til Mejlgaard og Anders Nielsen i Torup angående et falskt brev, som sidstnævnte ved sidste snapslandsting havde fremlagt for de gode mænd, som havde dømt imellem dem angående noget fiskeri. Rettertinget erklærede brevet for falskt, hvorfor Anders Nielsen burde straffes som falskner.

Pantebrevet 1555
Anders Nielsen maa have været så velhavende, at han har kunnet betale sig fra den alvorlige dom, for han levede i al fald flere år efter. - Men bestillingen som herredsfoged måtte han opgive.
21. november 155518 udstedte Anders Nielsen et pantebrev på 60 dir. til sin svigersøn Byrial Kristensen i Aalestrup. - Dette dokument lyder i normaliseret form således:

Jeg Anders Nielsen i Torup kendes og gør vitterligt for alle med dette mit åbne brev mig af ret vitterligt... skyldig at være 'min kiere Suaffuer (svoger - svigersøn) Byriall Christensen ij Ollestrup' tresindstyve jochumsdaler, som han nu mig af min nød og behov venligen lånt haver, for hvilken for.ne sum daler jeg nu med min kære hustru Kirsten Pedersdatters råd, viqe og samtykke hannem udi pant og forvaring sætter disse efterskrevne begge vores gård og gods, som er en halv Nørgaard i Gedsted sogn, Anders Sørensen påbor, skylder 3 ørte korn, 2 pd. smør, 1 skovsvin, 1 skowogn, 1 staldokse at fodre og 1 mk. gæsteri, dagsgerning med andre bede; dertil 1 boel i Gedsted, Anne Mortensdatter ibor, skylder 1 pd. smør med dagsgerning.

Hvilke forne halve gård og boel med al deres rette tilliggelse, ager, eng, skov, mark, fællig og fiskevand, intet undtagen i nogen måde ved hvad helst navn, det nævnes kan, skal for.ne min kære svoger Byrial Christensen nu straks annamme, nyde, bruge og beholde for et frit brugeligt pant uafløst i begge vores livstid; og når som helst jeg og min kære hustru er døde og afgangne, lyster da nogle af mine arvinger for.ne gård og boel at indløse fra for.ne Byrial Christensen, da skal de lovligt kende løsning på tre ting før Sct. Hans dag midsommer til Rinds herreds ting og løses til Sct. Mikkelsdag dernæst efterkommendes i Aalestrup til for.ne Byrial Christensen til for.ne 60 daler.

Thi bepligter og tilbyder(?) mig og mine arvinger at fri, freise, hjemle og fuldkommen tilstande for.ne Byrial Christensen og hans arvinger for.ne gård og boel med al deres rette tilliggelse som forskrevet står.

Og dersom noget af forne gods eller deres rette tilliggelse bliver for.ne Byrial Christensen eller hans arvinger aftvunget i nogen dom eller rettergang, da forpligter jeg mig eller mine arvinger at vederlægge hannem eller hans arvinger så godt gods på skyld og afgift og så vel-belejligt inden seks ugers dag dernæst efterkommendes og holde hannem og hans arvinger dette aldeles skadesløs i alle måder.

Til ydermere vidnesbyrd og bedre forvaring trykker jeg min signet neder på dette mit åbne brev og venligst tilbedet disse efterskrevne dannemænd at besegle med mig, som er Jep Andersen i Torup, Erik Andersen i Knudstrup og Peder Andersen i Vestergaard, 'mine kierde Sønner (mine kære sønner), så og Niels Andersen, borgmester i Viborg, og Morten Hegelund, rådmand ibidem.
Dateret Torup ipso die præsentionis Mariæ anno 1555.

Under foranstående dokument findes spor af flere segl, men bevaret er desværre kun omkring halvdelen af det første, nemlig Anders Nielsens eget segl. - Seglet består af et skjold og derover ejerens initialer A.N.; den bevarede del af seglet synes at godtgøre, at den gamle herredsfoged førte et andreaskors (populært: et kryds) i sit våben.
Anders Nielsen var ikke adelig, men han må også antages at have ført et våben der for skjoldets vedkommende minder meget om de våbener, som den bornholmske slægt Juel og den langelandske slægt Brun førte19.

Den årlige landgilde (skylden) af nævnte ejendomme angives med de gamle betegnelser for mål og vægt; en ørre (ørtug) korn (vel byg) var 12 skpr. altså 1½ tdr., mens 1 pd. smør var 1 letpd. eller 7 kg.
Nok måtte Anders Nielsen låne 60 daler af svigersønnen i Aalestrup, hvis der da ikke var tale om en del af datterens arv, men endnu havde han evner til 15. august 155820 at erhverve sig kongens brev på den halve Holmmark, som var blevet forbrudt til kronen i sidste fejde (1534), og som han selv hidtil havde haft i leje. - Undtaget var dog den jord, som Niels Clementsens arvinger havde, og et stykke eng, som hørte til en gård i Gedsted. Her skulle gives 1 td. smør årligt heraf til Hald Slot samt gøres sædvanlig tynge.

Anders Nielsen døde som nævnt antagelig i 1560'erne - mellem 1558 og 73, da et kancellibrev af 12. marts 157321 oplyste, at Corfitz Viffert, den kgl. lensmand på Hald Slot, havde berettet, at Anders Nielsen, som havde boet i Torup, af kongens far havde købt halvdelen af Holmmark mod årligt at svare særlig skyld og landgilde deraf til kronen, og at hans sønner nu efter hans død havde tiltaget sig en fjerding jord på Gedsted mark, som faderen aldeles ikke havde befattet sig med, og som ikke var nævnt i kongens fars brev.

For nogen tid siden var der så udgået befaling til gode mænd om at undersøge, hvorvidt jorden på Gedsted mark burde følge Anders Nielsens arvinger med den halve Holmmark eller ej. - Disse havde erklæret, at de ikke vidste andet, end at jorden burde følge Holmmark - dog på kongens behag.

Da Anders Nielsens sønner i henhold hertil, men uden kongens samtykke, havde taget jorden i besiddelse, havde Corfitz Viffert ladet ham tiltale på herredstinget, hvor dommen var faldet ud til lensmandens fordel. - Dommen var derpå kæret til landstinget, hvorfor kancelliet herved pålagde Anders Nielsens arvinger at møde med flere gode mænd.

Endnu 158022 var sagen ikke fuldt ud klarlagt, for Anders Nielsens sønner Jep Andersen og Peder Andersen i Torup stævnede da Niels Byrialsen i Aalestrup, herredsfoged i Rinds herred, for en dom angående Holmmark, som brødrene brugte. Holmmark - eller i al fald dele deraf - forblev som nævnt under de tre største gårde i St. Torup til efter 1688.

Noter:
1) Ifølge pantebrevet 21-11-1555 fra Anders Nielsen til Byrial Christensen i Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
2) Ifølge dommen 1-12-1551, original på pergament i Lynderupgaard godsarkiv og afskrift i samme arkiv, G.2074.
3) Rigsarkivets Jydske Registre, bd.2, 1578-79, fo1.691b.
4) Rinds Herreds Krønike, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-1, 1866-67, s.358.
5) Henrik Pedersen: De danske Landbrug (1688), 1928, s.265.
6) Kilde 3, samt Landsarkivets matrikel 1688 for Hald amt, Z.9-6, fol. 91b-92, samt Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48.C-99, fol. 1.
7) Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-32), v. Erslev og Mollerup, 1879, s.201.
8) Det kgl. Rettertings Domme etc. fra Christian III's tid, v. T. Dahlerup, bd. 1, 1959, s.694,738 og 827.
9) Trap: Danmark, 5. udg., Viborg amt, 1962, s.263.
10) Kilde 8, bd.2, 1969, s.612 og 636.
11) Samme, s.740 og742.
12) Evald Tang Kristensen: Nogle Efterretninger om Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, s.22-23.
13) Danske Kancelliregistranter 1535-50, v. Erslev og Mollerup, 1881-82, s.248, og Kronens Skøder 1535-1648, 1892, s.15.
14) Lynderupgaard godsarkiv, 0.2074, og Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
15) Lerkenfeld godsarkiv, G.2064 (Højesteretsdommen 1693), samt kilde 12, s.103.
16) Kilde 2.
17) Kancelliets Brevbøger 1551-55, 1885-86, s.114.
18) Lerkenfeld godsarkiv, G.206-1.
19) Sven Tito Achen: Danske Adelsvaabener - En heraldisk nøgle, 1973, s.594-95.
20) Kancelliets Brevbøger 1556-60, 1886-87, s.198, samt Kronens Skøder 1535-1648, 1892, s.55.
21) Kancelliets Brevbøger 1571-75, 1898, s.237.
22) Udvalg af Gamle Danske Domme afsagte på Kongens Retterting og på Landsting, v. Kolderup-Rosenvinge, bd. 3, 1563-80, 1845, s.324.

Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn, 1991. 		NIELSEN, Anders (I10377)
 
25416 Fra 1535-40 var Jørgen Knudsen bosat i Aalborg, hvor han fra senest 1563 var rådmand.

Jørgen Knudsen, der var født før 1515 - vel omkr. 1500, var fra Ribe (1), men ellers vides intet om hans slægt.
Han levede 1574 (2), måske også 1578 og 80(3).

Han blev gift senest 1540 med Johanne Hansdatter, der vel var født senest 1520, og som levede endnu 1552(4).

Børn
Af børn kendes to:

1.      Marine Jørgensdatter, født senest 1540, ane 4.735.
2.      Hans Jørgensen, født før 1550, død efter 1571, da han dette år blev optaget i Guds Legems Lava (5).

Jørgen Knudsen
Som Jørgen Knudsen af Ribe blev han 9. juni 1538 (Pentacoste, årstallet fejlagtigt 1537) optager i Guds Legems Lav i Aalborg (6), hvor han Jørgen Knudsen, som kom af Ribe - blev borger engang mellem 1535 og 40, hvor rækkefølgen af borgerskaberne synes tilfældig.

28. maj 1552 fik Jørgen Knudsen, borger i Aalborg, og hustru Johanne Hansdatter og deres barn Hans Jørgensen livsbrev på Kronens gård Hvorupstorp i Hvorup sogn i Kær herred (7), som Jørgen Knudsen allerede da havde i værge (len eller fæste).

Og i 1563 kunne han sammen med bl.a. svigersønnen Poul Pop låne Kongen penge til finansiering af Den nordiske Syvårskrig; Frederik II udstedte 3. august 1563 gældsbrev til Hans Husom, Jørgen Knudsen og Poul Poppe, borgere i Aalborg, på 650 jochimsdaler og 300 mk. i danske markstykker, som de skulle have tilbage efter 3 års forløb, men endnu i 1587 var lånet ikke ordnet.
Hos Jørgen Knudsen tjente Tøger Christensen (Riiber) i 1543, da han blev borger og 45 medlem af Guds Legems Lav (8). - Som en agtet købmand blev Jørgen Knudsen senest 1563 rådmand i Aalborg. - Hvervet som rådmand var som regel livsvarigt, så endnu 1574 nævnes han som sådan, da Jens Christensen Haning dette år blev optaget i lavet (9).

20. september 1567 (10) fik Jørgen Knudsen, rådmand i Aalborg, skøde af Kronen på en stenkælder med gårdsrum Øst for hans egen gård; kælderen var tilfaldet Kronen efter Anders Hellisen, der var henrettet ved Køge for misgerninger. - Og 1568 nævnes rådmand Jørgen Knudsen som indehaver af forleningen Hvorupstorp (11); endnu 1579 var han fæster af gården, der senere blev overtaget af svigersønnen Poul Pop.

Jørgen Knudsen nævnes 1573 - vist som ældste - rådmand i Aalborg (12); han havde rettighederne i en jordegen gård (selvejergård) i Hasseris, men overdrog disse rettigheder for gæld til Kronen, der 8. maj 1578 (13) gav Jens Kaas, lensmand på Aalborghus, gavebrev derpå.

Som gildebroder i Guds Legems Lav eller Papegøjeeildet var Jørgen Knudsen med til fredagen efter Fastelavn 1561 sammen med 15 gildebrødre - sagtens på given foranledning Fastelavnsmandag - at foreslå en bøde for den broder, der "udaf drukkenskab handler sig her udi Gildehuset utilbørligen og spyer uden så er, at det sker ud af sygdom"; forslaget blev naturligvis vedtaget (14). - Han nævnes første gang som rådmand i et brev fra 1563 (15).

Noter (xx):

1.      C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems Lav, s.423, i Fra Himmerland og Kær herred, 1912-74, s.420ff, samt Aalborg bys bog 1535-1652, D.1-327, fol. 406b.
2.      Note 1, Årbog en 1920, s.302.
3.      Kancelliets Brevbøger 1576-79,1900, s.352 (8.5.1578), samt Tauber og Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s.123 og II.6.
4.      Kancelliets Brevbøger 1551-55, 1885-86, s.160 (28.5.1552).
5.      Note 1, Klitgaard, årg.1915-17, s.354.
6.      Note 1.
7.      Note 4, samt Kancelliets Brevbøger 1561-65, 1893-95, s.305-06.
8.      Note 1, Klitgaard, s. 430.
9.      Note 2.
10.      Kancelliets Brevbøger 1566-70, 1896, s. 244.
11.      10 Præsteindberetninger om fæstegods m.v. i Vendelbo stift 1568 og 1599 v. C. Rise Hansen, 1964, s. 56, samt Kr. Værnfelt: Historien om de tre Torper, s.10 og 55, i Fra Himmerland og Kær herred, 1968, s.5ff.
12.      Årbog, skreven af Kristen Staphensen, præst ved Budolfi Kirke i Aalborg i det 16. århundrede, m. fl., s.70, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-5, 1874-75, s. 68ff.
13.      Kancelliets Brevbøger 1576-79, 1900, s. 352.
14.      Danske Magazin, 3-1, s.123, efter Meddelelser om Slægten Secher (Siker) samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.15.
15.      Note 13, Secher, s.15, efter Vossiske Samling, Aalborg nr.83.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		KNUDSEN, Jørgen (I21038)
 
25417 Fra 1538-40 var Christen Mikkelsen købmand i fødebyen Aalborg, hvor han fra senest 1553 var rådmand og 1569-80 var borgmester.

Christen Mikkelsen blev født senest 1515 i Aalborg, søn af den senere borgmester Mikkel Hansen og hustru, hvis navn ikke kendes(l).

Christen Mikkelsen levede endnu 10. januar 1580, da han fik lov til at afgå som borgmester, men var vel død 7. december 1582, da trolddomssagen mod Maren Thuris påbegyndtes(2).
Både han og senere enken blev begravet i Vor Frue kirke, hvor der endnu i 1738(3) 1å en sten over borgmester Christen Mikkelsen og hustru Maren Turis samt sønnedatteren Bente Frederiksdatter og familen v. Ginchel, ane 6.461. - Ifølge afskriften af stenens tekst døde Christen Mikkelsen først 1696 (fejl for 1596?).

Han blev gift før 1545 - vel omkr. 1538-40 - med Maren Turesdatter, også kaldet Maren Thuris eller Thures, efter hvem Maren Turis Gade i Aalborg vel er opkaldt.
Hun var født senest 1520 af ukendt herkomst. Tauber og Nielsen lader hende - måske efter Peder Dyrskjøts angivelse - have tilknytning til den svenske adelige slægt Bielke, men herfor taler vist blot, at navnet Ture var udbredt i denne slægt.

Hun kunne vel være søster til den Jens Thuresen, hvis enke senest 1558 blev gift med Jens Laursen, der nævnte år blev optaget i Guds Legems Lav(4).
De kunne evt. være børnebørn af Mikkel Thuresen og hustru Else; han nævnes 1464 og 65 i Guds Legems Lav, 1477-81 som rådmand og 1489 som borgmester i Aalborg(5).
Maren Turesdatter levede 1583(6) og døde ifølge afskriften af gravstenen 1597 (fejlagtigt 1697).

Børn
Christen Mikkelsen og Maren havde mindst 3 børn, nemlig sønnerne:

1.      Frederik Christensen, født før 1545, ane 4.730.
2.      Peder Christensen, født senest 1545, død efter 1591 (tidligst 1593). Optaget i Guds Legems Lav 1567 sammen med broderen Frederik, måske den rådmand af samme navn, der nævnes 1591 -93 (7). Hos ham tjente Mikkel Andersen, der 1590 blev optaget i Guds Legems Lav, hvor Peders søn Rasmus Pedersen blev optaget 1591 samt blev borger 1594 (8).
3.      3 Hans Christensen, født før 1555, død efter 1612, optaget i Guds Legems Lav 1574, nævnes fra 1591 (1587?) til 1672 som rådmand og var 1599 hospitalsforstander (9). - Han havde 1579 halvdelen af gården Gettrup i Ulsted sogn til leje af Kronen. Gift 1598 (10) med Mette Christensdatter, datter af Christen Laugesen, rådmand i Ribe, og hustru Marine Baggesdatter.

Christen Mikkelsen
Han blev i Fastelavn 1538 optaget i Guds Legems Lav i Aalborg, hvor han 1540 (?) blev borger mod at betale 10 mk.(11); i 1558 var Christen Mikkelsen skaffer i gildet.

9. juni 1542 (12) fik Christen Mikkelsen, borger i Aalborg, ejendomsbrev på et stykke jord på Skt. Peders øde kirkegård, hvor han skulle op sætte en god købstadsbygning. - Hans gård i Aalborg lå ved Aalborghus, der efter Klements-fejden 1536 blev opført på sin nuværende plads; da slottets befæstning blev udvidet blev bl.a. Christen Mikkelsens gård nedrevet, hvorfor han 6. december (?) 1547 sammen med Jørgen Køning og Lambert Didriksen som erstatning fik udlagt jord udenfor Skave Port norden op til byens gamle grave (13). - Enten var denne erstatning ikke nok, eller også har han måttet afstå yderligere ejendom, for 21. maj 1552 (14) fik han - Christiern Mickelsen - og medarvinger brev på jord på den gamle bispegårds plads til vederlag for en ejendom, som de havde udlagt til slottets bygnings behov.

Fra 1553(15), nævnes Christen Mikkelsen som rådmand, men overtog 1569 (16) den ene af de to borgmesterposter efter Jørgen Køning.

- Borgmester Christen Mikkelsen fik 14. januar 1572(17) af Mette Christensdatter, salig Mikkel Skrædders efterleverske, pant for 140 dlr. i hendes iboende hus i Vor Frue sogn ved Østerport; gælden stammede fra hendes mands tid og Christen Mikkelsen havde eftergivet hende en del deraf.

10. januar (18) havde Kongen bevilget, at Christen Mikkelsen, borgmester i Aalborg, formedelst alderdom og skrøbelighed blev fritaget for borgmester-værdigheden, hvorfor lensmanden på Aalborghus skulle udvælge en duelig mand af borgerne, tage ham i ed og siden lade dette forkynde på rådhuset. - Sønnen Frederik Christensen overtog samme år posten.
Maren Turesdatter kom - vist som enke - i ord for trolddomskunster (19) og da så en kvinde ved navn Maren Badekvinde, der var blevet grebet for trolddom og beskyldt derfor af en anden troldkvinde, som var blevet brændt ved Aalborg, udpint havde udlagt Maren Thuris som troldkvinde og bekendt, at de i forening med nogle andre havde forgjort og taget lensmand Axel Viffert på Aalborghus af dage (han døde 1580), fordi han havde ladet sætte et hus på Filsted Mark (Filsted Ladegaard, senere Sohngaardsholm) og derved forringet deres fæ drift. - Da Maren Thuris ofte var blevet beskyldt for trolddom, men det hidtil på et utilbørlig måde var blevet overset, befaledes det lensmanden alvorligt at lade hende sætte i forvaring, samt lade et kirkenævn afsige kendelse i sagen, da man ikke kunne lade sagen gå ustraffet hen.

27. december 1582 oplyses det, at sønnen Frederik Christensen, borgmester i Aalborg, forgæves havde ansøgt om, at moderen måtte slippe fri fra fængslet mod kaution indtil dommen. - Men lensmanden pålagdes fortsat at holde hende i ærlig forvaring på slottet og sørge for, at lov og ret uden forhaling gik sin gang.

13. februar 1583 var man nået så langt i sagen mod Maren Thures, at kirkenævnet med det første skulle sværge over hende. Men da kvinden, som havde beskyldt Maren Thures for trolddom, den nærmeste fremtid skulle føde, og Kongen gerne så, at hun kom til at tale med Maren, førend nævningene gjorde deres ed, og at præster og andre godtfolk i hendes (Maren Badekvindes) fødselsnød skulle prøve, om hun fastholdt sin bekendelse og beskyldning, skulle lensmanden udsætte sagen, indtil kvinden havde født og talt med Maren Thures.
Udfaldet af sagen kendes ikke, men det ser bestemt ikke ud til, at Maren Turesdatter blev dømt til bålet, hun synes i al fald at være blevet begravet i Vor Frue Kirke sammen med sin mand.

Noter (xx):
1.      Tauber og Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s.95, 125, II.4 og III.5.
2.      Kancelliets Brevbøger 1580-83, 1903, s.8 og 584.
3.      C. Klitgaard: Gravskrifter fra den gamle "Vor Frue Kirke" i Aalborg og fra dennes nedlagte Kirkegaard, s.230, i Personalhistorisk Tidskrift, 6-6, 1915, s.223ff, efter rektor Thomas Hopps Remarqves v. Vor Frue Kircke udi Aalborg, opt. 1738, Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samling, kvart, 747b, kammerherre Frantz Thestrups samling til Aalborg bys historie.
4.      C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems Lav, s.342, i Fra Himmerland og Kær herred, 1915-17, s.339ff.
5.      Meddelelser om Slægten Secher (Siker) samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.21-23, samt P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd. l, 1931, s.158 og 160.
6.      Note 2, s. 629 (13.2.1583).
7.      Note 4, s. 349, samt note 5, P.C. Knudsen, s.162.
8.      Note 4, årg. 1920, s. 321 og 323.
9.      Samme, s. 301, samt note 5, P.C. Knudsen, s.162.
10.      Peder Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613 v. Bue Kaae, 1976, bd.1, s.307, og bd. 2, s.188, samt Familien Baggesen v. J. Kinch, s. 64, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-8, 1880-81, s. 44ff.
11.      Note 4, årbøger 1912-14, s.424, samt Aalborg Bys Bog 1535-1652, D.1-327, fol.404.
12.      Danske Kancelliregistranter 1535-50, 1881-82, s.228.
13.      Samme, s. 367.
14.      Kancelliets Brevbøger 1551-55, 1885-86, s.158.
15.      Note 5, P.C. Knudsen, s.162, brev fra 8.8.1554 i Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Aalborg hospital nr. 22.
16.      P.C. Knudsen, s. 159.
17.      Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Aalborg, tillæg s.46, pera. 95.
18.      Note 2, s.8, samt note 5, P.C. Knudsen, s.159.
19.      Note 2, s. 584, 600 og 629 (7. og 27.12.1582 samt 13.2.1583), samt H. F. Rørdam: Nogle Bidrag til Overtroens Historie i 16.de Aarhundrede i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 18, 1880-81, s.151ff.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		MIKKELSEN, Christen (I21032)
 
25418 Fra 1562-63 boede Poul Pop i Aalborg, hvor han fra 1573 var rådmand samt 1576-79 og igen 1591 borgmester.

Poul Pop, der af Tauber og Nielsen (1) - måske efter Peder Dyrskjøt, er udstyret med mellemnavnet Poulsen, er ikke set nævnt således i originale kilder, hvor hans efternavn ofte er stavet Poppe, men også Popp og Pop.

Om familien oplyser den ansete vendelbo-genealog Peder Dyrskjøt i et brev fra 1702 til biskop Jens Bircherod i Aalborg (2), at en af slægten Popp havde en af skipper Klements døtre, hvor efter Poul Pop således antagelig må antages at have været dattersøn af skipperen; men spørgsmålet kan desværre ikke belyses nærmere.

Poul Pop, der var født senest 1538 - vel omkr. 1530, var måske indvandret fra Lübeck (3). - Slægtsnavnet er vist af frisisk oprindelse og kendes flere steder fra det nordvestlige Tyskland, således nævnes en skipper Anders Pop fra Emden ved Ems' udløb i 1569 i Kancelliets Brevbøger (4), hvor en skipper Mouritz Pop nævnes 1564 og 1586 Barbert Pop, Kongens rustmester i København.
Poul Pop døde 27. november 1597 (første søndag i Advent) ved 2 slet om natten (5) og blev begravet i Vor Frue Kirke, hvor der endnu 1738 hang en trætavle - et epitafium - over ham, hans kone og hendes første mand (6).

Han blev gift 1563 i Aalborg, hvorom Christiern Nielsen Juels årbog oplyser (7):
Anno 1563, Dominica Septuagesima, som var 7. februar, stod Poue1 Poppes "fæsten øl" i Aalborg med Jørgen Knudsens datter Maren, som var Peder Becks efterleverske.

Maren eller Marine Jørgensdatter, der var født før 1540, var datter af Jørgen Knudsen, senere rådmand i Aalborg, og hustru Johanne Hansdatter.

Marine havde været gift 1. gang med Peder Beck, der angives død allerede 5. oktober 1561 (8). Peder Beck, der havde været slotsskriver på Aalborghus, overtog 9. april 1554 toldvæsenet i Aalborg, forlenedes 5. juli 1556 med den lille herregård Tustrup i Fræer sogn ved Rold skov og endnu nævnes som tolder 28. oktober 1558, ligesom kgl. Majestæts tolder Peder Beck blev borger i Aalborg for 4 dlr. i 1557 (9).

Maren Jørgensdatter døde 25. maj 1599.

Noter (xx):

1.      Tauber og Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s.90, 95-96, I.4 og II.5.
2.      Peder Dyrskjøts Breve til Biskop Jens Bircherod i Aalborg v. N. Hancke, s .258, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-3, 1870-71, s.225ff, efter Det kgl. Biblioteks samling Addit. 117, folio.
3.      Svend B. Olesen: Om Didrik Grubbes epitafiebillede, s.231, Fra Himmerland og Kær herred, 1962, s.229ff, samt samme: Povl Pop, s.10, i Fra Povl Pop til Poul Pagh, bd.1, Aalborgbogen 1972.
4.      Kancelliets Brevbøger 1566-70, 1896, s.487 (8.8.1569), samme 1561-65, 1893-95, s.383 (7.2.1564), samme 1584-88, s.514 (28.5.1586).
5.      Årbog, skreven af Kristen Staphensen, præst ved Budolfi. Kirke i Aalborg i det 16.de århundrede, m.fl. v. V.A. Secher, s.78, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-5, 1874-75, s.68ff.
6.      C. Klitgaard: Gravskrifter fra den gamle "Vor Frue Kirke" Aalborg og fra dennes nedlagte Kirkegaard, s.223, i personalhistorisk Tidsskrift, 6-6, 1975, s.223ff, efter rektor Thomas Hopps Remarqves Ved Vor Frue Kircke udi Aalborg, opt. 1738, i Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samling, kvart, 747b, kammerherre Frantz Thestrups samlinger til Aalborg bys historie.
7.      Uddrag af Præsten Christiern Nielsen Juels Aarbog v. H. F. Rørdam, s.354, i Kirkehistoriske Samlinger, 2-5, 1869-71, s.342ff.
8.      Kilde 1, s.95, med henvisning til note 6 ' s kilde; Klitgaard nævner ingen datoer, men måske disse nævnes i Marmora Danica, bd.2, s. 247, hvortil kilde 1 også henviser.
9.      Kancelliets Brevbøger 1551-54, 1885-86, s.308, 1887-88, s.31 og 276, samt Aalborg bys bog 327, fo1.370. samme 1556-60, 1535-1652, D.1-327, fo1.370.

Kilde: Thomas Elkjær. 		POP, Poul Poulsen (I19548)
 
25419 Fra 1588 var Jørgen Olufsen købmand i Aalborg, hvor han 1598 blev rådmand og 1618-25 var borgmester. - I 1616 byggede han sit statelige stenhus ved Østerå.

Jørgen Olufsen var født senest 1565 i købstaden Horsens, søn af Anders Olufsen (Bang?) og hustru Sidsel Jørgensdatter, hvis far var borgmesteren Jørgen Olufsen i Horsens. - Ang. beviserne for denne afstamning se nedenfor.

Jørgen Olufsen døde - ifølge et forsvundet epitafium 2. oktober (1) 1645 i Budolfi sogn, begr. 5. oktober i Vor Frue Kirke, mindst 80 år gl.

Han blev gift senest 1587, da han - Jørgen Olufsen af Horsens, Poul Poppes svoger (svigersøn) - blev optaget i Guds Legems Lav i Aalborg 6. januar (Hellig 3 Kongers dag) 1588 (2).
Hans kone Maren Pop var født i 1560'erne i Aalborg, datter af Poul Pop, senere rådmand og sidst borgmester, og hustru Marine Jørgensdatter.

Maren Pop døde - ifølge epitafieteksten 26. februar - 1645 i Budolfi sogn, begr. 2. marts i Vor Frue Kirke.

