Notater
Match 27,901 til 27,950 fra 29,409
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 27901 | LSD | Familie: Morten JENSEN / Ane Marie LARSDATTER (F2206)
|
| 27902 | Ludvig Ejlersen Ryberg var i 1788 fadder til Peder Pedersøn Ryberg. | RYBERG, Ludvig Ejlersen (I16007)
|
| 27903 | Ludvig var først gift med forgængerens enke den 3. nov. 1682, Karen Justdatter Schionning. Lodvig Kristensøn "Jydske Landsdommeres betænkning:" Herredsskriveren i Aars Herred Lodvig Kristensøn er dertil ganske udygtig. Derforuden er han Degn til Aars og Haubro Sogne, som er Eders kgl. Majestæts allernådigst udgivne Lov imod. Hvorfor til dette Herredsskriveri knne nådigst befordres Anders Hansen. År 1687 "Jydsk Samling" 5R 2`s. 193 " Chr 6. ny Skolelov 1739-40." De obligatoriske undervisningsfag indskrænkede sig til Religion og Læsning. I skrivning og regning skulle kun de Børn undervises, hvis forældre udtrykkelig forlangte det, og betalte ekstra derfor.... " Jydsk Samling" 5 R 5´s. 143 Niels Jepsen Colding var Præst for Års og Haubro 1716-59 og Provst for Års Herred. Jydsk Samling " 3 R 2´s. 157 Fra Aars sogn meddelte Sognepræsten 1735 følgende: "Jeg erindrer mig for mange år siden, at have hørt at den første sal. Degn her ved stedet, navnlig Lodvig Krestensøn, som var over 90 år gammel og været Degn ved 50 år, at hans sal. Fader, som var Provst og Præst her ved stedet over 40 år, navnlig Hr. Chresten Andersøn havde fortalt ham, at nordøst ved Års Kirke ligger en stor kampesten, hvorudi skal være udhugget med Runebogstaver denne Gravskrift." Butyl og Svenboe de (byggede) bygte Aars Kirke og Stenildbro ved Aars Kirke fik de ro." "Himmerland og Kjær Herred" 1915 - 17 s. 537 Den sten findes stadig. Jydske Landsdommeres Betænkning 1687. Herredsfogden i Aars Herred Anders Schiønning forestaar ikke sit Embede på den måde, som han billigen burde, tilmed lader han Retten mesten i sit sted betjene ved uvederhæftige og udygtige Personer og er derforuden ikke af den Retsindighed, som hans Bestilling udkræver..... " Jydsk Samling" 5 R 2´side 193 Anders Schiønning var åbenbart Herredsfogede og Lodvig Kristensøn Herredskriver. I 1726 d. 9. septembris blev boet efter Lodvig Christensen opgjort til 184 rd. 3 mk. 10 sk. Kilde: http://familytreemaker.genealogy.com/users/s/c/h/John-P-Schmidt/WEBSITE-0001/UHP-0426.html Aars herred, Gejstlig skifteprotokol 1703-1814, C 17A-2, NR. 17 Ludvig Christensen, degn i Aars og Havbro. 9.9.1726, fol.163, 181, 202. E: Anne Agnethe [Ejlersdatter] Ryberg. LV: Mogens Christoffersen Vesterbølle (Bølle), degn i Ulstrup og Gundersted, der ægter enken. B: 1) Ejler Christian Ludvigsen, 6. FM: Laurids Henriksen Thomelius, degn i Skivum og Giver g.m. moster [Birgitte Margrethe Ryberg]. [Enkens forældre var Ejler Nielsen Ryberg, præst i Lerup og Tranum, skifte Aalborg bisp 14.12.1691 lbnr.95 og Mette Jacobsdatter Distelberg]. Kilde: http://www.brejl.dk/aalborggejst.html#aars Aars KB 1726 opslag 117/side 61: Den 16. august blev Lodvig Christensen begravet, 66 aar. gl. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128540#163593,27475033 | CHRISTENSEN, Ludvig (I16008)
|
| 27904 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | DREJER, Lund (I7757)
|
| 27905 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | BOJER, Lydia Odgaard (I965)
|
