Slægtshistorie fra Himmerland og Han Herred
Del Udskriv Tilføj bogmærke
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Notater


Match 25,451 til 25,500 fra 29,411

      «Forrige «1 ... 506 507 508 509 510 511 512 513 514 ... 589» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
25451 Fra giftermålet senest i løbet af 1670'erne til sin død 1684 var Christen Larsen eller Laursen fæster af gård nr. 5 i Vindblæs by og sogn, som enkens anden mand Christen 0ttesen overtog 1685.
Christen Larsen eller Laursen, der var født før 1655, var af ukendt herkomst, hvis han da ikke var søn af Lars Christensen i Vindblæs, hvis kone Anne nævnes som fadder til Christens datter Maren 1682.

- Christen Larsen syntes at have haft en bror, der også hed Christen Larsen, men hvis kone hed Inger.

Christen Larsen i Vindblæs døde 1684, begravet 20. april (uden aldersangivelse).
Han blev gift før kirkebogens begyndelse - vel omkr. 1675 eller før - med Anne Poulsdatter.
Hun var født senest 1655 og var tydeligt nok søster til Anders Poulsen og Mette Poulsdatter i Vindblæs samt måske også Christen Poulsen i Oudrup.
Anne Poulsdatter døde efter 1712, idet hun 1710 og 12 nævnes som fadder til børn af børnene Birgitte og Peder.

Efter Christen Larsens død blev Anne Poulsdatter gift (anden gang) 1685 i Vindblæs, trolovet 27. februar og viet 21. april, med Christen Ottesen.
Han, der døde efter 1696, da han nævnes som fadder hos Dines Jacobsen i Bjørumslet, må have været søn af Otte Jensen i Stræt (Stret), ca. 1622-1686, der på trods af det lidt sene fødeår må have været søn af Jens Nielsen i V. Strett, død 1734, og dennes adelige anden hustru Birgitte 0ttesdatter Harbou (1).

Anne Poulsdatter fik i sine to ægteskaber mindst 5 børn:
1.      Peder Christensen, født senest 1677, død efter 1716, bosat i Vindblæs. Gift 1711 med Anne Marie Andersdatter, der fødte ham mindst 3 børn.
2.      Thomas Christensen, født ca. 1678/79, se ane 46-47.
3.      Maren Christensdatter, født 1682.
4.      Birgitte Christensdatter, født 1686. Gift 1709 med Christen Christensen i Vindblæs.
5.      Otte Christensen, #5937, 1688-1764, bosat i Svenstrup og Vilsted. Gift 1. gang med 1720 med Kirsten Jensdatter, #5938, fra Svenstrup, død sst. 1746, 73 år gammel. Gift 2. gang i 1746 med Ane Christensdatter, #5929, f. 1726, d. 1788. Hun blev i 1767 gift med Troels Madsen, #5923, 1731-1810.

Ved matrikuleringen 1664 (2) var Christen Larsen og Christen 0ttesens senere gård i Vindblæs ganske øde og ubeboet, dog nævnes Anders Nielsen som sidste fæster. - Dens adelige ejer Niels Lykke blev afl øst af Henrich Schou ved Viborg, hvis arvinger nævnes 1680 som ejere; men l688 (3) ejedes den af disse arvinger sammen med Søren Jensen i Vilsted.
Christen Laursen nævnes som fæster 1680, men Christen Ottesen i 1688, da gårdens hartkorn blev forandret fra 4½ td. til 2 tdr. 7 skpr. 3 fjkr. 2 alb

Noter:
1.      C. Klitgaards Himmerlandske Slægter (Færch og Stræt) i personalhistorisk tidsskrift, 8-2, 1923, s. 79ff, (sp. 82-83 og 86).
2.      Aalborghus amts matrikel 1664, Z.5-1, fol. 728.
3.      Himmersyssels matrikel 1664 (1680), Z.6-3, fol. 199b, samme 1688, Z.9-4, fol. 22.
Kilde: Slægten Glerup fra Aars og Havbro sogne. Viborg Slægtsarkiv 1983. 		LAURSEN, Christen (I28954)
 
25452 Fra KB: Ungkarl Niels Nielsen Lange 29 aar
pigen Mette Elisabeth Gundersdatter 32½ aar.
Forlovere J. P. Olesen og N. Sørensen. 		Familie: Niels Nielsen LANGE / Mette Elisabeth GUNDERSDATTER (F1588)
 
25453 Fra LDS:
Christening: 26 SEP 1755, Umea Lands, Vasterbotten, Sweden.
Forældre: Hindr. Tillberg og Brita Andersdr.
Forældre er ikke bekræftet ??

Kristiinankaupunki rippikirja, 1788-1793 UK198 Kuva 58:
http://www.sukuhistoria.fi/sshy/sivut/HisKi-digiarkisto.php?bid=14823&pnum=58

Anders Tillberg, f: 1757, d: 27.2.1788.
Hu. Maria Hagman, f: 1759.
Sviger? Mor. Maria Hagman, f: 1715. (d: 21.4.1800)

Henric Peter Tillberg, f: 1753.
Hu: ... Gran, Magdalena. f: 16.11.1747
Moder: Maria Turling. f: 1726, d: 8.2.1788.
Søster: Sara Gran: Fridelius, gift m. ... Hans Björkman, fol. 13. f: 12.12.1753.

Kristinestads stadsförs - Kristiinankaupungin ksrk, Begravda:

Länk till denna händelsen: http://hiski.genealogia.fi/hiski?se+t3614120
Död / Begravd: 27.2.1788 / 8.3.1788
By / Gård:              
Avliden: Skom.  Anders Tillbergs
Dödsorsak: / Ålder, gångbarafeb./ 31 år 6 m. - v. - d.
Egen komm.       
Original komm. : ALKUPKOMM: 31 1, TALLKOMM: 2 år.
Länkar  SSHY - Digiarkisto: http://www.sukuhistoria.fi/sshy/sivut/HisKi-digiarkisto.php?plid=0236&year=1788

Link til KB:
http://www.sukuhistoria.fi/sshy/sivut/HisKi-digiarkisto.php?bid=14838&pnum=204 		TILLBERG, Anders (I9718)
 
25454 Fra LDS.
Der mangler en side i KB for Gislum 1707? 		THOMASDATTER, Anne (I10251)
 
25455 Fra Manstrup kirkebog 1813, opslag 41:
23. November, Giertrud Frendsdatter. Hjemmedøbt 23. november.
Forældre:
Selveiergaardmand Frendsen Andersen og hustru Anne Poulsdatter,... ... Gaardboer af Bosted? .... ... i Manstrup.
Faddere:
Annedorthe Christophersdatter og Poul Poulsen Neesgaard, Søren Andersen, Christen Nielsen, Jens Jeppesen, Else Magrethe Pedersdatter alle af Bondestanden? Boende i Manstrup.

FT-1834, Hjørring, Øster Han, Øster Svenstrup, Svenstrup by, En Gaard, 17, C5059
1. Poul Poulsen 48  Gift Gaardmand Sognefoged.
2. Anne Dorthe Christophersdatter 60  Gift hans kone.
3. Gjertrud Maria Poulsdatter 19  Ugift datter.
4. Maren Jepsdatter 5  Ugift Pleiebarn 		FRENDSDATTER, Giertrud (I2660)
 
25456 Fra N. Theilgaards tid har vi det første fotografi af gården.
Han og hustruen Jensine Petrine Jensen er fotograferet med et par af børnene med gården i baggrunden.

Her bemærker vi flere ændringer i forhold til beskrivelsen i brandforsikringsprotokollen fra 1847. Der er flere huse, nemlig fløjen mod vest og tørvehus parallelt med, og der er flere skorstene på stuehuset. Så i de forløbne 60 år er der altså bygget til og om på gården; men, hvem der har gjort hvad og hvornår, er det ikke muligt at fastslå.
N. Theilgaard har næppe lavet de store forandringer, for dels havde han kun gården i ni år, dels findes der et gårdmaleri fra 1914, som giver indtryk af de samme bygninger som på fotografiet.
Med N.Thejlgaard kom sognefogden for Binderup igen til at bo på Binderupgaard, og selv om han kun havde den i ni år er det vist den periode, hvor børnetallet er steget hurtigst, for de fik faktisk et barn om året.

I 1912 solgte N. Theilgaard nemlig gården til Niels Christian Pedersen (bilag 28), som blev den første af foreløbig fire generationer på gården. Hermed kom gården ind i, hvad der skulle vise sig at være, den mest stabile periode rent tilhørsmæssigt. Selv var Niels Cristian dog ikke nogen rolig mand, men en mand fuld af gå på mod og lyst til forandringer. Han var født i 1857 i Rubækgaard ved Farsø, og i 1883 blevet gift med den kun 18 årige Ane Marie Pedersdatter, hvis hjem i Gislum de overtog. I 1899 købte han endnu en gård i Lille Binderup, som han byttede med N. M. G. Thejlgaard i 1912 for at overtage denne gård. Samtidig solgte han gården i Gislum, hvor familien hele tiden havde boet.

Kilde: www.binderupgaard.dk/dokumenter/binderupgaard.doc
Skrevet af:  Mona og Jes Kjersgaard. Hvidsten december 2000.

FT-1911, Aalborg, Gislum, Binderup, Store Binderup, 2a, 24, D7337
1. Jens* Gjørup Martin Theilgaard, 18770402, G, Husfader, Landmand, Store Binderup, Binderup Sogn, Aalborg Amt.
2. Jensine Petrine Theilgaard, 18750919, G, Husmoder, Gislum Sogn, Aalborg Amt.
3. Ellen Petrine Theilgaard, 18980926, U, Barn, Gislum Sogn, Aalborg Amt.
4. Maren Severine Theilgaard, 19000120, U, Barn, Gislum Sogn, Aalborg Amt.
5. Tage Ingolf Theilgaard, 19020630, U, Barn, Gislum Sogn, Aalborg Amt.
6. Søren Marius Theilgaard, 19040225, U, Barn, Store Binderup, Binderup Sogn, Aalborg Amt.
7. Ane Davine Theilgaard, 19050318, U, Barn, Store Binderup, Binderup Sogn, Aalborg Amt.
8. Carl Esman Theilgaard, 19070314, U, Barn, Store Binderup, Binderup Sogn, Aalborg Amt.
9. Poula Kirstine Theilgaard, 19090902, U, Barn, Store Binderup, Binderup Sogn, Aalborg Amt.
10. Helga Margrete Theilgaard, 19101003, U, Barn, Store Binderup, Binderup Sogn, Aalborg Amt.
11. Poul Christian Christensen, 18800128, U, Tyende, Landbruger, Jylland.
12. Anders Marinus Christensen, 18921214, U, Tyende, Fodermester,       ? Sogn, Viborg Amt.
13. Niels Christian Nielsen, 18940622, U, Tyende, Landbruger, Korsø, Simested Sogn, Viborg Amt.
14. Katrine Andersen, 18920404, U, Pige, Tyende, Aalborg Amt.
15. Mary Andrea Nielsen, 18950828, U, Pige, Tyende, Vindblæs Sogn, Aalborg Amt.
16. Maren Jørgensen, 18841004, U, Pige, Syerske, Nyrup, Gislum Sogn, Aalborg Amt.
*) Niels?

Ulstrup KB 1923  fol. 195:
Niels Gjørup Martin Theilgaard.
Fundet den 10. juni. Liget drevet i land paa stranden udfor Holmeskovgaard, Hesselager sogn, Gudme Herred, hvor ligsynet foretoges.
Partikulier, forhem prpritær i Hornum stationsby, Ulstrup sogn, Aars Herred, født den 2. april 1877 i Veggerby sogn, Hornum Herred. Søn af gaardmand Johan Andreas Severin Theilgaard og hustru Maren Pedersen Nørgaard, da af Veggerby sogn. Gift mand. Gift i 1. ægteskab med Jensine Petrine Jensen. Sidste fælles bopæl: Hornum stationsby, Ulstrup sogn. 		THEILGAARD, Niels Gjørup Martin (I24402)
 
25457 Fra Nygaards sedler.
Farstrup og Axelsons dagbøger
Af Mads Pedersen Farstrup, Lauritz Axelson, Ignatius Becher, Historisk samfund for Himmerland og Kjær Herred, side 92:
Den 22. maj var jeg i Ullits. Min gode broder og nabo, hr. Christen Stustrup, sognepræst ibid, lod sin ældste stedsøn navnl. Christen Poulsen begrave. Han var 19 aar  gammel og havde i nogle aar haft bestig svinsot. Hr Jens Andersen i Thisted prædiket. 		POVELSEN, Christen (I20724)
 
25458 Fra Nygaards sedler. POVELSEN, Eske (I20725)
 
25459 Fra omkr. 1500 eller før boede Christen Pedersen i Tostrup by og sogn i Rinds herred i Himmerland. - Han var antagelig selvejerbonde.

Christen Pedersen, der var født før 1475, var af ukendt herkomst; hans oldesøn borgmester Niels Jacobsen kendte i al fald intet dertil975. - Han døde engang i 1500-tallet.

Christen Pedersen blev gift før 1500 med Anne Ibs- eller Jepsdatter, født før 1480 i Fjelsø by og sogn, datter af Jep Oussen og hustru. - Hendes far må være identisk med den Jep Owesen i Fjelsø, der nævnes i et tingsvidne af 3. august 1478 (mandag efter Skt. Peders dag ad vincula), samt måske den Jes Awssen i Fjelsø, der nævnes i et tingsvidne af 16. maj 1491 (mandag efter Kristi Himmelfartsdag); hvis Jes (Jens) ikke er en fejlskrivning eller fejllæsning for Jep, kunne det vel være en broder976.

- Annes dødsår er ukendt.

Børn
Anne og Christen Pedersen havde fire eller fem børn977:

1.      Gregers Christensen, boede i Spanggaard (i Tostrup sogn); hans børn døde uden livsarvinger før 1609-16.
2.      Maren Christensdatter, gift med Thomas Jensen i Vesterfalde (i Vitskøl, senere Bjørnsholm, nu overlade sogn) i Slet herred. -
Hendes børn var;
a.      Peder Thomsen i Sjørup (Flejsborg sogn) i Slet herred.
b.      Jens Thomsen sst.
c.      Bodil (Boeld) Thomasdatter, gift med Christen Nielsen i Svenstrup.
d.      Maren Thomasdatter, gift med Søren Pedersen i Flejsborg by og sogn.
e.      Anne Thomasdatter og Simon Thomsen i Falde.
3.      Anne Christensdatter, gift med Jens Thomsen i Mølle (Malle by og sogn i Slet herred?)
4.      Maren Christensdatter (måske identisk med 2), havde med Mads Givers (Gyffuers) i Ebdrup (Ebdrup i Farsø sogn eller Ettrup i Fjelsø sogn) datteren
a.      Anne Madsdatter i Blære (by og sogn).
5.      5 Kirsten Christensdatter, født senest 1500, ane 9.417.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.


Noter:
975) Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.13-14.
976) Evald Tang Kristensen: Nogle Efterretninger om Herregaarden Lerchenfeldt's (Bonderup's) ældre Historie, 1889, s.70, nr.5, og s.72, nr. 7.
977) Kilde 1, s.17. 		PEDERSEN, Christen (I12278)
 
25460 Fra omkr. 1530 var Jørgen Olufsen bosat i Horsens, hvor han fra senest 1541 var borgmester.

Jørgen var født senest 1500 i Horsens, søn af rådmand Oluf Olufsen og hustru Inger Madsdatter(l).

Han døde - ifølge stamtavlen fra 1767 - 8. april 1581, men årstallet må være fejl for 1551 (2).

Jørgen Olufsen blev gift senest 1532 - ifølge tavlen fra 1767 med Maren, Jens Juuls datter. Dette stemmer fint med, at Jørgen Olufsen ifølge en herredagsdom af 15. maj 1537 (3) da var gift med Marine Julsdatter.

Hun var ifølge stamtavlen enke efter Rasmus Jensen, mens hun ifølge professor Dahlerups tolkning af herredagsdommen var søster til Rasmus Jensen og datter af Jens Johansen (Jes Johanssen) og hustru Mette. - Men det må nu have været hendes da afdøde mand Rasmus Jensen, der var søn af nævnte par. Af Rasmus' søstre var Anne Jensdatter gift med Knud Krogbag, mens to udnævnte søstre var gift med Knud Ottesen i Gedved og Sejer Andersen i Testrup, nemlig Gedved i Tolstrup sogn og Testrupgaard i Kattrup sogn, begge i Vor herred; Knud Krogbag boede i Morsholt i Odder sogn i Hads herred 4, hvor svigerfaderen Jens Johansen rimeligvis også havde boet.