Børn
Jørgen Olufsen og Maren fik mindst 9 børn:

1.      Johanne Jørgensdatter, født i 1590'erne (?), død 1620 (3). Gift senest 1617 med Christopher de Hemmer, død 1658, borgmester Aalborg, der med sin anden kone omtales som ane 1.178/1.182.
2.      Maren Jørgensdatter, født senest 1600, død 1652 (4). Hendes trolovelse med Hans Tideke eller Titke (Tidke eller Thitke), født i Flensborg, men som havde tjent sin broder Simon i Horsens i 15 år, blev ophævet 19. juli 1677 (5). Derpå blev hun gift senest 1620 (6) med Hybert Snitlach eller Snetlach, død 1640 i Aalborg, hvor han 1606 (af Aschendorff) var blevet borger, 1609 medlem af Guds Legems Lav og 1625 rådmand (7). Hybert Snitlach overfaldt 1636 den rige Jens Bang, der for øvrigt var broder til Snitlachs svigerfader; havde bl.a. Snitlachs svoger Hans Borthus ikke lagt sig imellem, havde han sikkert såret Jens Bang alvorligt.
3.      Poul Jørgensen Pop (eller Poppe), født senest 1605, død 1650 (8), optaget i Guds Legems Lav 1624, købmand i Aalborg. Gift før 1625 med Johanne Laursdatter (Sur), død 1659, datter af rådmand Laurs Jensen Sur og hustru Johanne Laursdatter, ane 2.358/2.362.
4.      Sidsel Jørgensdatter, født senest 1610. Gift senest 1626 (?) med Christen van Ginchel, ane 1.182.
5.      Margrethe Jørgensdatter, født senest 1610, død 1680(?). Gift 1627, trolovet i Aalborg, men viet i Norge på grund af de Kejserliges besættelse af Jylland (9), med Hans Borthus. død 1643 som købmand i Aalborg, hvor han 1616 kom i Guds Legems Lav og 1618 blev borger; han var søn af Hans Borthus fra Lübeck, der i 1586 blev optaget i lavet.
6.      Johan (Jørgensen) Budtz, født senest 1621 (10), død 1667, købmand ved Østeraa i Aalborg. Gift senest 1647 med Maren Brandt, efter hvem broen over Østeraa udfor Bispensgade fik sit navn, født 1626, død 1684, datter af rådmand Johan Brandt og hustru Mette Christensdatter.
7.      Hans Jørgensen, født omkr. 1620, snarere før, død 1652 i Aalborg, ugift købmand; skiftet efter ham (11) giver gode oplysninger om søskende m.m.
8.      Anders Jørgensen, født 16... (?), død 1630.
9.      Jens Jørgensen. Hans eksistens kendes kun fra Tauber og Nielsen, der om ham citerer en eller anden kilde: Gav sig i jesuitter-ordenen. Han var i al fald død før broderen Hans' død 1652.

Jørgen Olufsen
Jørgen Olufsens af Horsens, Poul Popps svoger (svigersøn), blev som nævnt optaget 1588 i Guds Legems Lav i Aalborg, hvor han - Jørgen Olufsen af Horsens - fik borgerskab samme år (12).

Han var født senest 1565 - og ikke mange år før, da han så ville være langt over 80 år ved sin død. Fødebyen var ikke Horsens sogn i Vendsyssel, men købstaden Horsens, hvor hans søster Else Bang boede og datteren Maren blev trolovet 1616-17; dette fremgår af Viborg landstings dombog 1617. B (13). Ved retsmødet 16. august 1617 havde Jørgen Olufsen stævnet Hans Tideke (Tidke, Thitke eller Titke), født i Flensborg, for injurier, men sagen blev opsat en måned. - Og 27. september blev samme mand tillige af Søren Christenseh, tidligere ridefoged på Bygholm, sagsøgt for injurier efter et tingsvidne af Horsens byting 8. juli 1617.

Dommen påpeger Hans Titkes melankoliske sygdom.
Samme dag kom rådmand Jørgen Olufsens sag mod Hans Tidke for retten, hvor Jørgen Olufsen ønskede at bevise, at Hans var sindssyg og ikke kunne forsørge en kone, således at trolovelsen med Jørgen Olufsens datter kunne hæves. - Beviserne på sindssygen, nogle tingsvidner, blev dog erklæret uden magt, men af sagen fremgår, at Jørgen Olufsens "egen søster" var Else Bang, gift med Otto Wildstock i Horsens.

Desuden krævede Jørgen Olufsen modparten dømt for injurier, hvor Hans Titkes melankoli igen blev fastslået. - I sagen blev der bl.a. fremlagt en erklæring om, at Titke selv 9. juli 1617 på grund af sygdommen havde hævet trolovelsen. Det nævnes, at Hans havde tjent sin broder Simon Titke eller Tideke i Horsens i 15 år, samt at Simon var gift med Margrethe Bang, der dog ikke siges at være søster til Else Bang og Jørgen Olufsen, som ifølge forrige sag vitterligt var søskende.

Da den rige Jens Bang i Aalborgs kone Maren Jørgensdatter døde 1639, arvede hendes brodersøn Jens Thøgersen i Ostindien, Just Rasmussens stedsøn, store værdier (14). - Disse værdier skulle deles, da Jens døde i Ostindien i begyndelsen af 1640'erne efter at moderen Maren Juel var død i februar 1641 og stedfaderen Just Rasmussen i 1643 (15).

Jens Thøgersens arvinger på fædrene side var en lille halvbroder Dirich Justsen, mens dem på den mødrene, nemlig Maren Juels søskende eller deres børn, nævnes i en oversigt fra februar 1645 samt tillige i en ældre liste. -

I 1645 var arvingerne disse:
1.      Hans Felthus på egne og sin moders søster Margrethe Bangs udi Horsens.
2.      Daniel Kalou, apoteker, på sin kære hustrus moder Anne Juels, salig Didrich Grubbes.
3.      Johan Buds (Budtz) på sin kjære fader Jørgen Olufsen, fordum borgmesters vegne.
Den ældre liste omfatter navnene Jørgen Olufsen, Anne Juels, Jens Bang, Margrethe Bangs og Hans Felthus og stammer altså fra tiden før Jens Bangs død 1644.
Hermed stemmer, at den barnløse Jens Bangs arvinger i 1635 (16) var Else Bangs og Margrethe Bangs, begge i Horsens, Jørgen Olufsen Felthus (tilnavnet vist en tilsnigelse), borger i Aalborg, samt Anne Juels og Maren Juels, begge i Aalborg.
Ved at sammenligne disse lister fra 1635 og 45 ses, at Hans Felthus ikke var broder til de øvrige, men søn af Else Bangs i Horsens, der i 1617 var gift med Otto Wildstock, men han var måske hendes anden mand.

Jørgen Olufsen var således morbroder til Hans Felthus, født i Horsens, der i 1609 blev borger i Aalborg, hvor han i 1606 var blevet medlem af Guds Legems Lav (17). - Hans Felthus, født senest 1585 i Horsens, var broder til Anders Bang, der havde penge tilgode hos Karen Pedersdatter Sur, hvorfor rådmand Hans Felthus stævnede hende 28. marts 1623 for borgmestre og råd i Aalborg og26. april samme år for landstinget i Viborg (18).
Anders Olufsen Bang, der i 1618 fik borgerskab i Aalborg, blev ihjelslået ved Nørgård i Slet herred ved Løgstør senest 1622 (19) og Jens Bang repræsenterede åbenbart da familien; det nævnes her, at Anders Olufsen Bang havde et skrin stående hos Just Rasmussen (altså mosterens mand).

Den ansete personalhistoriker Carl Klitgaard, der måske ikke kendte arvesagen efter Jens Tøgersen i 1640'erne (20) lod Anders Olufsen Bangs mellemnavn overføre til broderen Hans Felthus, hvorefter han gjorde begge disse til yngre halvbrødre til deres virkelige morbroder Jørgen Olufsen, som han lod være søn af en konstrueret Hans Felthus og opkaldt efter sin morfar borgmester Jørgen Olufsen i Horsens.

Jørgen Olufsen var ganske rigtigt opkaldt efter sin morfar af samme navn, hvis søn Oluf Jørgensen, 1532-1586, blev morfar den lærde Ole Worm, 1588-1654. - Denne sidste gjorde i 1611 nogle slægtshistoriske optegnelser, hvorefter en af hans efterkommere, litteraten Jens Worm i 1767 udarbejdede en stamtavle over Ole Worms mødrene slægt fra Horsens (21)
Ifølge denne stamtavle havde borgmester Jørgen Olufsen og hustru Maren, Jens Juuls datter, kun 3 børn, der blev voksne, nemlig sønnen borgmester i Horsens Oluf Jørgensen, 1532-1586, og de to døtre Sidsel Jørgensdatter, gift med Anders Olufsen Bang, og Anne Jørgensdatter, gift med Hans Juul.

Den gamle stamtavles overlevering bekræftes til fulde af samtidige kilder, hvor Jørgen Olufsen og hustru Marine Julsdatter nævnes 1537 (22), og parrets datter Sidsel Jørgensdatter, gift med Anders Olufsen, nævnes i Kancelliets Brevbøger 1589 og 92 (23), hvor hun i 1589 nævnes som svigermor til Johan Butzius.

Johan Butzius eller Budtz døde vist senest 1600, da Margrethe Johan Bussis eller Budtzens nævnes i Kancelliets Brevbøger 1600 og 1601 (24).

Efter Johan Budtz' død må Margrethe være blevet gift med Simon Tideke eller Titke, hvis kone i 1617 jo netop hed Margrethe Bang.

Simon Titke, borger i Horsens, og Jørgen Olufsen, borger i Aalborg, havde i fællesskab købt Kronens korn af Skanderborg og Aakjær amter 1608 (25). - Margrethe Bangs to mænd Johan Budtz og Simon Titke sammenblandes pudsigt nok til Simon Budtz, da Ditles Hansen Guldsmed skal berette om Kongens herredag eller retterting i Horsens i januar 1609 (26).

Jørgen Olufsen lod altså sin søn Johan Budtz opkalde efter sin søsters afdøde mand. - Jørgens søster Anne Andersdatter Juels mellemnavn (27) bekræfter ligesom søsteren Else Bangs søn Anders Olufsen Bangs fulde navn, at Jørgen Olufsen og hans søskende var børn af Anders Olufsen (Bang?) i Horsens og hustru Sidsel Jørgensdatter.

Jørgen Olufsen af Horsens, Poul Poppis svoger (svigersøn), blev 6. januar 1588 (Hellig tre Kongers dag) optaget i Guds Legems Lav i Aalborg (28) sammen med bl.a. den opr. færøske fribytter Mogens Heinesen, som i disse ar havde samarbejde med Poul Pop. - Og 15. januar samme år (29) tog Jørgen Olufsen af Horsens borgerskab i Aalborg mod at betale 6 dlr.
Som anset købmand blev Jørgen Olufsen og to andre 15. maj 1598 (30) udnævnt til rådmænd.

20. maj 1608 (31) fik Jørgen Olufsen, borger i Aalborg, kgl. stadfæstelsesbrev på kirkens part af korntienden af Horsens sogn i Kær herred. - Denne tiende beholdt han vist til sin død, da tienden 27. december 1645 (32) blev overtaget af svigersønnen borgmester Christen van Ginchel.

Sammen med (svogeren) Sirnon Titke, borger i Horsens, havde Jørgen Olufsen, borger i Aalborg, 1608 opkøbt Kronens kornindkomst af Skanderborg og Aakjær len for en pris af 2 rdlr. for hver tønde rug og 12 rdlr. for hver tønde byg eller malt, således som de med Hans Majestæt selv havde akkorderet, hvorfor lensmanden 27. december 1608 (33) fik ordre om at udlevere kornet.

... var han 1608 fuldmægtig for Aalborg by ved valget af prins Christian på herredagen i København (34). 22. november 1610 (35) fik Jørgen Olufsen, rådmand i Aalborg, og hans medredere kgl. pas til deres skipper jørgen Jensen, som de havde sendt til Riga eller andet steds hen i Østersøen for at sælge og bytte varer.

Han var en rig mand, der kunne låne penge ud til adelige; i 1608 havde således Mikkel Nielsen (Tornekrans) til Falde i Overlade sogn udstedt en obligation til rådmand Jørgen Olufsen på 200 rdlr., hvorfor Iver Juul til Villestrup havde kautioneret (36). Endnu i 1618 var sagen ikke ude af verden.

I disse år - angiveligt 1616 - byggede Jørgen Olufsen ved Østerå sin endnu stående gård, Østerågade 23-25, som nu fejlagtigt kaldes Ellen Marsvins hus (37). - En kedelig lapsus i Danmarks illustrerede Almanak 1856 bærer skylden, idet professor Edv. Erslev heri skrev en lille artikel om 4 gamle huse i Aalborg illustreret med tegninger; men i stedet for den virkelige Ellen Marsvins gård ved Gammeltorv blev et billede af Jørgen Olufsens gård bragt.

Gården består nu dels af en bindingsværksbygning langs Østerågade, nr.23, og dels af et stensat gavlhus, nr.25, hvor to store kælderporte flankerer en 9-trins stentrappe op til hovedindgangen med sandstensportal.

Retssagen fra 1617, hvor den tidligere svigersøn Hans Titke i Horsens havde kaldt Jørgen Olufsen for en skælm og en Guds ords foragter, er allerede omtalt. I 1618 avancerede Jørgen Olufsen fra rådmand til borgmester (38) i Niels Iversen Skrivers sted. - Men 7 år senere måtte han 1625 nødtvungen opgive posten (39) efter trætten med embedsmændene (i betydning håndværkerne).

I begyndelsen af 1620'erne var der misvækst og fare for hungersnød, hvorfor det blev forbudt at udføre korn før den nye høst. - 1 juni 1624 udløb forbuddet og småborgerne/håndværkerne i Aalborg frygtede at hollandske skibe skulle sejle bort med korn, så snart forbuddet udløb.
Håndværkerne - under ledelse af skomageren Jørgen Pøller - klagede til borgmestre og råd på rådhuset, men senere udviklede sagen sig ti1 et formeligt oprør, som førsteborgmesteren Jørgen Olufsen ikke magtede at holde i ave. Blandt andet blev han opsøgt hjemme i sit eget hus i Maren Turis Gade "ved siden af det sted, der kaldes Rykind" hvor han altså må have boet endnu i 1624.

Da sagen skulle pådømmes af by styrelsen optrådte Jørgen Olufsen vagt, så lensmanden klagede over ham til kongen. Først måtte han fra 27. november 1624 vige retten, mens sagen stod på, og endelig blev han mere eller mindre nødtvungen fritaget for borgmesterembedet 6. maj 1625 (40).

I 1622 havde Peder Poulsen fremsat ærerørige beskyldninger - vist for trolddom - om borgmester Jørgen Olufsens hustru Maren Pop og rådmand Didrik Grubbes hustru Anne Juul og Maren Juul (altså Jørgen Olufsens søstre), hvorfor han i 1623 lod sagen komme for landstinget i Viborg (41). - Denne sag var ikke afsluttet i 1625, hvor Jørgen Olufsen ville have Peder Poulsen fængslet og straffet på livet; lensmanden fik 21. januar 1625 (42) ordre om at sørge for, at Peder Poulsen vederfaredes.

Nok afgik Jørgen Olufsen som borgmester, men han må alligevel være den "borgmester Georg Holessen", der ved de kejserliges troppers besættelse af Aalborg i 1627 hemmeligt om natten flygtede bort fra byen med hustru og barn via Sæby til Norge (43). - På grund af denne flugt, noget mange af de velhavende borgere greb til, synes det vanskeligt at indpasse en beretning om, at Jørgen Olufsen sammen med rådmændene skal have foræret oberst Ferari Guds Legems Lavs store sølvbæger (44).
Sammen med (rådmand) Carsten Andersen underskrev Jørgen Olufsen 9. maj 1632 i Viborg (svogeren) Didrik Grubbes opladelsesbrev, læst 19. maj (45), til Verner Parsberg på Iver Dyres tidligere gods i Sal sogn. -

1631 og 33 (46) lod Jørgen Olufsen et par mindre retssager ordne i Guds Legems Lavs gildehus.

I 1637 (47) havde Jørgen Olufsen en ganske morsom og tidstypisk retssag med sin nabo ved Østerå mod nord, nemlig (søsterdatterens mand) Peter Røring, der havde bygget den senere såkaldte Jacob Himmerrigs gård, Østerågade 27, lige ved siden af Jørgen Olufsens gård. - Nogle år efter at huset var færdigt, lod Peter Røring opsætte en "skrue" over indgangen, altså et stort vindfang eller trapperum til sit hus. Denne skrue, som naboen havde haft den frækhed at fastgøre ved Jørgen Olufsens nordligste hjørnestolpe ødelagde fuldstændig Jørgen Olufsens udsigt til Færgebroen og Hovedet ved Skibsbroen, så han skulle helt ned på trappens 7.ende trin for at opnå denne for en Aalborg-købmand så vigtige udsigt. - Rådstueretten gav Jørgen Olufsen medhold, så skruen blev fjernet. 

Jørgen Olufs ens bomærke gengives her efter hans signet (48).

Som nævnt nåede Jørgen Olufsen at flygte ud af byen ved besættelsen 1627, men i 1644 kunne ingen komme afsted. Jørgen Olufsen sikrede sig dog et salvegarde-brev hos besættelsesmagten, så hans ejendom ikke matte forulempes. - Til soldaternes orientering blev der slået en lille metalplade fast over porten til hans gård, og da denne i 1938 gennemgik en større restaurering, fandt man pladen under et tykt lag maling (49).

Jørgen Olufsen og hustru Maren Pop døde begge 1645 med få måneders mellemrum og blev begravet i Vor Frue Kirke under en prægtig, endnu bevaret ligsten, 2,2 meter høj og 1¾ meter bred, med legemsstore portrætfigurer (50). -

Stenens lidt slidte indskrift lyder:
Her under hviler den ærlige mand Jørgen Olufsen, borger i Aalborg, som hedensov i Herren år 1645, med sin kære hustru Marine Poppis, som hedensov i Herren år 1645. - Gud give dem en glædelig og ærefuld opstandelse.

Tidligere hang der desuden et epitafium af træ over parret med en latinsk tekst, der oplyser, at han døde 2. oktober og hun 26. februar 1645.

Efter ægtefællernes død tog sønnen Johan Budtz 23. februar 1646 (51) sin svoger borgmester Christen van Ginchel i Aalborg udi hand og tilskødede ham arven efter faderen, fordum borgmester Jørgen Olufsen, nemlig ifølge skiftebrev af 13. februar og skøde af 16. februar 1646 2/5 af hoved ejendommen i Budolfi sogn ved Østerå, et hus ved Vor Frue sogn ved Rold Bro og et pantebrev fra salig Didrik Grubbe på 300 sldlr.

Noter (xx):
1.      C. Klitgaard: Gravskrifter fra den gamle "Vor Frue Kirke" i Aalborg og fra dennes nedlagte Kirkegaard, s. 228 og 233, i Personalhistorisk Tidsskrift, 6-6, 1915, s. 223ff, efter rektor Thomas Hopps Remarqves ved Vor Frue Kircke udi Aalborg, opt. 1738, Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samlinger, kvart, 747b, kammerherre Frantz Thestrups Samlinger til Aalborg bys historie. - Hans endnu bevarede gravsten er gengivet og beskrevet af Svend B. Olesen: Vor Frue Kirke i Aalborg, s.134-35, i Fra Himmerland og Kær herred, 1978, s.5ff.
2.      C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems Lav, s.318, i Fra Himmerland og Kær herred, 1920, s.299 ff.
3.      Note 1, s.231-32, samt skifte 1622 i Aalborg konceptskifter 1584-1627, B.37-527, nr. 8.
4.      Tauber og Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s.98 og 129, skifte efter hende i Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1650-55, B.37-537, nr.91, fol.275.
5.      C. Klitgaard: To Storkøbmænd i Aalborg, Jørgen Olufsen og Jens Bang, s.15, i Personalhistorisk Tidsskrift, B-5, 1926, s.13ff.
6.      Poul Enemark: En købmandsskæbne i Aalborg i begyndelsen af 17. århundrede, s.9 i Erhvervshistorisk Årbog, IX, 1957, samt note 4, s. 98, 129 og 1. 6.
7.      Note 2, s.336 samt P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd. 1, 1931, s.163 samt D.H. Wulff: Jens Bang, Kjøbmand i Aalborg 1605-44, 1885-86, s.122ff.
8.      Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1649-51, B.37-536, nr. 34, fol. 353, nr.35, fol.357, samme 1661, B.37-541, nr.39, fol.526, samt note 2, s. 343 og A.H. Nielsen: Inscriptioner paa Epitaphier og Budolphi Kirke i Aalborg, s.69-70, i Samlinger til jydsk og Topografi, 1-10, 1884-85, s.55ff.
9.      Note 2, s.316 og 340, Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1643-46, B.37-533, nr. 179, fol.1.
10.      Fuldmyndig 1646, Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr. jur. V.A. Secher. 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.75, Skifte 1667 i Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1664-68, B.37 -542, nr.69, fol.533. Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1650-55, B.37-537, nr.135, fol. 626.
11.      ?
12.      Aalborg bys bog 1535-1652, D.1-327, fol.387.
13.      Viborg landstings dombøger 1617. B. og C., udtog af dommene ved Poul Rasmussen, 1980, s.78, 99, 101 og 104, den originale protokol, B. 24-534, f ol .245a-b, 322a-23b, 329 a-32a, samt 340a-43b.
14.      Note 7, Wulff, s.169.
15.      Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1641-43, B.37-532, nr.47, fol. 455, og nr.52, fol.505, samme 1643-46, B.37-533, nr.185, fol.78, spec. fol.79b.
16.      Note 5, s.17, efter Jerslev herreds tingbog 1635, foråret, datoen kunne Klitgaard ikke fastslå.
17.      Note 2, s.333 samt note 12, fol.205.
18.      Viborg landstings dombog 1623. A, B.24-518, fol.160b.
19.      Note 7, Wulff, s.6-7, med henvisning til Aalborg Bys Tingbog (?) 26. juli og 23. august 1622.
20.      Note 5, samt derefter citeret mange gange henvisninger til dette vigtige skifte fra 1645 skyldes J. Jeppesen Jensen og Kr. Værnfeldt.
21.      Jens Worms stamtavle tilhørte i 1800-tallet præsten Jørgen Otto Fabricius, der i 1879 fik udgivet sin Horsens Kjøbstads Beskrivelse og Historie, hvor han udnyttede de Worm'ske stamtavler. - 1 1851 havde personalhistorikeren, apoteker Johann Gottfried Burman Becker hos Fabricius fået hovedindholdet af stamtavlen, og Burman Beckers tavle findes nu i landsarkivets del af slægten Worms samlinger, H.1 (1) -2.
22.      Det kgl. Rettertings domme og Rigens Forfølgninger fra Christian III's tid ved Troels Dahlerup, bd.1, 1959, s.194.
23.      Kancelliets Brevbøger 1588-92, 1908, s.287 og749.
24.      Samme 1596-1602, 1913, s.528 og 678.
25.      Samme 1603-08, 1915, s.776.
26.      Ole Degn: Livet i Ribe 1560-1700 i samtidiges optegnelser, 1971, s. 148, hvor Ditlev Hansen Guldsmeds optegnelser meddeles s.145ff, med henvisning til Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samlinger, kvart, 1353b.
27.      Skifte 1649 efter hende i Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1649, B.37-536, nr.13, fol.99, samt gravmindetekst i note 1, s.325-26.
28.      Note 2, s.317-20.
29.      Note 12, fol. 387.
30.      Årbog skreven af Kristen Staphensen, præst ved Budolfi Kirke i Aalborg i det 16.de arhundrede med flere v. V.A. Secher, s.70, i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1-5, 1874-75, s.68ff., samt note 4, s.98, 125 og 111.5.
31.      Kancelliets Brevbøger 1603-08, 1915, s.685.
32.      Samme 1644-45, 1968, s.540.
33.      Note 31, s.776.
34.      Note 10, Secher, s.31.
35.      Kancelliets Brevbøger 1609-15, 1916, s.305.
36.      Viborg Landstings dombøger 1618, v. Poul Rasmussen, 1981, s.161.
37.      Svend B. Olesen: Jørgen Olufsen, s.38ff., i Fra Povl Pop til Poul Pagh, bd.1, Aalborg-bogen 1972.
38.      P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd.l, 1931, s.159.
39.      Note 30, s.70.
40.      Fr. Meidel: Et Par Oprør iAalborg i Perioden mellem Kalmar-krigen og den tydske Krig, s.232-40, i Samlinger til jydsk Historie og Topografie, 2-3, 1891-93, s.223ff., samt Kancelliets Brevbøger 3. august. 26. oktober, 25. november. 27. november 1624, 3. marts, og 6. maj 1625, samt 2. juni 1626.
41.      C. Klitgaard: Den store nordjydske Hekseforfølgelse, s.152, i Fra Himmerland og Kær Herred, 1915-17, s.90ff., med henvisning til Viborg Landstings dombog 1623. A, fol. 167.
42.      Kancelliets Brevbøger 1624-26, 1925, s.311.
43.      Note 2, s.318, med henvisning til I. Krebs: Aus dem Leben Melchiors von Hatzfeldt, s.128.
44.      Otto Smith: Aalborg, 1931, s.120.
45.      Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1624-37, 1966-70, s. 168.
46.      Note 44, s.122, med henvisning til Rådstuebogen 11. marts 1631 og 22. februar 1633.
47.      Samme, s.130, med henvisning til Rådstuebogen 5. maj 1637.
48.      Note 10, Secher, 1. udg. 1885, s.21, efter segl i Vossiske Samlinger, Aalborg nr. 24.
49.      Note 37, s.46.
50.      Note 1.
51.      Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Aalborg tillæg s.51, perg.116.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		OLUFSEN, Jørgen (I20908)
 