| 27906 | Lynderup/Ulbjerg KB 1777 opslag 18: Den 28. september: Fremstillet til daabens publication: Matz Finds datter i Ulbjerg, der forhen ved hjemmedaaben var kaldet Kiersten, baaret af Christen Eskildsens kone i Ulbjerg. Faddere: Christen Mogensen i bondegaarden. Niels Christensens søn, Jacob. Anders Bondegaards datter, Kiersten. Alle af Ulbjerg og Jens Find* af Lynderup. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124984#166363,27939360 *) Måske er efternavnet Findsen? Lynderup KB 1782 opslag 110: Den 9. juni: Jordet Jens Findsen i Lynderup, gl. 51 aar. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124984#166363,27939452 FT-1787, Viborg, Rinds, Ulbjerg, Schovegaard, 1. familie, A4648 1. Niels Jensen, 40, Gift, hosbonde, bonde og gårdbeboer 2. Anne Andersdatter, 37, Gift, madmoder 3. Jens Nielsen, 2 - deres søn 4. Jens Nielsen, 70, Gift, hosbondens forældre, der opholdende sig 5. Maren Nielsdatter, 72, Gift, hosbondens forældre 6. Hans Laursen, 25, Ugift, tjenestefolk 7. Bodil Jørgensdatter, 22, Ugift, tjenestefolk 8. Anne Laursdatter, 14 - tjenestefolk, vogte kreaturer 9. Kirsten Madsdatter, 10 - tjenestefolk, vogte kreaturer. FT-1801, Viborg, Rinds, Ulbjerg, Uldbierg Bye og Sogn, 6. Familie, B8447 1. Niels Skoue, 46, Gift, Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer 2. Else Johanne, 40, Gift, Hans Kone 3. Peder Nielsen Skoue, 10, Ugift, Deres Børn 4. Ane Kirstine Nielsdatter Skoue, 6, Ugift, Deres Børn 5. Karen Marie Nielsdatter Skoue, 4, Ugift, Deres Børn 6. Dorthe Nielsdatter Skoue, 2, Ugift, Deres Børn 7. Jacob Christensen, 28, Ugift, Tienestefolk, National Soldat 8. Kirsten Madsdatter, 24, Ugift, Tienestefolk. Ulbjerg KB 1844 nr. 6, opslag 12-døde kvinder, side 266: 1-12/8-12: Kirstine Madsdatter. Aftægtskone opholdende sig hos gaardmand Jens Christensen i Ulstrup. 66 aar. Død af brystsygdom. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21584814#362257,70562621 | MADSDATTER, Kiersten (I36720)
|
| 27907 | Lysning før vielse den 12-12-1779 i Øster Hornum kirke. side 122. FT-1787, Aalborg, Hornum, Øster Hornum, Hornum Bye, 5, A0687 1. Søren Andersen, 40, Gift, huusbonde, bonde og gaardbeboer 2. Dorthe Pedersdatter, 32, Gift, madmoder 3. Anders Sørensen, 7, Ugift, deres søn 4. Maren Jensdatter, 23, Ugift, tjenestepige FT-1801, Aalborg, Hornum, Øster Hornum, Hornum Bye, en Gaard, 8, A7227 1. Søren Andersen, 63, Gift, Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer Begge i 1. ægteskab 2. Anne Dorthe Pedersdatter, 45, Gift, Hans Kone 3. Anders Sørensen, 21, Ugift, Deres Barn 4. Peder Sørensen, 8 - Deres Barn. (org. flkt. 3 år Ao 3) 5. Maren Sørensdatter, 11 - Deres Barn 6. Sophie Sørensdatter, 8 - Deres Barn. Ved begravelsen: 79 år gl. jordet Søren Andersen Stade. side 208 | STADE, Søren Andersen (I21656)
|
| 27908 | Mads Andersen Vestergaard (1695-1765) var født i Svingelbjerg, hvor hans far og farfar kendes som gårdfæstere. Han overtog sin svigerfars gård i Vesterbølle da han blev gift med Maren Christensdatter (1694-1760), hvis familie kan føres til tilbage til begyndelsen af 1600-tallet på Vestergård. Kilde: https://familienshistorier.wordpress.com/tag/vesterbolle/ Vester Bølle KB 1765 fol. 51/57.jpg: Begravet Dom 24. Trinit: Mads Vestergaard af Vesterbølle. 72 aar. | VESTERGAARD, Mads Andersen (I22001)
|
| 27909 | Mads Graversen og Peder Løversgård var fæstere i Løversgård i V. Thorup. Kilde 2024:https://hanherred.files.wordpress.com/2020/11/thorup_slaegter_2020-2.pdf Vester Torup KB 1785 nr. 11, opslag 111, side 234b Mads Gravesen den 22. april. 38 aar. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=23393566#582915,91413568 Skifte: Kølbygård G63-4 s. 1341 Kilde 2024, Note 136: https://hanherred.files.wordpress.com/2020/11/thorup_slaegter_2020-2.pdf | GRAVERSEN, Mads (I6043)