I dommen tales dels om Marine Julsdatters fæstensgave og om hendes barn, som Jørgen Olufsen altså ikke var far til. - Nok siges Jens Johansen at være "hendes fader", men da der udtrykkelig tales om fæstensgave og ikke om medgift, må han altså være hendes svigerfar. Af dommen fremgår, at den fæstensgave, hun i sin tid havde fået af sin første mand Rasmus Jensen, var finansieret ved, at svigerfaderen Jens Johansen havde lånt pengene hos Niels Knudsen, som senere var blevet dræbt af Marines broder.

Om Marine eller Maren Jensdatter Juuls far vides blot, at han - Jes eller Jens Juel - nævnes i Horsens 1490-1525 som studeeksportør (5). - I 1491-92 nævnes han i toldregnskaberne fra Gottorp - 1509 og 24 fra Kolding. Hans søn - Marines broder - var vel Jep (Jacob) Juel i Horsens, der nævnes 1539-59 (6). Som studehandler nævnes også en Hans Juel i Horsens 1496.
Maren Jensdatter Juul døde - ifølge stamtavlen fra 1767 - i Horsens 10. november 1567.

Børn
Ifølge dommen 1537 havde hun også børn med sin første mand, hvorom ellers intet vides; med sin anden mand havde hun seks børn:

1. Oluf Jørgensen, 1532-1586. Han var fra senest 1565(7) rådmand i Horsens, hvor han 1576-83 blev borgmester(8). Han var også stude-eksportør og tilbød 1578 Kronen sin selvejergård i Gangsted for 350 dlr., som han skyldte for oksetold (9). -
Gift senest 1562 med Kirsten Clementsdatter, ca. 1544-1605, datter af Clement Sørensen, sidst borgmester i Vejle, og hustru Lene Christiernsdatter (10). - Efter Olufs død blev Kirsten gift 2. gang 1590(11) med Morten Stridt (Streidt), der skal være fra Tübingen; han nævnes 1598-1617 som rådmand i Horsens.
Af Oluf Jørgensens 16 børn, født 1562-84, levede kun 6, hvoraf den ældste Inger Olufsdatter, 1568-1619, blev gift 1586 med Willom Worm, 1563- 1629, borgmester i Aarhus; deres søn var den lærde læge og oldforsker Ole Worm, 1588-1654 (12). - Oluf Jørgensens yngste søn Søren Olufsen, 1582-1636, sognepræst i Ørsted ved Randers blev med sin hustru Gertrud, datter af hans formand i embedet Niels Pedersen Ferslev, stamfader til slægten Ørsted (13) med de berømte brødre Hans Chr. Ørsted, 1777-1851, og Anders Sandøe Ørsted, 1778-1860.
2. Jens Jørgensen, død som 4-årig.
3. Jens Jørgensen, død som 3-årig.
4. Anna Jørgensdatter, død som 6-årig.
5. Sidsel Jørgensdatter, født senest 1540.
6. Anna Jørgensdatter. Gift med Hans Juul.

Jørgen Olufsen

Han, der altså blev gift senest 1532, nævnes som sagt 1537 i herredagsdommen. - Han eksporterede øksne - stude - sydpå i stor stil; således fik han 1539 fortoldet 405 okser i Haderslev (14).
Mellem 1539 og 47 blev han borgmester i Horsens, hvor Hans Thygesen og Peder Mikkelsen var borgmestre 1539, mens Anders Skaaning og Jørgen Olufsen var det ved en herredagsdom fra januar 1542 (15). - Også fra 1543 haves et dokument, hvor han -Jørgen Olsen - nævnes som borgmester (16).
Jørgen Olufsen nævnes i alle toldregnskaberne fra Gottorp for årene 1545-51 som eksportør af stude, men 1552 og 53 nævnes Marine Jurgenss i Horsens som eksportør, så Jørgen må altså være død 1551. - I mønstringslisten 1556 fra Horsens nævnes både Marine Juls og sønnen Oluf Jørgensen (17).

Noter (xx):
1. Litteraten Jens Worms stamtavle fra 1757 på grundlag af den lærde Ole Worms optegnelser fra 1611. J.G. Burman Beckers afskrift fra 1851, da stamtavlen tilhørte Horsens-historikeren pastor Jørgen Otto Fabricius, landsarkivets håndskriftssamling, slægten Worms samlinger, H.1(1)-8.
2. Poul Enemark: Studier i toldregnskabsmateriale i begyndelsen af 16. århundrede, bd. 2, 1971, s. 176.
3. Det kgl. Rettertings domme og Rigens forfølgninger fra Christian III's tid v. Troels Dahlerup, bd.7, 1959, s.194.
4. Samme, bd. 2, 1969, s.345.
5. Kilde 2, s. 257.
6. Samme, årene 1539-56, samt 24.10.1559 i Jyske købstadsarkiver Rigsarkivet, Horsens, tillæg, s. 95.
7. Horsens kirkers stolebog 1652 med kopi af en gl. kirkebog udskreven 1565, C.621-7.
8. O. Fabricius: Horsens Købstads Beskrivelse og Historie, 1879, s.192-93 og 221 med henvisning til kilde 7 (1576) samt Peder Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613 ved Bue Kaae, 1976, bd.1, s.156 (1583).
9. Kancelliets Brevbøger 1575-79, 1900, s.532-33.
10. Meine Vorfahren und ihre Verwandtschaften ved dr. med. A. Halling, bd.1, 1905, s. 85 samt J. Vahl: Slægtebog over Afkommet efter Christiern Nielsen, hæfte 11, 1893.
11. Note 8, Hegelund, s.207, samme, Fabricius, s.187 og222.
12. 12 Dansk biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd.26, 1944, s.279.
13. Samme, s.554.
14. Note 2.
15. Note 4, s.260-62 (28.1.1542), samt note 8, Fabricius, s.190.
16. Note 3, s.793.
17. Note 2.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		OLUFSEN, Jørgen (I21036)
 
25461 Fra omkr. 1530 var Las Tøgersen bosat i Randers, hvor han fra senest 1558 var rådmand.
Las Tøgersen, der var født omkr. 1500, var antagelig født i Randers, som søn af den Tøger eller Thøger Andersen, der endnu i 1552 boede i Randers; afgiften af bl.a. hans jord uden byen skænkede Christian III 15. februar 1552 til Skt. Mortens Kirke903 - Las' sønnesøn Peder Thøgersen, født 1577, eller dennes søn igen hævdede dog, at Las, eller Laurits Thøgersen var søn af Thøger Nielsen, borger og drabelig håndteringsmand i Randers904.

Las Tøgersen levede 1558905 - måske også 157906.

Han blev gift - vel omkr. 1530 - med Maren Nielsdatter, født omkr. 1510 eller før. Hun var af ukendt herkomst, og hendes dødsår er ukendt - vel efter 1560.
Børn
Las Tøgersen og Maren havde mindst 2 børn, sønnerne:
1.      Thøger eller Tøger Lassen, født ca.1531 (?), død 1608, 77 år gl., immatrikuleret 1558 ved universitetet i Wittenberg, rektor ved latinskolen i Randers, magister 1565, sognepræst ved Skt. Mortens Kirke i Randers og provst i Støvring herred907. Med sin kone Gertrud Pedersdatter, ca. 1548-1585, havde han bl.a. sønnen mag. Peder Thøgersen, 1577-1634, der ligesom sin søn igen var sognepræster ved Skt. Mortens Kirke i Randers.
2.      Peder Lassen, født 1546.

Las Tøgersen
Han, der altså må være blevet gift omkr. 1530 - måske lidt senere - nævnes ligesom faderen i Christian IIIs gavebrev af 15. februar 1552 som bruger af en gård i Randes, nemlig Søren Fedlers jord, hvoraf han årligt skulle svare 1 mk. - I 1558 var han rådmand i Randers, hvor han også skal være nævnt 1573.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Slægten Bertelsen, 1982.

Noter:
903) Kancelliets Brevbøger 1551-55, 1885-86, s.119, samt Hans de Hofman: Samlinger af Publiqve og Private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, bd. 2, 1756, s.343-44.
904) Mag. Peder Thøgersen i Randers og mag. Thøger Pedersen v. H. F. Rørdam, s.714, i Kirkehistoriske Samlinger, 3-6, 1887-89, s.713ff, efter Det kgl. Biblioteks Kallske Samling, folio 98.
905) Meddelelser om Slægten Secher (Siker) samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.19, med henvisning til Vossiske Samling, Randers, nr.3.
906) Samme med henvisning til note 1, Hofman, s.363 samt Randers Bys Bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.23, men begge kilder er forgæves undersøgt.
907) Note 3, s.29-30, samt Hundrup: Lærerstanden ved Randers lærde Skole, 1871, s.4, hvor hans dødsalder refereres efter Støvring herreds provstebog. - Han var måske knap så gammel. 		THØGERSEN, Las (I21027)
 
25462 Fra omkr. 1540 eller før var adelsmanden Niels Munk ejer af gården Hjørne eller Hørne i Halland nord for Varberg.

Niels var født før 1510 - vel omkr. 1500 - som søn af Jens Munk og hustru932.
Han - Niels Munck - døde i efteråret 1565, idet han blev "slagen på Varberg933, enten da svenskerne erobrede borgen 15. september eller da danskerne under ledelse af Daniel Rantzau igen erobrede den.
Han blev gift i 1530'erne eller før, men hans kones navn og herkomst kendes ikke. - Hans kone var ikke adelig, så Niels mistede egentlig sit adelskab for sig og sine børn ved dette ægteskab.

Børn
Af børn kendes kun934:

1.      Erik Munk, født omkr. 1530, død 1594 ved hængning i fængslet på Dragsholm935. Han nævnes 1562 som slotsfoged på Vardøhus i det nordligste Norge, tog aktiv del i Den nordiske Syvårskrig og var derefter 1570-85 lensmand i Nedernæs i det sydlig Norge med bopæl på gården Barbo ved Arendal; hans hensynsløse udsugning af befolkningen resulterede i, at han havnede i landets værste fængsel på Dragsholm på Sjælland, hvor han begik selvmord. - På grund af krigsdeltagelse blev han adlet l580 med det gamle slægtsvåben i forbedret udgave.
Med den borgerlige Anne Bartholomæidatter, død 1623, som han vist ikke var gift med, havde han bl.a. sønnen Jens Munk, 1579-1628, den kendte søfarer, der 1621-22 udførte togtet til Hudson-bugten i håb om at finde Nordvestpassagen til Indien936.
2.      Anne Munk, født før 1545.

Niels Munk
Den Niels Munk, der nævnes 1519 i Skovløse i V. Gynge herred i Skåne er vist en fejlskrivning for faderen Jens Munk. - Omkr. 1529 solgte han - Niels Munk - 3 gårde i Skovløse, 3 i Vinsløf og 2 i Ulstorp til abbeden i Bækkeskov-Bäckaskog.

Fra før 1542 boede han på gården Hørne (Hjørne) ved elven Viskan en halv snes km. nord for Varberg, idet Niels Munck til Hørne 20. november 1542 fik kgl. brev937 på sit og hustruens bondegods, da han ved ridderen Trud Ulfstand havde bevist, at han ikke havde været i flok eller følge, i råd eller dåd med de oprørske bønder.

Mærkeligt nok havde denne slægt, der boede i Halland og Skåne, gods i det vestlige Jylland. - I al fald sendte han - Niels Munk i Hjørne, i 1548 en klage til kancelliet over, at præsten hr. Christen i Dybe havde taget nogle enebærtræer fra en af hans bøndergårde.

Han rangerede på grænsen mellem adelen og bønderne, idet "denne brevviser" - alm. formular til ufri - Niels Munck i Hiørnegaard 22. juli 1551fik livsbrev939 på færgestedet ved Aas Kloster Halland, som han allerede da havde i værge (len eller fæste). - Men i 1552 nævnes940 han på en liste over den udrustning, som adelen i Halland skulle stille - nemlig for hans vedkommende een skytte.

Ifølge Kancelliets Brevbøger941 4. juli 1557 havde borgerne i Varberg klaget over, at der ved "Aassebroe" - altså nær nævnte færgested ved Aas Kloster og i nærheden af Hjørne ved Viskan - blev drevet købmandskab, samt at en ved navn Niels Munk og andre knaber byggede store skibe der, drev købmandshandel og udførte egetømmer til Tyskland imod Kongens lov. - Og endnu 17. marts 1559 nævnes Niels Munck, da han og andre blev tilsagt" at dømme i en trætte mellem Mads Steen, landsdommer i Halland, og Erik Rosenkrantz, lensmand på Varberg, på Kongens vegne, angående ejendomme i Svinfos.

Erik Munks våben, før og efter, at han i 1580 havde fået slægtens adelskab igen. Det nye våben bestod af 3 røde haner og 1 guldsparre i blåt felt.

Noter:
932)      Danmarks Adels Aarbog, 1905, s.324.
933)      En samtidig Fortegnelse over danske Adelsmænd, som døde i Aarene 1563-66, s.130, i Personalhistorisk Tidsskrift, 1-1, 1880, s.121ff.
934)      Datteren Anne nævnes ikke i adelsårbogens stamtavle, men i Meddelelser om slægten Secher (Siker) samlet af dr. jur. V. A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s. 24 og 35. Hos Anne opholdt sig fra 1588 brodersønnen Jens Munk ifølge sine egne, nu forsvundne optegnelser, hvoraf den anonyme udgiver af Jens Munks Navigatio Septentrionalis i 1723 tog udtog, jft. P. Lauridsens udgave af værket 1883, s. XII.
935)      Kilde 1, Thorkild Hansen: Jens Munk, 1965, s.23-38, s.48-54, s.61-65 og s.85-89 samt Johan Wikander: Admiral Jens Muncks (1579-1628) fedrenevåpen i Norsk slektshistorisk Tidsskrift, bd.22, 1969-70, s. 227-32.
936)      Dansk biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd. 16, 1939, s. 211.
937)      Danske Kancelliregistranter 1535-50, 1881-82, s.249.
938)      Danske Magazin, 4-2, s.98, ifl. note 1 og 3 (Secher).
939)      Kancelliets Brevbøger 1551-55, 1885-86, s.63.
940)      Kilde 3, Secher, med henvisning til Møller: Hallands historia bd.1, s.362.
941      Kancelliets Brevbøger 1556-60, 1887-88, s.114 og259.
942)      Kilde 4, Wikander.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		MUNK, Niels Jensen (I21034)
 
25463 Fra omkr. 1560 boede Anders Olufsen (Bang?) i Horsens, hvor han fra rådmand senest 1566 var rådmand.

Anders Olufsen nævnes kun med tilnavnet Bang i den stamtavle over den lærde Ole Worms mødrene slægt, som litteraten Jens Worm opstillede 1767 på grundlag af Oles optegnelser fra 1611 (1). - Af Anders Olufsens seks børn hed de tre Bang til efternavn. Anders Olufsen, der var født senest 1530, tilhørte antagelig en østjysk slægt Bang, men kunne dog måske også være søn af borgmester Oluf Bang i Middelfart, nævnt 1521 (2).

Anders nævnes dog ikke sammen med Oluf Bangs fire sønner 1547, men deres bomærker minder en smule om Anders' søn Jørgen Olufsens (3). Anders Olufsen levede 1580, måske også 1586, men var død 1589 (4).

Han blev gift før 1565 - vel omkr. 1560 - med Sidsel Jørgensdatter, født senest 1540 i Horsens, datter af borgmester Jørgen Olufsen og hustru Maren Jensdatter Jul eller Juul, jfr. Worms stamtavle. Sidsel Jørgensdatter levede endnu 1592.

Børn
Anders Olufsen og Sidsel havde seks levedygtige børn, som ikke nævnes på Worms stamtavle!, jfr. bevisførelse under sønnen Jørgen Olufsen (5).

Børnene var:
1. Jørgen Olufsen, født senest 1565, ane 2.366.

2. Else Bang, født senest 1565, død 1635-45. Hun var i 1617 gift med Otto Wildstock i Horsens, der i 1627 ejede den ene af byens to eneste stenhuse (6). Hun havde - vel med en tidligere mand end Wildstock sønnen Hans Felthus, født senest 1585 i Horsens, død 1648 i Aalborg, hvor han 1606 blev optaget i Guds Legems Lav og 1609 blev borger og 1613 rådmand (7). - Hans kone Maren Jørgensdatter skulle i 1611 udsættes for trolddomskunster (8). Hans Felthus' broder Anders Olufsen Bang, født senest 1595, blev borger i Aalborg 1618, men dræbt senest 1622 ved Nørgaard i Slet herred (9).

3. Margrethe Bang, født senest 1570, død efter 1645. Gift første gang senest 1589 med JohanBudtz (Butzius el. Budtzen), født senest 1565, død 1592-1600, nævnes 1589 sammen med sin svigermor som stude-eksportør i Horsens, ligesom enken Margrethe nævnes 1600 og 01 som eksportør (10).