25420 Fra 1610 var Christopher de Hemmer købmand i Aalborg, hvor han fra 1630 var rådmand og senere borgmester. - Hans købmandsgård lå ved Østeraa.
Christopher blev født før 1590 - vel omkr. 1585 - i Aalborg, søn af Henrik de Hemmer og hustru, hvis navn ikke kendes ( l).
Han - borgmester Christopher de Hemmer - døde 22. maj 1658 (2) i Aalborg Budolfi sogn, begr. 27. maj (uden aldersangivelse). - Han og hans to hustruer blev begravet i Vor Frue Kirke under en nu forsvunden sten i kirkens sydside.
Han blev gift første gang - vel 1610-15 med Johanne Jørgensdatter, født før 1600 i Aalborg, datter af Jørgen Olufsen, rådmand og senere borgmester, og hustru Maren Poulsdatter Pop. Johanne Jørgensdatter døde 12. november 1620 i Aalborg ifølge indskriften på den nu forsvundne sten. Men skiftet efter hende afholdtes først 24. november 1622 (3).
Derpå blev Christopher de Hemmer gift anden gang tidligst 1622 med Karen Laursdatter (Sur).
Hun blev født mellem 1593 og 1606, vel omkr. 1600 i Aalborg, datter af Laurs Jensen Sur, senere rådmand, og hustru Johanne Laursdatter.
Hun - Karen Lauritsdatter, salig Christopher de Hemmers - døde 1671 i Aalborg Budolfi sogn, begr. 16. oktober (uden aldersangivelse). Dødsdagen var ifølge stenen i Vor Frue Kirke 5. oktober
Børn
Christopher de Hemmer fik i sine to ægteskaber mindst 12 børn (flere var i al fald ikke levedygtige):
Af første ægteskab:
1.      Maren (Poppis) de Hemmer, født før 1620, død senest 1639 (4). Gift 1635 med Jacob Hansen Brunov, død 1675-76, sognepræst ved Budolfi Kirke fra 1635, magister fra 1637; han blev gift 2. og 3. gang i henholdsvis 1639 og 49.
2.      Henrik de Hemmer, død 1676, købmand i Aalborg, hvor han fra1656 var rådmand og fra 1660 til sin død borgmester (5). Gift ca.1639 med Karen Hansdatter, død 1675. Fra deres datters datterdatter Johanne Marie Anchersen, 1706-1775, gift 1732 med Niels Sicher, senere Secher, 1704-1768, sognepræst i Udbyneder og ejer af godset Sødringholm, stammer slægten Secher, hvoraf rigsarkivar dr. jur. V.A. Secher i 1885 udsendte sin slægtsbog. Handelsmanden Hans Broge, 1822-1908, var dattersøn af præsten Henrik de Hemmer i Lyngby på Djursland, der var oldesøn af Karen og Henrik de Hemmer.
3.      Poul de Hemmer, død i foråret 1658 i København, ugift (6), købmand i Aalborg.
Af 2. ægteskab:
4.      Johanne de Hemmer, født 1623-26, død efter 1681 (7). Gift 1641 med Mads Hansen Benzon, død 1673, rådmand og fra 1666 borgmester i Randers, søn af rådmand Hans Bentsen og hustru Karen Mogensdatter (Skov). Johannes eneste barn landsdommer, justitsråd Hans Madsen Benzon (1650-1704) til Skærsø blev adlet 1679.
5.      Karen de Hemmer, 1627-1694 (8). Gift 1. gang 1661 med enkemand Jesper Hansen (Havervad), 1608-1677, søn af Hans Andersen Havervad i Brøns sogn ved Ribe, herredsfoged i Hvidding herred. Jesper Hansen, der fra 1636 havde været gift med Jens Thomsens enke Maren Nielsdatter, død 1659, var herredsfoged i Frøs og Kalvslund herreder og bosat i Langetved til 1658-59, da han som stiftsskriver flyttede til Ribe. Her blev han 1659 rådmand og 1660 borgmester. Gift2. gang 1681 med Thomas Friis, død 1689, landkrigskommissær i Jylland og kammerråd. Gift 3. gang 1691 i Århus (hvor Dronning Charlotte Amalie var så nådig at overvære vielsen) med enkemand Edvard Kruse, 1629 - 1695, justitsråd og tolddirektør (konsumtionsforvalter) i København.
6.      Laurids de Hemmer, 1632-1668, bosat i Nykøbing Mors, hvor han var rådmand, derpå fra 1661 rådmand i Aalborg, hvor han var købmand i den maleriske gård på hjørnet af Nørregade (Algaden i Vor Frue sogn) og Fjordgade, nemlig Nørregade 1 (9). Gift ca. 1659 med Maren Sørensdatter, ca. 1640-1712, vist datter af slotsskriver Søren Madsen i Aalborg. Efter Laurids de Hemmers død blev Maren gift 2. gang ca. 1671 med rådmand Jens Christensen, død 1684, og derpå 3. gang med Anders Nielsen Hebo, død 1692, sognepræst i Thisted.
7.      Christopher de Hemmer, født 1634, ane 590.
8.      Anne de Hemmer, født 1637, ane 589.
9.      Hans de Hemmer, 1638-1677, student 1659 fra Viborg Katedralskole, immatrikuleret ved universiteterne i Giessen 1663 og 1666 i Harderwijk, begge i Holland, hvor han blev dr. jur. 1668; han døde ugift i Randers eller snarere i Aalborg(10).
10.      Marine de Hemmer, født 1639, døde som barn.
11.      Margrethe de Hemmer, 1643-1723 (11). Gift 1. gang 1663 - efter kongebrev af 1660 - med enkemand Karsten Tønnesen, 1616-1667, købmand i Ribe fra 1652, tolder og tillige rådmand fra 1655 og fra 1657 borgmester. Hans første kone Mette Christensdatter, død 1659, havde tidligere været gift med slotsskriver Jørgen Pedersen i Ribe. Gift 2. gang med Mathias Worm 1636-1707, præsident i Ribe fra 1667 og justitsråd 1674, søn af professor, dr. med. Ole Worm og hustru Susanne Madsdatter.
12.      Didrik de Hemmer, 1643-1662: han var tvilling med 11 og døde ugift i Amsterdam, hvor han vel var ansat hos en købmand 12.
Christoffer de Hemmer
Efter at han 1. maj (Skt. Valborg dag) 1606 var optaget i det ansete købmandsgilde Guds Legems Lav i Aalborg (13), tog han 6. juli 1670 (14) borgerskab i byen, idet han - Christoffer de Hemmer, borgerfødt - den anførte dato aflagde sin borgerlige ed på byens rådhus.
Allerede omkr. 1620 var Christopher de Hemmer en velhavende mand, hvilket tydeligt fremgår af skiftet 24. november 1622 efter hans første kone Johanne Jørgensdatter. - Arvingerne var børnene Henrik, Poul og Maren, på hvis vegne (deres morfar) borgmester lørgen Olufsen var til stede. De Hemmers hovedejendom blev vurderet til 2.000 dlr., hvortil kom 2 boder øster i Vor Frue sogn til 150 dlr. og et par mindre ejendomme. Kramboden var der allehånde varer til 3.832 dlr. - bl.a. mange alen stof, 10 jernkakkelovne samt alm. købmandsvarer som salt, humle og hamp m. v. Der nævnes guld for 52 dlr. og 521 2 lod sølv til 391 dlr. 2 mk. samt 359 dlr. i rede penge. Desuden tin, messing og kobbertøj for 162 dlr., sengeklæder for 172 dlr. samt træboskab og møbler m. m. - I gården var der en besætning på 2 køer og 3 svin. Boets aktiver beløb sig til 9.780 dlr., passiverne til 3.646 dlr., så der blev 6.134 dlr. til deling mellem enkemanden og børnene. Faderen lovede at beholde datteren Maren indtil Gud vil, hun bliver forset udi mands vold, og imidlertid holde hende til skolegang, tugt og lærdom og fri underholdning med sko og klæder. Ligeledes lovede han at underholde sine sønner til de blev så gamle, at de kunne være dygtige at holdes udi Tyskland, hvor han på egen bekostning skulle holde dem til skolegang i 2 samfulde år; til gengæld måtte børnenes morfar Jørgen Olufsen beholde børnenes arv uden rente, til de blev 20 år. Forinden skiftet havde Christopher de Hemmer udtaget af fællesboet og givet sin fæstemø til fæstensgave værdier til 273 dlr., nemlig 28 rosenobler til 168 dlr., 14 ungarske gylden til 35 dlr., 1 portugaløser til 30 dlr. og 4 guldringe til 40 dlr.
Som en anset købmand i byen blev Christopher de Hemmer udset til at være skaffer i Guds Legems Lav fra Mortensdag 1625 og 1 år frem, i hvilken anledning (15) han modtog af den forrige skaffer 18 mk. samt 17 gamle tinstob, som han skulle sælge og gøre regnskab for. - Måske fortsatte han endnu et år som skaffer, for efter krigen 1627-29, hvor Jylland og bl.a. Aalborg var besat af fjendtlige tropper, så lavet ikke kunne fungere, nævnes han igen 1630 som skaffer i gildet (16).
19. februar 1630 blev han udnævnt til rådmand i Aalborg, hvor han allerede 20. december samme år overtog den ene af byens to borgmesterposter. Tauber og Nielsen nævner denne borgmesterudnævnelse, hvorimod P.C. Knudsen (17) hævder, at han først i 1633 overtog Hans Sørensens post som borgmester. Allerede 16. september 1631 (18) nævnes han dog som borgmester, da der blev afsagt en dom mellem Christopher de Hemmer og Jens Bang angående et mindre beløb, ligesom sidstnævnte 5. juli 1634 ankede domme afsagt af borgmestrene Didrik Grubbe og Christopher de Hemmer 21. marts og 9. maj 1634 på Aalborg byting.
Som den ene af direktørerne for Saltkompagniet i Aalborg indstævnede Jens Bang 11. marts 1636 (19) borgmester Christopher de Hemmer for rådstueretten, hvor han g jorde krav på 54 dlr. for 18 tdr. salt fra kompagniets skib Fortuna.- Da Christopher de Hemmer havde afhændet sit indlæg i kompagniet, havde han på ordinær vis købt saltet af Christen Nielsen Stubdrup, der erkendte at have fået betaling derfor.
Denne sag dukkede op igen, da borgmester de Hemmer 2. marts 1640 stævnede Jens Bang for 104 dlr. 10 sk. For da hævdede Jens Bang derimod at borgmesteren skyldte ham dels 54 dlr. for 1 læst salt, samt 81 dlr. for 12 læst salt, som Iver Bertelsen havde fået, men som borgmesteren burde betale, da han havde købt Ivers indlæg i kompagniet. Samt dertil 30 dlr. for et skibsanker, som borgmesteren nogle år før havde lånt til sit skib. Men hertil svarede Christopher de Hemmer, at det ene læst salt, som han havde købt af Christen Stubdrup ikke vedkom kompagniet, og for Iver Bertelsens salt måtte Jens Bang sagsøge ham selv; og ankeret var leveret tilbage til vejerhuset i Aalborg, hvor det var lånt.
Efter opsættelse blev sagen pådømt 8. juni, hvorefter parterne skulle betale, hvad de skyldte hinanden, borgmesteren den salt, han havde fået, men Jens Bang måtte selv søge Iver Bertelsen for betalingen af denne salt. - Derefter blev Iver sagsøgt, og han svarede efter opsættelse til 6. juli, at han havde solgt sit indlæg i kompagniet for 200 dlr. til borgmester Christopher de Hemmer, der havde lovet at holde ham fri for tiltale. - Men alligevel blev Iver Bertelsen 17. august dømt til at betale Jens Bang for saltet.
10. oktober 1636 (20) vidnede Thomas Hansen, at han havde været Christopher de Hemmers bod (vist ved Østerå) og set, at rådmand Hybert Snitlach og Jens Bang stod uden for på gaden og snakkede med hinanden, og straks derefter, som han (Thomas) gik ud af boden, lå Jens Bang på ryggen på bryggen, kaldet Slotsbro, og han og Hybert havde nogen tumult med hinanden - og Hybert havde en dragen kniv i hånden.
I sin klage hævdede Jens Bang, at havde godtfolk ikke været til stede, var han ikke kommet derfra med livet i behold - sagen blev ikke pådømt.
Borgmestrene Didrik Grubbe og Christopher de Hemmer nævnes flere gange ved skiftet i efteråret 1639 21 efter Jens Bangs kone, ligesom de underskrev samme 15. marts 1640. - Disse to mænd nævnes ligeledes som borgmestre i Aalborg i et skøde af 12. januar 1642 22 til Jens Høg til Vang på en begravelsesplads i Vor Frue Kirke i Aalborg.
Christopher de Hemmer må have boet ved Østeraa, vel ved åens vestbred - måske i dele af hans første svigerfar Jørgen Olufsens gård, Østeraagade 23-25, (nemlig Hamborggaarden og den fejlagtige Ellen Marsvins hus) eller måske nr. 19 eller 21 (Lybækkergaarden). I al fald var de Hemmer interesseret i grundstykkerne på åens østside mellem åen og slottet. -Efter at lensmanden Erik Juel på Aalborghus 21. december 1650 havde fået kongens ordre om at "bortforunde" slottets grund langs den østre side af Østeraa, hvor kongens kornhus tidligere havde stået, udstedte han 30. maj 1651 (23) skøde til borgmester Christoffer de Hemmer på den plads mellem Hans Sørensens i nord og Christen v. Ginchels i syd med 44 alen langs åen, 24¼ alen bred i nørre og 19 2? alen bred i søndre ende. - Pladsen måtte han bebygge med huse - to loft høje - og bruge dem til kornlofter, saltboder, men ingen ild og arnested, skorsten og kakkelovn eller nogen våning eller tapperi, altså hverken til beboelse eller værtshus. Først hen i 1700-ta11et blev det tilladt at omdanne husene på disse grundstykker til beboelse. - De Hemmers er identisk med nuv. Østeraagade 18, restaurant Limfjorden (24). Ejendommen ejedes i 1682 at Jens Jensen Thiil i "Jacob Himmerigs Gård", Østerågade 27; men denne gård kan Christopher de Hemmer ikke have ejet, men nok dele af Jørgen Olufsens gård lige syd for.
Som anført benævnes Christopher de Hemmer endnu 1651som borgmester, hvilket ikke passer så godt med P.C. Knudsens oplysninger, hvorefter han kun skulle have været borgmester 1633-46. Hans enke Karen Laursdatter hævder da også, at han var borgmester i 27 år (altså fra 1630-31 til sin død 1658) i et brev af 19. marts 1660 til Jørgen Seefeld, landsdommer på Sjælland (25), angående trængslerne under krigen mod Karl Gustav 1657-59.
Hun bad ham hjælpe hende til lettelse i indkvartering og skat, da hun var meget hårdt pålagt. Hun fremhævede, at hendes salig mand døde i den liden fred, Gud gav os, og da hun havde stedbørn, måtte selv det ringeste skiftes. Hun ønskede at nyde godt at hendes salig mands lange og tro tjeneste, idet han havde tjent kgl. majestæt 27 år som borgmester med stor troskab og ikke (som) den svenske borgmester. I den anden svenske fejde led (han) stor "tribulas" (skattetryk) og var aldrig fri for stor skat en dag, og nu i den tid fjenderne var her, da - når vores anden borgmester sad til de svenskes gæstebud - da blev vi "eksekverede" med stor ynk at høre og se, og, som Gud (ved) vi restede ikke en skilling skyld på vor "tribution" (skat), og som Gud (ved) min salig mand havde som Gud (ved) aldrig så meget, hvad han kunne lønne en dreng med om året for hans (sin) umage.
Skiftet, der fylder godt 150 sider, efter ærlig, vise og velfornemme mand Christopher de Hemmer, nu salig i Herren, fordum borgmester her (i Aalborg) påbegyndtes 16. juli 1658 (26). - Arvingerne var hans kære efterleverske, ærlig, dyderige og Gud-frygtige kvinde Karen Laursdatter, hvis lavværge var borgmester Christen von Ginckel, og den afdødes børn: (Af første ægteskab) Henrik de Hemmer, rådmand i Aalborg, og den afdøde datter Maren, der i ægteskab med Jacob Hansen (Brunov), sognepræst ved Budolfi Kirke, havde efterladt sig børnene Maren Jacobsdatter, gift med Anders Olufsen, sognepræst i Aarup (Torslev sogn) og Johanne Jacobsdatter i 22. år. (Af anden ægteskab) Johanne Christophersdatter, gift med Mads Hansen, rådmand i Randers, Karen Christophersdatter i 29. år, Anne Christophersdatter i 21. år, Didrik de Hemmer i 15. år og Margrethe Christophersdatter i 15. år, hvis formynder var deres (ældste halvbroder) Henrik de Hemmer, samt desuden Laurids de Hemmer, Christopher de Hemmer, begge i Aalborg, og Hans de Hemmer i 20. år i Viborg skole, hvis formynder var (morbroderen) m. Niels Bech, sognepræst i Hjørring.
Siden skiftet 1622 var Christopher de Hemmers formue vokset betydeligt, så hans anden kone har vel også været et godt parti. - Boet ejede ejendomme til ialt 7.620 dlr. - Hovedgården vurderedes til 2.600 dlr, hvortil bl.a. kom 4 dobbelt våninger i Kattevad (Kachvad) til 390 dlr, flere mindre huse, 2 nye boder ved Peder Barches Gyde til 150 dlr, 2 våninger næst sønden haven med lysthuset udi til 140, 1 våning i Slotsgade til 250, 1 hus ved Slotsgraven til 160, 2 våninger i Brødregyde til 300, Staldgaarden sst. til 250, 1 nyt hus på Slotspladsen til hele 700 og 8 ejendomme Kattesund til 600 dlr., dertil ejendomme ved Vor Frue Kirke, ved Urbans Port, ved Svingelen og i Skolegade, samt 1 stk. jord i Nibe og 7 haver i Aalborg til ialt 930 dlr. Desuden pramme og kåge for 405 dlr.
Der nævnes guld og perler for godt 253 dlr. - bl.a. 1 portugaløser med liden guldøsken udi til 31, 1 liden kæde af rhinsk guld på 3 1/8 lod til godt 23 dlr. samt 8 lod perler til 96 dlr. Desuden nævnes Karen Lauridsdatters fæstensgave med 1 kæde med 28 rosenobler og 14 dukater, som og hænger en portugaløser udi samt en liden halskæde og 4 guldringe. Dertil kom 10.396 dlr. i rede penge og sølv for 729 dlr. - bl.a.: 1 sølvkande, som ikke var fuldfærdig, til 54, 1 do., som brugtes til daglig 66 lod, til 49, 1 sølvkande på 114 lod til 85, 1 do. på 102 lod til 76, 1 slet forgyldt kande på 76 lod til 66 og 1 dreven forgyldt kande, 50 lod, til 43 dlr., samt desuden mange skeer og bægre. Der var husgeråd i tin for 247 dlr., i kobber for 340 dlr.,og i messing for 87 dlr. - Sengedyner, hoveddyner og puder, samt bænkedyner, vår, hynder og hyndevår samt sperlagener og senge dækkener m. v. til ialt 520 dlr., linklæder til 168 og lærreds- og drejelsduge til 64 dlr., samt damaskesduge til 64, bl.a. 2 duge på 10¼  og 10 alen for 18 og 14 dlr. Desuden blårgarnslagener og håndklæder, drejl og bolster, blårgarnslærred, bolster og drej 1 til ialt 379 dlr. Den afdøde mands gangklæder til ialt 162 dlr. 12 skilling blev vurderet således:

Opgørelse udeladt. Se slægtsbog. Thomas Elkjær 1996.

Boet ejede bl.a. en besætning på 2 køer, 9 får og 4 lam til i alt 23 dlr. 3 mk. Derpå blev adskilligt boskab, husgeråd og trævarer vurderede - i den nye stue fandtes bl.a. 1 rødt hjørneskab i billedværk til 4 dlr., flere kister, 4 store hjortehoveder med takker til 2 dlr. og 8 historiske tavler.
Desuden nævnes møbler i storstuen, lillestuen, børnenes kammer, overstuen, skriverkammeret og mange andre rum.
Af handelsvarer nævnes bl.a. godt 8.000 tagsten til 109 dlr. samt tømmer - f.eks. på Nytorvet Østen åen og i det nye hus på Slotspladsen.
Udi Staldgaarden var der bl.a. 3.000 hollandske glaserede gulvsten og klinker, nogle tønder tjære, 37 slibesten, trævarer og 132 tønder stenkul til 132 dlr.
Desuden kramvarer i massevis, klæde, handsker, knapper og lignende, men også glasvarer, islandske klipfisk for 113 dlr. og salt for 676 dlr. samt korn for 859 dlr. Af aktiver var selvfølgelig også tilstående gæld, efter "håndskrifter" obligationer eller pantebreve, nemlig ialt 2.301 dlr., samt 1.684 dlr., som sønnen Poul skyldte efter brev af 16. januar 1657, samt yderligere mængder af klatgæld hos forskellige. - Den tilstående gæld, både den visse og den uvisse, beløb sig til 10.603 dlr. Boets samlede aktiver var på 40.381 dlr., men passiverne kun 476 dlr., så der blev godt 39.842 dlr. til deling mellem enken og børnene.
Skiftet blev fortsat 4. september 1658 og følgende dage, hvor der både skiftedes efter faderen og sønnen Poul, der var død i København kort før faderen. Enken arvede 18.930 dlr. efter sin mand og 3.401 dlr. efter stedsønnen, ialt 22.331 dlr. 3 mk. 5 1/5 sk., mens sønnerne hver arvede 2.999 dlr. 9 1/3 sk. efter deres far og broderen og døtrene hver  1.499 dlr. 2 mk. 4 2/3 sk.
Enken Karen Laursdatter underskrev selv både skiftet efter manden og efter stedsønnen Poul (27); hun brugte i sin signet et billede af Fortuna, en kvindeskikkelse med bånd over hovedet. Christopher de Hemmer selv brugte i sin signet et bomærke, som sønnen Henrik senere videreførte i næsten uændret skikkelse (28). - Borgmester Christopher de Hemmers navn og bomærke ses endnu på det korpanel, der findes på begge sider af alteret i Budolfi Kirke; panelet er vist rester af et pulpitur.


Christopher de Hemmers segl
Værnfelts tegning.

Efter Christopher de Hemmers død følte enken Karen Laursdatter sig hårdt trængt, hvorfor hun allerede som nævnt henvendte sig til Jørgen Seefeld om hjælp. - Han sendte brevet videre til oversekretæren i Danske Kancelli med et par linjer for at erindre om den enke i Aalborg at hjælpe til rette med tilføjelsen: Jeg tjener altid sekretæren igen. Dette udvirkede, at lensmanden eller rettere stiftamtmanden på Aalborghus 19. juli 1664 fik ordre om, at byens borgmestre og råd skulle påse, at hun ej skete uret (29).
Det ser dog ikke ud til, at Karen Laursdatter sad uvirksom tilbage i sin enkestand. - 12. september 1662, læst 28. januar 1663 (30), udstedte kgl. majestæts kommissær til Christen von Ginchel og ærlig og Gud-frygtig kvinde Karen Lauridsdatter udi Aalborg skøde på noget jordegods, som tilforn havde tilhørt "Key, som kaldtis Løche", nemlig "Haffring Mølle", beboet af Rasmus Pedersen. - Den tidligere ejer var Kaj Lykke, der 1661 in absentia blev henrettet for majestætsforbrydelse, idet han i et brev til en af sine kærester havde skrevet om dronning Sophie Amalies utroskab. 4. juli 1669 oprettede Karen Lauridsdatter, salig borgmester Christopher de Hemmers, kontrakt - læst 1. september (31) med Peder Seefeld til Havnø, hvorefter hun skulle have 70 øksen - eller stude - på græsning og stald for 4 sldlr. pr. par på Havnø, hvor de skulle indbindes 14. oktober og stå til 15. marts 1670. - 30. august 1669, læst 1. september, lod hun kundgøre, at studene var brændemærket CH, nemlig hendes afdøde mands forbogstaver.
Året efter døde Karen Laursdatter i Aalborg og blev begravet i Vor Frue Kirke, hvor der endnu i 1738 fandtes en sten i kirkens sydside med indskriften: Her under hviler ærlig og velagt mand Christopher de Hemmer, borgmester i Aalborg, som hensov i Herren ao. 1658, den 22. maj, med sine 2. de kære hustruer, ærlig, dyderige og Gud-frygtige matrone Johanne Jørgensdatter, som hensov i Herre ao. 1620, den 12. november, og Karen Lauridsdatter, som hensov i Herren anno 1631 (fejllæsning for 1671) den 5. oktober. - Gud give dem o.s.v.

Noter (xx):
1.      E. Tauber og A. H. Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s. 100, 101, 106, 107, 130-31, 139-40, 1.4., 11.5., 111.5.
2.      C. Klitgaard: Gravskrifter fra gamle "Vor Frue Kirke" i Aalborg og fra dennes nedlagte Kirkegaard (s. 231-32) i Personalhistorisk Tidsskrift, 6-6, 1915, s. 223ff. Efter rektor Thomas Hopps Remarqves ved Vor F'rue Kircke udi Aatborg, opt. 1738, blandt kammerherre Frantz Thestrups Samlinger til Aalborg Bys historie i Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Saml., kvart, nr.747b, s.31.
3.      Aalborg konceprskifter 1584-1627, B.37-527, nr. 8.
4.      S.V. Wiberg: Alm. dansk Præstehistorie, bd. l, 1870, s.24.
5.      Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlede af dr. jur. v.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.72.
6.      Aalborg skifteprotokol (originale breve) 1656-59, B.37-540, nr.12, fol. 57.
7.      7 Danmarks Adels Aarbog 1937, 11. s.9-10 og 42, stamtavlen over slægten Benzon.
8.      De borgerlige Rigsdagsmænd 1660, v. Barfod og la Cour, 1925, s. 248ff.
9.      9 Kr. værnfelt: Fruebyen i Aalborg herred, (s.3a) i Fra Himmerland og Kær 1971, s.27ff.
10.      Ehrencron-Mullers Forfatterlexikon, bd. 4, 1924, s.2, samt Aalborgs originale skiftebreve 1677-78, B.37-547, nr.2.
11.      Kilde 8, s.245ff.
12.      C. Klitgaard: Dr. med. Niels Jespersens Regnskabsbog 1661-68 (s. 215-16) i Fra Himmerland og Kær herred, 1912-14, s.201ff.
13.      C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems Lav (s.334, opr. fol. 108a) Fra Himmerland og Kær herred 1918-20, s.309ff
14.      Aalborg bys bog 1535-1652, D.1-327, fol.206.
15.      Kilde 1, med henvisning til gældsbogen, fol.71.
16.      C. Klitgaard: Aalborg Købmænd gennem 500 Aar, 1931, s.50-51.
17.      Kilde 1, samt P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd.l, 1931, s. 159,163 og 194, kilde 48 med henvisning til Budolfi kæmnerregnskaber 1633 og 46 og Tegnebøgerne 1635ff.
18.      D.H. Wulff: Jens Bang, Kjøbmand i Aalborg 1605-44,1885-86, s.72 og 98 med henvisning til rådstueprotokollen.
19.      Samme, s.25 og 34.
20.      Samme, s. 123.
21.      Samme, s.169-70 og 80.
22.      Kancelliets Brevbøger 1642-43, 1957, s.88.
23.      Bidrag til Aalborg Bys Historie v. D.H. Wulff (s.425-27) i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 2-3, 1891-93, s.379ff.
24.      K. Værnfelt: Ved hestemarked og søboder (s.39) i Fra Himmerland og Kær herred, 1962, s.21ff.
25.      Kilde 5, s.47, med henvisning til Jyske indlæg 1661.
26.      Aalborg skifteprotokol (originale breve) 1656-59, B.37-540, nr.16, fol.125-72, og nr. 23, fol.230-342.
27.      Kilde 6.
28.      Kr. Værnfelt: Kær herreds knaber (s.48 og 80) i Fra Himmerland og Kær herred, 1967, s.5ff, her efter note 5, l. udg. 1885, s.35.
29.      Kilde 1, samt kilde 5, s.46-48.
30.      Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1663, B.24-631, fol.47.
31.      Samme 1668-69, B.24-641, fol.344 og 343b
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		HEMMER, Christopher de (I20828)
 
25421 Fra 1620erne var Christen van Ginchel købmand i Aalborg, hvor han 1630 blev rådmand og 1643 borgmester. Han ejede og beboede Toldergaarden - også kaldet Kong Hans' Gaard på Gammeltorv.
Christen blev født ca. 1598 (1) i Aalborg, søn af Herman van Ginchel og hustru Bente Frederiksdatter.
Han - borgmester Christen van Ginchel - døde 1673 i Budolfi sogn, begr. 25. marts (uden aldersangivelse).
Han blev gift - vel senest 1626 - med Sidsel Jørgensdatter, der blev født senest 1610 - vel omkr. 1600-05 - i Aalborg, datter af Jørgens Olufsen, senere borgmester, og hustru Maren Poulsdatter Pop (2).
Hun - Sidsel Jørgensdatter, salig Christen van Ginchels - døde 1679 i Budolfi sogn, begr. 15. april (uden aldersangivelse).

Børn
Sidsel og Christen van Ginchel fik 7 børn:

1. Herman van Ginchel, født ca. 1628 (ikke i Budolfi sogn), død 1650 i Budolfi sogn, begr. i Vor Frue Kirke, under en sten, der også dækkede over hans fem små søskende (3).
2. Bente v. Ginchel, født 1629, død samme år.
3. Poul v. Ginchel, født 1630, død samme år.
4. Poul v. Ginchel, 1633-34.
5. Frederik v. Ginchel, 1634-1636.
6. Karen v. Ginchel, født 1638, døde vel som barn (?).
7. Magdalena v. Ginchel, født 1644, ane 597.

Christen van Ginchel
Kun 20 år gl blev Chresten van Ginckell, salig Herman van Genckels søn, 1. maj 1618 (Skt. Valborg dag) optaget i det ansete købmandsgilde Guds Legems Lav i fødebyen Aalborg (4). - Christen van Ginchel synes ikke at have taget borgerskab i Aalborg før 1. november 1625, hvor alle borger skaberne synes indført i byens bog(5). Men sin borgered må han have aflagt senest 1626-27. I sine unge år skal han på købmandshandel til Portugal være blevet taget til fange af algierske sørøvere, som holdt ham fangen fra 1622 til 1624, da forældrene (faderen var død) udløste ham for 500 stk. v. acnten (6). - Han kunne måske være taget til fange sammen med Aalborg-købmanden Henrik Koch, hvis kone Anne de Hemmer, se under ane 2.356, fik kgl. bevilling 9. juli 1624 (7) til at måtte indsamle penge til udløsning af sin mand frafangenskabet hos tyrkerne, der havde opsnappet ham på en rejse til Spanien.
Som en anset købmand blev Christen v. Ginch el 20. december 1630 (8) udnævnt til rådmand i byen, hvor han 24. november 1643 blev borgmester. - Ifølge P.C. Knudsens oplysninger afgik han 1660 som borgmester, for atter at blive rådmand. -  Men allerede 1651 (9) nævnes han som forrige borgmester, hvorimod han 1658 (10) igen besat embedet.
På Aalborg historiske Museum hænger et maleri af den hovedrige borgmester Christen v. Ginchel og hustru Sidsel Jørgensdatter (11). - Hans værdighed som borgmester understreges af lovbogen og straffens sværd, mens hendes dyder symboliseres med salmebogen og rosen. 

Christen van Ginchel og Sidsel Jørgensdatter.
Maleri på Aalborg historiske museum. Ane 1182 og 1183.