|
| 27910 | Mads Jepsen, født 1746, død efter 1820, selvejergårdmand, udflyttet fra Bjerregrav by i V. Bjerregrav sogn. | JEPSEN, Mads (I20096)
|
| 27911 | Mads kaldes i KB indtil 1769 for Mads Søgaard. Efter 1769 for Mads Christensen Søgaard. Ved Ole Madsens død i er hans fars navn opgivet til Mads Søgaard og moderen til Else. I FT 1787 kaldes moderen for Maren Olesdatter! FT-1787, Ribe, Øster Horne, Ansager, Stendrup, 12, C6434 1. Peder Andersen, 42, Gift, Hosbond, Gaardbeboer. 2. Elsa Madsdatter, 32, Gift, Madmoder. 3. Mads Christensen, 56, Gift, Madmoders Fader, paa aftægt. 4. Maren Olesdatter, 62, Gift, Hans Hustru, paa aftægt. 5. Ole Madsen, 26, Ugift, deres Søn, tienende. Ansager KB 1805 opslag 98, side 95b: d. 25 aug. Blev Mads Christensen Søndergård (Søgaard?) af Stenderup begraven gammel 75 år. http://www.horsboel.dk/kirkebog/Ansager_beg_1709_1814.pdf https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17121448#159722,26855288 | CHRISTENSEN, Mads Søgaard (I34162)
|
| 27912 | Mads Knudsen nævnes (1) i en fortegnelse over jordegods i Mariager amt, hvor han opgives som beboer af Støttrupgaard i Farsø sogn. Gårdens hartkorn var 9 tdr. 1 skp. 2 alb., og heraf svaredes årlig 2 tdr. 4 skpr. rug, 3 tdr. byg, 5 tdr. havre, 1 svin, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, og 1 lispund smør samt 1 rdlr., i gæsteri. Det anføres, at gården befindes af bygning og besætning, så den efter forordningens 2. artikel kan vurderes til 365 rdlr. 5 mk. Note: 1. Dronningborg amts skifteprotokol 1716-26, B4D-55, fol.3a. u. Hvanstrup Gods. - Han var trolovet 2/1 og gift første gang 24/5 1696 i Strandby Kirke med Kirsten Jensdatter MUNCH (ca. 1672-1725, begr. 25/2 i Farsø). Hendes gamle far (Jens MUNCH) blev begr. 1/3 1711 i Farsø. Gift anden gang med N. N. (ca. 1700-1760, begr. 20/1 i Farsø). - Selv om brylluppet fandt sted i Mads Knudsens fødesogn Strandby var det dog på denne måde, Mads Knudsen modtog adgangsbilletten til STØTTRUPGÅRD. - Hans første kone, Kirsten Jensdatter Munch, stod fadder 21/12 1721 til Jens Vognsens datter, ANNE JENSDATTER. - Kilde: Bjørn Sommer. 2017 https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=128402.0 Farsø KB 1748 opslag 88/side 89B Den 18. februar: Jordet Mads Knudsen af Støttrup, 85 aar gl. https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17122524#161664,27163133 | KNUDSEN, Mads (I13429)
|
| 27913 | Mads Melbye gik i Farre Hedeskole hos sin far og havde senere et op hold på Egå Efterskole. Han blev uddannet som kolonialkommis i Vemb og som manufakturhandler hos Munk i Års, hvorpå han arbejdede i Magasin Skøtt og Mouritsen i Bispensgade. I 1939 købte han forretning på Boulevarden i Ålborg, hvor han drev manufakturforretning med kjolestoffer som speciale indtil 1972. Herpå købte ægteparret en nedlagt landbrugsejendom i Kås. - Fritidsinteresser: podning af træer. (1985) | NIELSEN, Mads Melbye (I8233)
|