Johan Butzius nævnes 1592 som kirkeværge i Horsens, mens enken vel var den Margrethe Bossis, der i 1600 skulle udbetale penge til Knud Brahe (11).
Hun blev derpå gift anden gang ca. 1602 (12) med Simon Titke (Tideke, Tidke eller Thitke) fra Flensborg, der nævnes 1608-17 som stude-eksportør i Horsens (13).
Margrethes to mænds navne sammenblandes til Simon Budtz, da Ditlev Hansen Guldsmed fra Ribe (14) beretter om herredagen i Horsens i januar 1609, hvor Christian IV med 200 ryttere boede i "Simon Budtzis hus" og holdt retterting i byen. - Ved den lejlighed blev Albert Skeel dødsdømt 25.januar og halshugget på Torvet to dage senere, friherren på Herningsholm Sigfred Rindschat dømt til livsvarig anbringelse på Dragsholm og Christoffer Rosenkrantz til Høgsbro blev dømt æreløs for falskneri.
Simon Titke nævnes 1676, 37, 34 og 40 som rådmand (15), ligsom han 1638 solgte stude til Jens Bang i Aalborg.

4. Maren Juel, født senest 1570(?), død 1641. Gift 1. gang senest 1593(?) med Tøger (Jørgensen Husum), broder til Jens Bangs kone. Gift 2. gang med Just Rasmussen, død 1643, optaget i Guds Legems Lav 1606 (16). Efter Marens død blev Just gift 2. gang 1642 med Bodil Weidemann, der i 1645 blev gift 2. gang med Peder Pedersen Løgstør. Maren Juel, der var opkaldt efter sin mormor, havde kun et barn, sønnen Jens Tøgersen, der døde 1643-45 eller før i Ostindien, vel identisk med skipper Tøger Husums søn, der 1613 blev optaget Guds Legems Lav. - Jens Tøgersens arvinger var moderens søskende.

5. Jens Bang, født før 1580 - ca. 1575(?), død 1644, optaget 1600 i Guds Legems Lav og 1605 borger i Aalborg (17). Den stridbare, men rige Jens Bang byggede 1623 sit prægtige stenhus i Aalborg, der er enestående i Norden. Gift senest 1605 med Maren Jørgensdatter, død 1639, der sikkert var datter af Jørgen Jensen (Husum) og steddatter af Peder Nielsen Finde.

6. Anne Andersdatter Juel eller Juul, født før 1585, død 1649 (18). Gift før 1605 - vel omkr. 1600 - med Didrik Grubbe, født senest 1570, død 1643, optaget i Guds Legems Lav 1590, borger 1593 i Aalborg, rådmand fra 1606 og borgmester fra 1630 (19). - Han var fra Lübeck og måske søn af Henrik Grubbe i Lübeck, der 1545 blev optaget i Guds Legems Lav. Anne og Didrik Grubbe blev stamforældre til en lang række kendte folk som politikeren Christian Colbjørnsen i 1749-1874, den norske historiker P. A. Munch, 1810-1863, maleren Edvard Munch, 1863- 1944, digteren Edvard Storm, 1749-1794, og violinisten Ole Bull, 1810-1880, samt den danske historiker Jacob Langebeck, 1710-1775, og de svenske adelsslægter Grubbenfelt og Dahlcrona (20).

Anders Olufsen
Han nævnes 1566 som rådmand og kirkeværge i Horsens, hvor han vel var den mand af samme navn, der til Vor Frelsers Kirke skænkede en prædikestol, hvoraf en del nu sidder i prædikestolen i Klosterkirken (21).
I 1580 - og vist også i 86 - nævnes han som rådmand, ligesom han - Anders Olesen - og svogeren Oluf Jørgensen m.fl. 11. juli 1580 blev fritaget for at svare sise - af gift - af 30 læster Rostock-øl, som de efter Kongens skrivelse havde købt for det tilfælde, at Kongen og kurfyrsten (af Sachsen) var kommet til Horsens (22). Men han må være død senest 1589, da Johans Butzius og hans hustrus moder Citzelle Jørgensdatter i Horsens fik kgl. bevilling til at udføre hundre øksne - stude - af landet, ligesom Sidtsele, Anders Olufsens borgerske i Horsens, sammen med andre 1. marts 1592 nævnes som havende udført 10 tdr. saltetkød på trods af Kongens forbud (7. december 1588); de ønskede forseelsen eftergivet, da de ikke kendte loven (23J.G. Burman Beckers afskrift fra 1851 af Jens Worms stamtavle fra 1767, som i 1300-tallet tilhørte præsten J.O. Fabricius. - Afskriften landsarkivets del af slægten Worms samlinger, H.1 (1) -8.

Noter (xx):
1. Fritz Schönwandt: Hans Bang i Bogense, død 1560, med et afsnit om den ældre Bang-slægt i Vends herred, s.31 og 36-37, Personalhistorisk Tidsskrift, årg.100, 1980, s.27ff.
2. Meddelelser om Slægten Secher (Siker) samlet af dr. jur.  V.A. Secher, 1. udg. 1885, s.21.
3. O. Fabricius: Horsens Kjøbstads Beskrivelse og Historie, 1879, s. 221-22, samt Kancelliets Brevbøger 1588-92, s.749.
4. Jens Bangs arvinger i Jerslev herreds tingbog i foråret 1635 jfr. C. Klitgaard: To Storkøbmænd i Aalborg, Jørgen Olufsen og Jens Bang, s.17, i Personalhistorisk Tidsskrift, 8-5, 1926, s.13ff. samt skifter efter Just Rasmussen og stedsønnen Jens Tøgersen 1643 og 45 i Aalborg Skifteprotokol (orig. breve) 1641-43, B.37-532, nr.47, fol.455, nr.52, fol.505, samme 1643- 46, B.37-533, nr.185, fol.78 (spec.79b).
5. Viborg landstings dombog 1617, B.24-534, samt note 4, Fabricius, s.36.
6. C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems fol.329 (27.9.1617), Lav, s.333, i Fra Himmerland og Kær herred, 1920, s.309ff, samt P. C. Knudsen, Aalborg Bys Historie, bd.1, 1931, s.163, Tauber og Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s.127 og 11.7.
7. C. Klitgaard: Den store nordjydske Hekseforfølgelse, s.99, i Fra Himmerland og Kær herred, 1915-17, s.90ff.
8. Aalborg bys bog 1535-1652, D.1-327, fol.210b, D.H. Wulff: Jens Bang, Kjøbmand i Aalborg 1605-44, 1885-86, s.6, med henvisning til Aalborg rådstuebog 23. august 1622, samt Viborg Landstings dombog 1623. A, B.24-518, fol. 160b (26.4 .1623).
9. Kancelliets Brevbøger 1588-92, s.287 (20.11.1589), samme 1596 1608, 1913, s.528 og 678 (9.9.1600, 25.10.1601).
10. Horsens kirkers stolebog 1652, C.627-7, med kopi af en gl. kirkebog udskreven 1565, samt Knud Brahes Skrivkalender for Aaret 1600 ved A. Heise, s.222, i Samlinger ti1 jydsk Historie og Topografi, 1-5, 1874-75, s.207ff.
11. Hans Titke, født i Flensborg, havde 1617 tjent sin broder Simon i Horsens i 15 ar, Viborg Landstings dombog 1677. B, B.24-534, fol. 329 og 340 (27.9.1617).
12. Kancelliets Brevbøger 1603-08, 1915, s.737-38, 739 og 776 samt Poul Enemark: En Købmandsskæbne i Aalborg i begyndelsen af 17. aarhundrede, s.9, i Erhvervshistorisk Årbog,- IX,1957.
13. Ole Degn: Livet i Ribe 1560-1700 i samtidiges optegnelser, 1971, s.148-49, hvor Ditlev Hansen Guldsmeds optegnelser, Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samling, kvart, 1353b, meddeles s.145ff.
14. Note 4, Fabricius, s.223, samt Bidrag til Horsens Bys Historie v. Vilhelm Bang, efter O. Fabricius' Samlinger, s.353, 55 og 58, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 2-3, 1889 90, s.351ff, med henvisning til tingbogen 23. august og 4.oktober 1631, 9. september 1641og 30. juni 1640, note 9, Wulff, s.200, med henvisning til Aalborg Tingbog 12. marts 1641.
15. Note 7, s.333, skifter i note 5, samt note 7, s.337.
16. Note 7, s.329, samt Dansk biografisk Leksikon v. Cedergreen Bech, bd.1, 1979, s.410-11.
17. C. Klitgaard: Gravskrifter fra den gamle "Vor Frue Kirke" Aalborg og fra dennes nedlagte kirkegaard, s.225-2 6, efter rektor Thomas Hopps Remarqves v. Vor Frue Kircke udi Aalborg opt. 1738, Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samling, kvart, 747b, kammerherre Thestrups Samling til Aalborg Bys Historie, skifter Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1649, B.37-536, nr.13, fol.99, samt Svend B. Olesen: Om Didrik Grubbes epitafiebillede Fra Himmerland og Kær herred, 1962, s.229ff , og samme: Didrik Grubbe, s.30ff, i Fra Povl Pop til Poul Pagh, bd.1, Aalborg-bogen 1972.
18. Note 7, Tauber og Nielsen, s.100, 1.4og 11.5, samme note, P.C. Knudsen, s.159 og 63, samme note, Klitgaard, s.321.
19. C. Klitgaard: Optegnelser vedrørende Familien Røring i Personalhistorisk tidsskrift, 7-6, 1921, s.151ff. H. Støvring-Nielsen: Slægten Schytte på Mors i Historisk årbog for Thisted amt, 1969, s.279ff.
20. Note 11, Stolebogens afskrift af kirkeregnskab 1566, samt Traps Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s.417.
21. Note 4, s.221-22, samt Kancelliets Brevbøger,1580-83, 1903, s. 110.
22. Kancelliets Brevbøger 1588-92, s.287 og 749.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		BANG, Anders Olufsen (I21015)
 
25464 Fra omkr. 1560 var Laurs Guldsmed bosat - vel som guldsmed - i Aalborg, hvor han tog borgerskab enten 1569 eller 1563.
Laurs Guldsmed, der - hvis han var identisk med borgeren fra 1563 - hed Laurs Laursen, var født senest 1535, men der vides intet om hans slægt. - Han må være død engang i 1570erne - snarest ca. 1574.

Laurs Guldsmed, der blev borger 1559, siges da at være blevet gift med Hans Remsniders enke Barbara; men hun synes at være død senest 1561.
Laurs Guldsmed var før 8. august 1561 blevet gift med Johanne Thomasdatter, der var født senest 1540 som datter af Thomas Poulsen og hustru Marine Sørensdatter i Aalborg(1).
Johanne Thomasdatter, der som nævnt var født senest 1540, døde vel efter 1580.

Efter Laurs Guldsmeds død blev Johanne - vel ca. 1575-76 - gift anden gang med Niels Christensen Beck, der 1575 blev optaget i Guds Legems Lav og 1576 tog borgerskab(2). - Han var født omkr. 1550 af ukendt herkomst. Niels Beck eller Bech døde i Aalborg mellem 1608 ogl.617 (3).

Vor viden om Laurs Guldsmed, Johanne Thomasdatter og Niels Beck er bygget op over en sammenstilling af oplysninger om en række ægtepar, der omkr. 1600 og derefter lod deres børn døbe med de tre navne Johanne, Laurs og Niels Beck; disse enkeltfamiliers medlemmer, der nævnes i forbindelse med hinanden, må alle stamme fra Johanne Thomasdatters to ægteskaber.

Børn
Hun må have fået mindst seks børn:

Af 1. ægteskab:
1.      Thomas Laursen, født senest 1565, død 1613-20. Optaget i Guds Legems Lav 1587 og borger i Aalborg 1589, samt rådmand 1598(4). -
Med sin kone fra senest 1593 havde han bl.a. sønnen Laurs Thomsen Guldsmed, født senest 1593, død 1630, optaget i lavet 1613 og borger 1618 (5). I skiftet efter ham nævnes mellemværender mellem Laurs Nielsen Guldsmed (faders halvbroder) og Niels Laursen Bech (dennes søn), Søren Madsen Skriver i Aalborg, gift med Birgitte Thomasdatter (søsteren), og arv efter broderen Hans Thomsen.
2.      Johanne Laursdatter, født senest 1575, ane 2.359/2.363.
3.      Anne Laursdatter, født senest 1575, død senest 1620 som enke (6). Gift senest 1595 med Christen Laursen, død 1617-20, købmand i Aalborg. - Det kunne evt. være ham og ikke hende, der hørte til søskendeflokken.
Ved skiftet efter Anne 1620 nævnes Mogens Mikkelsen Skriver, Laurs Jensen (Sur) og Laurs Nielsen Guldsmed som formyndere for børnene. Boet havde penge til gode efter håndskrifter udstedt af salig Thomas Laursen, Ellin Thomasdatter, Mogens Skriver, Laurids Guldsmed og unge Laurids Thomsen Guldsmed.
Anne og Christen Laursen havde bl.a. datteren Maren Christensdatter, født senest 1595, død senest 1617 (7), gift med den senere rådmand Just eller Jost Nielsen. For hendes datter Anne Justdatter var morfaderen i 1617, men 1619 Laurs Jensen (Sur) og Laurs Nielsen Guldsmed formyndere.
Anne og Christen Laursens datter var desuden Mette Christensdatter, født senest 1600, død 1642, gift senest 1620 med Johan Brandt, der døde som rådmand; ved skiftet 1642(8) efter Mette og Johan Brandt nævnes rådmændene Laurs og Thomas Laursen (sønner af Laurs Jensen Sur) som formyndere.
4.      Laurs Nielsen Guldsmed, født senest 1580, død 1641 eller 52(?), optaget i lavet 1600 og borger 1604 (9). Han benævnes tyskeborgmesteren, idet han under Kejserkrigen 1627-29 af besættelsesmagten blev indsat som borgmester, hvorfor han efter krigen 1630 blev tiltalt for at have udnyttet situationen og beriget sig på Filsted Ladegaards (Sohngaardsholms) bekostning (10). Med sin kone Anne Knudsdatter, død 1670(?), datter af rådmand Knud Poulsen og hustru Dorte Jørgensdatter, havde han bl.a. sønnen Niels Laursen Bech eller Beck, født senest 1611, død 1674, prokurator i Aalborg (11).
5.      Johanne Nielsdatter, født 1570-85 - vel omkr. 1580, død 1630 (12). Gift senest 1603 med Mogens Mikkelsen Skriver, født senest 1565, død 1620-30, slotsskriver for Aalborghus 1587, da han blev optaget i Guds Legems Lav, borger 1594 og fornyet borgerskab 1597, samt rådmand fra 1604 til ca. 1618 (13).
Johanne og Mogens Mikkelsen havde bl.a. sønnen Niels Mogensen Bech, født senest 1605, død 1669, dansk skolemester i Aalborg (14), samt datteren Johanne Mogensdatter, hvis formynder 1630 var Søren Mogensen Skriver i Aalborg (gift med kusinen).
6.      Barbara Nielsdatter, født 1575-85 - vel omkr. 1580, død 1667 (15). Gift 1. gang senest 1605 med Knud Rasmussen Hemmer (de Hemmer), født senest 1565, død 1622, optaget i Guds Legems Lav 1584 16. Gift 2. gang 1624-26 med enkemand, rådmand Johan Ertmann, født senest 1570 i Lübeck, død 1631 i Aalborg, hvor han 1590 blev optaget i lavet og blev borger 1598 (17). Hans 1.og 2. kone Marie Grubbe og Anne Johansdatter døde henholdsvis 1602 og 1624.
Barbara Nielsdatter havde bl.a. sønnen Niels Knudsen, født ca. 1610-11, død før stedfaderen, nævnes med tilnavnet Bech. Ved skiftet 1623 var Laurs Nielsen Guldsmed lavværge for sin søster Barbara, mens Laurs Jensen (Sur) og Christopher de Hemmer (sidstnævntes svigersøn) var formyndere for børnene sammen med bl.a. Gregers Thomsen, der vel også kunne være søn af Thomas Laursen. 1632 nævnes Johan Brandt som formynder for sønnen Thomas Knudsen.

Af disse seks, som må være halv- og helsøskende, havde Johanne Laursdatter, ane 2.359, Laurs Nielsen Guldsmed, Johanne Nielsdatter og Barbara Nielsdatter hver en søn med navnet Niels Bech/Beck, ligesom de alle fire havde en datter Johanne, selv de to, der selv hed Johanne. Thomas Laursen, der ikke selv ses at have brugt tilnavnet Guldsmed, havde en søn med dette tilnavn. Desuden kan det anføres, at Johanne Laursdatter og Barbara Nielsdatter begge havde sønner med navnet Thomas, der opkaldelsesmæssigt passer fint ind i billedet.