Christen von Ginchel og Hans Sørensen i Aalborg blev 4. marts 1631 (12) af centraladministrationen tilsagt at dømme i tvistigheder mellem direktører og participanter i Det Spanske Handelskompagni i Aarhus.
13. juni 1631(13) var rådmand Christen v. Ginchel og broderen Arent, der da vist boede udenlands, på Aalborg byting, hvor Christen fik fuldmagt til at føre broderens sag vedrørende mellemværender med Aalborg Saltkompagni; 6. juni samme år havde Jens Bang stævnet Arent v. Ginchel for dennes andel af salig Baltser Rauchs gæld til Jens Bang helt fra 1620. - Arent blev krævet for 321 sldlr. ligesom broderen Christen 8. juli 1631 blev søgt for 321 sldlr., Karsten Wirkmester for 160 og Niels Jacobsen Ovid for 160 sldlr., alt efter salig Baltser Rauchs brev på 400 rdlr. eller 600 sldlr. (Wirkmester og Ovid var gift med søstre til Arent og Christen v. Ginchel, se under ane 2.364, alle arvinger efter Rauch).
11. juli 1631 havde Christen v. Ginchel på sin broder Arents vegne tiltalt Jens Bang for 628 dlr. for salt, som Jens Bang og Jens Hals i 1623 havde fået udleveret af Baltser Rauch, der sammen med de to nævnte hørte ti1 Aalborg Saltkompagnis oprindelige 6 direktører. - 18. juli samme år nævnes, at Arent v. Ginchel efter Rauch bl.a. havde arvet en Damhave, men desuden var ejer af en fjerdepart hus i Kattesund, dele af et skib, samt en ejendom ved Østerport. Hans hovedejendom lå i Jomfru Anegade ved fjorden øster imod borgmester Hans Sørensens ejendom.
Christen v. Ginchel solgte 15. august 1631 på (sin fætter) Herman Turesens vegne et hus på vestre side af Kattesund til Jens Bang. Som rådmand nævnes han 21. december 1632 og 21. marts 1634 i sager med Jens Bang (14). - 18. juli 1634 nævnes han i en sag mellem bl.a. (svogeren) Poul Pop (Jørgensen) og Jens Bang (15). - Og 12. januar 1635 opsagde rådmand Christen v. Ginchel det lejemål, som Jens Bang havde på en bod ved stranden.

Christen v. Ginchel nævnes 28. august 1635, 4. september, 19. oktober og 16. november samme år (16) i en sag mellem sine fætre Christen, Frederik og Herman Turesønner i København og Jens Bang, der 1624 havde ladet Niels Turesen Munch, død ca. 1627, sejle til Marstrand med korn. - 3. oktober, 7. oktober og 10. oktober 1636 nævnes Christen v. Ginchel i den retssag, der efterfulgte rådmand Hybert Snitlachs overfald på Jens Bang 23. september samme år. Jens Bang stævnede 24. juli 1637 (17) bl.a. Christen van Ginchel, der ligesom han selv havde indvisning (pant) i Laust Nielsens ejendom.

6. august, 7. september, 8. september, 12. september, 25. oktober og 4.november 1639 (18) var Christen v. Ginchel som rådmand til stede ved skiftet efter Jens Bangs kone, ligesom han 15. marts 1640 underskrev skiftet. - Sidsel Jørgensdatter, Christen v. Ginchel rådmands hustru var med til at vurdere den afdødes klæder.

Som rådmand underskrev Christen v. Ginchel 12. januar 1642 (19) skødet til adelsmanden Jens Høg til Vang på et begravelsessted i Vor Frue Kirke i Aalborg.

Under Torstenson-krigen 1643-45 var Christen v. Ginchel borgmester og ejede og beboede den store Toldergaard - eller Kong Hans' Gaard - på Gammeltorv, hvor han måtte have den svenske officer Helmuth Wrangel boende 1 år 1644, mens Jylland var besat. Senest 1643 - ved Diderik Grubbes død (20) - overtog han Toldergården, der lå parallelt med Budolfi Kirke nord for denne med vest enden ud mod Gammeltorv. Gården, der tidligere havde tilhørt v. Ginchels kones morfar Poul Pop, var et stort stenhus i 3 etager med blændingsprydede gavle, 6 fag mod Gammeltorv og 14 fag lang. - I 1872 blev huset nedrevet og Den danske Provinsbanks Aalborg-afdeling ligger nu på stedet, hvor Toldergården lå fra omkr. 1520 til 1872.

I januar 1644 blev Jylland besat af den svenske general Torstensons tropper, hvoraf et regiment under oberst Helmuth Wrangels kommando 17. januar indtog Aalborghus. - Wrangel selv tog ikke ind på Slottet, men indkvarterede sig hos borgmester Christen v. Ginchel i Toldergaarden; v. Ginchel oplyste senere, at han alene havde oberst Wrangel med sine daglige tjenere og tjenestepiger, foruden stort anhang dertil, fra den dag, han kom til Aalborg, og til den stund han drog derfra igen, som var 26 uger (21).

Et sagn beretter (22), at Christen v. Ginchels spaniefarer under besættelsen 1644 ankrede op på Limfjorden uden for slottet og fordrev med sine kanoner den svenske besætning, - de i muren indskudte kugler blev senere til en erindring forgyldte og skal endnu have været at se i begyndelse af 1800-tallet.

De historiske kilder (23) oplyser, at svenskerne i sommeren 1644 trak hovedmassen af deres tropper mod syd ud af Jylland, men b1.a. Aalborghus forblev befæstet. 1 juli og august lykkedes det oberst Vogn Vognsen at fordrive svenskerne fra slottet ved hjælp af bl.a. et par små krigsskibe fra den danske flåde. - Der nævnes intet om v. Ginchels skibe, hvorimod det nævnes, at Wrangel efter besættelsen af slottet januar i foråret samme år havde lagt beslag på borgernes skibe og skuder, særlig 3 defensionsskibe (forsvarsskibe), og af sådanne havde borgmester Chresten van Ginckell en på 150 læster, bestykket med 18 kanoner og alt tilbehør dertil, foruden en jagt på 40 læster, forsynet med 9 kanoner.

Det siges, at v. Ginchels skib beskød slottet fra hans egen gård ved Lauget (24), hvilket må betyde, at Christen v. Ginchel foruden Toldergården var ejer af byens største købmandsgård nede ved fjorden mellem Jomfru Anegade, Stormgade og Lauget, altså den senere Spritgaard eller Brænderigaard, som svigersønnen Christopher de Hemmer, ane 590, senere ejede. Christens broder Arent v. Genchel ejede jo i 1631 en gård i Jomfru Anegade ved fjorden, så gården havde måske tidligere tilhørt deres far Herman van Ginchel.

Borgmester Christen von Ginckell fik 27. december 1645(25) kgl. konfirmation på at have fæstet kirketienden af Horsens i Kær herred, som svigerforældrene vel havde haft til deres død samme år; v. Ginchel havde fået fæstebrev derpå 20. august 1645 af kgl. majestæts tolder Hans Sørensen i Aalborg. - Og 23. februar 1646 (26) blev der udstedt tingsvidne om, at Johan Budtz tog sin svoger borgmester Christen van Ginchel i Aalborg udi hånd og tilskødede ham arven efter faderen, fordum borgmester Jørgen Olufsen; det drejede sig om ejendomme ifølge skiftebrev af 13. februar og skøde af 16. februar, nemlig 2/5 af hovedejendommen i Skt. Budolfi sogn ved Østerå (Jørgen Olufsens Gård - Ellen Marsvins hus, Østerå 23-25), et hus i Vor Frue sogn ved Rold Bro og et pantebrev fra salig Didrik Grubbe på 300 sldlr.

Som ejer af - i al fald dele af - Jørgens Olufsens Gård ved Østeraas vest side, var v. Ginchel interesseret i grundene langs åens østside over mod slottets fæstningsanlæg - grunde, der var meget velegnede til lagerplads, idet skibe jo sejlede op af Østerå. Efter at Erik Juel, stiftsbefalingsmand på Aalborghus, 31. december 1650 havde fået kgl. ordre til at "bortunde" pladsen mellem slottet og åen, hvor kongens kornhus tidligere havde stået, udstedte han 30. maj 1651 skøde (27) til Christen v. Ginchel, forrige borgmester, på pladsen mellem borgmester Christopher de Hemmers mod nord og Bagge Lauridsens mod syd, nemlig 44 alen langs åen - 19 alen bred mod nord og 12 alen bred mod syd; grundstykket måtte vel som de andres bebygges i to etager til kornlofter og saltboder, men uden beboelse eller anvendelse til værtshus. Dette grundstykke, nuv. Østerå 16 (28), fulgtes med Jørgens Olufsens Gård (Østerå 23-25) til omkr. 1850. v. Ginchel var en velhavende mand, der ejende mange ejendomme i Aalborg. - 19. juni 1651 (29) fik Christen von Ginchel, forrige borgmester, kgl. bevilling til at måtte opføre en barkmølle til garveribrug ved et lille vandløb, der mod nord løb ud i slotsgraven, kaldet Lilleå eller Peder Barkes å. - Møllen blev opført ved v. Ginchels ejendom på hjørnet af Nytorv og Slotsgade, omfattende Nytorv 20 og Slotsgade 17 og 19, der i 1682 tilhørte svigersønnen Christopher de Hemmer.

Før 1660 måtte borgerlige ikke eje frit jordegods på landet, hvorfor dette jævnligt skulle tilbydes adelige. Christen van Ginchel lod 28. januar 1657, læst samme dag (30), opbyde til den, der ville indløse, 2 bondegård, Torndal i Kær herred, beboet af Jens Hansen; v. Ginchel havde fået gården udlagt af salig Vogn Vognsen til Stenshede. - Samme opbudsseddel blev igen tinglæst 28. januar 1663 (31). Af et skøde af 13. februar 1660 (32) fremgår, at Christen v. Ginchel bl.a. ejede en have ved Vesterå.

v. Ginchel lånte penge ud til adelige omegnen, hvorpå de enten pantsatte eller solgte ham jordegods der for. - 4. maj 1661, læst 19. juni (33) tilskødede fru Anne Skeel, salig Mandrup Dues til Krastrup, ham en gård i Salling, kaldet Vestergaard, foruden 9 tdr. hk. af herregården Højris på Mors. Og 4.august samme år (34) fik han skøde af fru Vibeke Thott, salig Holger Rosenkrantz' til Ørup, på en stampemølle i Budolfi sogn straks sønden om Aalborg by; denne mølle, som feldberederne i Aalborg havde i brug, ejedes i 1681 og 83 af svigersønnen Christopher de Hemmer.
12. september 1662, læst 28. januar 1663 (35) udstedte kgl. Majestæts kommissær skøde til ærlig og velfornemme mand Christen v. Ginchel såvel som kvinden Karen Lauridsdatter i Aalborg på gods, der havde tilhørt "Key, som kaldtis Løche", nemlig dele af "Haffring Mølle", beboet af Rasmus Pedersen. - Den tidligere ejer var Kaj Lykke. 11. december 1662, læst 28. januar 1663 (36) transporterede eller overdrog Niels Auchsen (Aagesen?), handelsmand i København, til ærlig og velfornemme Christen v. Ginchel indvåner i Aalborg, 2 møller: Gl. Mølle i Aalborg by i sønder side (Vor Frue sogn), samt Mjels eller Kjers Mølle syd for byen (Budolfi sogn), som begge for 4.500 rdlr. var pantsat til Niels Auchsen af Frederik III. - Begge møllerne ejedes i 1681 og 83 af v. Ginchels svigersøn Christopher de Hemmer, hvis efterkommere ejede møllerne til omkr. 1720; P.C. Knudsens opfattelse af Niels Auchsen/Aagesen som svigersøn af v. Ginchel kan vist ikke passe.

I 1651 skal v. Ginchel have erhvervet sig dele af Jens Bangs stenhus, men i 1660erne var apoteker Friedenreich eneejer af gården, hvor han indrettede apotek (37). 1. januar og 20. januar 1668, begge læst 30. januar (38), udstedte Jørgen Kaas til Gudumlund 2 pantebreve på 500 og 200 rdlr. til Christen v. Ginckel med pant i gods i Gudum sogn; pantet blev udslettet 18. marts 1675. Og 22. januar 1668, ligeledes læst 30. januar, udstedte jomfruerne Anne og Birgitte Kruse, begge til Baggesvogn, et pantebrev på 1.000 rdlr. til v. Ginchel med pant i gods i Kær herred.
I disse år var v. Ginchel en af Aalborgs rigeste mænd; rigdommen var samlet på trods af krigen 1657-59, hvor Aalborg igen var besat af de svenske. - Men om v. Ginchel da var borgmester og evt. identisk med den borgmester, som borgmester de Hemmers enke hævdede fraterniserede med fjenden er uklart (39). 1668 androg Christen v. Ginchel Kongen, om han ikke - på grund af den skade, han i fjendernes tid og på søen havde lidt og for hans alderdoms skyld, der ingen synderlig næring og brug mere tilstedte - måtte være forskånet for den store "contribution" og i stedet betale 1/20 af alle skatter, der årligt blev pålagt hele Aalborg by (40). Tilbudet var måske nok generøst, men af byens taksering 1662, ses at v. Ginchels ejendomme udgjorde 1/11 af hele byens takseringssum, og at hans indtjening var 1112 af alle indbyggernes.

16. januar 1669, læst 3. februar (41), udstedte Hans Bille til Jungetgaard i Salling et pantebrev på 1.500 erkende rdlr. in specie til ærlig mand Christen von Ginchel udi Aalborg med pant i gods i Vendsyssel. - Og 3. juli 1671, læst 12. oktober (42), udstedte Jørgen Kaas til Gudumlund igen et pantebrev på 300 rdlr. til ærlig, højagtbare, højvise og velfornemme mand Christen von Ginchel, forrige borgmester og indvåner udi Aalborg, med pant i gods i Gudum og Vaarst, samt 12. januar 1672, læst 31. januar (43), endnu en obligation på 600 rdlr. med pant i gods Als sogn; begge panter blev udslettet 18. marts 1675. Ifølge et dokument af 10. juni 1672, læst 13. marts 1673 (44), havde v. Ginchel efter 4 obligationer i alt 1.413 sldlr. tilgode hos Jacob Lindenov og Christence Brahe. 10. december 1672, læst 18. december (45), udstedte Jørgen Kaas til Gudumlund et pantebrev på 300 rdlr. til Christen v. Ginchel med pant i gods i Gunderup sogn, udslettet 18. marts 1675. - Atter 7. februar 1673, læst 12. februar (46), udstedte han et pantebrev på 250 rdlr. med pant i gods i Bælum sogn, slettet 18. marts 1675.

Valdemar Skram til Todbøl udstedte 11. marts 1673, læst 26. marts (47), en panteobligation på 100 rdlr. in specie til Christen von Ginchel, indvåner i Aalborg, med pant i gods i Gersbøl i Snedsted sogn i Thy. Samtidig udstedte Henrik Juel til Lindbjerg et pantebrev på 300 erkende rdlr. in specie med pant i gods i Vendsyssel. - Ligeledes samtidig udstedte fru Christence Lindenov til Ørslevkloster en obligation på 1.400 rdlr. med pant i gods i Vendsyssel.

Midt i februar 1673 døde Christen van Ginchel, hvorefter arvingerne 14. april samme år (48) skænkede 100 rdlr. til Budolfi Kirkes reparation. -
Ved byens katedralskole fandtes et legat, indstiftet i maj 1673, med 66 rdlr. 6 mk. hvis renter tilfaldt fattige disciple. Desuden fandtes tidligere et legat, der skulle være dateret 5. april 1619 (!), hvorefter Christian [fejl for Christen] v. Ginchel havde skænket 66 rdlr. 4 mk. hvis renter tilfaldt de husarme i Aalborg.

Som enke fik ærlig, dyderige og Gudfrygtige matrone Sidsel Jørgensdatter, salig Christen v. Ginchels i Aalborg 29. marts 1679, læst 31. marts (49), udlagt gods i Nr. Kongerslev sogn og by for gæld hos salig jomfru Maren Seefeld efter salig Viffert Seefelds brev af 21. januar 1662 til v. Ginchel.

Noter (xx):
1. 15 år ved skiftedelingen efter faderen 23. november 1613, Aalborgs originale skiftebreve 1606-27, B.37-528, nr. l.
2. E. Tauber og A.H. Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg 1879-80, s. 102-03.
3. C. Klitgaard: Gravskrifter fra den gamle "Vor Frue Kirke" i Aalborg og fra dennes nedlagte Kirkegaard (s.231) efter rektor Thomas Hopps Remarques ved Vor Frue Kircke udi Aalborg, opt. 1738, i Personalhistorisk Tidsskrift, 6-6, 1915, s.223ff.
4. C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems Lav i Aalborg (s.342) i Fra Himmerland og Kær herred 1920, s.299ff med henvisning til orig. protokol, fol.119b.
5. Aalborg bys bog 1535-1652, D.1-327, fol.210-13.
6. Beretningen kendes kun fra kilde 2.
7. Kancelliets Brevbøger 1624-26, 1925, s.170.
8. Kilde 2, s.90, 102-03, 131, 1.4 og 11.5, samt P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd. 1, 1931, s.159, 763, 194 (48) og 197 (119) med henvisning til Budolfi kæmnerregnskab 1633 og tegnebogen 1635ff, samt Aarsberetninger fra Geheimearkivet 11.239.
9. D.H. Wulff: Bidrag til Aalborg Bys Historie (s. 426) i samlinger til jydsk Historie og Topografi, 2-3, 1891-93, s.379ff.
10. Skifte 16. juli 1658 efter Christopher de Hemmer i Aalborg Skifteprotokol (orig. breve) 1656-59, D.37-540, nr.16. fol.125.
11. Svend B. Olesen: Fra Povl Pop til Poul Pagh, bd. l, Aalborg-bogen 1972, s.43, samme: Om borgere og embedsmænd i fortidens Aalborg (s.l4) i Aalborg blev min by, 1973, s.9ff.
12. Kancelliets Brevbøger 1630-32, 1932, s.393.
13. D.H. Wulff: Jens Bang, Kjøbmand i Aalborg 1605-44, 1885-86, s.14 og 72-75.
14. Samme, s.75, 87 og 97.
15. Samme, s. 100 og 102.
16. Samme, s. 109-11 og 122-23.
17. Samme, s.129.
18. Samme, s. 170, 175 og 180.
19. Kancelliets Brevbøger 1642-43, 1957, s.88.
20. Svend B. Olesen: Didrik Grubbe, s.30-37, i kilde 11, samt C. Klitgaard: Aalborg Købmænd gennem 500 Aar, 1931, s.59, og Peter Riismøller: Aalborg, 1942, s.143.
21. Christen Christensen: Nogle Efter retninger om Slaget ved Nørresundby og Helm. Wrangels Indfald i Nordjylland 1644 (s.48) i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 4-1, 1911-14, s.43ff, Otto Smith: Aalborg, 1931, oplyser s.164 fejlagtigt, at v. Ginchel ejede hjørnegården ved Østerå og Stranden, berigtiget i Peter Riismøller: Et Hjørne af Aalborgs Historie, 1948, s. 41.
22. Kilde 2, henvisning til Aalborg Borgerven 1847, nr.34, samt Danske Atlas, V.172.
23. K.C. Rockstroh: Vogn Vognsøn til Stenshede, (s.158-60) i Personalhistorisk Tidsskrift, 5-7, 1904, s.137ff.
24. Note 11, Om borgere og embedsmænd, s. 11.
25. Kancelliets Brevbøger 1644-45, 1968, s.540.
26. Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet: Aalborg, tillæg, s.51 (Aalborg pergament 111) samt Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr.jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.75
27. D.H. Wulff: Bidrag til Aalborg Bys Historie (s. 426) i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 2-3, 1891-93, s.389ff.
28. Kr. Værnfelt: Ved hestemarked og søboder (s.40) i Fra Himmerland og Kær herred 1962, s.21ff.
29. Kilde 27, s.440 samt kilde 28, s.30.
30. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt), 1653-57, 1978, s. 253.
31. Samme 1663, B.24-631, fol.47.
32. Kilde 26, jyske købstadsarkiver, s.52.
33. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1661, B.24-629, fol.155.
34. Kilde 27, s.437 samt P. C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd. 2, 1932, s.27.
35. Kilde 37, fol. 47.
36. Samme, fol.46b, og note 34, Knudsen, s.26 og 104, samt kilde 27, s. 436-39.
37. Kilde 13, s .252, samt Otto Smith: Aalborg, 1931, s.112.
38. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1667-68, B.24-640, fol. 254-56.
39. Note 26, Secher, s.47, borgmesterrækkerne i 8, Knudsen, side 159, samt de ellers nævnte oplysninger om von Ginchels borgmester-tid.
40. Note 8, Knudsen, s.130-31, med henvisning til rådstuekopibog 5, 1664-73, fol.2l, samt note 11, Om borgere og embedsmænd, s.11.
41. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1668-69, B.24-641, fol. 140.
42. Samme 1671-73, B.24-642, afd. 1., fol. 111b.
43. Samme, afd.11, fol.18.
44. Samme, fol.235.
45. Samme, fol. 162b.
46. Samme, fol.196.
47. Samme, fol.221-22.
48. Repertorium over Legater og milde Stiftelser i Danmark v. Hiort Lorenzen og Salicath, bd. 5, 1899, s.16, 30 og 36.
49. Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1678-79, B.24-646, fol. 349.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		GINCHEL, Christen van (I20906)
 
25422 Fra 1713 til 30 nævnes Bertel Christensen som boende i Aalestrup i Østerbølle sogn, hvor han var fæster af en af byens tre gårde på 5 tdr. hartkorn.

Bertel Christensen blev født - vel i 1670' erne - i Østerbølle by og sogn, og døde - vel 1730-35 - i Aalestrup i Østerbølle sogn. Han levede endnu 1730, da sønnen Hans blev født og konen døde i Aalestrup, men hans død og begravelse er forgæves søgt i Østerbølle sogns kirkebog. Han døde vel 1730-35, hvor kirkebogen mangler oplysninger om døde. Han var søn af Christen Nielsen og hustru Margrethe Graversdatter; han blev sikkert opkaldt efter Bertel Sørensen Kjerulf, død 1676, sognepræst for Vester og Østerbølle menigheder fra 1669-71.

Bertel Christensen blev gift første gang senest 1713 med Elle Lauridsdatter, der 1715 nævnes som fadder hos Christen Jensen Smed i Aalestrup. Men hendes død nævnes ikke i kirkebogen.

Bertel Christensen blev gift anden gang senest 1717 - antagelig i Fjelsø, hvor kirkebogen ikke går så langt tilbage - med Kirsten Jensdatter, født ca. 1695 i Ettrup i Fjelsø sogn, død 1730, begr. 19. april, 35 år gl. Hun var af delvis ukendt herkomst. - Hun var søster eller rettere halvsøster til Anne Byrialsdatter, gift senest 1717 med Morten Jensen i Ettrup i Fjelsø sogn, der i 1717 og måske også 1725 nævnes som fadder hos Kirsten og Bertel Christensen. En bror til Anne var vel Niels Byrialsen i Ettrup, ca. 1675-1759, der i 1717 blev gift med Bertels søster Johanne Christensdatter.

Børn
Bertel Christensen havde mindst 8 børn: 1 af første og 7 af andet ægteskab:
1. Margrethe Bertelsdatter, født 1713 i Aalestrup. Hun var måske identisk med Christen Jensens kone af samme navn, der døde 1775 i Østerbølle by og sogn, 65 år gl.
2. Elle Bertelsdatter, født 1717.
3. Christen Bertelsen, født 1719, ane 72.
4. Birgitte Bertelsdatter, født 1721.
5. Else Bertelsdatter, 1723-1803. Gift første gang 1760-61 - uvist hvor - med enkemand Jens Jensen (Dalsgaard), ca. 1717-1776, søn af Jens Vognsen og hustru Bendit Christensdatter i Dalsgaard i Bystrup, Gedsted sogn. - Jens Jensen, hvis første kone Anne Marie Sørensdatter døde 1760 i Dalsgaard, 52 år gl., drev fødehjemmet Dalsgaard til efter 1762 som fæstegård under Gunderupgaard, hvorpå han flyttede til gården Ø. Elkjær i Alstrup sogn. Gift anden gang 1776 i Alstrup med Peder Sørensen, født ca. 1743, død efter 1803, overtog gården Ø. Elkjær.
6. Niels Bertelsen, født 1725.
7. Peder Bertelsen, 1727 - 1750.
8. Hans Bertelsen, født 1730.
9. Måske tillige: Anne Bertelsdatter, der nævnes 1762 som fadder hos Else Bertelsdatter.

Bertel Christensen
Han, der nævnes fra 1713 i Aalestrup, overtog vel fæstet af den gård, som hans bror Niels Christensen havde haft fra senest 1695, indtil han 1711-13 flyttede til Spanggaard i Tostrup sogn.

Aalestrup bestod dengang af tre lige store gårde på 5 tdr. 5 skpr. 1 alb. hartkorn samt et jordløst hus. - Bertel Christensen nævnes 1724 som fæster af den ene af disse tre gårde, der alle ejedes af justitsråd Møinichen. -

Ejeren, oversekretær Christian Møinichen i København, erhvervede sig 1726-27 herregården Restrup i Hvam sogn, hvorunder gårdene i Aalestrup derpå blev lagt. - Bertel Christensen nævnes som fæster af den ene af gårdene, da Møinichen efter købekontrakt af 10. marts 1728 solgte Restrup med bøndergods ved skøde af 30. maj 1729, læst 16. juni, til Iver Jørgensen Abel.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen-familien fra Østerbølle sogn, 1982. 		CHRISTENSEN, Bertel (I19596)
 
25423 Fra 1723-1730 i Korsøgaard. BUSCH, Cecilie Frederiksdatter (I19595)
 
25424 Fra Aalborg Amsttidende oktober 1974:

Gårdejer Randrup Lassen, Wintersholm, Sjøstrup ved Aars.

- Skulle jeg vælge erhverv i dag, er jeg ikke sikker på, at det blev landbrug, siger gårdejer Randrup Lassen, Wintersholm i Sjøskup, Aars. Tirsdag fylder han 60 år. De unge landmænd i dag
er meget dygtige, de er ikke bange foi at sætte noget ind for sågen. De er meget bedre skolet end da jeg startede som landmand. Jeg synes, landbruget altid har været holdt nede. Når der endelig har været et lyspunkt er sket et eller andet, så vi med det samme blivår holdt nede.
Sorn medlem af Venstres bestyrelse i Aars gennem 12 år, hvoraf de otte som formand, har jeg været med til at skifte folketingskandidat. Vi er også gået over til politisk opstilling til byrådet.
- Det er en stor skuffelse for mig, at socialdemokraterne ikke kom med i forliget.
Jeg har den opfattelse, at de to partier som hovedsagelig repræsenterer de produktive erhverv burde finde sammen, mener Randrup Lassen. Jeg synes virkelig, Venstre-regeringen har gjort det godt, og ydet en bemærkelsesværdig indsats for at få så bredt et forlig som muligt.
- Jeg mener dansk landbrug ville være dårligere stillet uden medlemskab af Fællesmarkedet. Men det har også skuffet på det økonomiske område. Jeg havde ventet at priserne på landbrugsprodukterne ville stå i et rimeligt forhold til de kolossale omkostningsstigninger.
Det er særligt priserne på grisene, det har været galt med det sidste års tid.
Gødning er steget voldsomt. Det forlyder, at flydende ammoniak vil stige 100 procent i forhold til i fjor.
Da jeg startede ved landbruget var det en selvfølge at en gårdmandssøn skulle være landmand.
"Wintersholm< har vi drevet i 14 år, fortæller Randrup Lassen. Tidligere var her på gården fodermester og to karle. Nu har vi Niels Juul Andersen fra Sjøstrup som fodermester, og får en del af markarbejdet udført af maskinstation. Tidligere har vi haft "Vestergaard" i Haubro i 17 år, og "Jørgensminde" i Vognsild var forpagtet i tre år, slutter Randrup Lassen.
Han er gårdmandssøn fra Falde ved Overlade. Foruden tillidshvervet i venstrevælgerforeningen har han i mange. år været formand for planteavlsudvalget i Aars Landboforening og for samvirksomheden i Himmerland, formand for Sjøstrup Transformatorforening og medlem af repræsentantskabet i Aars
Andels Slagteri.
Kai. 		LASSEN, Randrup (I2517)
 
25425 Fra Aalborg S. den 29. juni 1975.

Tillidsposter i massevis men - Arden sogneråd slap han for.

- Som kontrolassistent så jeg adskillige søde bondepiger, der sad og malkede, mens jeg kontrollerede mælken. Jeg var så heldig, at hende jeg syntes bedst om, hun ville gifte sig med mig, fortæller forhenværende branddirektør Johannes Lyngsø, Gammel Skolevej 1, Aars.

Jeg er født på Reevhalegaard ved Aars. Den gik på fremmede hænder, da mine forældre flyttede til Aars. Vi var ni søskende og jeg var den eneste, som blev landmand.
Efter giftermålet med Agnethe overtog vi en mindre gård i Halvrebene i nærheden af Helberskov. I 1928
købte vi gård i Arden, som vi drev til 1957, da jeg blev direktør for løsørebrandkassen Vesthimmerland, som på det tidspunkt havde til huse på Gammel Skolevej 1.
Mit første tillidshverv i brandkassen var revisorsuppleanl det blev senere til revisor. Et job min far havde i mange år.