| 27914 | Mads N.N. må antages at have været gårdmand i Tandrup i Strandby sogn, hvor enken nævnes 1660-72. - Enken Karen Knudsdatter ses604 1660 at bo i Tandrup i Strandby sogn og nævnes sst. 1672 sammen med sønnen Knud Madsen. Hun angives at være 74 år gl. og have en datter Maren. Mads N.N. blev født før 1610 og døde efter 1633, men er ikke fundet nævnt i arkivalierne. Han blev gift 1616-32 med Karen Knudsdatter, født ca. 1598, død efter 1672 - enten i Tandrup eller hos sønnen Knud i Strandbygaard. Børn Parret havde mindst to børn: 1. Knud Madsen, født ca. 1633, ane 988. 2. Maren Madsdatter, levede 1672. Kilde: Slægtsarkivet; Viborg: Slægten Bernhard, 1985. Noter: 604) Strandbygaardslægten udarbejdet af J.B. Strandbygaard, 1957. | Mads (I20968)
|
| 27915 | Mads Nielsen blev gift 1720 i Vesterbølle, trolovet 3. november og viet 29. december, med Karen (egl. Caren) Clausdatter født ca. 1694 i Klotrup i Fjelsø sogn, død 1768 i Svingelbjerg, begravet 24. januar (Dom. 3 a` Festo Epiph.), 74 år gl. Hun var datter af Claus Mogensen, bosat i Klotrup og sidst i Vesterbølle, og hustru Marie Hansdatter; beviset for Karen Clausdatters afstamning er lister over faddere til hendes søskendes børn. | CLAUSDATTER, Karen (I24668)
|
| 27916 | Mads Nielsen blev gift 1720 i Vesterbølle, trolovet 3. november og viet 29. december, med Karen (egl. Caren) Clausdatter født ca. 1694 i Klotrup i Fjelsø sogn, død 1768 i Svingelbjerg, begravet 24. januar (Dom. 3 a` Festo Epiph.), 74 år gl. Hun var datter af Claus Mogensen, bosat i Klotrup og sidst i Vesterbølle, og hustru Marie Hansdatter; beviset for Karen Clausdatters afstamning er lister over faddere til hendes søskendes børn. Vester Bølle KB 1723 opslag 77: Den 3. november var jeg i Niels Graversens hus i Svingelbjerg og ... ibm hans søn Mads Nielsen med Caren Clausdr. Dom Inter nat et Circumiser, eg den 29. dec. er Mads Nielsen og Caren Clausdr. viede sammen https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127940#172003,28877304 | Familie: Mads NIELSEN / Karen CLAUSDATTER (F8200)
|
| 27917 | Mads Nielsen er født i aaret 1772 i Liltønding, Tistrup sogn, og han døde den 15 maj 1826 paa Lindbjerg Mark, Ølgod sogn. Af kirkebogsindførslen ved hans død fremgaar det, at dødsaarsagen var en kræftskade i munden. Mads Nielsen blev trolovet den 28 marts 1798 og gift den 22 april samme aar i Tistrup Kirke med Anne Marie Christensdatter. Hun er født 1774 i Hesselho, Tistrup sogn, og hun døde den 14. maj 1852 som aftægtsenke hos sønnen gaardmand Jørgen Madsen paa Lindbjerg Mark. Mads Nielsen var landmand og høle-smed på Lindbjerg Mark, hvor han i aaret 1800 købte ejendommen Jeppesborg af hartkorn 6 skpr. 1 fjdk. 1 5/8 alb. I 1810 erhvervede han endvidere parcellen Kruskær på Lindbjerg Østermark af hartkorn 2 skpr. 1 1/5 alb. og parcellen nr. 17, kaldes Kruskær Eng, ligeledes paa Lindbjerg Østermark. Den 30 juli 1810 blev Jeppesborgs bygninger takseret til brandforsikringen, og af taksationsprotokollen fremgaar det at gaardens bygninger bestod af 3 længer med stuehuset mod syd og beliggende øst-vest. Selve stuehuset var paa 8 fag, 9½ alen dybt, opført af dels grundmur og dels bindingsværk med straatag og indrettet ti stue, kammer, køkken, bryggers og smedie med loft, vinduer og døre, en indmuret kedel paa ½ td. s rum, bageovn, en bilæggerkakkelovn og en dobbelt skorsten. Det østre hus var paa 9 fag og 7 alen dybt, opført af godt murværk, og indrettet til stald og lade, medens den nordre bygning var paa 10 fag, 7½ alen dyb, opført i murstensmure, dog dels med klinede vægge, og indrettet til lade og vognport. Selve stuehuset takseredes til 210 rdr., stalden til 200 rdr. Og lade og vognport til 150 rdr. Ved omtaksationen i 1820 blev bygningerne