Laurs Guldsmed
Det er uafklaret, om Laurs Guldsmed er identisk med den Laurits Guldsmed, der fik salig Hans Remsniders efterleverske Barbara Remsniders, og som blev borger 3. februar (fredagen næst efter purificatio Mariæ) 1559 for 4 dlr., eller med den Laurits Laursen Guldsmed, der blev borger og svor sin borgered 15. februar 1563. Sidstnævnte oprettede 1562 en kontrakt med Simon Simonsen om deling af jord, ligesom han 1567 blev optaget i Guds Legems Lav (18). - Det kunne måske ikke udelukkes, at det drejede sig om een og samme mand, der af en eller anden grund fik sit borgerskab fra 1559 fornyet i 1563. - Ellers er intet fundet om Laurs Guldsmed, der vist levede endnu 1572 (19).

Niels Beck (Bech)
Laurs Guldsmed må være død i 1570'erne - vel ca. 1574, hvorefter enken giftede sig med Niels Beck, der senest 1580 lod sin søn døbe Laurs Guldsmed. - Niels Christensen Beck blev som allerede nævnt 1575 optaget i Guds Legems Lav og året efter borger i Aalborg.
Borgeren Niels Beck (Bech) modtog 1587 (20) skøde af stiftsbefalingsmanden Ove Lunge på kongens vegne på to ejendomme, som (den i 1583 afdøde) tolder Niels Andersens arvinger havde udlagt for tolderens gæld.
Jokum Steffensen udstedte 12. juni 1603 (Pinsedag) et gældsbrev til Niels Beck, borger i Aalborg, på 200 dlr.; (sønnen) Laurs Nielsen Guldsmed var 1617 ejer af gældsbeviset, der da endnu ikke var helt indfriet (21) .
27. januar 1604 var en sag for rådstueretten(22), hvor Mogens Skriver optrådte på sin hustrus fader Niels Becks vegne kontra Niels Thomsen og Poul Olufsen på salig Jens Thomsens børns vegne, som de var værger for.
Niels Beck eller Bech nævnes sidste gang 1608, da han skænkede 66 rdlr. 4 mk. til en kirke at fundere på Sct. Jørgens kirkegård, samt 100 rdlr. til de fattige (23).

Noter (xx):
1.      Købstadsarkiver i Rigsarkivet, Jylland, Aalborg, tillægget s.42, Aalborg-pergament.
2.      Aalborg bys bog 1535-1652, D.1-327, fol.383, samt C. Klitgaard: Gildesbrødre i Guds Legmes Lav, s.302, i Himmerland og Kær herred 1920, s.299ft.
3.      Aalborg rådstueregistatur, D.1-2- fol.24 og 32, samt Repertoire, over Legater og mile Stiftelser i Danmark, v. Hiort-Lorentzen og Salicath, bd.5, 1899, s.34, Viborg landstings dombøger 1617A, v. Poul Rasmussen, 1971, s.156.
4.      Aalborg bys bog 1535- 1652, D.1-327, fol.387b, C. Klitgaard: Gildesbrødre i Guds Legmes Lav, s.317, i Himmerland og Kær herred 1920, s.299ff, samt Aarbogen skreven af Kristen Stephensen, præst ved Budolfi Kirke i Aalborg i det 16.de Aarhundrede v. V. A. Secher, s.70 i samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1-5. 1874-75, s.68ff, P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd.1, 1931, s.163, med henvisning til bl.a. skifter fra 1612 og 1613.
5.      C. Klitgaard: Gildesbrødre i Guds Legmes Lav, s.337, i fra Himmerland og Kær herred 1920, s.299ff, samt i skifterne efter ham 1632 i Aalborg skifteprotokol (orginale breve) 1629-32, B.37-530, nr.55-56, fol.485.
6.      Aalborg skiftebreve 1606-27, B.37-528, nr. 3.
7.      7 Skifter 1617 og 1619 i Aalborg skiftebreve 1603-20, B.37-529, nr. 29a, fol.322, sp. fol.354 (1617).
8.      Aalborg skifteprotokol (orginale breve) 1641-43. B.37-532, nr.37, f o1. 263.
9.      C. Klitgaard: Gildesbrødre i Guds Legmes Lav, s.330, i Fra Himmerland og Kær herred 1920, s.299ff.
10.      Kancelliets brevbøger 1630-32, 1932, s.10, 12-113 og 183, hvor han blot kaldes Laurs Guds med, samt Aalborg rådstuebog 1629-32, B.1-97, fol. 8 (19.2.1630), hvor han benævnes som Laurs Nielsen Guldsmed.
11.       Tauber og Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s.181, tillæg I, s.7-8, D.H. Wulff: Mr. Hans Ægidiiden, Rektor i Aalborg, s.685, i Kirkehistoriske Samlinger, 3-3. 1887-82, s.679 ff, samt Vor Frue Kirkes bog over lejesteder i kirken 1616-1754, C.608-17, fol.123.
12.      Aalborg skifteprotokol (orginale breve) 1629-33, B.37-530, nr.14, fol.101, samt Aalborg rådstuebog 1604-05, D.1-92, fol.2b (27.1. 1604).
13.      C. Klitgaard: Gildesbrødre i Guds Legmes Lav, s.3127, i Fra Himmerland og Kær herred 1920, s.299ff, P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd. 1, 1931, s.163, samt Tauber og Nielsen: Embeds- og Bestillingmænd i Aalborg, 1879-80, s.126.
14.      Tauber og Nielsen: Embeds- og Bestillingmænd i Aalborg, 1879-80, s.126 og tillæg I, s.6, samt Vor Frue Kirkes bog over lejersteder i kirken 1616-1754, C.608-17, fol.77.
15.      C. Klitgaard: Gravskrifter fra den gamle "Vor Frue Kirke" i Aalborg og fra dennes nedlagte Thomas Hopps Remarqves ved Vor Frue Kircke udi Aalborg, opt. 1738, Det kgl. Biblioteks Ny kgl. Samlinger, kvart, 747b, kammerherre Frantz Thestrups samlinger til Aalborg bys historie.
16.      C. Klitgaard: Gildesbrødre i Guds Legmes Lav, s.313, i Fra Himmerland og Kær herred 1924, s.299ff, skifte 1723 i orginale skiftebreve 1606-27, B.37-528, nr.5.
17.      C. Klitgaard: Gildesbrødre i Guds Legmes Lav, s.321, i Fra Himmerland og Kær herred 1920, s.299ff, C. Klitgaard: Gravskrifter fra den gamle "Vor F'rue Kirke" i Aalborg og fra dennes nedlagte Kirkegaard, s.226, i Personalhistorisk Tidskrift, 6-6. 1915, s.223ff, samt skifte 1632 i Aalborg skifteprotokol (orginale breve) 1629-32, B.37-530, nr.47, fol.391.
18.      Aalborg bys bog 1535-1652, D.7-327, fol.372,75 og392, samt note 3 i Fra Himmerland og Kær herred 1915-17, fol.350.
19.      Chr. A. Bøje: Danske guld og sølv smedemærker før 1870, 1946, s. 176, med henvisning til Aalborg bys bog.
20.      Tauber og Nielsen: Embeds- og Bestillingsmmænd i Aalborg, 1879-80, s.221, med henvisning til Nordjyllands Folkeblad 1877, efter Langebech om Det danske Selskabs Skrifter, pag.233.
21.      Viborg landstings dombøger 1617A, v. Poul Rasmussen, 1972, s. 156, samt den orginale dombog 1617A, B.24-513, fol.386b, hvor Laurids dog ikke udtrykkelig siges at være søn, ligesom Niels Beck ej heller siges at være død.
22.      Aalborg rådstuebog 1604-05, D.1-92, fol. 2b.
23.      Aalborg rådstueregistratur, D.1-2, fol.24 og 32, samt Repertorium over Legater og milde Stiftelser i Danmark v. Hiort-Lorenzen og Salicath, bd.5, 1899, s.34.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Slægten Tøving, 1988. 		GULDSMED, Laurs (I20883)
 
25465 Fra omkr. 1567 var Frederik Christensen bosat i fødebyen Aalborg, hvor han 1570 tog borgerskab og 1579 blev rådmand. Han efterfulgte allerede 1580 faderen som borgmester, en bestilling, som han bestred til ca. 1674.

Frederik var født før 1545, måske før 1540, i Aalborg som søn af Christen Mikkelsen, senere rådmand og borgmester, og hustru Maren Turis eller Turisdatter. - Han døde 1616 over 70 år gl. (1).
Frederik Christensen blev gift 1. gang senest 1567 med Anne Munk af den hallandske adelslægt Munk; hun var faster til den kendte søfarer Jens Munk 1579-1628, der som 9-årigopholdt sig hos hende i Aalborg (2).

Anne Munk var født før 1545 - vel på gården Hjørne/Hørne ved Varberg i Halland, datter af Niels Munk og hustru; mens faderen var af adelig slægt, synes dette ikke at være tilfældet med moderen. - Anne døde senest 1602 i Aalborg - måske af pest, som netop dette år hærgede byen.

Derpå blev Frederik Christensen gift 2. gang 1603 (3) med Margrethe Jørgensdatter. - Hun døde først 1644, begr. 27. januar.

Efter Frederik Christensens død skal hun - tidligst 1624 (4) være blevet gift 2. gang med enkemand Christen Munk i gården V. Gettrup i Ulsted sogn, død før 1654 (5).

Børn
Frederik Christensen havde tre børn: Af første ægteskab:

1.      Bente Frederiksdatter, født senest 1565, ane 2.365. Hendes ældste søn var sin egen værge 1606.
2.      Turi (Thure) Frederiksen, født senest 1570, død 1614 i Aalborg, hvor han 1591 blev optaget i Guds Legems Lav og 1594 blev borger (6). Med sin kone fra 1603 Ingeborg Hansdatter, datter af borgmester Hans Lambertsen i Aalborg, havde han 8 børn, 2 døtre og 6 sønner, hvoraf den næstyngste var den kendte Frederik Thuresen, 1613-1675, stadshauptmand i København (7). En anden søn var Niels Thuresen Munk, død ca. 1627, der 1624 havde været Jens Bangs skipper (8).

Af andet ægteskab:
3.      3 Anne Frederiksdatter, født tidligst 1604, død 1640. Gift senest 1630 med Thomas Gertsen i Aalborg.

Frederik Christensen
Han og broderen Peder Christensen, Christen Mikkelsens sønner, blev 1567 optaget i Guds Legems Lav, hvorpå Frederik Christensen i 1570 tog borgerskab i byen. - Det var på grund af sin adelige afstamning, at Anne Muncksdatter 11. december 1567 (10) fik kgl. bevilling til at bosætte sig i Aalborg, drive næring der og være fri for skat, hold og al borgerlig tynge. - Hendes og Frederik Christensens vielse må have fundet sted allersenest 1568 - ja snarest senest 1565, da de jo havde en fuldmyndig dattersøn 1606.

Ifølge tingsvidne af Aalborg byting 28.april 1572 (11) fik Frederik Christensen, borger i Aalborg, tilskødet Christen Pedersens ladehus med kålhave, jord og ejendom liggende i Vor Frue sogn uden Østerport på den søndre side af gaden.
Som hørende til byens pænere borgerskab deltog Frederik Christensen livligt i aktiviteterne i Guds Legems Lav, hvor han 1573 og 1575 blev papegøjekonge ved de pågældende års fugleskydning. Og senest 1579 blev han udnævnt til rådmand (12).

Efter at faderen Christen Mikkelsen, borgmester i Aalborg, efter kongebrev af 10. januar 1580 formedelst alderdom og skrøbelighed (13) havde fået lov til at trække sig tilbage fra sin borgmesterpost, må sønnen have overtaget posten. - Af et tingsvidne af Aalborg byting 1. august 1580 fremgår, at borgmester Frederik Christensen havde en ejendom i Vor Frue sogn uden Østerport i værge.

Efter tingsvidner af 2. april og 7. maj 1582 (14) erhvervede Frederik Christensen sig en ejendom i Budolfi sogn syd for afdøde rådmand Mikkel Sørensens ejendom ved Helligånds Hoved; ejendommen havde tidligere været ejet og beboet af Las eller Laurits Torbensen Bødker og blev overdraget ham af Christen Pedersen og Christopher Pedersen samt Peter v. Achen på egne, Hans Maltesen og Gregers Jespersens vegne.

Vinteren 1582-83 fik Frederik Christensen en væmmelig trolddomssag ind på livet, idet hans mor Maren Thuris eller Thures blev anklaget og fængslet for trolddom (15). Frederik prøvede forgæves at få moderen løsladt mod kaution, men sagen må være endt med frifindelse.

Frederik Christensen var tydeligt nok en velhavende mand med mange folk i sit brød, - og flere af disse blev optaget i Guds Legems Lav. Jens Sørensen og Niels Sørensen, der begge tjente borgmester Frederik Christensen, blev optaget henholdsvis 1585 og 90 i lavet, hvor Christen Jensen, ligeledes tjenede Frederik Christensen, blev optaget 1608 (16). - Den nævnte Niels Sørensen, der tjente borgmester Frederik Christensen, nævnes i Kancelliets Brevbøger 25. marts 1590, da hans farbror Niels Mortensen i Mejlby i Aars herred blev fængslet for tyveri.

I følge et tingsvidne af 2. november 1590 (17) lod borgmester Frederik Christensen vurdere en ejendom i Vor Frue sogn østen åen, ligesom han i forbindelse med ejendommen, som han i 1572 havde købt uden for Østerport, efter tingsvidner af 27. juni 1597 og 5. september samme år fik overdraget endnu to ejendomme samme steds. Af Vibeke Hansdatter fik borgmester Frederik Christensen overdraget hendes kålgårdsjord og ejendom i Vor Frues sogn uden Østerport på søndre side af Adelgaden (Nørregade) næst vesten op til den gyde, som løb fra Adelgade ud til Søndre Løkke, og Knud Rasmussen overdrog ham ligeledes sin kålgårdsjord med ladehus og ejendom sst. næst vesten op til salig Søren Brixes gård og næst østen op til Frederik Christensens egen jord og ejendom, som han havde købt af Vibeke Hansdatter.

Da borgmester Frederik Christensen fejrede sit andet bryllup 1603 i Guds Legems Lavs gildehus (18) overtrådte han det mål af tarvelig hed, som efter anordning af lensmanden på Aalborghus skulle udvises af borgerfolk ved slige fester, idet han lod servere mere end et måltid om dagen; lensmanden indberettede sagen for kongen, der 30. juni 1603 gav ham ordre om at tiltale Frederik Christensen derfor.

15. februar 1605 (19) var Frederik Christensen sammen med den anden borgmester Niels Iversen og 6 rådmænd i retten, da bl.a. deres navne blev fundet på et magisk stykke papir i Anders Jensen Guldsmeds besiddelse. - Også senere under den store nordjyske hekseforfølgelse blev Frederik Christensen nævnt, idet nogle af heksene havde spændt snarer og garn ud i hans have ved Vor Frue Kirke for at komme ham til livs (20).

Af skiftet 1614 efter sønnen Turi (Thure) Frederiksen fremgår, at hans hovedejendom ved fjorden var en arv efter moderen Anne Muncksdatter, men endnu ved skiftet 18. september 1616 efter Frederik Christensen selv var han ejer af store rigdomme, der da kom til deling mellem enken Margrethe Jørgensdatter, hvis lavværge var Søren Fransen, og de øvrige arvinger, nemlig døtrene Bente og Anne Frederiksdøtre, samt den afdøde søn Turis 8 børn: Christen, Barbara, Lambert, Maren, Niels, Herman, Frederik og Hans.

Boet var ejer af adskillige ejendomme i Aalborg, bl.a. afdødes iboende stenhus på Torvet til 1.500 sldlr., et andet og mindre til 450 sldlr., huset på hjørnet af Strandstien med haven ved Skydebanen til 800 sldlr., et par huse i Vor Frue sogn, stenhuset ved Skakbroen til 400 sldlr., et hus i Kattesund, Abildgården ved rakkerens til 50 dlr., Abildhaven og ladehuset uden Østerport til 150 dlr., ladehus og kålgårdsjord uden Vesterport, en vejrmølle ved Uttrup og endnu flere mindre huse og boder.

Desuden et stort skib til 300 dlr., 118 lod guld , sølv og adskilligt løsøre bl.a. en del bøger - så som en skreven dansk lovbog, en, tysk retsbog o.s.v. - Frederik Christensen må have drevet sildefiskeri ved Nibe og Klitgaard, hvor han ejede salterboder og redskaber. Til deling var der 3.000 dlr. - Endelig afholdtes der skifte 2. december 1623 mellem enken Margrethe Jørgensdatter og hendes datter Anne Frederiksdatter, vel i anledning af Margrethes nye giftermål.