Første gang jeg kom til revision sagde direktør J. Færch til mig: - Nu kan du sætte dig på den stol der, den har din får Prugt i 45 år. Jeg kom så i bestyrelsen og valgt til brandkassens formand. Da Jens Færch døde overtog jeg hans plads som branddirektør.
Jeg har altid følt mine medmenneskers tillid. Jeg husker en gång i Arden; da jeg kom ind fra dagens dont og laeste avisen. Der stod, at jeg var nyvalgt til bestyrelsen for Hobro Landboforening. Jeg var slet ikke medlem på det tidspunkt, men dagen efter kom der et medlemskort med posten. På et senere senere tidspunh valgtes jeg til mæstformand i samme forening.

- Ved et tilfælde blev jeg også valgt i bestyrelsen for Dansk Andels Cementfabrik. Jeg blev også valgt som repræsentant i Brugsforeningen i Aalborg amt og senere i FDBs bestyrelse. Det var mens Nyboe Andersen var formand.

Som formand for Arden mejeri, kom jeg engang i mindretal med mine ideer. Jeg kom med forslag om køb af ny maskiner, blandt andet en smørkerne. Da jeg kom hjem var jeg nok lidt kort for hovedet, og jeg sagde til min kone: - Det er de gamle hønisser, som forkastede forslaget.
Disse ord har jeg hørt fra hende mange gange senere, efter jeg er blevet ældre.

- Pas nu på du ikke selv bliver eh gammel hønisse, har hun ofte sagt. Det har støttet mig, når jeg selv har ønsket at udtræde af bestyrelser på grund af alder.
Jeg stillede selv forslag om aldersgrænse på 70 år til sparekassens tilsynsråd, selv om jeg var første formand, det gik ud over.

En snes år var jeg direktør for Arden Sparekasse, det medførte, at jeg kom i amtbestyrelsen og hovedbestyrelsen for Danmarks Sparekasser. Kort efter vi var flyttet til Aars blev jeg valgt til for-
månd for Sparekassen Himmerland i Aars.
Jeg var også på trappen til at komme i kommunalbestyrelsen i Arden flere gange, men det
interesseret mig. Derfor lod jeg mig opstille på lister, det formindskede faren for, at komme i rådet,
ganske betydeligt.

- Min største interesse har altid veeret landbrug. Jeg , havde da også den stone tilfredsstillelse, at jeg flere gange var dommer ved dyrskuer og.ungskuet for det sortbrogede danske malkekvæg.

Mit første tillidshverv, i Arden fik jeg fgr vi var flyttet dertil. Jeg var valgt til snefoged og der lå brev i
gangen, om sagen, da vi flyttede ind i gården.

Jeg tog megen del i foreningslivet i Arden og var medstifter af Jagtforeiringen.
Ved sammenslutning af løsøre og bygningsbrandforsikringen i Aars, fortsatte jeg som direktør, indtil for ti år siden. Jeg har da stadig et lille job på forsikringskontoret. Det er så rart at vide der stadig er brug for en, selv om man nærmer sig 80 år, slutter Johannes Lyngsø.
Han bliver 80 i morgen.

Tekst under foto:
Johannes Lyngsø med fru Agnethe, som han fandt, da han
var ung kontrolagsistent. De står i deres smukke have på
Gammel Skolevej i Aars. 		LYNGSØ, Johannes Jensen (I15027)
 
25426 Fra Bjørn A. Skinnerup:

Niels Christensen Skinnerup, født 0 ___ 1695 i Skinderup, Ulbjerg Sogn, (søn af Christen Nielsen Skinnerup og Karen Laursdatter) død 0 ___ 1782 i Vester Tostrup sogn, Viborg amt, begravet 10. nov 1782 på Tostrup Kirkegaard.

Niels Christensen Skinderup var fæster i Skinderup i Ulbjerg sogn af en gård på godt 3 tdr. hartkorn under Lynderupgaard. Niels blev kaldt Skinnerup og var født 1695 i Skinderup . Han døde 1782 i Tostrup sogn hos sin datter Maren Roum.
Niels Christensen var gift første gang med Birgitte Nielsdatter, der var af ukendt herkomst. Hun døde 21. september 1757 i Skinderup, fremgår det af register til en skifteprotokol som ikke længere eksisterer.

Efter Birgittes død giftede Niels Christensen sig med Maren Andersdatter, der døde 1779 og blev begravet 21. oktober i Ulbjerg, 61 år gammel.
Niels nævnes bl.a. i et skøde af 18. marts 1739 fra afg. borgmester Hans Knudsen Rafns stervbo til magister Daniel Friedenreich, sognepræst for Gøttrup-Kettrup. Blandt det tilskødede bøndergods var Niels Christensens gård i Skinderup by , der stod for hartkorn 3 tdr. 6 skpr. 1 alb.

I jordebogen 26. januar 1759 nævnes han som fæster af en af de tre gårde i Skinderup, der alle stod for hartkorn 3. t dr. 6 skpr. 0 fjk. 1 alb., og ligeledes 1761, da de to andre fæstere var Morten Christensen og Christen Thomasen. I 1 783 var Niels Christensens gård nedlagt og der var nu 2 gårde, begge på 5 tdr. 2 skpr. 1 fjk. 2½ alb., beboet af henholdsvis Iver Mortensen og Jens Christensen (Skinnerup).

(1) Trolovet 28 okt 1725 i Foulum, (Dom 22. post Trinit trolovede Niels Christensen af Schinderup med Birgitte Nielsdatter af -lind, som var hos hendis søster i Annexgaard i Dollerup.), gift 27 dec 1725 i Foulum Kirke, Birgitte Nielsdatter, født OMK 1700 nær Foulum, død 21 sep 1757 i Skinderup, Ulbjerg Sogn, begravet i Ulbjerg Kirkegaard.Birgitte: Hun er gudmor for Morten Højriis, søn Christen i Østerbølle kirke i januar 1738.

Hun kommer fra området omkring Foulm og har ved forlovelsen en søster i Anneksgaarden i Dollerup. De bliver viet i Foulum, men selve bryllupet holdes i Skinderup, ifølge kirkebogen for Foulum, hvor de blev gift 27 december 1725, så de har givet fejret bryllup og nytår i Skinderup. (2) Trolovet 2 apr 1758, gift 26 jul 1758 i Østerbølle Kirke, (Dend 26 July Niels Christensen af Skinderup og Maren Andersdatter af Østerbølle og troloved dend 2'den April.), Maren Andersdatter, født 0 ___ 1718 i ? Østerbølle / Lynderup ?, død 0 ___ 1779 i Skinderup, Ulbjerg Sogn, begravet 29 okt 1779 på Ulbjerg Kirkegaard. Maren: Præsten skrev: Niels Christensens kone i Skinderup blev begraven 1779, 29.
oktober. 61 år gammel.
Hun optræder 16. Juli 1769 i Lynderup kirkebog som gudmor , under betegnelsen, " Niels Christensen kone i Skinnerup" . Barnet kom til at hedde Birgitte Marie Jensdatter. Faderen Jens Kiær.
Barn af Birgitte Nielsdatter:
+      2      i.      Maren Nielsdatter født 0 ___ 1724.
+      3      ii.      Karen Nielsdatter født OMK 1728.
4      iii.      Anna Nielsdatter, født OMK ___ 1730 i Skinderup, Ulbjerg Sogn, død i Østerbølle.

Hun optræder som fadder hos søsteren i Tostrup flere gange og benævnes da som "søster" eller "Niels Skindrups datter af Schindrup".

I 1759 er hun fadder hos Niels Møller i Østerbølle. Der står: Dom 3. Advent Niels Møllers Søn af Ø:Bølle kaldet Niels , frembaaren af Christen Møllers Enke + Anne Skinnerup. Test: Jens Skinnerup, Peder Huus, Thomas Andersen.
I 1766 står hun fadder i Østerbølle hos Anders Nielsen da denne får datteren Karen døbt kort før årsskiftet. 		SKINNERUP, Niels Christensen (I4174)
 
25427 Fra ca. 1550 til efter 1566 boede Jep Mogensen i Simested by og sogn ved Aalestrup, hvorpå han flyttede til Oudrup by og sogn mellem Nibe og Løgstør.

Jep Mogensen var født senest 1530 i Skinderup i Ulbjerg sogn, søn af Mogens Pedersen og hustru Kirsten Christensdatter779.

Han - Jep Mogensen - døde 1573 i Oudrup by og sogn udi en pestilens780.

Han blev gift 1.gang omkring 1550 med Karine Nielsdatter, født senest 1535 i Guldager i Simested sogn, død 1566 - efter langvarig sygdom - i Simested by og sogn, datter af Niels Vognsen og hustru Maren Mortensdatter781.

Derpå blev Jep Mogensen gift 2.og 3. gang, mens han boede i Oudrup. Men sønnen Niels Jacobsen kendte ikke navnene på sine stedmødre, lige så lidt som han kendte sine yngre halvsøskendes navne; disse sidste døde dog vist alle. (Ja mon ikke).

Børn
Jep Mogensen havde i sit første ægteskab med Karine Nielsdatter782 fire børn, som sønnen kalder Jacobsdatter eller Jacobsen, idet navnene Jacob og Jep var det samme:

1.      Maren Jacobsdatter, døde førend hun blev år gl.
2.      Niels Jacobsen, født 1556, ane 2.354; om sig selv skrev han: Han er alene kommen til sin naturlige alder og udi ægteskabsstat efter Guds evige forsyn og nåde.
3.      Kirsten Jacobsdatter, døde udi sin ungdom.
4.      Mogens Jacobsen; han døde udi ungdoms opvækst udi en pestilens udi Randers, da han gik her til skole, og ligger begravet på Skt. Mortens kirkegård.

Jep Mogensen
Kenskabet til ham og hans hustru stammer udelukkende fra sønnen borgmester Niels Jacobsens stambog, hvori han 1609-16 nedskrev den ældste konsangvinitetstavle - kombineret ane- og efterslægtstavle - på dansk grund.

Om sin slægt siger han, at hans herkomst var af gode, ærlige selvegne (selvejere) bønderfolk, både på fædrene og mødrene, som i de dage kaldtes fri bønder.

Slægten mistede sit gods i Klements-fejden i 1530'erne, hvorom han siger:
Tranen eller Skipper Klement fløj hen med landgilden udi begge hans oldefædre (bedstefædre) deres tid, som mistede den tid meget bøndergods af den årsag, at de ikke ville købe det igen af (den kgl. lensmand) Peder Ebbesen på "Rigens vegne", som noksom var dem tilbuden for guld og penge, hvilket gods var beliggendes i Simested, Guldager, Rold, Lindum, Vesterskov, Gerlev, Helsted ved Randers og andet steds.

Som nævnt boede Jep Mogensen i Simested by og sogn i Rinds herred fra giftermålet omkring 1550 til efter sin første kones død 1566, hvorpå han flyttede mod nord til Oudrup by og sogn i Slet herred.

At Jep Mogensen ikke har været helt uformuende ses af, at han i 1566 satte sønnen Niels i latinskole i Aalborg og købte hans kost hos en dannemand ved navn Rasmus Skomager, hos hvem sønnen var i 4 år, ligesom den anden søn Mogens kom i skole i Randers.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.

Noter:
779)  Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.13.
780) Samme, s. 12.
781) Samme, s. 11og 14.
782) Samme, s. 15. 		MOGENSEN, Jep (I20984)
 
25428 Fra Dal. Bolette (I13960)
 
25429 Fra dette ægteskab kendes datteren Johanne Christensdatter, født 1627, død 1677.
Hun overtog hjemmet Store Calsensgaard i Jetsmark efter forældrene, var gift 2 gange:
l. gang med
Berthel Mortensen og havde med ham sønnen Christne Berthelsen.
2. gang med
Erik Sørensen.

Om hendes søn Christen Berthelsen oplyser Kjær herreds tingbog:

"Den 18/12 1665 maatte Søren (Simonsen, se nr. 498 på tavlen) paatage sig Værgemaal for sin Halvsøster Johannes søn, den umyndige Christen Berthelsen, hvis ældste Morbroder og Værge, Peder Simonsen i Sigsgaard var afgaaet ved Døden".

Hvetbo herreds tingbog oplyser:
"Den 12/3 .1646 gav Søffren Simonsen (se nr. 498 på tavlen) Christen Nielsen (stedfaderen) fuldt og fast afkald for Arff efter hans fader Simon Pallisen Och efter hans Sister Birgit Simonsdatter, och han takket ham for god Betaling och for tvende Arvelodder".
Kilde: Slægtsbog for Martin Jensen Smed, 1813-1957. Holger Jensen 1969. 		CHRISTENSDATTER, Johanne (I33546)
 
25430 Fra DK-Gravsten:

Johannes Mogensen
Alder: 58 år, 6 mdr, 18 dage      16.05.1928
04.11.1986
gunder_077b

Kristen Mogensen
Alder: 78 år, 11 mdr, 10 dage      13.05.1898
23.04.1976
gunder_077c

Søren Mogensen
Alder: 47 år, 2 mdr, 5 dage      14.02.1943
19.04.1990
gunder_077a

Valborg Mogensen
Alder: 71 år, 2 mdr, 14 dage      29.11.1903
13.01.1974
gunder_077c

https://www.dk-gravsten.dk/kirkeg/kg_pic.php 		MOGENSEN, Kristen (I2837)
 
25431 Fra Dorthe Christensdatter er en lille øresølvske (med navn) gået i arv i slægten til en som hed Dorthe eller Dorthea. Min moder havde den i mange år; men et par år før hun døde fik min yngste søster, som hedder Dorthea den. Jeg lavede lidt  vrøvl over, at et gamle minde om slægten skulle til Sverrige. (Min søster bor i Gøtteborg); men min moder holdt, at når hun hed Dorthe skulle hun have den; sådan havde det været altid. JFP (398)

Jens Frederik Pedersen 1957 		CHRISTENSDATTER, Dorthe (I5773)
 
25432 Fra før 1500 var Oluf Olufsen borger i Horsens, hvor han blev rådmand.

Oluf Olufsen var født senest 1475 i Horsens, søn af borgmester Oluf Nielsen, død 1488, og hustru Bege Henriksdatter, død 1498; Oluf Olufsens søskende, forældre og bedsteforældre kendes kun fra litteraten Jens Worms stamtavle fra 1767 efter Ole Worms optegnelser fra 1611(1).

Den nævnte borgmester Oluf Nielsen skal have været søn af en Niels Tøgsen (Tyge- eller Tøgersen) i Ustrup (i Ut sogn) i Bjerre herred, lige uden for Horsens, mens Bege var datter af en pommerskfødt Henrik Skrædder i Horsens og hustru Bege Nielsdatter, født i Kiel.

Oluf Olufsen skal have haft brødrene Thyge Olufsen, præst i Hatting og Ølsted (før Reformationen) og Mads Olufsen, der døde som 24-årig købmandskarl.
Ifølge Fabricius' udtog af Worms stamtavle(2) havde borgmester Oluf Nielsen desuden en datter (en søster?) Kirsten Olufsdatter (Nielsdatter), der var gift med rådmand Peder Pors, og havde to døtre og en søn.

Oluf Olufsen døde - ifølge Worm - 13. maj 1511, men det kan vist ikke passe, idet han i 1520, 27 og 24 udførte stude(3), hvis da ikke enken fortsatte med firmanavnet uændret.
Han blev gift før 1500 med Inger Madsdatter, der ifølge Worm, døde 3. januar 1567. - Efter Fabricius' udtog af Worms tavler var hun søster til Anne Madsdatter, gift med rådmand Las Basse Horsens(4).

Børn
Inger og Oluf Olufsen fik 9 eller 10 børn:

1. Oluf Olufsen, født før 1500, død 1581, bosat i Horsens. Gift 1. gang med Anne Nielsdatter, datter af Niels Jensen i Vejle, vel den kendte borgmester Niels Jensen eller Jonsen, død 1528(5). Gift 2. gang med Karen Pind, datter af Christen Pind i Århus. En søn af andet-ægteskab var Oluf Olufsen (Ole Olsen), født senest 1525, død 1565 eller 66 (6), magister, rektor ved Århus Katedralskole, sognepræst ved Vor Frue Kirke i Århus fra 1557. Hans søn med Ture eller Tuve Nielsdatter fra Århus var Niels Olufsen, rektor ved latinskolen i Horsens.
2. Niels Olufsen, født før 1500, død 1546, fra senest 1541 (7) byfoged i Horsens.
3. Tyge Olufsen, død som 7-årig.
4. Mads Olufsen, død som 5-årig.
5. Jørgen Olufsen, født senest 1500, ane 9.466.
6. Anne Olufsdatter, død som 12-årig.
7. Kirsten Olufsdatter, død som 5-årig.
8. Bege Olufsdatter, død som 7-årig.
9. Kirsten Olufsdatter, død 8-årig.
10. Anne Olufsdatter, født omkr. 1525 eller snarest før, død efter 1579 (8). Gift senest 1550 med Christopher Skaaning, Skonning eller Schonning, død 1578 i Hamborg, borgmester i Horsens fra senest 1563(9).
Deres datter var Mette Pors(10), født senest omkrin g 1550, død 1575, gift senest 1570 med Søren Clementsen i Vejle, ca. 1541-76, søn af Clement Sørensen, borgmester i Vejle, og hustru Lene Christiernsdatter. Christopher Skaanings datter Inger blev gift med Adser Sørensen, død 1580, borgmester i Horsens fra 1578.

Oluf Olufsen i Horsens
Han nævnes 1509 som eksportør af kvæg, ligesom han - rådmand Oluf Olufsen - sammen med borgmester Ingel Esbernsen i 1511 fik kgl. bevilling på at måtte udføre 600 øksen, men disse skulle føres vesten om, for ikke at komme lybeckerne eller andre af Rigets tjender tilgode(11). - I 1520, 21 og 24 udførte Oluf Olufsen i Horsens ligeledes kreaturer, hvis det da ikke var enken under hans navn.

Noter:
1. J.G. Burman Beckers afskrift fra 1851 af Jens Worms tavle fra 1567, der i 1800-ta11et tilhørte Horsens-historikeren pastor J.O. Fabricius, som i sin bog om Horsens citerer Worm for mere, end der findes på Burman Beckers tavle i Landsarkivets håndskriftssamling, H.1(1)-8.
2. O. Fabricius: Horsens Kjøbstads Beskrivelse og Historie, 1879, s. 190, 96 og 221-22.
3. Poul Enemark: Studier i toldregnskabsmateriale af 16. begyndelsen århundrede, bd. 2, 1971, s.176.
4. Note 2, s.221 (og 190).
5. Evald Tang Kristensen: Borgmestre fra 1423 til 1682, s.141 42, i Vejle Bys Historie v. C.V. Petersen, 1927.
6. S. V. Wiberg: Alm. dansk Præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 48.
7. Herredagsdom fra januar 1542 i Det kgl. Rettertings domme og Rigens forfølgninger fra Christian III's tid v. Troels Dahlerup, bd. 2, 1969, s. 260-62.
8. Nævnes ikke i kilde 1, men i kilde 2, s.190-92, med henvisning til Worms tavler.
9. Meine Vorfahren und ihre Verwandschaften v. dr. med. A. Halling, bd.1, 1905, s.94-101, samt Peder Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613, v. Bue Kaae, 1976, s.727.
10. Samme, Halling, s. 291-93, Hegelund, s.102 og 111 samt note 5, s. 143, med henvisning til Danske Atlas, hvor hendes gravsten nævner navnet Pors.
11. Kilde 2. s. 189-90, samt kilde 3 med henvisning til Danske Magazin, 4-2, s.286.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		OLUFSEN, Oluf (I21073)
 
25433 Fra før 1585 var Herman van Ginckel købmand i Aalborg, hvor han senere blev rådmand.
Herman van Ginckel eller Ginchel, der var født senest 1560, stammede fra Holland, hvor han endnu ved sin død ejede jordegods (1).

Han døde 1605 - måske først i 1606, da skifter påbegyndtes 21. juli 1606. - Han blev begravet i Vor Frue kirke i en familiebegravelse, hvor også hans kones bedsteforældre Christen Mikkelsen og Maren Turis var begravet (2).

Herman van Ginckel blev gift omkr. 1580, idet en søn var sin egen værge 1606, med Bente Frederiksdatter.

Hun var født senest 1560 i Aalborg, datter af Frederik Christensen, senere borgmester, og hustru Anne Munk.
Bente Frederiksdatter skal - ifølge gravmindet - være død 1628, men Budolfi kirkebog indeholder ingen oplysninger om døde og begravede under Kejserkrigen 1627-29.

Senest 1614 blev Bente gift 2. gang med Baltzar (Baltzer) Rauch eller Ruck (3). - Baldtzer Rauch nævnes 1626 som formynder for steddatteren Maren Hermansdatters søn Frederik (4). Men han døde før 1631, da Jens Bang krævede Christen og Arent van Ginchel og svogrene Karsten Verchmester og Niels Jacobsen Ovid for gæld fra Baltzer Rauchs tid (5).

Børn
Bente og Herman van Ginckel fik 7 levedygtige børn:

1.      Dirick van Ginckel, født senest 1581, sin egen værge 1606, optaget i Guds Legems Lav 1606 (6), men død senest 1613, sikkert ugift.
2.      Niels van Ginckel, født senest 1588, død efter 1618, sin egen værge 1613, optaget 1615 i Guds legems Lav (7), var endnu 1618 borger i Aalborg (8). - Mon ikke han døde før 1631 (?).
3.      Marine van Ginckel (Maren Hermansdatter), født senest 1590, død efter 1642 (9). Gift 1. gang 1606-08 med Poul Knudsen, død 1626 (10), søn af rådmand Knud Poulsen og hustru Dorthe Jørgensdatter. Gift 2. gang 1626 med Niels Jacobsen Ovid, død 1640. Gift 3. gang 1642 med Simon Rasmussen fra Kongelv.
4.      Christen van Ginckel/Ginchel, født ca. 1598, ane 1.182.
5.      Johanne (fejlagtigt kaldet Karen) van Ginckel, født senest 1600, død 1636 (11). Gift 1613-18 med Karsten Verchmester (Werkmester), født senest 1590, død 1658; han tjente Poul Pop, da han tog borgerskab i Aalborg 1609 (12).
6.      Herman van Ginckel, ca. 1602-1627 (13). Han kom 1619 fra Aalborg Katedralskole til universitetet i Rostock og 1621 til Københavns Universitet, senere ansat ved latinskolen i Vejle. I 1626 blev han magister og udnævnt til rektor ved latinskolen i Vordingborg, men død samme år i Vejle, begravet i familiegravstedet i Vor Frue Kirke i Aalborg.
7.      Arent van Ginckel, født ca. 1605, død efter 1635. Han opholdt sig 1631 udenlands (14) - vel i Hamburg, hvor han boede 1635.

Herman van Ginckel
Han, der var født senest 1560, var fra Holland, hvor han ejede gods ved sin død. - I skiftet 1613 hedder det: Hvad det gods i Holland er anbelangendes, som moderen og børnene haver til skifte, haver hun efterladt hendes børn hendes anpart derudi at må lade annamme og beholde, og hver broder og søster derudi at være lige rige.

Peder Dyrskjøt siger da også i et brev af 2. juni 1702 til biskop Jens Bircherod i Aalborg (15), at slægterne de Hemmer og van Ginckel begge var af nederlandsk ypperlig stamme. - Fra Dyrskjøt stammer ligeledes et udsagn om, at slægten under krigen mellem England og Holland blev adlet (16). Dette sidste må sigte til officeren Godard van Reede, heer van Ginkel, 1644-1703 (17). Han fulgte 1688 Vilhelm af Oranje til England og blev 1691 chef for hærstyrkerne i Irland, hvor han tog Athlone med storm og hvor kapitulationen til ham ved Limerick samme år fuldbyrdede erobringen af Irland.

Som tak for indsatsen udnævntes han til Jarl af Athlone og Baron af Aghrim; titlen Earl of Athlone forsvandt ved den niende jarls død uden arvinger 1844. Denne engelske jarl var født i Amerongen i provinsen Utrecht og må have været beslægtet med diplomaten Godaert Adrian van Rheede tot Amerungen, Ginckel en Eelst, Ridder af den danske Elefantorden, der 1671 fik dansk adelspatent som Baron Amerongen (18).

Efter dette at dømme var - eller er - Ginckel et gods i provinsen Utrecht. - Angående de meget vanskelige år i Nederlandene i 1560'erne og -70'erne, hvor slægten van Ginckel i Aalborg forlod hjemstavnen, se under Henrik de Hemmer, ane 2.356/2.360.
Herman van Ginckell blev 24. maj 1582 (Kristi Himmelfartsdag) optaget Guds Legems Lav (19) i Aalborg, hvor han - Herman van Genckell 15. marts 1585 (20) blev borger mod at betale 20 dlr., mens andre nøjedes med 24 mark.

1580'erne havde Herman van Ginckel og andre borgere i Aalborg fællesskab sendt en ladning malt til Emden i Ostfriesland ved Ems' munding, men skibet blev taget af en kaper eller sørøver fra Dunkerque i Frankrig; de Aalborg-borgere havde forgæves søgt prinsen af Parma for at få deres gods tilbage.

Men da der i 1587 kom et skib fra Dunkerque til Aalborg, ansøgte Christen Knudsen, Dirick Brinck, Herman van Gingell og Biritte Diricks og deres medredere kongen om at måtte beslaglægge dette skib. - 14. april 1587 (21) sendte kongen ordre til lensmanden på Aalborghus, at da venlige og gode midler ikke havde hjulpet, skulle han beslaglægge skibet.

Både dette brev og kreditorer i Lübeck, Amsterdam og Køln, der nævnes i skiftet 1606, vidner om Herman van Ginckels udstrakte handel.

Flere af hans medarbejdere blev optaget i Guds Legems Lav, således 1594 Herman Wacker og Jørgen Turisen, der begge tjente Herman van Gynckell, og i 1608 Mads Andersen, der havde tjent salig Herman van Genckel (22); sidstnævnte blev borger 1607 (23).

Da Guds Legems Lavs gildehus i 1601 stod under bygning, hvortil man på een gang tog på regning hos slotsskriver Anders Jensen 16.800 mursten m.m. og dermed kom i stor gæld, krympede den ene af gildebrødrene efter den anden sig for at være skaffer og købte sig fri. - Således blev Herman van Ginckel 18. juni 1601 (24) forskånet for at overtage skafferdommet, imod at løse sig med 3 tdr. tysk øl til gildet. Herman van Ginckel blev rådmand i Aalborg, vist i 1604 (25), men døde altså snart efter.
21. juli 1606 påbegyndtes skiftet efter Herman van Ginckel mellem enken Bente Frederiksdatter og parrrets 7 børn: Dirick van Ginckel, der var sin egen værge efter loven, Niels, Christen, Herman, Arent, Marine og Johan (Johanne), hvis formynder var deres morfar ærlig og velagt mand Frederik Christensen, borgmester i Aalborg.

Skiftet vidner om van Ginckels handel - bl.a. havde han købt byg af Peder Munk til Estvad gaard, ligesom han skyldte penge til andre adelsfolk, samt købmænd i Lübeck, Amsterdam og Køln. - Men han havde også penge til gode hos omegnens adelige.
Han opkøbte landets produkter - smør og korn - og handlede med allehånde varer; lageret bestod at stoffer i mange alen, papir, 13 skibskompas, salt, korn, slibesten og møllesten, franske glas og vin for hele 851 dlr., samt bygningstømmer m. v.

Han var velhavende og ejer af en hel del guld, rede penge og sølv, hvoraf børnenes andel bestod af mere end 184 lod. - Salig Hermans sølvdaggert nævnes.

Boet var ejer af gods i Halland - i det nuv. Sverige - men da Bente Frederiksdatters andel af sin mors arvegods ikke var endeligt skiftet, forblev dette gods uskiftet.

Herman van Ginckel ejede en gård ved Færgebroen ved Limfjorden, som han selv beboede, og som vurderedes til 3.500 dlr.; til forretningen hørte 2 lagerkældre i Jomfru Anegade , 2 boder i Nibe samt skibe og både til et beløb af 384 dlr. - Desuden havde han selv bygget en gård i Jomfru Anegade til værdi 2.000 dlr., som blev overdraget svigersønnen Poul Knudsen, og han ejede desuden en stor kålgård og et hus ved Østerport.

Van Ginckel efterlod sig faste ejendomme til 6.140 dlr., 521 lod sølv til 170 dlr. samt 231 lod guld, linklæder til 135 dlr., gangklæder til 140 dlr., sengeklæder, dyner og omhæng til 315 dlr., tin, messing og kobber til 168 dlr., købmandsvarer til 1681 dlr., korn til 535 dlr., salt, lægter m.v. til 410 dlr., slibe- og møllesten til 361 dlr., udestående fordringer til 1.113 dlr. -Aktiverne beløb sig til godt 12.600 dlr., foruden guld og sølv , medens gælden var på godt 1 .400 dlr.; beholdningen var altså over 12.000 dlr., en formue , som på den tid var meget betydelig.
23. november 1613 afholdtes endnu en deling af boet mellem enken Bente Frederiksdatter og hendes dalevende 6 børn, idet sønnen Dirick var død.