vurderet til 920 rdr. Efter Mads Nielsens død blev der den 29. juni 1826 udfærdiget et skiftebrev, hvoraf kun ekstrakten kendes. Det fremgaar heraf, at Mads Nielsens samlede jordtilliggender var paa godt 1 td. hartkorn, og hans jordegods i alt vurderedes til 560 rdr. Sølv. Skiftebrevet indeholder i øvrigt en oplysning om, at Mads Nielsens enke Anne Marie Christensdatter aaret forinden havde afhændet parcellen nr. 17 paa Lindbjerg Mark til sønnen Niels. A.M.C. beholdt nu Jeppesborg indtil 1837, da hun formedelst 400 rdr. Afhændede gaarden med samtlige jordtilliggender til sønnen Jørgen. Udover salgssummen betingede hun sig en nærmere specificere aftægt, saaledes at sønnen skulle indrette hende en aftægtsbolig i de 2 østligste fag af stuehuset og her til hendes underhold "resten af hendes levedage" aarligt levere hende 1 td 7 skpr. Rug, 6 skpr. Byg, 4 skpr. Malt, 1 ½ skp. Byg grubbegryn, 1 ½ skp. Boghvedegryn, et lispund tør flæsk, et lispund tørfisk (enten bergenfisk eller torsk uden hoveder), et lispund tørt faarekød, tohundrede friske hønseæg, seks kander brændevin, et halvt lispund godt hør, to pund kaffe, to pund brun sukker, to pund sikorie, tolv pund smør og 2 rdr. I kontanter til betaling af salt, humle, træsko og offer. Kornydelsen og pengene skulle leveres Anne Marie Christensdatter med halvdelen hvert aars 1. maj og halvdelen hvert aars mortensdag, flæsket skulle hun have til Kyndelmisse, fisken til Sankt Hansdag og kødet ved juletid, medens æggene skulle leveres i 4 terminer. Af brændevinen skulle de 4 kander leveres til jul, en kande til paaske og en til pinse. Halvdelen af kaffen, sukkeret etc. Leveres til jul og den anden halvdel til paaske, medens smørret skulle leveres med halvdelen til jul og halvdelen til Sankt Hans. Herudover krævede Anne Marie Christensdatter i aftægtskontrakten med sønnen, at han aarligt skulle levere hende fem kalve-fjerdinger, og at hun dagligt skulle have leveret tre potter nymalket mælk. Hvert aars Mortensdag skulle hun have otte pund talg og 4 skpr. Kartofler, og til brændsel skulle leveres hende i aarlig ydelse femten læs mosetørv af 7 snese pr. Læs samt otte gode og forsvarlige læs klyner. Endelig maatte hun af gaardens faareflok udtage to faar, som sønnen frit skulle lade fodre og græsse for hende. I øvrigt bestemtes det i kontrakten, at hendes efterladenskaber ved hendes død skulle deles ligeligt imellem sønnerne Niels, Søren og Thomas, og at sønnen Jørgen, der overtog gaarden, forpligtede sig til at give sine brødre Søren og Thomas hver et sæt klæder bestaaende af kjortel, bugser og trøje samt i øvrigt, naar de skulle giftes, da efter egnens skik at sørge for deres "morgenfrokost". Den 6. september 1828 sælger Anne Marie Christensdatter på "Jepsborg" en parcel til sønnen Niels Madsen af hartkorn 1 skp og 1 og en halv alb. Prisen er 40 rigsdaler rede sølv. Mat. nr. 12b, Lindbjerg Mark. Iflg. F.T. 1801 side 39 er Mads Nielsen født i Tønding og hans kone i Hesselho. Kilde: Leth Slægten fra Lindberg, Ølgod sogn. Sydjysk Slægtsforskning, 1986. https://www.moustgaard.eu/getperson.php?personID=I31477&tree=tree1 FT-1801, Ribe, Øster Horne, Ølgod, Jepsbierg, 4. Parcell, 61, b8785 1. Mads Nielsen, 29, Gift, Mand, Bonde og Boelsmand 2. Ane Marie Chrestensd:, 24, Gift, Hans Kone 3. Kierstine Madsd:, 1, Ugift, hans Datter. Skifte efter Mads Nielsen på Lindberg Mark: Aar 1826 d. 29. juni indfandt sig på Lindberg Mark hr. Hansen fra Varde - med Vurderingsmændene A. Mortensen i Gammelgård og Jens Nielsen af Vestkær i - Stervboet for at holde skifte efter afdøde Mads Nielsen - hvis Enke Anna Marie Christensdatter med Lauværge Niels Christensen af Gaard som vare tilstede og anmeldte følgende og Livsarvinger avlet i Ægteskab med den afdøde, 1. Kirstine Madsdatter givt med Peder Christian Hansen af Lindberg. 