Noter (xx):
1.      Skifte 18. september 1676 i Aalborg Skifteprotokol (orig. breve) 1603-20, B.37-529, nr.27, fol.256, samt Tauber og Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s.93, 96, 124, I.4 og II.5.
2.      Dansk biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd.16, 1939, s.211, samt Jens Munks Navigatio Septen trionalis v. P. Lauridsen, 1883, s. XII, hvor kilden til bl.a. opholdet i Aalborg anføres som Jens Munks nu forsvundne "egenhændige journaler", hvoraf den anonyme udgiver af værket 1723 havde taget uddrag.
3.      Kancelliets Brevbøger 1603-08, 1915, s.49.
4.      Skiftede 2. december 1623 med datteren Anne Frederiksdatter, Aalborg konceptskrifter 1584-1627, B.37-527, nr. 15.
5.      Kr. Værnfeldt: Af Ulsted sogns historie, s. 46ff, i Fra Himmerland og Kær herred, 1953, s. 25ff.
6.      C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems Lav, s. 322, i Fra Himmerland og Kær herred, 1920, s. 309ff, samt Aalborg skifteprotokol (orig. breve) 1603-20, B.37-529, nr. 26, fol.230.
7.      Dansk biografisk Leksikon v. Engelstoft og Dahl, bd.24, 1943, s. 100.
8.      D.H. Wulff: Jens Bang, Kjøbmand i Aalborg 1605-44, 1885-86, s. 109 ff, med henvisning til tingbogen 28.8.1635.
9.      Note 6, Klitgaard, s.349, i arbogen 1915-17, s.339ff, samt Aalborg bys bog 1535-1652, D. 1-327, fol. 380b.
10.      Kancelliets Brevbøger 1566-70, 1896, s.269.
11.      Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Aalborg, tillæg s.45, perg 94.
12.      Årbog, skreven af Kristen Staphensen, præst ved Budolfi Kirke det 16. de århundrede, m. fl. v. V. A. Secher, s.70, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-5, 1874-75, s. 68ff, samt P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd.1, 1931, s.162.
13.      Kancelliets Brevbøger 1580-83, 1903, s.8, samt note 11, s.47, perg. 99.
14.      Note 11, s.48, perg. 202-03.
15.      Kancelliets Brevbøger 1580-83, og 27.12, 1582, samt 13.2.1583.
16.      Note 6, Klitgaard, s.314, 323 og 1588-92, 1908, s.363.
17.      Note 1 1, s. 49, perg.108-10.
18.      Meddelelser om Slægten Secher 1903, s.584, 600 og 629 (7.12 334, samt Kancelliets Brevbøger, (Siker) samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med Knud Secher, 1939, s.34-36, med henvisning til Gildebogen, samt Kancelliets Brevbøger 1603-08, 1915, s.49.
19.      Smaastykker v. D.H. Wulff, s.331ff, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-1 , 1866-67 , s.326ff .
20.      C. Klitgaard: Den store nordjydske Hekseforfølgelse, s.115, 122 og 132, i Fra Himmerland og Kær herred, 1915-17, s.90ff.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		CHRISTENSEN, Frederik (I21013)
 
25466 Fra omkr. 1638 var Gravers Jensen fæster af gården Mejlstrup i Vognsild sogn, hvor sønnerne Jens og Jacob senere boede.
Gravers Jensen, der var født før 1620, var af ukendt herkomst. Han døde 1657-60(1) i Mejlstrup, mindst 40 år gl.

Gravers Jensen blev gift senest 1638, men om han var gift flere gange vides ikke. - Hans enke Else Terkildsdatter nævnes 1673 sammen med døtrene Maren, Else og Karen Graversdøtre(2) i Mejlstrup.

Børn
Gravers Jensen fik mindst 7 børn:
1. Margrethe Graversdatter, født ca. 1638, ane 173.
2. Jens Graversen, født senest 1640, død 1699, overtog fødegården Mejlstrup. Gift omkr. 1685 med Dorthe Christensdatter, ca. 1658-1728. Efter Jens' død blev hun gift anden gang1 1699-1700 med Anders Nielsen, ca. 1672-1735, der overtog Mejlstrup(3). Se ane 226-227.
3. Jacob Graversen, født senest 1655, død senest 1700, nævnes 1680 og 82 (fadder hos søsteren Margrethe) i fødegården Mejlstrup, men fæstede senere gården Øster Aarup i Vognsild sogn. Gift senest 1690 med Karen Nielsdatter, ca. 1662-1726; hun blev gift 2. gang 1705 med Peder Jensen, ca. 1676-1746, der i 1704(4) fæstede Øster Aarup. - Efter Karens død blev Peder Jensen gift endnu to gange.
4. Anne Graversdatter, ca. 1657-1735(5); hun nævnes 1713 som fadder hos søsteren Margrethes søn Berthel Christensen i Aalestrup. Gift senest 1688(6) med Niels Jensen, ca. 1651-1745, der fra omkr. 1720 var fæster af gården Kastrup i Testrup sogn.
5. Maren Graversdatter, nævnt 1673.
6. Else Graversdatter, nævnt 1673.
7. Karen Graversdatter, nævnt 1673. Måske identisk med Karen Graversdatter, ca. 1650-1710, gift senest 1683 med Peder Jensen Smed, ca. 1645-1713, gårdmand i Østrup i Vognsild sogn. Sønnen Niels Pedersen Smed, ca. 1683-1735, overtog gården 1703(7).

Gravers Jensen
Han overtog - vel ved giftermålet senest 1638 - fæstet af gården Mejlstrup, hvor han endnu boede 1657, mens gården i to skattemandtal fra 1660 var fæstet af henholdsvis Gravers Jensen og (sønnen) Jens Graversen med tre søskende(8).
Ved matrikuleringen 1664(9), da gården tilhørte Valdemar Daa til Bonderup (Lerkenfeld), nævnes Gravers Jensens enke som fæster af Mejlstrup, hvoraf der i landgilde årligt skulle svares 1 ørte rug, 1 ørte byg, 7 ørte havre, 3 pd. smør, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 20 æg og 1 daler gæsteri, alt omregnet til 7 tdr. 1 skp. 3/5 alb. hartkorn.
Omkr. 1680(10) havde brødrene Jacob og Jens Graversen i fællesskab gården i fæste. - Men fra før 1688(11) var Jens enefæster af Mejlstrup, hvis hartkorn da blev ansat til 7 tdr. 3 skpr. 2 fjk., - årligtdyrkedes der da 67½ td. land under gården.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen-Familien, 1982.

Noter:
1. Præstens indberetning om gårde og bol 1657 i Viborg bispearkiv, Gislum provstipakke, C.2-187, sammenholdt med to mandtal fra 1660 i Rigsarkivet, nemlig i Hald amtsregnskaber, jordebogsregnskaber 1661-63, samt mandtalsregnskab for den til Jørgen Kruse indbetalte hovedskat til jul 1660 af Århus stift (udtaget af lens regnskaberne) i militærregnskaber IV-d,40d.
2. Rigsarkivets amtsregnskab for Dronningborg, Silkeborg og Mariager amter 1672-73, prot. 3, fol.104b.
3. Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol.71.
4. Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol.73.
5. Skifter 1741, 42 og 45 efter Anne og Niels Jensen i Kastrup, Gunderupgaard skifteprotokol 1722-89, G.174-1, fol.27, 37 og 38, samt skifte 1723 efter sønnen Gravers Nielsen i Knudstrup, samme kilde, fol.4b.
6. Sønnen Gravers Nielsen døde 1723, 35 år gl.
7. Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G. 206-12, fol. 70b.
8. Præstens indberetning om gårde og bol 1657 i Viborg bispearkiv, Gislum provstipakke, C. 2-187, sammenholdt med to mandtal fra 1660 i Rigsarkivet, nemlig i Hald amtsregnskaber, jordebogsregnskaber 1661-63, samt mandtalsregnskab for den til Jørgen Kruse indbetalte hovedskat til jul 1660 af Århus stift (udtaget af lens regnskaberne) i militærregnskaber IV-d, 40d.
9. Rigsarkivets matrikel 1664 for Dronningborg og Mariager Kloster amter i Rentekammeret 311.137 (spec. 1827-28c), fol. 317b.
10.Landsarkivets matrikel 1680 (1664) for Mariager amt, Z.6-4, fol.
11. Matriklen 1688 for Mariager amt, Z.9-7, fol.6b, samt Henrik Pedersen: De danske Landbrug (1688), 1928, s. 240. 		JENSEN, Gravers (I20826)
 
25467 Fra omkr. 1735 var Jeppe Madsen fæster af en gård på 3 tdr. hartkorn i Skedshale i Simested sogn under Hersom- og Korsøgaarde.
Jeppe Madsen blev født omkr. 1700 i Skedshale i Simested sogn og døde sst. 1760, begr. 7. september (uden aldersangivelse). Han var søn Mads Jepsen og hustru, hvis navn ikke kendes.
Jeppe Madsen blev gift første gang senest 1737 - uvist hvor - med N.N., født ca. 1703, død 1737 i Skedshale i Simested sogn, begr. 3. marts, 34 år gl. Hun var af ukendt herkomst, men må have heddet Bodil. Hendes navn er ikke set nævnt nogetsteds; men ældste datter af mandens nye ægteskab blev døbt Bodil, ligesom datteren af første ægteskab lod sin ældste datter kalde Bodil.
Børn
Jeppe Madsen fik i sine to ægteskaber mindst 7 børn, mindst 1 af første og 6 af andet ægeskab; heraf indgår en datter af hvert ægteskab på denne anetavle.
Børnene var:
1. Mette Jepsdatter, født 1737, ane 75.
2. Bodil Jepsdatter, 1738-1820. Gift 1760 med Mads Christensen død før 1806, gårdmand i Skedshale.
3. Maren Jepsdatter, 1740-1805/06100. Gift 1. gang 1781 i Østerbølle med Christen Andersen, ca. 1753-1783, gårdmand i Aalestrup i Østerbølle sogn. Gift 2. gang 1783 med Christen Christensen, kaldet Bach, død efter 1806. Han var fra Gedsted og overtog gården i Aalestrup.
4.             Gertrud Jepsdatter, født 1743, ane 33.
5.             Mads Jepsen, født 1746, død efter 1820, selvejergårdmand, udflyttet fra Bjerregrav by i V. Bjerregrav sogn.
6.             Christen Jepsen, født 1750, død efter 1820, husmand i Simested.
7.             Peder Jepsen, 1756-1784, ugift.



Jeppe Madsen
Han overtog - vel ved giftermålet senest 1737 - fæstet af sin fødegård, der var en af de to halvdele, hver på 3 tdr. 1 fjk. hartkorn, af gård nr. 1 i Skedshale101. - De to halvdele var i 1724 fæstet af Mads Jepsen (faderen) og Christen Christensen, mens de i 1773 var fæstet af Christen Nielsen (Nørgaard) og Mads Christensen (begge svigersønner af Jeppe Madsen). Jeppes halvdel var snarest identisk med den halvdel, som svigersønnen Christen Nielsen Nørgaard, ane 74, overtog.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen-familien, 1982.

Noter:
100) Restrup skifteprotokol 1779-1825, G.208-2, fol.111. Maren var barnløs så hendes søskende arvede.
101) Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48.C-99, fol.23, samt hartkornsspecifikation 1773 for Hersomgaard blandt hartkornsspecifikationer og jordebøger for godserne H-J, 1758-1843 i Viborg amtstuearkiv, B.13-31. 		MADSEN, Jeppe (I19616)
 
25468 Fra omkr.1520 var Niels Vognsen bosat i fødebyen Guldager i Simested sogn1.
Niels Vognsen blev født før 1500 i Guldager i Simested sogn som søn af Vogn Kjeldsen og hustru Karine Nielsdatter.
Niels Vognsen døde efter 1532 - vel også efter 1550.
Han blev giftfør 1535 - måske omkr. 1520 - med Maren Mortensdatter. Hun var født - vel senest 1500 - i Rold by og sogn i Himmerland, datter af Morten Mortensen og hustru Maren; dette ægtepar havde 3 børn, der var gift med 3 børn af Niels Vognsen i Guldager.
Maren Mortensdatter døde vel efter 1550.

Børn
Dattersønnen Niels Jacobsen oplyser 1609-16 følgende om sin moders søskende:

1.      Kay Nielsdatter, bosat i Tollestrup, vel i Hvilsom sogn, døde uden børn.
2.      Christen Nielsen, (født senest 1515?), bosat i Simested by og sogn. Han havde sønnen Mikkel Skriver (Blick) i Kællingtand i Gislum sogn, som også havde gifte børn (i 1616). Han var den Mikkel Christensen Blick, slotsskriver på Riberhus, der i 1570 fik fætteren Niels Jacobsen forflyttet fra latinskolen Aalborg til Ribe, hvor han kom i kost på Riberhus2. - Mikkel Christensen må være født senest 1540, hvis han er identisk med den Mikkel Skriver, hvis datter Kønne eller Kjønne Mikkelsdatter, død tidligst 1620, blev gift 15783 med Niels Krag, ca. 1550-1602, professor, diplomat og historiograf; parret blev skilt 1588. Mikkel Skriver, der altså i begyndelsen af 1600-tallet boede i Kællingtand, skal før 1634 være blevet afløst af sønnen Anders Mikkelsen4.
3.      Tyge Nielsen; hans børn er alle døde.
4.      Vogn Nielsen, haver mange gode børn.
5.      Maren Nielsdatter, haver mange gode børn.
6.      Kirsten Nielsdatter, havde også mange smukke børn og børnebørn.
7.      Anne Nielsdatter, død i ungdommen, ugift.
8.      Jortred Nielsdatter, død i ungdommen, ugift.
9.      Morten Nielsen, ugift, tjente på Odensegaard (Odense Slot) som ride foged; han blev slået ihjel på Fyn og mand draberen dømt fredløs.
10.      Karine Nielsdatter, født senest 1535.

Niels Vognsen
Som dattersønnen Niels Jacobsen oplyser, tilhørte Niels Vognsen i Guldager - en landsby med 6 pæne store gårde i Simested sogn5 - klassen af jordegne eller fribønder, der i Klements-fejden i 1530'erne mistede deres selvejergods.

Niels Vognsen var en af sin tids mest velstående bønder i hele Viborg stift. -Til den skat, som blev udskrevet 15246, betalte han2 mk. medens den højeste skatteansættelse blandt bønderne i stiftet synes at være 2 mk. og det overvejende flertal betalte under 2 mk. For 2 mk. kunne man dengang købe omtr. 2½ td. byg.

Sammen med andre fremtrædende bønder blev det i 1532 pålagt Niels Vognsen i Guldager at dømme imellem Christen Mortensen og Niels Mortensen i Hessel i Gislum herred7.

Noter:
1.      Dattersønnen Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.14 og 16-17.
2.      Samme, s.11.
3.      Dansk biografisk Leksikon v. Cedergreen Bech, bd. 8, 1981, s.235, samt Peder Hegelunds almanakoptegnelser 1565-1613, v. Bue Kaae, 1976, bd. 1, s.125, og bd. 2, s.78.
4.      Gunnar Rebstrup: Kællingtand, s.134, i Fra Himmerland og Kær herred, 1974, s.127ff.
5.      Henrik Pedersen: De danske Landbrug (1688), 1928, s.265.
6.      Meddelelser om Slægten Secher (Siker) samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.19, med henvisning til Morten Hegelunds regnskab for Kongens skat af herrederne i Viborg Stift 1524-25 i Rentekammer-arkivet i Rigsarkivet.
7.      Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-32), 1879, s. 449.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Slægten Bertelsen, 1982. 		VOGNSEN, Niels (I20881)
 
25469 Fra senest 1478 boede Vogn Kjeldsen som selvejerbonde i Guldager i Simested sogn, Rinds herred.

Vogn, der var født omkr.1450, må have været søn af den Kjeld Vognsen (Keld Voghnssen) i Guldager, der nævnes i en tingsvidne af 3. juni 1447 fra Nørlyng herredsting, ligesom denne vel var identisk med Kield Woenssen, der uden bopæl nævnes i et tingsvidne af 17. februar 1452 af Hindsted herredsting (l). - Vogn Kjeldsen døde efter 1499 (2).

Vogn Kjeldsen blev gift før 1500 med Karine Nielsdatter, der ifølge oldesønnen borgmester Niels Jacobsen (3) var datter af Niels Pedersen i Hyllebjerg by og sogn i Aars herred. - Hun var født senest 1470 og døde engang i 1500-ta1let, men ellers vides intet om hendes familie.