Børnene var da: Niels van Ginckel, sin egen værge, Christen, 15 år, Herman, 11 år, Arent, 8 år, Johan (Johanne) og Maren, gift med Poul Knudsen. Gården i Jomfru Anegade til 2000 dlr. betegnedes som hovedgården, men var beboet af Poul Knudsen. Ved denne lejlighed taltes både om Herman van Ginckels gods i Holland, samt Bente Frederiksdatters arvegods Halland, nemlig arven efter moderen Anne Munksdatter. Dette skifte blev påtegnet af Baltzer Rauch, der lovede at holde sin frues forpligtelser over for børnene.

Mod tidens sædvane fortsatte Bente Frederiksdatter driften af købmandshandelen i 9 år fra 1605 til 1614, uden at gifte sig igen. - I 1613 blev Anders Christensen, som tjente Bente Frederiksdatter, medlem af Guds Legems Lav (26). Senest 1614 giftede hun sig imidlertid igen, nemlig med Baltzer Ruck (Rauck) fra Schonebeck ved Magdeburg, der i 1614 tog borgerskab og blev medlem af Guds Legems Lav (27). -

Salthandelen forbandt Aalborg med hans hjemby. Baltzer Rauck eller Ruck døde 1626-31 efter at have fortsat forretningen, hvorpå den vist blev overtagetaf stedsønnen Christen van Ginckel.

Noter (xx):
1.      Aalborg Skiftebreve 1606-27, B.37-528, nr. 1.
2.      C. Klitgaard: Gravskrifter fra den gamle "Vor Frue Kirke" i og fra dennes nedlagte Kirkegaard, s.230, efter Thomas Hopps Remarqves v. Vor Frue Kircke udi Aalborg, opt. 1738, Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samlinger, kvart, nr.747b (kammerherre Frantz Thestrups samlinger til Aalborg bys historie) i Personalhistorisk Tidsskrift, 6-6, 1915, s.323ff.
3.      Baltzar Rauch underskrev - ifølge skiftet 1606 og 1613 - Bentes kvittering 14. februar 1614 på sønnerne Herman og Arents arv, ligesom Rauch indgik på sin frues forpligtelser over for børnene.
4.      Aalborg konceptskiftebreve 1584-1627, B.37-527, nr.21.
5.      D.H. Wulff: Jens Bang, Kjøbmand i Aalborg 1605-44, 1885-86, s.14 og 72-75, med henvisninger til tingbogen 6.og 13. juni, 11. og 18. juli og 1. august 1631.
6.      C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems Lav, s.334, i Fra Himmerland og Kær herred, 1920, s.309ff.
7.      Samme, s.340.
8.      Viborg Landstings dombøger 1618, 1981, s.127, nr.230.
9.      Tauber og Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, tillæg 1, s.5 (ad s.126).
10.      Kilde 4 og kilde 6, s.334.
11.      Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr.jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med Knud Secher,1939, s.75, skifte efter hende i Aalborg skifteprotokol (orig. skifter) 1633-40, B.37-531, nr.96, fol.275.
12.      Aalborg bys bog 1535-1652, D.1-327, fol.205b.
13.      Samling af biografiske Notitser om nogle af de fra Aalborg Kathedralskole til Universitetet dimitterede Disciple, 1840-44, s.41, og Kjøbenhavns Universitets Matrikel v. Birket Smith, bd.1, 1611-67, 1890, s.48.
14.      Note 5, samt Kancelliets Brevbøger 1635-36, 1940, s.72-73.
15.      Peder Dyrskjøts breve til Biskop Jens Bircherod i Aalborg v. N. Hancke, s.254, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-3, 1870-71, s.225ff., Det kgl. Biblioteks samling Addit. 117, folio.
16.      Note 11, s.70, med henvisning til Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samling, Kvart, 746.
17.      Encyclopædia Brittannica, bd.2, 1972, s.683.
18.      Louis Bobé: Personlige Forbindelser, s.408, i værket Holland-Danmark, Forbindelserne mellem de to Lande gennem Tiderne, 7-2, 1945, bd. 2, s.357ff.
19.      Note 6, s.312.
20.      Note 12, fol.384.
21.      Kancelliets Brevbøger 1584-88, 1906, s.715.
22.      Note 6, s.326 og 335.
23.      Note 12, fol.204b.
24.      Note 9, s.126, med henvisning til gildets gældsbog, fol.36.
25.      P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd.1, 1931, s.163 og 197, note 106, med henvisning til Rådhusbogen 1604 og 05, Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-1, 1866-67, s.331, men Tauber og Nielsen nævner han som rådmand fra 1598 (note 11, s.51-52, med henvisning til Ny kgl. Samlinger, kvart, 747b).
26.      Note 6, s.338.
27.      Samme kilde.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		GINCHEL, Herman van (I20910)
 
25434 Fra før 1664 var Jep Madsen fæster af en halvgård i Skedshale i Simested sogn, som sønnen Mads Jepsen, overtog omkr. 1700 eller før.

Jep Madsen, der var født senest 1640, var af ukendt herkomst. - Han nævnes253 endnu i 1688, men hans dødsår kendes ikke.
Han blev gift senest 1666, men hans kones navn og herkomst kendes ikke.
Hans kone døde 1746,70-71 år gl.

Børn
Af børn kendes med sikkerhed kun sønnen:
1.      Mads Jepsen, født ca. 1666, ane 132/300.
Måske var en anden søn:
2.      Jens Jepsen, ca. 1676-1756, fæster af en af de andre halvgårde i Skedshale.

Jep Madsen
Han nævnes254 1664 sammen med Christen Christensen som fæster af en halvgård i Skedshale, hvoraf de tilsammen svarede en landgilde, som blev omregnet til 6 tdr.4 skpr. 1 fjk. 1415 alb. hartkorn. - I 1680 nævnes255 Jep Madsen sammen med Christen Nielsen (måske fejl for Christen sen) som fæster af gården, der både i 1664 og 1680 tilhørte Jens Lauritsen til Nysø.

Ved matrikuleringen 1688, da gården stadig tilhørte Jens Lauritsen til Nysø på Sjælland, nævnes Jep Madsen og Christen Christensen som fæstere af gården, der fik nr. 1 og sit hartkorn ansat til 6 tdr. 2 fjk. 2 alb., altså 3 tdr. 1 fjk. 1 alb. hartkorn til hver.

I 1724256, da gården var kommet under Korsøgaard, var Jep Madsen blevet afløst af sønnen Mads Jepsen som fæster af gården på de 3 tdr. 1 fjk. 1 alb. hartkorn.

Kilde: 
Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.
Thomas Elkjær, 1996.

Noter:
253) Hald amts matrikel 1688, Z.9-6, fol. 103b.
254) Rigsarkivets martikel 1664 for Hald amr, 1831-32, fol.203b.
255) Rigsarkiveta matrikelekstrakt 1680 af Hald og Skivehus amter i Rentekammeret 311.174, fol.63b.
256) Rinds og Gislum herreders marrikel 1724, B.48.C-99, fol.23. 		MADSEN, Jep (I20402)
 
25435 Fra før 1672 var Chresten Haar forpagter af herregården Hersumgård i Hersum  sogn, han nævnes her i konsumtions- og folkeskatten 1672 med hustru, 2 karle og 1  tjenestepige.

Farstrup og Axelsons dagbøger
Af Mads Pedersen Farstrup, Lauritz Axelson, Ignatius Becher, Historisk samfund for Himmerland og Kjær Herred, side 28:

Christen Haahr, forpagter på Randrup i Vinkel sogn, død 24.3.1674.
Herom skrev svogeren, præsten Mads Farstrup: Natten mellem den 23. og 24. marts skød Chresten Haar sig ihjel på Randrup ved Viborg. 		HAARD, Christen (I13875)
 
25436 Fra før 1735 var Peder Nielsen (Dinesen) fæster af en gård på 5 tdr. hartkorn, nemlig halvdelen af gård nr. 1 i Ejstrup i Asferg sogn. - Sønnen Peder Pedersen (Dinesen) overtog senere fæstet af gården.
Peder Nielsen, kaldet Dinesen, der var født senest 1710 - i al fald før 1715 - var af ukendt herkomst. Både han og sønnen Peder kaldtes i daglig tale Dinesen, men hed altså egl. henholdsvis Nielsen og Pedersen. Fornavnet Dines brugtes i flere ansete gårdmandsslægter på egnen bl.a. i annekssognet Faarup samt i Glenstrup sogn.
Peder Nielsen kunne tænkes at have været barnebarn af den Peder Christensen, der 1688 (1) nævnes som fæster af gård nr. 1 i Ejstrup, hvoraf Peder Nielsen (Dinesen) senere havde halvdelen (2), nemlig 1735, 42 og 53, mens enken nævnes 1759.
Peder Nielsen (Dinesen) døde altså mellem 1753 og 59. - Kirkebogen begynder først 1766.
Han blev gift senest 1735 med Johanne Pedersdatter, der ligeledes var af ukendt herkomst.
Hun var født ca. 1711 - ifølge folketællingen 1787, men hendes dødsår er ikke fundet i kirkebogen.
Johanne og Peder Nielsen (Dinesen) fik 7 levedygtige børn (3):
1.      Peder Pedersen, kaldet Dinesen, født ca. 1735, død efter 1787. - Han overtog fødegården i Ejstrup senest 1771. Gift første gang senest 1774 med Karen Christensdatter, død 1779, 27 år gl. Asferg KB opslag 25, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=159807#159807,26868796, 29 år gammel. Gift anden gang før 1787 med Kirsten Jacobsdatter, født ca. 1749.
2.      En datter der før 1771 blev gift med Søren Andersen i Veggergaarde i Skivum sogn ved Nibe (Aars?). Søren Andersen f. 1741, døbt 19. maj i Skivum kirke. Opslag 39: Dominica Judia: Var til daaben udi Skivum kirke Anders Andersen af Veggergd. Hans søn kaldet Søren. Baaren af Morten Christensens kone, Else i Veggergd. Testantes: Morten Christensen, Svenning Christensen, begge af Skivum. Jens Katbye af Giver sogn og Anne Blok? Andersdatter af Lynderup. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122984#162581,27316847
3.      Dorthe Pedersdatter, ca. 1742-1771. Hun var barnløs, hvorfor skiftet efter hende giver gode oplysninger om hendes mor og søskende. Dorthe blev gift 1766 med Jesper Jensen i Sjørring i Lindum sogn. Han blev gift anden gang 1771 med Inger Nielsdatter.
4.      Niels Pedersen (Dinesen), født ca. 1744, tjente 1771 hos Christen Rasmussen i Asferg. - Han var måske den Niels Dinesen i Bigum, der 1775 og 79 stod fadder hos (søsteren) Karen i Hvornum Vasehus. 1786 og 87 boede han vist i Lindum.
5.      Anne Pedersdatter, født ca. 1745, død efter 1787. Gift 1768 med (enkemand) Anders Sørensen Waashuus/Vestergaard i Lindum sogn, se også under ane 24-25,
6.      Jens Pedersen, født ca. 1751, opholdt sig hjemme hos moderen 1771.
7.      Karen Pedersdatter, født ca. 1753/54, se ane 12-13.
Peder Nielsen (Dinesen) nævnes første gang 1735 sammen med Jens Nielsen som fæster af matr. nr. 1 i Ejstrup på 10 tdr. 4 skpr. 2 alb. - altså med 5 tdr. 2 skpr. 1 al b. hartkorn til hver.
Gården ejedes da af Hans Vincentsen Tørslef, der var forpagter på Mariager Kloster og i 1745 erhvervede sig herregården Estruplund i Rougsø herred (4).
Gårdene i Ejstrup hørte under Estruplund til ca. 1752, da Tørslef solgte dem sammen med kirken i Faarup til præsten i Hobro Jacob Timmerman, som derpå ejede 115 tdr. hartkorn i Spentrup, Asferg og Faarup sogne.
1759 og 64 nævnes Peder Nielsen (Dinesen)'s enke som fæster af gården, der på auktion 6. oktober 1779 (5) efter provst Timmermans død blev købt af Niels Pedersen, som havde halvdelen af gård nr. 2 i fæste.
- Da var Peder Nielsen (Dinesen)'s enke blevet afløst af sønnen Peder Pedersen (Dinesen). Han nævnes også 1779 16) som fæster af gården, hvis hartkorn før 1790 blev forandret til 6 tdr. 1 fjk. 2 alb.
Ved folketællingen 1787 nævnes familien således:
1.      Peder Pedersen, 52 år, gift anden gang, gårdmand.
2.      Kirsten Jacobsdatter, 38 år, hans kone.
3.      2 tjenestefolk.
4.      Johanne Pedersdatter, 76 år, mandens moder, enke efter første ægteskab.

Noter:
1.      Dronningborg amts matrikel 1688, Z.9-8, fol.35b.
2.      Randers amtsstuearkivs hartkornsspecifikationer og jordebøger for strøgods m.m. 1731-1802, B.14-85, årgangene 1735, 42, 53, 59 og 64.
3.      Skiftet 1771 efter datteren Dorthe, Tjele skifteprotokol 1756-85, G.219-33, fol. 203b.
4.      Kilde 3, samt Traps Danmark, 5. udg., Randers amt, 1963, s.832.
5.      Auktionsskøde 16.6.1780, læst 20.7., Dronningborg birks skøde- og panteprotokol 1746-84, B.52. B-SP.2, fol. 213.
6.      Randers amtsstuearkivs forskellige hartkornsspecifikationer 1741-79, B.14-87, samt arkivets hartkornsfortegnelse. 1790, B.14-89, fol.60.
Kilde: Slægten Glerup fra Havbro og Aars sogne. 		DINESEN, Peder Nielsen (I28914)
 
25437 Fra Fredbjerggaard i Gislum H. FREDBERG, Niels Jensen (I12007)
 
25438 Fra giftermålet 1569 var Peder Lassen købmand i Randers, hvor han fra 1586 rådmand og fra 1590 borgmester.

Peder var født 1546783 i Randers, søn af Las Tøgersen og hustru Maren Nielsdatter784.

Han døde 25. maj - eller måske natten mellem 25. og 26. maj 1618 i Randers785, begravet i Skt. Mortens Kirke, hvor hans gravminde endnu findes.

Peder Lassen blev gift 9. oktober 1569786 med Mette Andersdatter.

Hun, der var født senest 1550, var af ukendt herkomst, ligesom hendes dødsår ej heller kendes; men hun døde sikkert før 1619.
Dattersønnen Peder Lassen oplyser, at de sammen avlede 3 sønner og 5 døtre, men datteren Maren alene kom til lovalder. Dette stemmer med, at svigersønnen Niels Jacobsen siger, at Maren var forældrenes eneste barn ved vielsen 1596787. - Vedr. datteren Maren Pedersdatter, født 1575, og svigersønnen Niels Jacobsen.

Peder Lassen
Han nævnes 1573-76 og igen 1579-80 blandt de 24 såkaldt oldinge788, mens han i 1576 skal have været kæmner eller bysæde789. -

I 1586 blev han rådmand og 28. november 1590 borgmester. Som borgmester nævnes Peder Lassen i en dom af 24. juli 1598790 ved Randers byting, hvor en tyvebande under ledelse af Jens Langkniv omtales. - Der har altså vitterligt været en jysk røverkarl med det navn, som Jeppe Aakjær senere gjorde udødelig.

Peder Lassen var en velhavende mand, der ejede flere gårde i byen. - 1587 ejede han en staldgård nær Nørreport. Han ejede og beboede gården på Provstegades sydside ned mod Rådhustorvet, nuværende matr. nr. 729, som efter hans død betegnedes Salig Peder Lassens gård ved Torvet eller ved Tårnet792; denne gård overtog svigersønnen borgmester Niels Jacobsen, men den ejedes 1646 af borgmester Peder Anchersen. Desuden ejede han gården mellem Nørreport og Provstegade, nuværende matr. nr. 710a, Nørregade 2-4, som omkr. 1600 blev kaldt David Prytz' gård næst østen inden Nørreport793. -

Denne gård kom via svigersønnen Niels Jacobsen i dennes datter Anne Nielsdatter og svigersøn Mads Poulsens besiddelse. Det må være netop denne gård, som borgmester Peder Lassen fik skøde på 21. juli 1600794 af hr. Christen Nielsen, sognepræst i Spentrup og Gassum, idet den da blev beskrevet som gården næst inden for Nørreport Østen næst op til Hærstrædet (Nørregade), som strakte sig sønder fra Peder Lassens porthus og til Vor Frue kirketårn, nord og Øster ind til Peder Lassens port og til hans egen gård og vesten op til Peder Lassens gård; gården havde tidligere været beboet af salig Kjeld Jensen og hustru.
Okse- eller studeeksport interesserede også borgmester Peder Lassen, der 28. oktober 1600795 13 fik kgl. tilladelse til at uddrive 160 græsøksne til foder i fyrstedømmet Slesvig, imod at betale sædvanlig told.

Han stod i stadig forretningsforbindelse med Eske Brok til Gl. Estrup, lensmand på Dronningborg, hvis stude han købte både i 1612 og 1617796; - i 1604 lånte Eske Brok 700 dlr. og i 1617, 400 rdlr. af Peder Lassen797.
1608 var Peder Lassen og svigersønnen Niels Jacobsen fuldmægtige ved valget af prins Christian på herredagen i København, ligesom han 15. februar 1609, ligeledes sammen med Niels Jacobsen, var gæst hos Christian IV på Dronningborg798. I 1609 underskrev Peder Lassen Randers bys vilkår og artikler og satte sit bomærke nedenunder799.

Hans bomærke kendes også fra hans segl, hvormed han forseglede byens skrifter.

Peder Lassen og hans kone blev begravet i Skt. Mortens Kirke, hvor datteren og svigersønnen lod opsætte et endnu bevaret epitafium med teksten:
Peder Lassen, borgmester i Randers, og hustru Mette Andersdatter, ligger her begravne hos hans fader Las Thøgersen og moder Maren Nielsdatter, og er denne tavle dem til ære oprettet ved hans svoger (svigersøn) borgmester Niels Jacobsen og datter Maren Pedersdatter år 1619.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.

Noter:

783) Dattersønnen Peder Lassens optegnelser i Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.19.
784) Indskrift på gravminde fra 1679, Hans de Hofman: Samlinger af Publique og Private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, bd.2, 1757, s.343.
785) Note 1 siger 25. maj, Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol. 24, siger natten mellem 25. og 26. maj.
786) Kilde 1.
787) Kilde 1, s.13, 14 og 19.
788) Randers bys bog fra ca. 1605, D.12-330. fol.233, 233b og 234b.
789) Meddelelser om Slægten Secher (Sikker), samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. V. dr. med Knud Secher,1939, s.29, med henvisning til kilde 6.
790) Af Randers Tingbøger V. Hugo Mathiassen, s.521, i Samlinger til Jydsk Historie og Topografri, 4-1. 1911-14, s.520ff.
791) Stemann: Randers Befæstning i Slutningen af det 16.de Aarhundrede, 2.206-07, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 3-2. 1899-1900, s.203ff.
792) Povl v. Spreckelsen: De gamle Stenhuse i Randers, s. 9 og 15, i Fra Randers amt, 1955, s.5ff.
793) Samme.
794) Jydsk Købstadsarkiver i Rigsarkivet, Randers by, tillæg, s.115.
795) Kancelliets BrevbØger 1596-1602, 1913, s.550.
796) Note 7, med henvisning til Vedel Simonsen: Eske Brock, bd.2, 1843, s.26, samt Danske Magazin, 4-5. 305.
797) Samme, Danske Mag., 2-2. 274, samt 4-5. 293.
798) Note 7.
799) Randers bys vilkår og artikler 1609, v. John Kousgård Sørensen, 1965, s.76.
800) Note 7, 1. udg. 1885, s.17. 		LASSEN, Peder (I20988)
 
25439 Fra giftermålet 1661 var Christopher de Hemmer købmand i Aalborg, hvor han ved sin død ejede byens største købmandsgård i Jomfru Anegade ned mod fjorden.
Christopher blev født 1634 i Aalborg Budolfi sogn, døbt 16. november, søn af borgmester Christopher de Hemmer og hustru Karen Laursdatter (Sur). - faddere ved hans dåb var Hans Sørensen Skriver, Peter Røring, mag. Nielses hustru og Søren Andersen Skrivers hustru.
Christopher de Hemmer døde 1684 i Aalborg Budolfi sogn, begr. 13. marts, 49 år 3 måneder 2 uger 2 dage gl. Budolfi KB 1648-1690, opslag 336, side 384. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128408#172991,29049149

Han - Christopher de Hemmer - blev gift 13. oktober 1661 i Aalborg Budolfi Kirke, trolovet 22. september (Dom. Miser.) og viet 13. oktober (Dom. 18. Trinit.), med Magdalena von Ginchels.
Magdalena blev født 1644 i Aalborg Budolfi sogn, døbt 17. februar, datter af borgmester Christen von Ginchel og hustru Sidsel Jørgensdatter. - Faddere ved hendes dåb var Peter Røring, Thomas(?) Poulsen, velbårne fru Anne Krabbe og Karen Laursdatter.

Hun - velædle frue Magdalena von Ginchels - døde 5. april (Skærtorsdag) på Klarupgaard i Klarup sogn, begr. 26. april, 59 år gl.
Efter Christopher de Hemmers død blev Malene van Ginkels gift anden gang 27. oktober 1685 i Aalborg Budolfi Kirke med (enkemand) assessor Tøger Lassen (hvis tredje kone hun blev).
Han - assessor Thøger Lasson - døde 1689 i Aalborg Budolfi sogn, begr. 8. november, 66 år 3 dage gl.
Thøger eller Tøger Lasson eller Lassen (1), der antagelig var født 1623 i Viborg som søn af Peder Lassen, der nævnes 1639-42 som slotsskriver på Hald og 1652 som landstingsskriver og hospitalsforstander i Viborg, startede sin karriere som slotsskriver på Aalborghus, hvor han nævnes 1656-57, men fra før 1661 borger og købmand i Aalborg. - Sidst i 1660'erne boede han nogle år på herregården Rødslet, som han ejede fra 1665 til sin død; fra 1674 ejede han tillige Vester Ladegaard ved Aalborg. 1674 b1ev han krigskommissær og 1685 assessor i Kommercekollegiet, samt 1687-89 fungerende stiftamtmand.
Han blev gift første gang 1660 med Elsebeth Hansdatter, 1641-1671, datter af borgmester Hans Sørensen (den yngre) og hustru Elsebeth Laursdatter. - Efter hendes død blev han gift anden gang 1673 med Magdalene Foss, død 1675, søster til biskop Mathias Foss i Aalborg og datter dr. med. Niels Foss i Lund og hustru Karen Mathiasdatter Jacobæa.
Af Tøger Lassons 7 børn blev sønnen Peder Tøgersen Lasson adlet 1731, mens datteren Maren i 1686 blev gift med sin "sammenbragte bror" Christopher de Hemmer.

Børn
Magdalena von Ginchel fik kun børn med sin første mand Christopher de Hemmer, nemlig følgende 6:
1. Christopher de Hemmer, 1662-1704, senest 1686 udnævnt til assessor i Kommercekollegiet, medejer og sidst eneejer af godset Refsnæs. - Han boede endnu ved konens død 1695 i Aalborg Budolfi sogn, men døde på Refsnæs. Gift 1686 med Maren Tøgersdatter Lasson, 1662-1695, datter af Tøger Lasson og hustru Elsebeth Hansdatter. - Christopher og Maren var således sammenbragte børn, idet hendes far jo var hans stedfar.
2. Jørgen (kaldtes også George) de Hemmer, 1665-1724, fra senest 1690 sekretær i Danske Kancelli, men død i Aalborg Budolfi sogn og begr. i Vor Frue Kirke.
3. Bente de Hemmer, født 1667, død samme år.
4. Bente Maria de Hemmer, 1669-1697. Gift 1685 med Frands Reenberg (2), 1652-1727, søn af Claus Christensen (Skriver), borgmester i Viborg, og hustru Mette Pedersdatter. - Efter Bente Marias død blev han gift 2. gang med enken Karen Hahn, født Luia, 1666-1731. Frands Reenberg blev dr. med. 1683, nedsatte sig derefter som praktiserende læge i Aalborg, hvor han fra 1692 blev stadsfysikus og provinsialmedikus. - Han ejede herregården Holmgaard i Skals sogn 1696-1715.
5. Karen de Hemmer, født 1673, ane 295.
6. Christian van Ginckel (Ginchel) de Hemmer, 1680-1702, medejer af Refsnæs og Klarupgaard, hvor han døde ugift.

Christopher de Hemmer
Både han og hans hustru Magdalena von Ginchel var børn af borgmestre i Aalborg, men Christopher blev hverken rådmand eller borgmester i byen, hvor han dog efterhånden blev uhyre velhavende. - Flere steder (3) an føres, at Christopher de Hemmer var assessor i Kommercekollegiet, men dette passer ikke. Sønnen af samme navn nævnes 1686 ved sit giftermål som assessor, ligesom han ved skiftet efter stedfaderen og svigerfaderen Tøger Lasson nævnes som assessor; i et moderens dokumenter fra 1692 nævnes han som assessor i Kommercekollegiet.

Som velhavende købmand kunne Christopher de Hemmer låne penge ud til omegnens adelige og andre. - 11. marts 1677, læst 28. marts (4), udstedte Anna Teklen (Tekla) v.  Baumgarten, salig Peter Rislers til Buderupholm et pantebrev til ærlig mand Chrisopher de Hemmer, borger udi Aalborg, på 600 rdlr. med pant i Buderupholm gods.
15. maj 1678, læst 9. oktober (5), udstedte Elsebe Axelsdatter Biørn, salig hr. Gert Nielsen Bech, fordum sognepræst i Hjørring hans efterleverske på egne og Laurids Nielsen Bech, forpagter på Kærsgaard, på sin salig brors umyndige børn, nemlig Niels og Henrik Gertssønner, deres vegne skøde til ærlig mand Christopher de Hemmer, indvåner og handelsmand i Aalborg, på en gård i Jelstrup by og sogn, for 200 sldlr. 3 mk. 10 sk., som var fordret af boet efter salig dr. Hans de Hemmer efter obligation af 8. marts 1672. - Christopher de Hemmer og broderen Hans var fætre til brødrene Bech, hvis far Niels Lauridsen Bech var bror til den gamle borgmester Christopher de Hemmers hustru Karen Lauridsdatter (Sur).
22. marts 1679 (6) udstedte centraladministrationen åbent brev om, at Christopher de Hemmer, indvåner i Aalborg, måtte for sig, hustru og ægte børn og descendenter eller efterkommere nyde det gods, han nu eller herefter tilforhandlede sig, med samme rettigheder som adelen eller Københavns indvånere efter 4. artikel i stadens privilegier.
Denne kgl. bevilling fik han hurtig brug for, idet Christopher de Hemmer, borger og købmand i Aalborg, 29. marts 1679, læst 31. marts (7), fik kommissionsudlæg i salig jomfru Maren Seefelds gods, nemlig herregården Refsnæs i Komdrup sogn (egl. Nr. Kongerslev sogn) med 56 tdr. hartkorn hovedgårdstakst og meget bøndergods for 40 rdlr. pr. td. hartkorn til ialt 4.596 rdlr. - Umiddelbart herefter samlede han endnu yderligere bøndergods sammen, som før havde hørt under Refsnæs i Maren Seefelds tid.
29. oktober 1679, læst 6. november (8), fik han skøde af dr. med. Niels Jespersen i Aalborg på en gård i Svanfolk i Skibsted sogn, ligesom Eske Lauritsen, født i Hobro, men residerende på Lundsgaard, samtidig solgte sin nævnte gård Lundsgaard i Lyngby sogn til ærlig, højagtbare og velfornemme Christopher de Hemmer til Refsnæs, vonhaftig udi Aalborg.
Ove Juul til Villestrup overdrog ved skøde af 20. november 1679, læst 17. december (9), til Christopher de Hemmer jordegods i Nr. Kongerslev sogn, som tidligere havde tilhørt Maren Seefeld.
11. marts 1680, læst 24. marts (10), udstedte Torben Nielsen, residerende på Hammelmose, et pantebrev til Christopher de Hemmer, indvåner i Aalborg, på 1.000 rdlr. med pant i gods i Vendsyssel. - Og 13. marts 1680, læst 24. marts (11), solgte borgmester Jacob Urbansen i Aalborg en gård i Skibsted by og sogn til Christopher de Hemmer, der 15. marts 1680, læst 24. marts (12), fik skøde af Laurids Lassen Aalborg på gods i Haverslev by og sogn i Hanherred.