Børn
Karine og Vogn Kjeldsen havde 7 børn, hvoraf de 3, nemlig 2, 6 og7, var gift med 3 søskende fra Rold (4):

1.      Christen Vognsen, bosat i Guldager. Han havde sønnerne Kjeld Christensen og Peder Christensen i Guldager, der begge havde gifte børn.
2.      Jens Vognsen, bosat i Guldager. Gift med Karine Mortensdatter, datter af Morten Mortensen i Rold by og sogn og hustru Maren, ane 9.418. - Jens Vognsen og Karine havde B børn: Maren Jensdatter i Ømark (i Durup sogn), Vogn Jensen i Guldager, Mads Jensen Vognsen i Rold, Niels Jensen i Snæbum (by og sogn), Anne Jensdatter i Hørby (sogn og by i Hindsted herred), Sophie Jensdatter, gift med Niels Jensen i Guldager, Mette Jensdatter i Bordup(?) og Tyge Jensen i Resse (Redsø i Valsgaard sogn i Hindsted herred). - Hver af disse havde igen mange børn.
3.      Mads Vognsen, bosat i Hyllebjerg (by og sogn i Aars herred). Han havde sønnen Vogn Madsen i Skals.
4.      Tyge Vognsen, bosat i Guldager. Han var gift med Jens Saels datter fra Salling og havde 3 børn: "Karine Tygesdatter i Hyllebjerg, Anne Tygesdatter i Hvidbjerg i Salling og Mette Tygesdatter i Ballinggaard i Salling.
5.      Maren Vognsdatter; hun var gift med Peder Tygesen i Lindum (by og sogn i Nørlyng herred), med hvem hun havde 3 børn: Christen Pedersen Vognsen i Svejstrup ved Randers (Raasted sogn) og Baltzer Pedersen i Kirketerp (Hørby sogn ved Hobro), samt Elle Pedersdatter, gift med Christen Stisen (Stigsen), i Kielstrup (i Ove sogn i Hindsted herred); hun var "oldemor" (bedstemor) til Christen Stisen i Arhus.
6.      Maren Vognsdatter. Gift med Jens Mortensen, bosat i Rold by og sogn, søn af Morten Mortensen og hustru Maren i Rold, ane 18.838. Maren og Jens havde 3 børn: Anders Jensen i Rold, Christen Jensen i Hørby og Mette Jensdatter, gift med Mikkel Black i Hørby; sidstnævnte må være Mikkel Block, nævnt 1541-72, der fra senest 1552 boede i Hørby (5).
7.      Niels Vognsen, født før 1500.

Vogn Kjeldsen
Han nævnes første gang 1478 (6) i forbindelse med selvejergods i Lindum by og sogn i Nørlyng herred, senere underlagt Tjele. Dette passer udmærket med, at borgmester Niels Jacobsen netop omtaler slægtens tidligere gods i Lindum, ligesom også Vogns ovennævnte datter Maren boede i Lindum.
Vogn Kjeldsen levede endnu 1479, da han som sandemand i Rinds herred 11. maj 1499 (7) blev tilsagt til at fastsætte Viborg bys markskel.
Kilde:
Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.

Noter (x x):
1. Diplomatarium Vibergense v. A. Heise, 1879, s.36, nr. 47, og s. 40, nr.52, samt Meddelelser om Slægten Secher (Siker) samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.13.
2. Kilde 1, Heise, s.111, nr.154.
3. Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.14.
4. Kilde 1, s.17-18.
5. Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt, 1947, s.15, 18-19 og 161.
6. Repertorium... over Danmarks Breve fra Middelalderen,2-2,1929, s. 725, nr. 4364.
7. Kilde 1, s. 111, nr. 154. 		KJELDSEN, Vogn (I21025)
 
25470 Fra senest 1510 var Mikkel Hansen købmand i Aalborg, hvor han fra senest 1539 var rådmand og fra 1549-51 borgmester.

Mikkel Hansen, der var født før 1490, var af ukendt herkomst. - Han døde efter 1562988.

Han blev gift før 1515, men hans kones navn og herkomst kendes ikke.

Børn
De havde mindst 2 børn, sønnerne:
1.      Christen Mikkelsen, født før 1515.
2.      Peder Mikkelsen; hans eksistens fremgår af, at borgmester Christen Mikkelsens brorsøn Niels Pedersen i 1578 blev optaget i Guds legems lav989. Peder Mikkelsen kunne vel være manden af samme navn, hvis datter senest 1586 blev gift med Christen Laursen990. Da Niels Pedersen i 1578 nævnes som borgmesterens brorsøn, kan faderen Peder Mikkelsen vel ikke være identisk med byfogeden af samme navn, nævnt 1570-90991.

Mikkel Hansen
Han var vel borgeren af samme navn, der senest 1511 købte ejendom i Aalborg af Las Willemsen992, samt borgeren af samme navn, der 21. april 1537 havde jord i nærheden af jørgen Konning.

Ifølge Tauber og Nielsen blev Mikkel Hansen udnævnt til borgmester i Aalborg 1528 med bestalling, der blev konfirmeret 1533993; men disse oplysninger ser mærkelige ud, idet han 1539, 42 og 49 udtrykkelig nævnes som rådmand. - Han kunne måske være blevet afsat som borgmester på grund af Klements-fejden 1536 (?).


Mærkeligt nok synes han - ifølge Aalborg Bys Bog - at være nævnt som borgmester 1540, men i al fald var han borgmester fra 1549-51 til sin død tidligst 1562.
Hans segl med bomærke kendes fra et brev fra 1562.

Kilde:
Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.

Noter:

988) Meddelelser om Slægten Secher (Siker) samlet af dr. jur. V.A. Secher, 1. udg. 1885, s.4, samt 2.udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.15, med henvisning til et brev fra 1562 med hans segl i Rigsarkivets Topografiske samling på papir, Aalborg fb 13.
989) C. Klitgaard: Gildebrødre i Guds Legems Lav, s.305, i Fra Himmerland og Kær herred, 1918-20.
990) Samme, s.315.
991) P.C. Knudsen: Aalborg Bys Historie, bd.1, 1931, s.165.
992) Repertorium ... over Danmarks Breve fra Middelalderen, 2-7, 1935, s.22, nr. 11780 (27 (?). 4.1511), samt Danske Kancelliregistranter 1535-50, 1881-82, s .41-42.
993) Tauber og Nielsen: Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg, 1879-80, s.93, 95 og III.5, samt note 4, s.158 og 161 med noter. 		HANSEN, Mikkel (I21071)
 
25471 Fra senest 1664 var Christen Nielsen fæster af "den vesterste og sønderste gård" i Østerbølle by og sogn, nemlig gård nr. 1, der var byens største. - Enkens anden mand Willum Christensen overtog ved giftermålet 1696 fæstet af gården, som senere blev delt mellem hans sønner Christen og Jens Willumsen.

Christen Nielsen, der blev født ca. 1624, var af ukendt herkomst. Han var måske født i gården i Østerbølle.
Han døde 1687 i Østerbølle, hvor præsten Laurits Axelsen skrev:
Den 3. februar, som var en torsdag, er Christen Nielsen i Østerbølle begravet ibidem i kirkegården, anno ætatis 63. - En god, ærlig og trofast dannemand.

Han blev gift senest 1664 - vel i Vognsild - med Margrethe Graversdatter, født ca. 1638 i gården Mejlstrup i Vognsild sogn, datter af Gravers Jensen og hustru. - Hun døde 1705 i Østerbølle, hvorom provsten Laurits Axelsen skrev:

Dom. 3. Trin, i.e. 28. juni, begravet ibidem (Østerbølle) Margrethe Graversdatter af Østerbølle ao. ætat. 67. - Hun var født i Mejlstrup i Vognsild sogn, havde først været gift med Christen Nielsen i Østerbølle og siden med Willum Christensen ibidem, boede og døde i den vesterste og sønderste gård i Østerbølle.

Christen Nielsen
Han var fra senest 1664 fæster1 under Viborg Hospital (Graabrødre Kloster i Sct. Mogensgade) af en gård i Østerbølle by og sogn, hvoraf han i årlig landgilde skulle yde 3 ørte rug, 1 fjerding smør, 1 svin, 1 fødenød, 1 gås, 2 høns og 3 mk. gæsteri, alt omregnet til B tdr. 1 skp. 1 fjk. 1 alb. hartkorn.

Iflg. Ejner Jensen, Århus, kan der tilføjes følgende:
I 1674 skattelisten for Kopskat, er Christen Nielsen registreret for, 8 td. 1skp. 1fjk. 1 alb.
I 1678 nævnes følgende: Wiborgs Hospitalsgods Ao 1678, " Christen Nielsen: af den gaard hand iboer, som Hr. Rigens Marsk: Anders Bille gaf i stedet for Hov Kiergaard og den gaard i Høebierg, skylder aarligt: 3 ørte Rug, 1 Fjerding Smør, 1 Skovsvin, 2 Høns, l fødenød, 1 rdl. 1 Gaas, 3 Kk Gæsteri, 4 rdl. aarligt i Arbejdspenge ( i stedet for Hoveri ).
1)
Som halfueparten af denne gaard ikun hørte Rigens Marsk ald til, oc blef hannem mageskiftet till Hospitalet i stedet for Hov Kildegaard i Mammen Sogn etc: saa hafuer Christen Nielsen allermest fæst den halfue Gaard af Christen Andersen, Knud Ulffeldts Fuldmægtig til Karlsholt i Vensyssel, den 12 Martii 1652, oc efter Fæstebrefuet formelding daa gifuet til Fæste 20 Rdlr. og till Fogetpenge - efter beretning 4 rdlr.. Af den anden halfue part, som tilforn var Hospitalets, fæstede han ¼ part af Jens Andersens den 20. febr. 1662. Oc findes i Fælstebreuet ingen Særconditioner eller Lovmelding om Fæste, blef efter beretning som det da stod ganske øde, gaf hand heller intet til Fæste. Dend øfnge ¼ part fæstede han i lige måde af Jens Andersen den 21. Martii 1663 (hvilket er skrevet nederst på fæstebrevet dateret 20 febr. 63 ) oc mældes der klarlig, at det er hannem forundt uden nogen Fæste, tilmed skal oc heller være gifuet Fogedpenge af disse tuende parter.
2)
Huuslengerne: 1 Rollingen: 10 fag lang - 9 Al brede inden Vægge med udskud paa dend ene Side langs Hau. 2: laden, 10 Bindinger lang, 10 Alen bred, oc med udskud paa dend ene side, huor udi laa korrr ofuer alt i de 8 fag. 3: Fæhuuset: 16 fag lang - 6 Alen bred. 4: Stalden oc Vognhuuset biugt udi eet - 7 fag lang - 6 Alen bred. Oc ere alle disse Huuse temmelig ved Magt.
3)
Aul: Rug - 36 traver. Biug - 30 traver gandske vægt: Arr ( haure ) 21 traver. Høe 10 læs.
4)
Quæg: Heste - 2, Hopper 2, Plag - l, Køer - 4, Stødingsnød - 4, Kalve - 3, Faar - 10, Suin - 2.
5)
Restancer. Producerede Quitancer fra Jens paa al Landgilde i hans Tid, saa til hannem skal intet restere i ringeste maade. Fra Christen Kal. hafde han 2 Quitancer, saa til hannem ocsaa skal intet restere indtil denne Dag.
6 ) & 7)
Skatten oc Soldaterlæg er her ligesom hos Niels Oggesen supra ".
Skattelisten til Kop - og Kvægskatten 1687 registrerer i Østerbølle:
Margrethe Graffuersdatter, Enche. Hendes søn, Niels. Kvæghold: 1 hest, 1 hoppe, 1 koe, 1 ungnød, 4 faar,1 svin, - besætningen var således halveret på 9 år.

I Matriklen 1688, registreres i Østerbølle Bye 11 gårde, 1 husmandssted. På den største af gårdene registreres Chr. Nielsen ( men han var død ) Gl. Hartkorn: 8 tdr. 1 skp. 1 fik. 1 alb.. Ny't hartkorn: 7 tdr. 3 skp. 2 f1k. 2 alb.
Skattelisterne efter 1688 registreres med Margrete Graversdatters navn.
.....
Ved matrikuleringen2 1688, hvor han endnu nævnes som fæster, fik gården nr. 1 og hartkornet blev sat til 7 tdr. 3 skpr. 2 fjk. 2 alb. - Gården, der var byens største, og som ved Margrethe Graversdatters død betegnes som "den vesterste og sønderste gård" i Østerbølle, blev i 1696 overtaget af Willum Christensen, som Margrethe giftede sig med efter 10 års enkestand.

Blandt de mange stedbørn, som Willum Christensen fik med Margrethe Graversdatter, var Jens Christensen. - Han kunne åbenbart ikke enes med stedfaderen, idet kirkebogen meddeler: 11. november 1703 stod Jens Christensen Skræder, Willum Christensens stifsøn i Østerbølle, åbenbar skrifte, fordi han lørdagen den 15. september næst tilforn havde slaget sin stiffader, bemeldte Willum Christensen både blå og blodig og rykket håret af hannem. Da de dog om anden dagen, nemlig søndag den 16. september skulle gå til alters sammen.
I 1724 nævnes3 Willum Christensen som fæster af gården, der stadig tilhørte Viborg Hospital. - Men snart efter kom den under Restrup, hvorunder han nævnes som fæster, da oversekretær Christian Møinichen i København fik auktionsskøde 29. april 1727, læst 30. april4, på Restrup med gods, der hidtil havde tilhørt Margrethe Horn, enke efter ritmester Michel Sour (Suhr) til Buderupholm.
Willum Christensen nævnes endnu som fæster af gården, da Møinichen efter købekontrakt af 10. marts 1728 solgte Restrup ved skøde af 30. maj 1729, læst5 16. juni, til Iver Jørgensen Abel.
1730'erne blev herredsfoged Christen Sørensen Testrup ejer af Restrup, men da han 6. april 1744, læst6 15. april, udstedte en obligation til frøken Andrea Kirstine Kjærulf til Holmgaard og Mølgaard med pant i Restrup var gården i Østerbølle delt mellem Willum Christensens sønner Christen og Jens Willumsen med 3 tdr. 5 skpr. 3 fjk. 1 alb. hartkorn til hver.

Kilder:
Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien 1982.
Thomas Elkjær, 1996.
Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995.

Noter:
1) Rigsarkivets matrikel 1664 for Hald og Skivehus amter i Rentekammeret 311.138 (spec. 1831-32), fol. 212b.
2) Rigsarkivets matrikel 1688 for Hald amt i Rentekammeret (spec.183-2A), fol. 121b, samt landsarkivets Z.9-6. fol. 120.
3) Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48. C-99, fol.25.
4 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1724-27, B.24-678, fol. 679-80.
5) Samme 1727-31, B.24-680, fol  404b-06b (inkl. pantebrev).
6) Samme 1737-45, B.25-684, fol. 666b-68. 		NIELSEN, Christen (I18671)
 
25472 Fra senest 1675 var Damianus Busch ansat i den danske hær, hvor han først var underofficer og der på officer til 1702. - Fra 1680'erne var han sikkert bosat i København.
Damianus var født ca. 1652 på Sjælland276, men hans forældre kendes ikke. Fornavnet kunne tyde på en gejstlig oprindelse, idet der på Sjælland var flere præstefamilier, der brugte navnet Damianus. - Sønnen Friderichs fornavn kunne tyde på, at Damianus måske var søn af Frederik Hansen Busk/Busch, født ca. 1602 - antagelig i Ringkøbing, student 1627 fra Roskilde Katedralskole, hører eller lærer ved sin gamle skole fra 1629-30 og fra 1633 tillige degn ved Roskilde Domkirke, men fra 1640 til sin død 1659 sognepræst for Haraldsted og Allindemagle menigheder ved Ringsted277.

Damianus Busch døde efter 1702 - antagelig i København.

Han blev gift - antagelig senest 1686 i København - med Sidsel eller Cecilie N.N., der må antages at være født senest 1666.
Senest 1735 tog hun ophold hos sønnens svigerforældre på Hersomgaard i Hersom sogn. - 29. januar 1736 (Dom. Septuagesima) blev velædle Zidsel Busches med Herrens nadvere betjent på sin sygeseng.
Den 22. marts 1736 blev velædle og nu salige madam Zidsel Busches efterladte levninger hensat i Hersom Kirke (uden aldersangivelse, men mindst 70 år gl.).