Claus Svan, borger i Vejle, solgte ved to skøder af 18. og 19. marts 1681, læst 22. marts (13), gods i Skibsted, Nr. Kongerslev og Komdrup til ærlig og velfornemme mand Christopher de Hemmer, indvåner i Aalborg-, ligesom Claus Unger til Sø ved skøde af 30. marts 1681, læst 14. april (14), solgte gods i Korndrup og Nr. Kongerslev til ham.
Endelig overdrog Rasmus Rasmussen, residerende på Bjørum i Vend syssel, ved skøde af 24. februar 1683, læst 14. marts (15), gods i Nr. Kongerslev til Christopher de Hemmer til Refsnæs.
I de sidste fem år af sit liv fra 1679 var Christopher de Hemmer ivrigt optaget af at fe bøndergods samlet under Refsnæs, så godset kunne blive komplet med 200 tdr. hartkorn bøndergods indenfor 2 miles afstand. - Han måtte have fæstebønder for at få gården drevet, thi uden hoveri var dette utænkeligt (16).
Samlingen af godset var også væsentligt, om end ikke helt, lykkedes for ham, inden han døde 1684. Han vedblev - også som godsejer - at bo i Aalborg, men holdt en bestyrer ude på Refsnæs. Folkeholdet var 1682 syv karle og to piger; karlenes antal var forholdsvis stort, fordi fuldt hoveri foreløbig ikke kunne ydes. Da var gårdens besætning på 5 heste og hopper samt 4 føl, 80 kreaturer over fire år, 11 stude fra to til fire år, 6 yngre nød og kalve, 7 kvier, 44 får og væddere og 8 svin.
På Refsnæs findes endnu en mægtig 100 m. lang stråtækt lade af svært bindingsværk fra begyndelsen af 1600-tallet (17).
I Aalborg by ejede Christopher de Hemmer efter grundtaksten 1682 (18) 30 gårde og huse, så han var den største grundejer i byen - efterfulgt af Herman Werchmester og Jacob Panch med henholdsvis 16 og 13 ejendomme. - Peter Riismøller har udregnet, at gennemsnitsværdien af byens 800 lejligheder var 12 rdlr., men de 52 lejligheder, som de Hemmer ejede, var kun vurderet til gennemsnitligt 9 rdlr. - Hans egen gård var vurderet til hele 300 rdlr., byens værdifuldeste gård, efterfulgt af Tøger Lassons gård ved Østerå til 280 rdlr., nemlig hjørnegården ved Østerå og Stranden hvorfra den kendte "Aalborgstue" på byens museum stammer (19).
Christopher de Hemmers iboende gård beskrives i takseringen 1682 som liggende langs stranden til tre gader, mens den i skiftet 1684 (20) nævnes med huse, gårdsrum og haver ned til fjorden, vurderet til 5.000 sldlr.

Peter Riismøller (21) identificerede Christopher de Hemmers hovedejendom ved fjorden med Kjellerups eller Klingenbergs gård mellem Jomfru Anegade, Grotumsgade og Vesteraagade; gården er nu flyttet til Den gamle By i Århus - Aalborggården eller Jacob Kjellerups gård. - Men denne identifikation kan vist ikke passe, idet Kr. Værnfelt og Svend B. Olesen samstemmende (22) oplyser, at Christopher de Hemmers hovedejendom var byens største købmandsgård mellem Jomfru Anegade, Stormgade, Lauget og fjorden - senere kaldet Spritgaarden.
Af denne gård - den største af alle Aalborgs købmandsgårde - står intet tilbage (23). I 1930'erne blev fløjen mod Stormgade nedbrudt for at udvide denne gade, siden er hele komplekset jævnet med jorden, og på stedet ligger nu den kontorbygning, der rummer Nordjyllands amtsadministration. - Af gården, hvoraf de ældste dele var opført omkr. 1600 eller før, er en enkelt to-stokværks lagerbygning genrejst i Den gamle By i Århus, hvor den er ramme om dette museums brændevinsbrænderi.
I 1682 ejede Christopher de Hemmer bl.a. den store gård ved Østeraa, Østeraagade 23-25, som hans kones morfar Jørgen Olufsen havde bygget 1616(24). - Iørgen Olufsens gård kaldes nu fejlagtigt Ellen Marsvins hus. - Gården bestod af den grundmurede gavlhus, vurderet til 126 rdlr. og udlejet til Peter Harding, mens langhuset af bindingsværk, vurderet til 83 rdlr., var lejet af Morten Thrane.
Desuden ejede Christopher de Hemmer tre vandmøller i Aalborg (25), nemlig Gammel Mølle, Miels eller Kiers Mølle og Stampemøllen syd for Miels Mølle; mens han havde arvet de to første efter svigerfaderen Christen van Ginchel, havde han købt den tredje af fru Vibeke Thott.
Skiftet efter ærlig, højagtbare og velfornemme nu salige Christopher de Hemmer, fordum borger og fornemme handelsmand i Aalborg, blev påbegyndt 15. juli 7684, men først sluttet året efter, er indført i to tykke læderbind og fylder i hundredvis af sider.
Arvingerne var hans efterleverske, den hæder lige, dydædle og meget Gudelskende matrone Magdalene von Ginchel, der mærkeligt nok ved skiftemødet 14. januar 1685 var myndig uden lavværge og selv påtog sig værgemålet for sine tre yngste børn. - Børnene var:
Christopher de Hemmer i 22. år, Jørgen de Hemmer i 20. år, Bente Marie de Hemmer i 16. år, Karen de Hemmer i 12. år og Christian von Ginchel de Hemmer i 5. år.
Det store skifte indledes med en vurdering af boets ejendomme:
Den salig mands hovedejendom, som han selv iboede, med alle tilhørende huse, gårdsrum og haver ned til fjorden vurderedes til 5.000 sldlr.
Den anden ejendom næst sønden til Jens Thiels ved Østerå, som Peter Harding nu iboer (Jørgen Olufsens gård) til 1.650 sldlr. En ledig plads østen til åen ved Slotsgraven til 50 sldlr. Dertil kom bl.a. en ejendom i Rykindgyde og en i Bispensgade m.fl. ialt 36 ejendomme i Aalborg, i alt vurderet til 12.723 sldlr.
I fællesskab med Hans Pedersen Naschouf ejede han et skib - nemlig en kreje - og en pram til ialt 2.350 sldlr., hvoraf boet altså ejede halvdelen 1.175 sldlr.
Dertil kom mængder af værdigenstande såsom guldsmykker - en del med diamanter - for 579 sldlr., hvoraf det dyreste var en guldkæde på 35½ lod til 426 sldlr. og en guldring med 72 små og 1 stor diamant til 36 sldlr. Desuden var der forgyldt og almindelig sølv til ialt 1.341 sldlr. - bl.a. en forgyldt pokal på 120 lod til 97 sldlr. og en ud- og indvendig forgyldt kande på 95 lod til 77 sldlr.; der nævnes ialt 58 sølvkander og pokaler.
Af husgeråd vurderedes kobber for 288 sldlr., malm for 47, messing for 90 og tin for 212 sldlr. - Der var lindklæder, bl.a. to 8 alen lange damaskduge, til ialt 485 sldlr., samt sengeklæder for 338 sldlr., spærlagner, sengedækkener, borddækkener og bænkedyner og hynder for i alt 373 sldlr.

Omfattende registreing udeladt - se Slægtsbog.

Boets fine bibliotek bestod af hele 282 værker, som blev vurderet til 98 sldtr.; - fordelingen på formaterne folio, kvart, oktav og duodecimo var henholdsvis 30, 88,74 og 90. - Mange af bøgerne var religiøse med både Christian IIIs og Frederik IIs bibel i spidsen sammen med både en tysk bibel og en huspostil.
Der var værker på dansk, tysk, hollandsk, engelsk og fransk samt latin og italiensk. Saxo Grammaticus på latin, en hebræisk og italiensk grammatik, samt en hollandsk matematikbog viser spændvidden sammen med frisiske, tyske, danske og norske lovbøger. - Desuden nævnes et gammelt søkort.
Masser af møbler - store udskårne skabe m.v. nævnes i hovedgårdens mange rum, enkelte på Refsnæs. Til købmandsgården hørte flere pak- og kramboder med varer, samt en del korn såsom 159 tdr. malt til 298 sldlr., 60 tdr. rug til 150 sldlr. samt ialt 580 tdr. havre. - Desuden kornet på Refsnæs.
I gården i Aalborg var der en besætning på 2 par heste, 2 køer og 2 små svin, mens der på Refsnæs - foruden mange fedestude - nævnes 10 køer og 60 får, samt heste.
Refsnæs med 72 tdr. hartkorn blev vurderet til 3.240 sldlr., mens gårdens bygninger blev ansat til yderligere 600 sldlr. - Godset Refsnæs med tilhørende bøndergods blev vurderet til ialt 11.609 sldlr.
Desuden nævnes en smule strøgods i Kær herred, Vendsyssel, Hanherred og i Thy, samt masser af tilstående gæld - bl.a. en obligation på 1.740 sldlr. udstedt af Kongen.
Da boet blev gjort op, blev der 75.162 sldlr. til deling mellem enken og børnene.
Efter halvandet års enkestand giftede Magdalena von Ginchel sig i efteråret 1685 med den ligeledes velhavende assessor Tøger Lasson til Rødslet og Vester Ladegaard, hvortil han i 1680'erne føjede herregården Klarupgaard i Klarup sogn syd for Aalborg (26). - I Aalborg ejede Tøger Lasson bl.a. hjørnegården ved Østeraagade og Stranden med den kendte panelstue - "Aalborgstuen" (27).

Men allerede 1689 døde Tøger Lasson, hvorpå Magdalena atter var enke. - Først 12. august 1690 (28) påbegyndtes det 337 sider lange skifte efter Tøger Lasson til Rødslet, assessor i Kammerkollegiet og landkommissær, mellem arvingerne, nemlig enken, den velædle og velbyrdige frue, fru Magdalena von Ginchel og den salig mands børn: De ædle seigneurer Hans, Laurids og Peder Tøgersønner Lassønner, såvel som velædle madame Maren Tøgersdatter Lasson, velædle assessor Christopher Christophersøn de Hemmers kæreste, og ædle mø Elsebeth Tøgersdatter Lasson.
Til stede var tillige enkens lavværge, sønnen sekretær George de Hemmer, der sammen med broderen Christopher var født værge for deres søskende ædle Karen de Hemmer og ædle Christian von Ginchel (datteren Bente Maria og svigersønnen Frands Reenberg nævnes mærkeligt nok ikke, men det var vel også kun de umyndige børn, der havde arv til gode i boet).
På skiftet blev bl.a. fremlagt et testamente oprettet 27. maj 1687 mellem Tøger Lasson og hans velædle kæreste, fru Magdalena von Ginchel, hvoraf det fremgår, at ægtefællerne havde særeje.
Desuden fremlagdes en kontrakt affattet 1. juli 1690, fordi der på trods af testamentets bestemmelser alligevel var blevet stridigheder mellem de to kuld børn. - Heri bestemtes, at enken forlods skulle have 224 tdr. hartkorn, nemlig Klarupgaard samt dele af Refsnæs, hvorimod hendes stedbørn skulle have hendes iboende gård i Aalborg, som hun ellers efter testamentet selv skulle have haft.
Af aktiver, der angik familien de Hemmer, nævnes Kongens obligation af 11. juli 1678 til Christopher de Hemmer på 1.000 rdlr., samt 515 rdlr. i renter der af, og desuden baron Fuirens obligation af 11. marts 1.685 til Magdalena von Ginchel på 4.000 rdlr. med 480 rdlr. i rente.
Tøger Lassons økonomiske forhold var - til trods for de store jordegodser - ikke alt for gode ved hans død; hjørnegården på Øster Aagade, hvor familien boede, var ikke i god stand og blev forgæves sat på auktion 1697, hvorefter Magdalena først i 1693 fik den solgt.
Som enke flyttede Magdalena von Ginchel til sin herregård Klarupgaard, hvor hun opholdt sig, da hun 11. marts 1692, læst 30. marts (29), til Hans Benzon til Skærsø transporterede sin obligation, som baron Diderich Fuiren friherre til Fuirendal havde udstedt til hende 11. marts 1685 på 4.000 rdlr. - Dokumentet blev underskrevet til vitterlighed af hendes sønner Christopher de Hemmer, assessor i Kommercekollegiet, og Georg de Hemmer, sekretær i Danske Kancelli.
Til kirken i Klarup skænkede hun en gitterdør af smedejern med sine initialer - døren adskiller nu kirkens skib og våbenhus (30).
Ved skøde af 11. marts 1695, læst 27. marts (31), overdrog Magdalena von Ginchel, salig assessor Thøger Lassens efterleverske, sine andele af hovedgården Refsnæs til sin søn Christopher de Hemmer. Han blev eneejer af godset, da han ved skøde, dateret Aarupgaard 30. juni 1702, læst 29. juli (32), erhvervede sig broderen Christian (von Ginchel) de Hemmers andele af Refsnæs.
Klarupgaard ejede Magdalena von Ginchel til sin død 1703, men hun synes ikke at have været eneejer deraf, idet hendes afdøde mand Tøger Lassons arvinger samt Peder Hofmann ejede andele af gården til 1705. -
Den del af gården, som svigersønnen Frands Reenbergs børn arvede efter hende, deres mormor, overdrog Frands Reenberg ved skøde af 4. april 1705 til Hans Benzon til Sohngaardsholm m.m., som 4. maj 1705 læst 17. juni (33), transporterede dels sine egne andele, dels Tøger Lassons arvingers og Peder Hofmanns andele til oberst Heinrich Rosenauer sammen med de andele af godset, som var arvet af salig assessor Christopher de Hemmers søn Christopher de Hemmer til Refsnæs (arveladerens sønnesøn) og madame Rosenørn (datteren) og Georg de Hemmer (sønnen).
Ifølge Hofmanns Fundationer (34) testamenterede Magdalena von Ginchel 100 rdlr. til Vor Frue Kirke i Aalborg, samt 100 rdlr. til de fattige i fattighuset udenfor Vesterport, men legaterne er mærkeligt nok dateret 22. marts 1709 - seks år efter stifterens død.

Noter (xx):
1.      Danmarks Adels Aarbog 1951, II, s.111-13.
2.      Ehrencron-Mi.illers Forfatterlexikon, bd.6, 1929, s.430.
3.      Fra standardværket Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg v. Tauber og A. H. Nielsen, 1879-80, s.101, har fejlen bredt sig.
4.      Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1677-78, B.24-645, fol. 10b.
5.      Samme 1678-79, B.24-646, fol.117.
6.      Kronens Skøder 1648-88, bd. 2, 1908, s.470.
7.      Kilde 5, fol.338.
8.      Samme 1679-81, B.24-647, fol.146 og 146b.
9.      Samme, fol. 178.
10.      Samme, fol.269b.
11.      Samme, fol.268b.
12.      Samme, fol.268.
13.      Samme, 1681-83, B.24-648, fol.66 og 66b.
14.      Samme, fol.92.
15.      Samme 1683-84, B.24-649, fol.64.
16.      Alexander Rasmussen: Kondrup Sogns Beskrivelse og Historie, s. 209, i Fra Himmerland og Kjær Herred 1925, s.173ff.
17.      Trap: Danmark, 5. udg., Aalborg amt, 1961, s.1084.
18.      P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd.2, 1932, s.88ff, samt Peter Riismøller: Aalborg - Historie og Hverdag, 1942, s.151-52.
19.      Riismøller: Et Hjørne af Aalborgs Historie, 1948.
20.      Aalborgs originale skiftebreve 1684, B.37-550, nr.119.
21.      Riismøller i note 18, s.152, samt Svend B. Olesen: Fra Povl Pop til Poul Pagh, bd. 2, Aalborg-bogen 1973, s.65-66.
22.      Kr. Værnfelt: Ved hestemarked og søboder (s.24) i Fra Himmerland og Kjær Herred 1962, s.21ff, og Svend B. Olesen: Thøger Lassen (s.96) i Fra Povl Pop til Poul Pagh, bd.1, Aalborg-bogen 1972, s. 91ff.
23.      Svend B. Olesen: Fra Povl Pop til Poul Pagh, bd.2, Aalborgbogen 1973, s.87, samt Trap: Danmark, 5. udg., Aalborg Amt, 1961, s. 868 og 74.
24.      Riismøller i note 19, s.50, samt Olesen i note 22, s.38ff.
25.      Knudsen i note 18, s.27.
26.      Kilde 17, s.1016.
27.      Kilde 19, s.50-51, samt Olesen i note 22.
28.      Aalborgs originale skiftebreve 1690, B.37-555, nr.218.
29.      Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1692, B.24-656, fol.55b.
30.      Kilde 17, s.1015.
31.      Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1694-96, B.24-660, fol. 108b.
32.      Samme 1702-05, B.24-668, fol.128b.
33.      Samme, fol.502b.
34.      Hiort-Lorenzen og Salicath: Repertorium over Legater og milde Stiftelser i Danmark, bd. 5, 1899, s.22 og 39.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		HEMMER, Christopher de (I20832)
 
25440 Fra giftermålet 1670 boede Jep eller Jeppe Christensen - vel som gårdmand i Østerby på Øland, hvor enkens anden mand Jens Christensen Ladefoged senere overtog fæstet under godset Oksholm.
Jep Christensen, der var født ca. 1644, var måske søn af Karen Ibs- datter i Østerby, der døde 1671, begravet 2. marts (uden aldersangivelse); - i al fald lod Jep en datter døbe Karen.
En morbror til Jep var måske Peder Ibsen i Østerby, født ca. 1609, død 1689, 80 år gammel.
Jeppe Christensen døde - eller blev begravet? - 22. oktober 1688, anno ætatis 44.

Han - Jeppe Christensen - blev gift første gang 1670 på Øland, trolovet 2. oktober og ægteviet 6. november, med Elline Lauridtzdatter.

Hun var - på trods at tilnavnet - vel den gamle Elinn, der døde 1676, begravet 16. juni. - Jeppes første kone var måske enke efter ejendommens tidligere fæster.

Derefter blev jep Christensen i Østerby gift anden gang 1677 på Øland, trolovet 14. oktober og copuleret 18. november i Oksholm kirke, med Maren Lauridtzdatter.
Maren var født 1656 i Østerby på Øland, døbt 27. januar, datter af Laust Bertelsen og hustru (Anne Frandsdatter). - Faddere ved hendes dåb var Hans Sørensen, Laurst Klemendsen, Laust Thøgersen, Karen Sørensdatter og Maren Olufsdatter i Knudegaard.

- Forældrene flyttede senere til Vesterby, og faderen - Lars Bertelsen i Vesterby - nævnes 1679 som fadder hos Maren og Jep Christensen. Og Maren og Jeps søn Christen Ibsen lod 1727 en søn døbe Frantz efter oldefaderen.

Hun var vel den Maren Lauridtzdatter af Østerby, der døde 1712, begravet 26. august, 62 år gammel.
Efter Jep Christensens død blev Maren Lauridtzdatter gift anden gang 1690, trolovet 14. marts og ægteviet 6. april, med jens Christensen, ladefoged "her på gården", altså på Oksholm.

Han - Jens Christensen Ladefoged af Østerby - døde 1707, begravet 1. april, 53 år gammel.
Jep Christensen fik ingen børn i sit første ægteskab, hvorimod hans anden kone Maren Lauridsdatter fik 9 børn i sine to ægteskaber. - De levedygtige af børnene med Jep brugte senere efternavnet Ibsen, idet Ib og Jep er samme navn, nemlig begge fordanskninger af Jacob.

side 122

Børnene var:
1. Christen Ibsen, født 1678/79, se ane 8-9.
2. Ellin Jepsdatter, født 1681, død samme år.
3. Peder Ibsen, født 1683, bosat i Østerby. Gift 1715 med Anne Pedersdatter, med hvem han fik 5 børn i årene 1718-24.
4. Eline eller Ellin Jepsdatter, født 1685, død samme år.
5. Maren Ibsdatter, født 1686. Gift senest 1709 med Mogens Pedersen, død 1733, 47 år gammel. - Sammen fik de 13 børn i årene 1709-30, alle født i Østerby.
........
6. Anne Jensdatter, født 1692.
7. Kirsten Jensdatter, født 1694.
8. Maren Jensdatter, født 1696.
9. Christen Jensen, født 1699.

Gården i Østerby, som Jep Christensen og senere Jens Christensen Ladefoged må have haft i fæste under Oksholm gods, har det ikke været muligt at finde i matriklen 1688, hvor dog en Jep Christensen nævnes som fæster af en af byens 27 jordløse huse (1). - Foruden disse huse bestod Østerby da af 18 gårde og 5 husmandssteder.
Af fadderlisterne ved børnenes dåb ses, at Jep Christensen havde forbindelser til godset, idet der blandt fadderne 1686 nævnes både sprogmesteren på Oksholm og den velbyrdige jomfru på gården. - I 1685 nævnes bl.a. Marens senere mand Jens Christensen ladefoged blandt fadderne.
Note:
1. Vendsyssels matrikel 1688, Z.9-1,fol.466.
Kilde 2025 side 121-122: https://slaegtsbibliotek.dk/2025/949558.pdf

Øland KB 1888 opslag 248, side 270
Begravet den 22. oktober: Jeppe Christensen: Anno ætatis 44.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=23756085#630014,94776219 		CHRISTENSEN, Jeppe (I41174)
 
25441 Fra giftermålet 1675-79 boede Christen Jensen i Morum i Vognsild sogn, hvor han sammen med svigerfaderen var fæster af gård nr. 5, der var ryttegods. Enkens anden mand Jens Sørensen Thorsgaard, købte omkring 1720 gården til selveje og lagde halvdelen af sin fødegård nr. 7 herunder. - Mens sønnen Søren Jensen Thorsgaard, overtog fæstet af gården, var det sønnen Henrik Jensen, der blev ejer deraf.
Christen Jensen blev født før 1755, og døde 1685-91 i Morun (jf. børnenes alder).

Christen Jensen blev gift 1675-79 med Anne Henriksdatter, født ca. 1658 i Morum, død 1736 sst., 78 år gl., begr. 10. maj. Hun var datter af Henrik Jensen og hustru (Anne Lauridsdatter?).

Anne Henriksdatter blev gift 1685-91 med Jens Sørensen Thorsgaard, ane 373/376, blev født ca. 1670 i Morum og døde 1730 sst., 60 år gl., begr. 21. maj. Han var søn af Søren Christensen Thorsgaard og hustru.

Gården i Morum
Den hørte ved matrikuleringen 1688 til det krongods, der var udlagt til underhold for rytterhæren, og var fæstet af Henrik Jensen og Christen Jensen; gården fik da nr. 5 og sit hartkorn forandret fra 9 tdr. 3 skpr. 3 fjk. 3/5 alb. til 6 tdr. 1 alb.

Anne Henriksdatter anden mand Jens Sørensen Thorsgaard var senere fæster af hele gården, som han omkring 1720 købte til selveje af forpagteren på Lerkenfeld, Albret Sørensen, der 3. oktober 1777 havde købt gården på auktion over ryttegodset260.

Jens Sørensen Thorsgaard og broderen Søren må have købt deres fødegård til selveje af Kronen, for 13. december 1723 fik (brødrene)261 Jens Sørensen og Søren Sørensen (Thorsgaard) i fællesskab for 5 rdlr. 90 sk. skøde på reluitionsrettigheden (tilbagekøbsretlgenindløsning af pant) i den dem tilhørende gård nr.7 i Morum, der efter tidligere skøder var på 5 tdr.7 skpr. 1 fjk. 2 3/5 alb. hartkorn.

Under gården matr. nr. 5 lagde Jens Thorsgaard halvdelen af sin fødegård nr.7 i Morum, nemlig 1 tdr. 5 skpr. 1½ alb., hvorefter gården 1724242 var på 7 tdr.5 skpr. 2 fjk.2 ½ alb., byens største.

Af Jens Sørensen Thorsgaards gård på ialt 7½ td. hartkorn fik sønnen Søren, ane 186/88, fæstet og sønnen Henrik ejendomsretten.

Kilder:
Slægtsarkivet, Viborg: Slægten fra Hole i Lovns sogn, 1985.
Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Iversen fra Knudstrup, 1992.
Thomas Elkjær, 1996.

Noter:
260) Kronens skøder, bd.3,1689-1719. 1941, s.619.
261) Samme, bd. 4, 1720-30, 1950, s. 496.
262) Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48C-99, fol.44. 		JENSEN, Christen (I12195)
 
25442 Fra giftermålet 1700-10 boede Morten Nielsen i gården Aastrup i Roum sogn på 5½ td. hartkorn; gården hørte under Lynderupgaard, og Morten og broderen Christen overtog i fællesskab ikke fæstet, men forpagtningen af gården efter faderens død 1712, måske snarere 1714. Morten Nielsens halvdel blev overtaget af sønnen Niels Mortensen, der havde den til sin død 1772.

Morten Nielsen blev født ca. 1680 i Aastrup i Roum sogn og døde sst. 1755, begr. 13. april, 75 år gl. Han var søn af Niels Mortensen og hustru Karen Madsdatter.

Morten Nielsen blev gift første gang 1700-10 i Løvel med Karen Eriksdatter, født ca. 1691 i Aastrup i Løvel sogn, død 1721 Aastrup i Roum sogn, begr. 2. juni,30 år gl. Hun var datter af Erich Madsen og hustru Birgitte, der 1717, 1723 og 1725 nævnes som fadder hos henholdsvis datteren samt svigersønnen og dennes anden kone.

Morten Nielsen blev gift anden gang l. januar 1722 med Birgitte Andersdatter, født ca. 1697, død 1755 på Aastrup i Roum sogn, 63 år gl., begr. 26. februar.

Børn
Morten Nielsen fik i sine to ægteskaber 13 børn, 7 i første og 6 i andet ægteskab:
1.      Kirsten Mortensdatter, 1706-11 til 1746-87. Gift 1733 med Jens Bertelsen, ca. 1704-1756, fæster af en del af Klejtrupgaard i Klejtrup by og sogn.
2.      Niels Mortensen, født 1712, ane 250.
3.      Cathrine Mortensdatter, født 1714.
4.      Dødfødt søn 1716.
5.      Anne Mortensdatter, født 1717.
6.      Karen Mortensdatter, født 1720. Gift 1745 i Klejtrup med Peder Mortensen af Fristrup i Klejtrup sogn.
7.      En dødfødt datter 1721.
8.      Erich Mortensen, født 1722, død samme år.
9.      Karen Mortensdatter, født 1723. Gift 1748 med enkemand Jørgen Jensen i Nørris i Roum sogn.
10.      Erich Mortensen, 1725-1731.
11.      Anders Mortensen, 1727-1731.
12.      Maren Mortensdatter, 1729-1731.
13.      Erich, født 1734, boede i Bjerregrav på Taarupgaards stavn 1772, da han nævnes ved skiftet efter broderen Niels.

Morten Nielsen
Ved matrikuleringen 1688337 fik gården Aastrup i Roum - her betegnet Aastrupgaard - sit hartkorn nyansat til hartkorn 5 tdr.4 skpr. 3 fjk., og det nævnes, at gården 1å under Lynderupgaards skattefri hovedgårdstakst; dette indebar, at bonden på gården ikke var fæster, men forpagter af gården. - Som forpagter nævnes 1688 Niels Mortensen, død 1712.

Efter Niels Mortensens død blev gården forpagtet af sønnerne Morten og Christen Nielsen i fælleskab, men kontrakten herom er ikke bevaret.
Overtagelsen af gården fandt sikkert først sted 1774, idet de to følgende forpagtningskontrakter hver løb over 27 år, nemlig fra 1735 og 1756. -
Brødrenes første kontrakt, der altså må antages udstedt 1713-14, omfattede de 21 år 1721-35, mindede sikkert meget om den ældst bevarede kontrakt dateret 18. oktober 1734 omfattende de 21 år fra 1.maj 1735 til 1. maj 1756.338

Forpagtningskontrakten blev udstedt af den fælles ejer af Lynderupgaard og Gunderupgaard og lyder lettere normaliseret således:

Kendes jeg underskrevne Niels Poulsen til Gunderupgaard at have forpagtet til Morten Nielsen og Christen Nielsen "Aastrupgaard" udi Roum sogn, så at de den skal beholde til forpagtning udi een og tyve år, hvoraf det første år begynder fra Phillippo dag (1. maj) 1735 og kontinuerlig indtil Phillipo Jacobi, da man skrivendes vorder 1756.

Og skal de imidlertid bruge og beholde al den af den til bemeldte gård liggende ejendom, være sig ager, eng, mark og hede, som der hidindtil haver været brugt, og de selv ved deres egne folk og arbejde haver at bruge og drive. Og må de ej bruge jorden til upligt, heller (=eller) flere kærve deraf tage end sædvanlig haver været og ejendommen tilbørligen kan tåle, ej heller må de noget af jordens tilliggende ejendom eller herlighed bortleje eller af andre lade bruge heller lade fra gården komme - den skade.

Avlingen skal de drive, som forsvarligt er, og de på gården værende huse og værelser forsvarligen vedligeholde.

Når de gården kvittere, eller den på anden måde ledig vorder, da skal de den og fra sig levere forsvarligen drevet med alt hvis (= hvad) arbejde, som bør at gøres, til den Phillippi Jacobi dag, som de gården, men rug, byg, havre og boghved til sæden forskaffer jeg selv uden noget af dem derfor at fordre, så som de selv haver sået ved gården tiltrædelse.

Særlig må de ej bortleje eller af andre bruge heller sælge hø af den eng, som ligger ved Løvel Bro, men de selv skal den indhegne og på gården lade udtære og have indseende, at den ikke nedtrædes, og holde "digen og gråben" vedlige. - Til gården skal de beholde den sædvanlige fiskeri i åen samt den ålegård ved Løvel Bro. - Hvorimod de årligen før omslaget i Viborg skal betale her på Lynderupgaard til forpagtningen fyrretyve rigsdaler udi grov courant dansk klingende mønt.

Og om de med bemeldte forpagtning at udgive finder dem brøstholden, da at have magt forpagtningen i lovlig tid at opsige, som eragtes tre fjerdingår før Valborgdag, de ville kvittere, men mig eller den, som da gården ejendes vorder, ingen magt have, sålænge de i rette tid svarer den akkorderede afgift 40 rdlr. og efterlever kontrakten, dem gården at opsige eller forpagtningen at forhøje.

Hvorimod jeg skal dennem friholde for alle kongelige "påbuder", som enten er eller herefter påbuden vorder af gårdens hartkorn og ejendom, men konge-, kvæg- og andre personelskatter betaler de selv; dog angående konsumptionen og familieskatten skal jeg svare den halve, som af dem begge kan fordres, og de selv betaler den anden halve del. -

Men skulle ved nogen påbud og hænde, at de formedelst denne gårds brug og forpagtningen skulle bebyrdes med andres kontributioner, som nu ikke kan vides, så at de dem udlovede forpagtning ej kunne betale eller tåle at udgive, da haver jeg derudi lovet at bruge billig moderation, om de og for indfalden fejde i landet ej kunne bruge gården, da skal jeg med dem billig handle, som på andre steder billigt og brugeligt er.

Og hvis bemeldte Morten og Christen Nielsen eller deres arvinger ej længere end bemeldte 27 år gården ville beholde til forpagtning, da skal de mig eller mine arvinger herom tretjerdingår tilforn advare og gården lovligen opsige eller den fremdeles beholde, indtil den vorder tre fjerdingsår tilforn lovligen opsat, hvorimod jeg lover, at sålænge de eller deres arvinger den lyster at beholde over de 21 år, da skal den ej nogen anden bortforpagtes.

Når og gården kvitteres eller ledig vorder, skal lades i gården 1 års gøde til markens konservation.

Og som denne forpagtning på så mange år er given - fornemmeligen for de skal have indseende med "Astrup heede og Ejendom,", at den ikke bliver ruineret af fremmede, som derudi haver gravet tørv og slået lyng, så er særlig hermed dennem forbundet, at de eller deres folk ingen må tillade derudi at have nogen brug, ihvo det endog måtte være, med mindre de leverer dem mig skriftlig tilladelse straks på stedet, og skal de derfor have dermed sådan opsyn, at om ved eftersyn nogen tid befindes derudi at være, enten slået lyng eller bjærget tørv, da skal de selv svare til sådan ulovlig medfart, ligesom de selv det haver gjort, og derforuden forpagtningen virkelig at være forbrudt, hvorfor de må have magt at pante alle dem, som derudi antræffes med sådan ulovlig brug, og om nogen antræffes med lyng- og tørvelæs udi heden, da må de efter loven opføre samme læs med heste og vogn til de af den skyldige vorder fornøjet.

At således på begge sider ubrydeligen skal holdes forskrevet står, haver vi til stadfæstelse denne kontrakt med egne hænder og signeter bekræftet.
Datum Lynderupgaard den 18. oktober anno 1734
N. Poulsen
(L.S)

Da den foranførte forpagtningskontrakt udløb 1. maj 1756, var både Morten Nielsen og hans anden kone døde, så da Maria Cathrina Poulson, salig Juulsons til Lynderupgaard, 8. januar 1756 oprettede en lignende kontrakt på 21 år, nemlig fra 1. maj 1756 til 1. maj 1777, var det for den afdøde Morten Nielsens stadig levende broder Christen Nielsen og
brodersønnen Niels Mortensen, der som anført døde i Aastrup 1772.

Den nævnte Christen Nielsen døde 1765 og blev som forpagter afløst af sønnen Niels Christensen, født 1721. Han blev den sidste forpagter af Aastrup af den gamle slægt, idet Lynderupgaards ejer Ole Secher 6. august 1777 udstedte forpagtningskontrakt på Aastrup til Mads Randrup fra Mariager Kloster; derefter sad Randrupslægten på Aastrup i flere generationer.

Kilde: Nordisk slægtsforskning, Skals: Slægten Bagger, 1993.
Noter:
337)  Hald amts matrikel 1688, Z9-6, fol.96b.
338) Lynderupgaard godsarkivs forskellige sager 1716-1882, G.207-23. 		NIELSEN, Morten (I20604)
 
25443 Fra giftermålet 1713 til sin død nævnes Thomas Christensen som boende i Vindblæs by og sogn. - Ejendommen blev vel overtaget af sønnen Christen, hos hvem moderen døde.

Thomas var født ca. 1678/79 - lige før kirkebogens begyndelse 1. juli 1679, søn af Christen Larsen eller Laursen og hustru Anne Poulsdatter i Vindblæs by og sogn. - Blandt fadderne til Thomas' fem børn nævnes Otte Christensen tre gange og Birgitte Christensdatter en gang, og disse var børn af Christen Ottesen j Vindblæs, der i 1684 havde giftet sig med Christen Larsens enke Anne Poulsdatter.
Thomas Christensen døde 1744 i Vindblæs by og sogn, begravet 16. september, 65 år gammel.

Han - Thomas Christensen af Vindblæs blev gift 1713 i Oudrup, trolovet 21. april og ægteviet 25. juni, med Mette, Christen Christophersens datter i Braarup.

Mette var født 1689 i Braarup i Oudrup sogn, døbt 27. oktober, datter af Christen Christophersen og Kirsten Christensdatter. - Hun blev båret til dåben af Inger Christensdatter i Holmgaard, faddere var Palle Jensen i Braarup, Christen Saal ibidem, Anne Poulsdatter i Braarup og Kirsten Sørensdatter ibidem.

Hun - Christen Thomsens moder i Vindblæs - døde 1751, begravet 22. august (Dom. 11 p. Trinit.) udi sit alders 59. år.

Mette og Thomas Christensen fik 5 børn:
1.      Kirsten Thomasdatter, født 1714. Gift 1744 med Niels Poulsen fra Næsborg.
2.      Christen Thomsen, født 1715, overtog før 1751 forældrenes ejendom i Vindblæs, nævnt 1757.
3.      Inger Thomasdatter, født 1720. Gift 1753 med Niels Jensen.
4.      Anne Thomasdatter, født 1723, se ane 22-23.
5.      Karen Thomasdatter, født 1727, levede 1759. Gift 1753 med Peder Jørgensen.

Thomas Christensen, der vel var gårdmand, boede i sin fødeby - måske i fødegården, og hans søn igen Christen Thomsen overtog sikkert fæstet. - Der er dog ikke bevaret arkivalier til belysning af ejendomsforholdene. 		CHRISTENSEN, Thomas (I28939)
 
25444 Fra giftermålet 1714 nævnes Niels Christensen som boende i Ejdrup by og sogn, hvor han ved datteren Bodils død 1727 benævnes som "anneksmand" altså fæster af anneksgården under præsteembedet Blære-Ejdrup.
Niels Christensen der var født før 1695, kunne vel have været søn af den tidligere anneksbonde Christen Hansen i Ejdrup, der nævnes 1688 (1).

Han - Niels - døde efter 1728, vel i kirkebogens lakune 1753/69.

Niels Christensen af Ejdrup blev gift 1714 i (Skarp) Salling, trolovet 22. april og viet 17. juni, med Birgitte Stephansdatter af Brøndum.
Birgitte, der var født senest 1695, er forgæves søgt født i (Skarp) Salling sogn. - Hun var måske datter af den Stephan Lauritsen af Braarup i Oudrup sogn, der blev gift 1690 i Salling med Anne Nielsdatter af Brøndum.

Blandt fadderne til Birgitte og Niels' børn nævnes 1715 og 16 "Hans i Brøndum", efter hvem sønnen Hans Nielsen vel blev opkaldt 1722. Birgitte var åbenbart nær beslægtet med Hans Stephensen i Brøndum, der døde 1719, 69 år gammel.
Birgitte Stephensdatter døde vel også i lakunen 1753-69.

Niels Christensen og Birgitte fik mindst 6 børn:
1.      Kirsten Nielsdatter, født 1715.
2.      Karen Nielsdatter, født 1716.
3.      Anne Nielsdatter, født 1719, død samme år.
4.      Hans Nielsen, født 1722.
5.      Bodil Nielsdatter, født 1727, død samme år.
6.      Christen Nielsen, født 1728.

Anneksgården i Ejdrup by og sogn, hvor Niels Christensen efterfulgte sin antagelige far Christen Hansen, var nr. 5. - Herligheden af gården, der tilhørte Berent Due, blev 1688 nedsat fra 1 td. til 6 skpr. 2 fjkr., mens bondeskylden, der jo tilhørte kirken og præsteembedet, blev nedsat fra 3 tdr. 4 skpr. 2 fjkr.6/7 alb. til 2 tdr. 7 skpr. 1 fjk.

Note:
1. Himmersyssels matrikel 1688, Z.9-4, fol. 232b.

Kilde: Slægten Glerup fra Aars og Havbro sogne. Slægtsarkivet Viborg, 1983. 		CHRISTENSEN, Niels (I28949)
 
25445 Fra giftermålet 1756 var Laurs, Lars eller Laust Nielsen hyrde i Vesterbølle by og sogn til efter 1766, men blev før sin død 1772 hyrde i Glerup, ligeledes i Vesterbølle sogn.

Enken flyttede straks efter dødsfaldet til hyrdehuset i Ullits by og sogn, hvor hun blev gift igen, men opholdt sig ved folketællingen 1787 ved svigersønnen Søren Christensen Vesterbølle.

Laurs blev født ca. 1735 uvist hvor, Vesterbølle kirkebog mangler fødsler 1730-35 og døde 1772, begr. 30. august, 37 år gl. Forældrene må have været hyrden i Vesterbølle, Niels Madsen og hustru Maren Nielsdatter, der døde hos sønnen i Glerup 1772; Niels Madsen stod fadder 1757 og 59 hos Laurs Hyrde.

Laurids Nielsen blev gift 3. juli 1756 i Vesterbølle med Anne Pedersdatter. Hun var af ukendt herkomst. Måske datter af Peder Jensen Østrup og Anna Christensdatter i Vester Bølle.
Ifølge folketællingen 1787 født ca. 1726. Alder ved død var 60 aar, f~1729.

Straks efter at hun var blevet enke 1772 i Glerup, flyttede hun til Ullits, hvor hun som Anne Pedersdatter, hyrdekone i Ullits, blev gift anden gang 11. juli 1773 med Jens Nielsen Rytter.

Ved folketællingen 1787 opholdt Anne Pedersdatter - her fejlagtigt kaldet Anne Jensdatter - sig som 61 årig hos svigersønnen Søren Christensen i Vesterbølle by og sogn, mens Jens Nielsen, da som 59 årig, tjente præsten samme sted.

Børn
Laurs Nielsen Hyrde og Anne fik 4 børn, der alle overlevede faderen, jf. skiftet; sønnerne Niels og Mads Christian var 1786 faddere hos søsteren.

Børnene var:
1. Anne Margrethe, født 1757, ane 63,
2. Jens, født 1759.
3. Niels, født 1761.
4. Mads Kristian, født 1766.

Skiftet 1773
22. februar 17731 blev der afholdt skifte i Hyrdehuset i Ullits efter Laust Nielsen, som boede og døde i Hyrdehuset i Glerup, og hvis enke Anne Pedersdatter straks efter dødsfaldet flyttede til Ullits. - Arvingerne var enken og børnene: Jens, 13 år, Niels, 12 år, Mads Christensen (fejl for Christian), 6 år, og Ane Margrethe, 15 år.

Som indsat værge nævnes Niels Larsen Ullits, da der ingen var på fædrene eller mødrene side, som kunne påtage sig værgemålet. - Enkens lavværge var Jens Nielsen (vel hendes senere mand).
Skiftet, der i protokollen er meget beskadiget, viser, at hyrdens indbo var tarveligt, og det blev vurderet til ialt 14 rdlr. 3 mk. 1 sk. - Og da passiverne beløb sig til 14 rdlr. 3 mk., blev der intet til deling. Men enken påtog sig børnenes underholdning og kristelige opdragelse.

Note:
1) Lerkenfeld skifteprotokol 1752-87, G.206-59, fol.435.
Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn.

Vester Bølle KB 1772 opslag 56, fol. 52:
Den 30. august jordet Laust Nielsen Hyrde af Glerup. gl. 37 aar. 		NIELSEN, Laurids (I21740)
 
25446 Fra giftermålet 7786 boede Søren Christensen i Vesterbølle by og sogn, hvor han i folketællingen 1787 nævnes som husmand og nationalsoldat; - 1787/88 flyttede familien til Gedsted by og sogn, hvor Søren døde 1789.

Enken Anne Margrethe blev gift anden og tredje gang med Christian Christiansen og Anders Lilletorup i Gedsted; sidstnævnte døde 1810, og Anne Margrethe levede sine sidste år hos svigersønnen Søren Andersen i Alstrup, ane 30.

Søren Christensen blev født 1757 i Svoldrup i Vognsild sogn og døde 1789 i Gedsted by og sogn, begr. 30. november, 31 år gl. Han var søn af Christen Nielsen (Østrup) og hustru Elisabeth Christensdatter.

Søren Christensen blev gift 17. april 1786 i Vesterbølle med Anne Margrethe Laustdatter, født 1757 i Vesterbølle by og sogn, døbt 3. april, død 13. april 1828 i Alstrup by og sogn hos svigersønnen Søren Andersen, 73 år gl.
Hun var datter af Lars (Nielsen) Hyrde og hustru (Anne Peders- eller Jensdatter.

Anne Margrethe Lauritsdatter blev gift anden gang 26. juni 1789 i Gedsted med Christian Christiansen, død før 1801, men forgæves søgt i kirkebogen.
Anne Margrethe blev gift tredje gang 1794/1801 - forgæves søgt i kirkebogen - med enkemand Anders Lille- eller Lilltorup i Gedsted, hvis første kone Dorthe Christensdatter døde 1793 i Gedsted, begr. 26. december (2.juledag), 50 år gl.

Anders Lilletorup, der ifølge folketællingerne 1787 og 1801 samt dødsalderen 1810 var født ca. 1734/36, døde 1810 i Gedsted, begr. 27. maj (5. søndag efter påske) ,75 år gl.

Børn
Anne Margrethe fik kun børn med sin første mand, Søren Christensen:

1. Christen Sørensen, født 1786 i Vesterbølle, død 1859 i Farsø by og sogn, 73 år gl. Gift 1814 i Strandby med (Jacob Gamborg, død 1814, 40 år gl.'s enke) Gertrud Jensdatter, der døde 1840 i Farsø, 65 år gl.
Christen Sørensen, for hvem (svogeren) Søren Andersen i Alstrup var forlover, boede 1814-20 som husmand i Grønnerup i Strandby sogn, hvorfra han og konen 1814 og 19 nævnes som faddere hos Søren Andersen i Alstrup (svogeren). Fra 1820 til efter 1845 var Christen gårdmand i Farsø, sidst aftægtsmand sst; ved folketællingen 1845 tjente (søsterdatteren) Anne Margrethe Sørensdatter hos ham.

2. Anne, kaldet Anne Elisabeth Sørensdatter, født 1788 i Gedsted, ane 31.

Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup, 1991.

Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995.

FT-1787, Viborg, Rinds, Vester Bølle, Westerbølle Bye, 28. familie, A4650
1. Søren Xstensen, 31, Gift, mand, husmand og national soldat.
2. Anne Magrete Laursdatter, 30, Gift, kone.            
3. Christen Sørensen, 2, Ugift, deres søn.     
4. Anne Jensdatter, 61, Gift, konens moder. NB. manden tjener præsten. 		CHRISTENSEN, Søren (I21738)
 
25447 Fra giftermålet senest 1650 til 1662/64 nævnes Laust Bertelsen som gårdmand i Østerby på Øland, men flyttede før 1679 til Vesterby.

Laust eller Laurids Bertelsen, der vel var født omkr. 1615 eller før, var måske søn af den Bertel Christensen i Østerby, der døde 1653 uden aldersangivelse. - Laust'es søster var vel Johanne Bertelsdatter, der nævnes 1653 som fadder hos ham; men om denne søster var identisk med Anders Skovfogeds kone af samme navn i Vesterby, død 1682, eller kvinden af samme navn, der døde i Knudegaard på Øland 1691, 81 år gammel - altså født ca. 1610, kan ikke afgøres.

- I Østerby levede samtidig Laust Bertelsen Skrædder, død 1691, der i årene 1652-75 fik 7 børn.
Laust Bertelsen levede endnu 1690 i Vesterby, da hans kone døde, men hans egen død er forgæves søgt.

Han blev gift senest 1650 med Anne Frandsdatter.
Hun var født ca. 1617 og var tydeligt nok søster til Peder Frandsen i Vesterby, der 1659 stod fadder til Anne og Laust Bertelsens søn Frandtz. - Annes far kunne evt. være den Frandtz Jørgensen i Vesterby, der døde 1653, begravet 9. februar (uden aldersangivelse).

Fornavnet Frands, som langt senere kom til at danne forledet i denne slægts efternavn, kunne vel oprindelig være en opkaldelse af godsejeren på Oksholm. Godset, der i middelalderen var et nonnekloster og hed Ø Kloster, blev ved Reformationen 1536 overtaget af Kronen (kongen, staten), som i 1573 overdrog det til Frands Banner til Kokkedal, død 1579(1). - Efter ham, der lod godset kalde Oksholm efter sin kone Anne Okse, kunne faderen til Anne Frandsdatter, født ca. 1617, udmærket være opkaldt.

Laust Bertelsens hustru i Vesterby Anne Frandtzdatter døde 1690, begravet 22. juli, anno ætatis 73 ringere 3 uger.

Den Bertel Lauridsen i Østerby, der døde 1679, og som fik et par sønner i 1670 og 72, kunne vel være søn af Laust Bertelsen, der desuden havde følgende 5 børn:
1. Birgitte Laustdatter, født 1650. Hun blev vist gift 1679 med Jens Nielsen i Vesterby.
2. Johanne Laustdatter, født 1653.
3. Maren Laustdatter, født 1656, se ane 16-17.
4. Frandtz Laustsen, født 1659.
5. Karen Laustdatter, født 1662.
Laust Bertelsen nævnes ved børnenes fødsel 1650-62 som boende i Østerby, hvor han - Laurids Bertelsen - i matriklen 1664(2) var fæster

side 130
under Oksholm af et bol, hvoraf han årlig skulle svare 5 tdr. byg og 4 høns i landgilde, som blev omregnet til 5 tdr. 1 skp. 1 fjk. 1 alb. hartkorn. - Denne gård eller bol var 1688(3) overtaget af Jens Terkildsen (se ane 34-35) og Peder Jensen Skomager i fællesskab, fik matr.nr. 2 og hartkornet forandret til godt 3 tdr.

Flytningen fra Østerby fandt sted før 1679, da Lars Bertelsen i Vesterby dette år nævnes som fadder hos datteren Maren. - Ifølge matriklen 1688(4) var Lars Bertelsen da fæster af dele af ejendommene 10 og 12 i Vesterby, hvor de fire ejendomme 10-13 på en mærkelig måde var fordelt mellem 3-4 mænd.
Den ene af ejendommenes gamle hartkorn anføres med 2 tdr. 2 fjkr. 2 alb., som måske kunne være identisk med den ejendom på samme størrelse, hvor Peder Frandsen nævnes 1664 (5). - Det kunne altså se ud til, at Laust Bertelsen efterfulgte sin svoger, der dog allerede døde 1661, som fæster af ejendommen i Vesterby, hvor hans kone Anne Frandsdatter vel var født.
Noter:
1 Trap: Danmark, 5. udg., Hjørring amt, 1960, s. 417.
2 Aalborghus m.fl. amters matrikel 1664, bd. 2, Z.5-2,fol. 1795.
3 Vendsyssels matrikel 1688, Z.9-1,fol.464-
4 Samme, fol.467.
5 Kilde 2, fol.1798-99.
Kilde 2025 side 121-122: https://slaegtsbibliotek.dk/2025/949558.pdf

?? Ifølge ovenstående ikke den rigtige ??
Øland KB 1691 opslag 251, side 272b
Begravet den 3. november: Laust Bertelsen .... Anno ætatis: 68.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=23756085#630014,94776222 		BERTELSEN, Laurs (I41176)
 
25448 Fra giftermålet senest 1668 boede Jens Terkildsen i Østerby på Øland, hvor han var fæster af gård nr. 2 under Oksholm. Gårdens hartkorn blev 1688 forandret fra 5 til 3 tdr.

Jens Terkildsen, der var født omkr. 1640 eller før, var af ukendt herkomst. Og navnet Terkildsen behøver ikke at være hans egentlige efternavn, men var måske et kaldenavn; - i al fald blev flere af hans sønner nævnt med tilnavnet Terkelsen, selv om deres egentlige efternavn jo var Jensen.

Jens Terkildsen døde efter 1683, da hans yngste datter blev født. - Hans død er forgæves søgt i kirkebogen, men måske skjuler hans sig under sit egentlige efternavn, som evt. kunne være Nielsen, Laursen eller noget helt tredje.

Han blev gift senest 1668, da hans ældst kendte barn blev født. - Måske blev han gift i årene 1657-65, hvor kirkebogen mangler vielser.

Jens Terkildsen var måske gift flere gange, i al fald ses han og konen ikke at have fået børn i årene 1671-78, men både før og efter. Men måske fik parret da børn under hans virkelige efternavn, i al fald havde han sønnerne Laurids og Niels, der nævnes 1715, 18 og 27 som faddere hos deres søster Karen. - Laurids havde tilnavnet Tyboe, så slægten stammede vel egl. fra Thy.

Børnene, som var født med Jens Terkildsen som fader, var:
1. Jens Jensen, født 1668, død samme år.
2. Jens Jensen, kaldet Terkelsen, født 1670, død 1733.
3. Maren Jensdatter, født 1679.
4. Karen Jensdatter, født 1683, se ane 8-9.

Vedr. Jens Terkildsens fæstegård nr. 2 i Østerby oplyser matriklerne 1664 og 88(1), at han mellem de to årstal sammen med Peder jensen Skomager overtog fæstet under Oksholm af gården, hvor Laurids Bertelsen, se ane 66-67, boede i 1664. - Gårdens hartkorn blev 1688 forandret fra 5 tdr. 1 skp. 1 fjk. 1 alb. til 3 tdr. 1 skp. 2 fjkr. 2 alb.
Note:
1. Aalborghus m.fl. amters matrikel 1664, bd. 2, Z.5-2,fol. 1795, samt Vendsyssels matrikel 1688, Z.9-1,fol.464.

Kilde 2025 side 123: https://slaegtsbibliotek.dk/2025/949558.pdf

Kilde 2025: https://www.geni.com/people/Jens-Terkildsen/6000000015931907485?through=326912361460004306 		TERKILDSEN, Jens (I41181)
 
25449 Fra giftermålet senest 1687 var Christen Christophersen fæster af gård nr. 4 på 5½ td. hartkorn i Braarup i Oudrup sogn.
Han var født ca. 1654, men hans forældre kendes ikke.

Christen Christophersen i Braarup døde 1730, begravet 14. juni, 76 år gammel.
Han blev gift senest 1687 - ikke i pastoratet Salling-Næsborg-Oudrup - med Kirsten Christensdatter, der vel var søster til den Inger Christensdatter i Holmgaard (Hyllebjerg sogn?), der nævnes tre gange blandt fadderne til Kirsten og Christen Christophersens børn.

Kirsten var født mellem 1654 og 67 - vel i 1650'erne.
Hun døde efter 1704.

Kirsten og Christen Christophersen fik 7 børn:
1.      Anne Christensdatter, født 1687.
2.      Mette Christensdatter, født 1689, se ane 46-47
3.      Christen Christensen, født 1692.
4.      Niels Christensen, født 1697, tvilling med 5.
5.      Inger Christensdatter, født 1697, tvilling med 4.
6.      Inger Christensdatter, født 1698.
7.      Christopher Christensen, født 1704, d. 1788 i Slemstrup. Gift 1740 med Jørgen Sørensens enke i Slemstrup, Karen Dahlsdatter, #12512, f. 1707 i Slemstrup, d. 1777.

Christen Christophersen afløste mellem 1680 og 88 (1) Anders Nielsen som fæster af gård nr. 4 i Braarup, hvis hartkorn 1688 blev forandret fra 6 tdr. 1 skp. 3 fjkr. 1 6/7 alb. til 5 tdr. 5 skpr., - gården ejedes da af Palle Rantzau.
Note:
1. Himmersyssels matrikel 1664 (1680), Z.6-3, fol. 169, og samme 1688, Z.9-4, fol. 32.
Kilde: Slægten Glerup fra Aars og Havbro sogne. Viborg Slægtsarkiv 1983. 		CHRISTOPHERSEN, Christen (I28982)
 
25450 Fra giftermålet senest 1712 til efter 1730 boede Anders Andersen Bade eller Baade i Fredbjerg by i Farsø sogn, men flyttede senere til Farsø by.
Anders Andersen, der var født ca.1670, var af delvis ukendt herkomst; hans mor var sikkert den gamle Maren Baads af Fredbjerg, der døde 1709, begravet 26. april (uden aldersangivelse). En bror til ham var vel den Søren Baad af Fandrup, der 1712, 14 og 20 nævnes som fadder hos Anders; Tamdrup var vel snarere Tandrup i Strandby sogn end i Aars sogn.
1712 nævnes som fadder hos Anders tillige Søren Bads kone i Krogstrup, nemlig i V. Hornum sogn. - I Krogstrup nævnes fra kirkebogens begyndelse 1701 to brødre lille og store Søren Nielsen, der begge ved barnedåb 1703 nævnes med tilnavnet Baade; men deres slægtskab med Anders Andersen i Fredbjerg kendes ikke.

Anders Bade af Farsø by døde 1750, begravet 8. april, 80 år gammel.
Han blev gift senest 1712, mens hans kones navn ikke kendes.

Fra giftermålet 1713 til sin død nævnes Thomas Christensen som boende i Vindblæs by og sogn. - Ejendommen blev vel overtaget af sønnen Christen, hos hvem moderen døde.
Thomas var født ca. 1678/79 - lige før kirkebogens begyndelse 1. juli 1679, søn af Christen Larsen eller Laursen og hustru Anne Poulsdatter i Vindlæs by og sogn. - Blandt fadderne til Thomas' fem børn nævnes Otte Christensen tre gange og Birgitte Christensdatter en gang, og disse var børn af Christen Ottesen j Vindblæs, der i 1684 havde giftet sig med Christen Larsens enke Anne Poulsdatter.
Thomas Christensen døde 1744 i Vindblæs by og sogn, begravet 16. september, 65 år gammel
Han - Thomas Christensen af Vindblæs blev gift 1713 i Oudrup, trolovet 21. april og ægteviet 25. juni, med Mette, Christen Christophersens datter i Braarup.
Mette var født 1689 i Braarup i Oudrup sogn, døbt 27. oktober, datter af Christen Christophersen og Kirsten Christensdatter. - Hun blev båret til dåben af Inger Christensdatter i Holmgaard, faddere var Palle Jensen i Braarup, Christen Saal ibidem, Anne Poulsdatter i Braarup og Kirsten Sørensdatter ibidem.
Hun - Christen Thomsens moder i Vindblæs - døde 1751, begravet 22. august (Dom. 11 p. Trinit.) udi sit alders 59. år.

Mette og Thomas Christensen fik 5 børn:
1.      Kirsten Thomasdatter, født 1714. Gift 1744 med Niels Poulsen fra Næsborg.
2.      Christen Thomsen, født 1715, overtog før 1751 forældrenes ejendom i Vindblæs, nævnt 1757.
3.      Inger Thomasdatter, født 1720. Gift 1753 med Niels Jensen.
4.      Anne Thomasdatter, født 1723, se ane 22-23.
5.      Karen Thomasdatter, født 1727, levede 1759. Gift 1753 med Peder Jørgensen.

Thomas Christensen, der vel var gårdmand, boede i sin fødeby - måske i fødegården, og hans søn igen Christen Thomsen overtog sikkert fæstet. - Der er dog ikke bevaret arkivalier til belysning af ejendomsforholdene.

Efter fadderlisterne hørte Anders Baade og hustru ikke til de toneangivende i Fredbjerg, hvor han vel har haft en lille gård i fæste.
Som fadder i 1720 til datteren Birgitte nævnes Jens Bødkers kone i Støttrup, som må være identisk med Christine Marie Lund, gift senest 1705 med Jens 0lesen, bødker i Nibe (?) og senere i Støttrup. - Deres sønner var de berygtede brødrene Støttrup, der blev forvist til Lübeck og Hamborg for deres uhyre pietistiske religion i 1730'erne (1).

Note:
1. Dansk biografisk Leksikon, 2. udg., bd. 23, 1942, s. 100.
Kilde: Slægten Glerup fra Aars og Havbro sogne. Viborg Slægtsarkiv 1983. 		BAADE, Anders Andersen (I28943)
 

      «Forrige «1 ... 505 506 507 508 509 510 511 512 513 ... 589» Næste»

 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.5, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Jens P. Kragh. | EU-persondataforordningen.