Børn
Af børn kendes med sikkerhed kun sønnen:

1.      Friderich Damianus (Damiani?) Busch, født 1686, ane 402.  Men da Friderichs datter Karen testamenterede penge til børn af provsten Damianus Dall i Dalbyneder, må Damianus Busch have haft en datter:

2.      N.N. Busch, født senest 1690, død efter 1716. Gift senest 1610 med Thomas Dahl eller Dall, ridefoged på Antvorskov Kloster ved Slagelse. -Han eller konen døde278 måske 1726. De havde 4 sønner, hvoraf de 3 ældste blev immatrikulerede ved Københavns Universitet 1737, som i 1723 blev indskrevet til de Friisers legater, nemlig Friderich Nicolaj, født 1710, Damianus, født 1712, Nicolaj, født 1214, og Thomas, født 1716.
En datter må tillige have været:

3.      Anna Damiansdatter Busch, født senest 1695. Gift senest 1715 med Niels Westphal, kgl. majestæts sejl-, flag- og kompasmager ved søetaten på Holmen i København. De havde bl.a. to sønner Oluf eller Ole, født 1715, og Frederik Christian, født 1716-17, der ligesom fætrene Dahl/Dall blev indskrevet til de Friisers legater279 i henholdsvis 1724 og 1426280; begge tog teologisk embedseksamen.

Damianus Busch
Han - fejlagtigt også kaldet Dominicus - begyndte sin militære karriere som underofficer i Fynske nationale Infanteriregiment og deltog med dette i belejringen af den nordtyske by Wismer 1675, idet den danske hær under Skaanske Krig 1675-79 besatte Svensk-Pommern, hvor fæstningsbyen Wismer blev taget med storm 13. december. Året efter var han blandt de 14.000 mand, som sammen med kong Christian V i sommeren 1676 gik i land syd for Helsingborg. Busch var med, da slottet i Landskrona erobredes 2. august og senere med i toget mod Halmstad, hvor den svenske konge Karl XI besejrede Busch' hærkorps ved Fylle Bro syd for Halmstad, vist 17. august. Busch var ligeledes med i slaget ved Lund 4. december samme år, da den danske hær for alvor led nederlag. - Under felttoget i Skåne blev Busch taget til fange af svenskerne to gange.
Fra senest 1684 var Damianus Busch fanebærer eller fænrik i Drabantgarden, hvor han 1685-91 var stykjunker. - 29.juni 1691 blev han ansat som archedant i Prins Frederiks Regiment, hvorefter han fra 4. juni 1692 til 1702 var garnisionsarchedant i København.

NB:
Efter redigeringens afslutning tilføjes:
Damianus Busch, hvis titel archedant vist må være en fejllæsning hos Hirsch for adjudant, var efter oplysning fra forlagsdirektør Henning Jensen, Kgs. Lyngby, broder til Gertrud Frederiksdatter Busch, gift med præsten Elias Sørensen Holbech i Urlev ved Horsens, idet Dam. Busch, stadsadjudant eller garnisonsadjudant i København, efter kongebrev af 8. juni 1702 (Sjæll. Reg., fol. 557, D.18, Danske Kancelli) fik lov at modtage 2 af sin nævnte søsters døtres fædrene arv. Hos præsten i Urlev opholdt Dam. Busch' hustru Sidsel sig 1684 og 85, da hun - Sidse, Damiani Friderichsens fødte 2 døtre, begge døbt Gertrud.
Der er herefter ingen tvivl om, at Dam. (Frederiksen) Busch var søn af præsten i Haraldsted på Sjælland Frederik Busch eller Busk, hvis kone - iflg. Quistgaards præstehustruer, s.51 - netop hed Gertrud; efter hende lod både Dam. Busch og søsteren i Urlev døtre opkalde. Henning Jensen har desuden venligst meddelt, at Dam. (egl. Domianus) Busch ifølge indkvarteringsmandtallet 1694 dette år boede i Peder Hvidtfeldts Stræde i Klædebo kvarter, matr. nr. 157.

Kilder:
Slægtsarkivet: Viborg: Bertelsen Familien 1982.
Thomas Elkjær.

Noter:
276) J. C. W. og K. Hirsch: Fortegnelse over danske og norske Officerer 1648-1814, 1888-1907, bd. 2, s. 341.
277) S. V. Wiberg: Alm. dansk Præstehistorie, bd. 1, 1870, s. 532, samt Ny kirkehistoriske Samlinger, bd. 1, 1857-59, s. 503 og Personalhistorisk Tidsskrift, 1-2, 1881, s. 112.
278) Nu forsvunden gravsten i Slagelse - Sct. Peders Kirke, Nationalmuseets Danmarks Kirker, Sorø Amt, bd. 1, 1936, s.234.
279) Personalhistorisk Tidsskrift, 8-3, 1924, s. 86.
280) Samme, s. 87 og 89, S. v. Wiberg: Alm. danske Præstehistorie, bd. 2, 1870, s.235, og bd. 3,1871, s. 334, samt Ehrencron Müllers Forfatterlexikon, 9, 1932, s. 50. 		BUSCH, Damianus Frederiksen (I19827)
 
25473 Fra senest 1680 var Jens Christensen, kaldet Knudsen, medfæster og fra før 1688 enefæster af fødegården, præstens anneksgård, i St. Binderup i Binderup sogn på knap 5 tdr. hartkorn. - Sønnen Jens Jensen, kaldet Knudsen, afløste ham senere som fæster af gården.

Jens Christensen, kaldet Knudsen, må være født før 1660 - vel snarest senest 1655 i St. Binderup i Binderup sogn som søn af den Christen Jensen, der var hans medfæster i anneksgården 1680, se iøvrigt under ane 56-57.
Jens Christensen, kaldet Knudsen, døde efter 1704, måske efter 1724, se under gårdhistorien.
Han blev gift senest 1688, men konens navn og herkomst er ukendt; hun var født 1654-70 og døde efter 1704.

Børn
Parret fik 7 levedygtige børn, hvilket fremgår af det desværre noget ufuldkomne skifte 1781 efter den barnløse datter Kirsten Jensdatter i Trend Mølle291. I skiftet efter Kirsten Jensdatter er nævnt, at Lauritz Jacobsen er gift med den afdødes søster datter, Dorthe Pedersdatter!
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-893H-WQ3K?i=185&wc=M5KK-C6J%3A333468001%2C333910001%2C333910002&cc=2015318

1. Maren Jensdatter, født ca. 1688, død 1757 i Morum i Vognsild sogn. Gift før 1716 med Willum Christensen, nævnt 1717-42 i Fredbjerg i Farsø sogn, og parret fik 7 børn, men flyttede før 1757 til Morum. - Parrets ældste datter Karen blev født senest 1716 og gift 1742 i Farsø med Thomas Lauridsen fra Strandby sogn.

2. Jens Jensen, kaldet Knudsen, født omkring 1700, ane 754.

3. Karen Jensdatter, født omkring 1700, død før 1781 i Kallestrup i Hvam sogn. Gift før 1725 med Jens Jensen, fæster af Kallestrup. - Af parrets børn blev Anders Jensen, født ca. 1723-30, død 1799 i Møldrup292 i Roum sogn, fra 1760 fæster og sidst ejer af gården Møldrup, mens Jens Jensen, kaldet Kallestrup, født senest 1725, død 1779 i Troelstrup i Tostrup sogn, fra sit 1. giftermål 1749 i Gedsted var gårdmand i Troelstrup.

4. Kirsten Jensdatter, født ca. 1704, død 1781 i Trend Mølle i Strandby sogn, 77 år gl. Gift 1. gang før 1745 med Christen Christensen, død senest 1745-46 som fæster af Højslev Mølle i Binderup sogn. Gift 2. gang ca. 1746 med broderen Jens' svoger Niels Madsen, født 1717 i Sjøstrup i Aars sogn som søn af Mads Laursen og hustru Maren Nielsdatter, ane 310-311; Niels Madsen overtog 1746 Højslev Mølle293, hvor Kirsten nævnes 1750, 56 og 58 som fadder hos søstersønnen Jens Kallestrup i Troelstrup samt hos svogrene Hans og Laurids Madsen i Sjøstrup.
Da Kirsten døde barnløs 1781, havde hun i 17 år, altså fra ca. 1764 opholdt sig hos søsterdatteren Dorthe Pedersdatter og hendes mand Lars eller Laurids Jacobsen, der 1765-68 overtog Højslev Mølle, men senere flyttede til Trend Mølle. Som Lars Jacobsens hustru i Løgstør frembar hun 1765 sin nylig afdøde svoger Mads Jacobsen i Stistrup Mølle i Fovlum sogn's barn til dåben, mens Laurids Jacobsen i Højslev Mølle og hustru Dorthe Pedersdatter 1768 var faddere hos hendes søster Karen og svoger Jørgen Jensen Dahl i Nyrup i Gislum sogn.

5. Anne Jensdatter, født før 1710, død før 1781. Gift efter 1724 med Mogens Andersen i Ll. Binderup i Binderup sogn. - som pige i St. Binderup var hun 1724 fadder hos søsteren Maren.

6. Thomas Jensen, død før 1781 i St. Binderup.

7. Mette Jensdatter, boede 1781 i Vognsild by og sogn.

Jens Christensen, kaldet Knudsen
Uden tilnavnet Knudsen nævnes han første gang i matriklen 1680 sammen med (faderen) Christen Jensen, men 1688 som enefæster294 af anneksgården i St. Binderup, nemlig gård nr. 5. - Gårdens bondeskyld tilhørte præsteembedet Tisted-Binderup som anneksskyld - indtil 1688, 4 tdr. 7 skpr. 1 fjk. 2 3/5 alb., mens herligheden - indtil 1688 1 td. 2 skpr. 1688 tilhørte baron Jens Juel (bror til den berømte søhelt); fra 1688 udgjorde gårdens samlede hartkorn 4 tdr.7 skpr. 2 fjk.
Som Jens Knudsen nævnes han 1682 og 83 i mandtallet til konsumtions- og folkeskatten295.
Stiftsbogen296 1690 giver nøje besked om anneksgården i Binderup, beboet af Jens Christensen; de ydre mål på gården angives som 30 favne i længden og 34 favne i bredden. Bygningerne bestod af 4længer, "hel brøstfældig og forhafuet", nemlig sønderlængen, rålingen (stuehuset) 8 bindinger, østerlængen, fæhuset 13 bindinger, nørrelængen, ladehuset 8 bindinger og vesterlængen, endnu et fæhus 6 binding, ialt behøvede bygningerne til reparation 33 sldlr. 1 mk. - Den årlige skyld til præsten (bondeskylden) var på 7 ørte (ørtug) af hver af kornsorterne rug, byg og havre samt 1 pd. smør; herligheden tilhørte da "de Gyldencroner".

Den årlige udsæd blev angiver med 4½ td. rug, 3½ td. byg og 6 td. havre, mens hø-avlingen udgjorde 8 læs årligen. - Gårdens jordtilliggende blev nærmere beskrevet og bestod af en kålhave sønden til gården, 15 favne lang og 10 favne bred; til gården hørte 9 års "giøde" og 2 stykker eng. Det er uvist, om den Jens Knudsen, der 1724 var fæster af gården297, var identisk med Jens Christensen, kaldet Knudsen, eller med sønnen Jens Jensen, kaldet Knudsen.

Matriklen 1724, Binderup sogn:
Sted: Storbinderup Bye.
Ejer: Hr P?? ?? i Tisted.
Fæster: Jens Knudsen.
Hartkorn: 4-7-2-0.
Gård: 1/2.
Kilde: http://ustsen.com/aalborgamt/mt/binderup.htm

Kilder:
Nordisk Slægtsforskning, Skals: En slægt fra Støttrup i Hvilsom sogn, 1990.
Thomas Elkjær, 1996.

Noter:
291) Gunderupgaard skifteprotokol 1722-83, G.174-1, fol.184.
Link til skiftet:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-893H-WQ3K?i=185&wc=M5KK-C6J%3A333468001%2C333910001%2C333910002&cc=2015318

292) Anton Blaabjerg: Bidrag til Møldrupgårds ældre historie i Årsskrift 1982 for Møldrup Kommunes Lokalhistoriske Arkiv, s.15.
293) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol 1740-1803, B.48.C-SP.7, fol. 94.
294) Dronningborg, Silkeborg og Mariager Kloster amters matrikel 1680, Z.6-4, fol.282 og 285, samt Mariager Kloster amts matrikel 1688, Z.9-7, fol. 13b.
295) Rentekammerets ekstraskatteregnskab for Dronningborg, Silkeborg og Mariager Kloster amter 1681-83.
296) Viborg bispearkivs stiftsbog over præstekaldene 1690, C.2-99, fol.986.
297) Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48.C-99, fol.50. 		KNUDSEN, Jens Christensen (I19776)
 
25474 Fra sidst i 1400-tallet og frem til omkr. 1500 boede Morten Mortensen - antagelig som selvejer - i Rold by og sogn i Himmerland.
Han var født før 1475 - måske noget før, men der vides intet om hans slægt985. - Han døde vel efter 1500 (?).

Han blev gift før 1500 med Maren, hvis efternavn ikke kendes986. Hun kunne måske være en Jensdatter og søster til herredsfoged i Hindsted herred Jens Jensen i Rold, hvis datter? måske kunne være herredsfoged - fra senest 1533 - Niels Blochs angivelige kone Kirsten Jensdatter987. - I al fald dukkede fornavnet Morten op i slægten Bloch. - Marens dødsår kendes ikke.

Børn
Hun og Morten Mortensen fik 3 børn:

1.      Maren Mortensdatter, født før 1500, ane 9.419.
2.      Karine Mortensdatter, gift med Jens Vognsen i Guldager, søn af Vogn Kjeldsen og hustru Karine Nielsdatter i Guldager, ane 18.836.
3.      Jens Mortensen, bosat i Rold. Gift med Maren Vognsdatter, søster til hans søstre Maren og Karines mænd fra Guldager.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.

Noter:
985 Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.14 og 18.
986 Ifølge Meddelelser om Slægten Secher (Siker) samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.15, hed hun Maren Jesdatter, men oplysningen stammer fra en åbenbart fejlagtig udtog af stambogen til brug ved ligprædikenen over Niels Jacobsen.
987 Herredsfoged Jens Jensen i Rold nævnes 1527 i Diplomatarium Vibergense v. A. Heise, 1879, s.163-64, nr.279 samt Aage Brask: Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt, 1947, s.16. 		MORTENSEN, Morten (I21068)
 
25475 Fra Skivholme sogn, Framlev herred, Aarhus amt.

Ulstrup KB 1831 opslag 146:
Henrik Christensen Svane, indsidder i Søttrup. 54 aar gl.

Se Niels Mortensen, #3640, for flere oplysninger.
http://www.kragh.biz/genealogy/getperson.php?personID=I3640&tree=JPK20100531_G55 		SVANE, Henrik Christensen (I3675)
 
25476 Fra slægtsbogen Bach i Vesthimmerland, den findes på biblioteket i Aalbog.
På side 209 - 211 er der skrevet Sønderlunds historie.
Citat:
Sammen med Halkær blev Sønderlund - da beboet af Thomas Vognsen - ved køb kontrakt af 15. april 1724 og skøde af 20. april 1726, læst 7. juli 172 (17), af major Albert Christopher Due til Torstedlund solgt til kancelliråd Friderich Kier.

Da Christen Andersen fik auktionsskøde 2. maj 1733, læst 22. juli, på Halkær. Var Niels Christensen* fæster af Sønderlund med 11 tdr. 2 al hartkorn, og da Andreas Jørgensen Egeberg solgte Halkær 5. maj 1772, læst 6. maj, til Diderich Andreas Colding var Anders Nielsen* fæster af gården.
Anders Nielsen Mand var 1783 og 88 fæster af Sønderlund, der ca. 1800 blev delt . - Ved matrikuleringen
1844 (21) var Sønderlund delt i to gårde og par små ejendomme -
Dalhuset og Møldalhus.

Kilde: Hans Marin Laustsen. https://groups.google.com/forum/#!topic/dk.historie.genealogi/wwpLDr7eVtg

*?)
Er Niels Christensen søn af Christen Mouridsen og dermed bror til Mette Christensdatter gift med Thomas Vognsen?

Skivum KB 1725 side 65B:
Dom Exaudi blev Christen Mourids. af Synderlund begravet i Skivum kirkegaard. 		MOURIDSEN, Christen (I10424)
 
25477 Fra slægtsbogen Bach i Vesthimmerland, den findes på biblioteket i Aalbog.
På side 209 - 211 er der skrevet Sønderlunds historie.
Citat:
Sammen med Halkær blev Sønderlund - da beboet af Thomas Vognsen - ved køb kontrakt af 15. april 1724 og skøde af 20. april 1726, læst 7. juli 172 (17), af major Albert Christopher Due til Torstedlund solgt til kancelliråd Friderich Kier.

Da Christen Andersen fik auktionsskøde 2. maj 1733, læst 22. juli, på Halkær. Var Niels Christensen fæster af Sønderlund med 11 tdr. 2 al hartkorn, og da Andreas Jørgensen Egeberg solgte Halkær 5. maj 1772, læst 6. maj, til Diderich Andreas Colding var Anders Nielsen* fæster af gården.
Anders Nielsen Mand var 1783 og 88 fæster af Sønderlund, der ca. 1800 blev delt .
- Ved matrikuleringen 1844 (21) var Sønderlund delt i to gårde og par små ejendomme -
Dalhuset og Møldalhus.

Kilde: Hans Marin Laustsen. https://groups.google.com/forum/#!topic/dk.historie.genealogi/wwpLDr7eVtg
*)
FT-1787, Aalborg, Aars, Skivum, Sønderlund, 35, A4615
1. Anders Nielsen, 56, Gift, hosbonde, bonde og gårdbeboere.          
2. Maren Mortensdatter, 56, Gift, madmoder.                   
3. Niels Andersen, 15 - deres barn.                   
4. Christen Andersen, 13 - deres barn.                  
5. Anders Andersen, 32, Ugift, tjenestefolk.                   
6. Ane Sørensdatter, 28, Ugift, tjenestefolk.                   
7. Mette Jensdatter, 14 - tjenestefolk.                   
.......
Aars KB 1752 opslag 96, side 94b
Onsdag den 15. marts blev sl. Thomas Vogensen af Pugholm begravet, hans alder var 62 aar, 3 maaneder og nogle dage.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128540#173566,29204633 		VOGNSEN, Thomas (I13687)
 
25478 Fra slægtsbogen: Slægten Glerup fra Aars og Havbro sogne. Slægtsrkivet Viborg, 1983.

Efter giftermålet 1731 fæstede Søren Sørensen senest 1737 den gamle krogård, Hvornum Vasehus i Lindum sogn under Tjele gods - fra 1759-stamhuset Tjele.
Gården, der var på 4 tdr. hartkorn, blev 1773 overtaget af sønnen Christen Sørensen, se ane 12-13.
Søren Sørensen, der i følge dødsalderen var født ca. 1696, var af ukendt herkomst, men kunne måske være Søren Eriksens søn Søren, der netop blev født 1696 i Lindum sogn, men herfor haves ingen beviser.
Han - gamle Søren Sørensen i "Hornum Vaashuus," døde 1779 af blodgang, begravet 1. september, 83 år gammel.

Søren Sørensen blev gift 1731 i Tjele, trolovet 28. november og copuleret 2. november (een af datoerne må være forkert), med Anne Christensdatter.
- Med hende havde han tidligere fået et barn.
Lindum kirkebog meddeler nemlig, at 31. september 1728 stod Søren Sørensen og Anne Christensdatter åbenbar skriftemål - syndet mod det 6. bud. - 0g 3. juli 1729 (Dom. 3 p. Trin.) blev Anne Christensdatters uægte barn begravet, 20 uger gammel; men dette barns fødsel er forgæves søgt i Lindum og de omliggende sogne.
Anne Christensdatter, der var født ca. 1703, var ligeledes af ukendt herkomst.
Hun - Anne Christensdatter, afgangne Søren Sørensens enke af "Hornum Vaashuus", - døde 1786, begravet 29. marts, 83 år gammel.

Foruden ovennævnte uægteskabelige barn fik Anne og Søren Sørensen mindst 9 børn (Lindum sogns kirkebog mangler indførsler om fødte 1731-34, og 1735-37 ses parret ikke at have fået børn i sognet), børnene var:
1.      Maren Sørensdatter, født 1731/39, død før 1779. Gift første gang 1756 med Nicolaj Jacobsen, ca. 1728-1758, skovfoged i Lindum. Gift anden gang 1759 med Friderich Knudsen i Klejtrup.
2.      Søren Sørensen, født ca. 1732, død efter 1797, boede fra giftermålet i Sjørring i Lindum sogn. Gift 1754 med Kirsten Jacobsdatter fra Sjørring.
3.      Christen Sørensen, født ca. 1734/37, død 1797. Han nævnes 1767-71 i Brøndum Mølle i Hvornum sogn og 1777 i Lillemølle i samme sogn, 1779-87 nævnes han som gårdmand i gården V. Gundestrup i Hvilsom sogn, hvorpå han flyttede t'i1 Tostrup by og sogn, hvor han døde som selvejergårdmand(1). Gift første gang 1766 i Snæbum med Maren Nielsdatter, død 1786 i V. Gundestrup, søster (halvsøster) til gårdmand Christen Christensen i Brøndum. Gift anden gang 1786/87 med Inger Sørensdatter, der blev gift anden gang 1798 med degnen i Tostrup Lars eller Lauritz Vammen, død 1800, og tredje gang 1801- med Jens Pedersen, der da tjente i Sdr. Teglgaard i Viborg Søndre sogn.
4.      Et dødfødt barn, født 1738 i Hvornum Vasehus.
5.      Anders Sørensen, kaldet Waashuus eller Vestergaard, født 1739 død efter 1791, nævnes først i Sjørring til efter 1772 og fra før 1775 i Lindum by (Vestergaard). Gift første gang 1754 med Anne Andersdatter fra Sjørring, død 1767, 34 år gammel. Gift anden gang 1768 i Asferg med Anne Pedersdatter, søster til hans bror Christen (den yngre)'s kone, se under ane 12-13 og 26-27.
6.      Et dødfødt barn 1742.
7.      Johanne Sørensdatter, født 1743, død før 1779. Gift 1766 med Christen Christensen i Erikstrup i Bigum sogn.
8.      Christen Sørensen, født 1746, se ane 12-13.
9.      Et dødfødt barn 1749.

Hvornum Vasehus havde i mange år været fæstet af Christian Christiansen, der døde 1730, 56 år gammel, hvorpå hans anden kone og enke Else Nielsdatter (2), med hvem han-var blevet gift 1725/29 i Bigum, synes at være blevet gift anden gang med Morten Mikkelsen, hvis datter døde 173l, l år gammel.

Derefter kendes fæsterne ikke - bl.a. på grund af hullet i kirkebogen 1731-34 og manglende fæstebreve fra Tjele - før 1737, da Søren Sørensens hustru i Hv6rnum-Vasehus nævnes 18. april som fadder hos Søren Pedersen og hustru Anne Sørensdatter i Sjørring.

Hvornum Vasehus var på 4 tdr. 1 alb. hartkorn, og Søren Sørensen nævnes l758 og 61 som fæster deraf under Tjele (3), men var før 1783 blevet afløst af (sønnen) Christen Sørensen.

I forbindelse med dennes overtagelse oprettedes følgende kontrakt (4), hvorefter Søren Sørensen i "Hornum Vaashuus" overdrager sit fæste og ejende effekter såvel som besætning og videre til sønnen Christen Sørensen, imod nødtørftig ophold for sig og hustru, sålænge de lever.
Anno 1773 Løverdagen den 14de augusti er vi undertegnede, nemlig jeg Søren Sørensen med min søn Christen Sørensen i den hellige trefoldigheds navn bleven således forenede:
1.
Afstår jeg Søren Sørensen til bemeldte min søn min iboende og i fæste havende sted med hartkorn og dertil hørende privilegerede kroeri "Hornum Vashuus" kaldet.
Hvilket sted han nu straks med avlingsdrift, besætning og indbo - ligesom det nu forefindes - tager i "possition", og dermed af samme fra dato af svarer alle onera og "tønger", som enten nu ere eller herefter vorder påbuden, og således er stedet ham nu overdragen efter det ham forhen af høje herskabs derpå meddelte fæstebrev.
2.
Hvad jeg mig fra gården - foruden den i fæstebrevet tilståede aftægt - har reserveret, er 1 dragkiste, 1 grønmalet fyrre sengested med 3 gode dyner, 5 puder og 3 par lagner, 2 læderstole, 1 halmsædet ditto, l spejl med sort ramme, 5 stk. tintallerkener, 4 hollandske sten ditto, 1 hængeskab, 1 tinfad, 1 økse, 1 malet rundt fyrrebord, l kobber kedel, 1 rok, 1 jerngryde, 1 strippe, 1 par karter, 1 tinskål, den mindste so med 4re grise og l polt, 1 ko med 4re får, som jeg selv udtager, (hvad vi …) således alene til brug i vores levetid har reserveret skal efter vores død igen være bemeldte min Christen Sørensen og hans arvinger tilhørende. - Men derimod bekoster han vores anstændige jordefærd, når vi ved døden afgår.
3.
Leverer han os, nemlig mjg Søren Sørensen og hustru, til vores gælds afbetaling af de heri gården værende kreaturer 3de ungnød, alle sorte og i andet år, ligesom han og inden førstkommende Michaeli betaler os for de ham overladte drikkevarer ialt l6 (18?) rdlr.
4.
Forsyner os med den i hans fæstebrev tilskrevne aftægt, nemlig enten årlig 2 tdr. rug og 1 td. 4 skpr. byg eller og det stykke jord, der ligger vesten for stedet, til brug, hvilket fæsteren for os i alle måder som sit eget dyrker, driver og behandler, men når een af os ved døden afgår, nyder den efterlevende kuns halvdelen, dog således enten (nogen) af os lever, forsyner han os med fornøden ildingsbrand og skaffer os den ovenmeldte ko og får græsset her på marken lige ved hans egne kreaturer, ligesom vi og beholder til beboelse det for os sønden i gården oprettede aftægtshus.
At således af os i overværelse af forpagteren sr. Ernst på Vingegaard og Mikkel Skovfoged i Lindum på herskabets nærmere aprobation er aftalt og indgået, det bliver herved med vore hænders underskrift bekræfter.
Datum ut supra
Søren Sørensen             Christen Sørensen
Til vitterlighed efter begæring underskriver vi 2de som overværende, der har hørt denne kontrakt mellem Søren Sørensen og søn Christen Sørensen, som siden dens forfærdigelse nærmere har aftalt, at ifald det vesten for gården liggende stykke jord af de gamle bliver valgt ti1 aftægt, skal den efterlevende, når een af dem ved døden afgår, fremdeles beholde uden afgang, sålænge de lever.
Ludvig Ernst             Mikkel Jensen

På trods af, at denne kontrakt skulle synes at gøre skifte overflødig, afholdtes der 15. oktober 1779 skifte (5) efter aftægtsmand Søren Sørensen der var død af blodgang hos sønnen Christen Sørensen i Hvornum Vasehus.
Arvingerne var enken Anne Christensdatter, hvis lavværge var Anders Jensen Wammen fra Lindum, og børnene:
1.      Maren Sørensdatter, forhen gift med Nicolaj Skovfoged i Lindum, død, men efterladt sønnen Søren Nicolajsen, 22 år gammel.
2.      Søren Sørensen i Sjørring, 47 år gammel.
3.      Christen Sørensen i Gundestrup, 45 år gammel.
4.      Anders Sørensen i Lindum, 43 år gammel.
5.      Johanne Sørensdatter, død, men forhen gift med Christen Erikstrup i Erikstrup, efterladende sig 2de levende børn: Ellen, 11 år, og Christen, 6 år.
6.      Christen Sørensen i Hvornum Vasehus, 35 år gammel.

Opgørelse i forbindelse med skiftet, er udeladt her:

Derimod blev anført boet til udgift følgende:
Indestående efter sluttet skiftebrev af 30. marts 1759 efter afgangne Nicolaj Jacobsen i Lindum (svigersønnen), hvis enke med tilladelse flyttede her til en arv til Søren Nicolajsen 10 rdlr., dertil begravelsens bekostning 10 rdlr. og skifteomkostningerne (ialt) 2 rdlr. 4 mk., ialt 22 rdlr. 4 mk. - Sluttelig anmeldte enken en gæld på 3 rdlr. til sr. Kirketerp i Hobro, hvorefter passiverne blev sammentalt til 25 rdrl. 4 mk.
Da enken havde ret til halvdelen af de voterede aktiver, sås boet at være fallit, men enken lovede at betale hver sit - specielt (dattersønnen) Søren Nicolajsens arv på 10 rdlr., hvorfor pantsattes flere af møblerne.
De nærværende erklærede ej at kunne forlange nogen arv enten (hverken) efter den nu afdøde Søren Sørensen eller hans enke Anne Christensdatter, når hun ved døden afgår, siden hendes søn, som hun er til ophold hos, nemlig Christen Sørensen Waeshuus lovede hende sædvanlig af herskabet fastsatte ophold i enighed og kærlighed, så længe hun lever og er hos ham, samt at lade hende anstændig begrave, imod at han da beholder alt, hvis (hvad) hun efterlader sig, i hvor samme er og findes.
Noter:
1.      Skifter efter hans l. kone og ham selv 1786 og 97 i henholdsvis Hald amts skifteprotokol 1781-89, B.3. B-69, fol.317, og Viborg amts skifteforretninger 1796-97, B.4-941, nr. 2 (1797).
2.      Tjele skifteprotokol 1729-56, G.219-32, fol.2.
3.      Viborg amtsstuearkivs hartkornsspecifikationer og jordebøger fra godserne T-Ø 1758-1843, B.13-34,årgangene 1758, 61 og 83.
4.      Tjele skifteprotokol 1756-85, G.219-33, fol.250b.
5.      Samme, fol. 347b. 		SØRENSEN, Søren (I21267)
 
25479 fra Thestrup S
1873, nr. 11, Ane Kathrine Andersdatter, 24 10/12, tjenstepige 		ANDERSDATTER, Ane Kirstine (I7393)
 
25480 Fra Thiedemann_
1712-1771, Vester Han herred, Thisted amt, HMB C 96 A-2, kort 6/6, side 324
Copulerede: 1753
No 1
Anders Jensen Sand fra Hauerslef og Karen Nielsdatter af  dromshauge trolovede onsdag d. 25 maye.
Copulerede fredagen d. 27 jullii

Børn modtaget af Peter Griishauge

Jens Andersen Sand, født 1733.
Inger Andersdatter Sand født 1734.
Anders Andersen Sand, født 1738, død 1763 i V. Thorup ved Thorupstrand. Var ugift.
Kirsten Andersdatter Sand, født 1739.
Maren Andersdatter Sand. 		Familie: Anders Jensen SAND / Karen NIELSDATTER (F4711)
 
25481 Fra Thiedemann:
Noter :
Haverslev sogn 1755-1809, side 8, 1811 No 2:
Den 28. martii hiemmedøbt en datter af gaardmand Christen Jensen Sand og
hustru Karen Laursdatter i Haverslev som blev født natten forgan?
og i daaben kaldet Inger Marie
Daaben blev publiceret d. 15de ap.
og barnet frembaaret til daaben af Anders Larsens kone i Haverslev
De øvrige faddere vare Jens Christensen Taals? (a med streg over dermå betyde aa). Anders Vestergaard, Anders Larsen og pigen Malene ??stensdaater fra Haverslev
Konen blev introduceret d. 28de april. 		CHRISTENSDATTER, Inger Marie (I2740)
 
25482 Fra Thiedemann: SAND, Ingeborg Christensdatter (I6452)
 
25483 Fra Thiedemann: THOMASDATTER, Kirsten (I6454)
 
25484 Fra Thiedemann: PEDERSDATTER, Ingeborg (I6441)
 
25485 Fra Thiedemann: SAND, Anne Christensdatter (I6443)
 
25486 Fra Thiedemann: Familie: Christen Jensen SAND / Ingeborg PEDERSDATTER (F2114)
 
25487 Fra Thiedemann: Familie: Christen Jensen SAND / Inger ANDERSDATTER (F2115)
 
25488 Fra Thiedemann. SAND, Thomas Jensen (I6456)
 
25489 Fra Thiedemann. SAND, Anders Jensen (I6457)
 
25490 Fra Thiedemann. SAND, Lars Jensen (I6458)
 
25491 Fra Thiedemann. SAND, Christen Jensen (I6459)
 
25492 Fra Thiedemann. SAND, Jens Jensen (I6464)
 
25493 Fra Thiedemann. SAND, Maren Jensdatter (I6465)
 
25494 Fra Tilsala TILSALA, Margaretha Gabrielsdr. (I29296)
 
25495 Fra Tove ANDERSDATTER, Maren (I35855)
 
25496 Fra Tove 2021. OLUFSEN, Christen Krog (I35873)
 
25497 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. HINRICHSEN, Keth (I36021)
 
25498 Fra Tove 2021. PEDERSEN, Vagn Bertel (I36022)
 
25499 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. PEDERSEN, Lis Dorthe (I36023)
 
25500 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. PEDERSEN, Ove Steen (I36024)
 

      «Forrige «1 ... 506 507 508 509 510 511 512 513 514 ... 589» Næste»

 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.5, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Jens P. Kragh. | EU-persondataforordningen.