2. Niels - 24 år gammel, 3. Jørgen 18 år. 4. Søren 15 år gl. 5. Thomas Christian, - 10 aar gl. For nr. 1: Hendes mand vare tilstæde, nr. 2 og 3 vare fraværende, for nr. 4 vare mødt som Curator Ole Christian Jensen af Kjærhus i Houen sogn, ligeledes vare Gaardmand Mads Mikkelsen af Hesselhoe og for nr. 5 var mødt Jørgen Jørgensen. Eindomen og Invetarium vurderet således: 3 skjøder af 14 Juni 1800 og 12 Decbr. 1810 og 29 JuIi 1815, intet blev at dele. Der var som omtalt 5 børn i deres ægteskab: 1. Kirstine Madsen født 1800, gift med Peder Chr. Hansen på Lindberg Mark. 2. Niels Madsen født 1802, gift 1828 med Johanne Salomonsd. fra Horne. 3. Jørgen Madsen født 1807, gift 1. g. 1824 med Kirsten Marie Ebbesdatter af Frøsig. 4. Søren Madsen født 1810, gift 1838 med Jensine Lauridsdatter af Egknud. 5. Thomas Christian født 1814, gift i Sdr. Felding 17-7-1838 med Johanne Catrine Nielsdatter af Drongstrup, deres efterkommere findes i Astrupgaards Slægten, hvoriblandt er Tekstilfamilien Damgaard fra Herning. Kilde: Slægten fra Lindberg, Ølgod sogn. Sydjysk Slægtsforskning, 1986. Ølgod KB 1826 nr. 4, opslag 6-døde mænd: 13-2/21-5: Mads Nielsen Smed. Gdmd og høle-smed paa Lindberg Mark. 54. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21619638#388853,74187175 | NIELSEN, Mads Smed (I33954)
|
| 27918 | Mads Nielsen Kold født 1738 i Skårup i Øsløs, gift 1774 i V. Thorup med Anne Thomasdatter, født o. 1748 i V. Thorup, (datter af Thomas Christensen Smed og Abelone Christensdatter). Mads døde 1806 i Thorup Holme. Selvejer i Sønderholm i Thorup Holme. Børn: i Laurits Madsen født 1775 i Thorup Holme, død 1783 i Thorup Holme. ii Niels Madsen født 1777 i Thorup Holme, død 1777 i Thorup Holme. iii Abelone Madsdatter født 1778 i Thorup Holme, gift 1806 i i V. Thorup med Anders Jensen Strand. Abelone døde 1853 i Thorup Holme. iv Maren Madsdatter født 1781 i Thorup Holme, død 1859 i V. Thorup. v Johanne Madsdatter født 1783 i Thorup Holme, død 1785 i Thorup Holme. vi Anne Madsdatter født 1785 i Thorup Holme. vii Mette Madsdatter født 1787 i Thorup Holme. viii Johanne Madsdatter født o. 1790, gift 1813 i Klim med Thidemand Nielsen, født 1790 i Klim, (søn af Niels Jensen Holm og Maren Laursdatter Schiøt) død o. 1865 i Klim. Thidemand Nielsen var selvejer i Klim Nørgård 1816-65. Kilde 2024, side 14: https://hanherred.files.wordpress.com/2020/11/thorup_slaegter_2020-2.pdf FT-1787, Thisted, Vester Han, Vester Torup, Holme Bye, 4, B2968 1. Mads Nielsøn, 49, Gift, hosbonde, bonde og gaardbeboer 2. Anne Thomædatter, 39, Gift, madmoder 3. Anne Larsdatter, 74, Enke(mand), mandens moster 4. Apolona Madsdatter, 9, Ugift, deres ægte barn 5. Maren Madsdatter, 7, Ugift, deres ægte barn 6. Anne Madsdatter, 2, Ugift, deres ægte barn 7. Mette Madsdatter, 1, Ugift, deres ægte barn 8. Kirsten Mogensdatter, 26, Ugift, tienistepige. FT-1801,Thisted, Vester Han, Vester Torup, Thorup Sogn, Holme Bye, 56, b6091 1. Mads Nielsen, 63, Gift, hosbond, bonde og gaardbeboer 2. Anne Thomadsdatter, 53, Gift, hans kone 3. Maren Madsdatter, 19, Ugift, deres børn 4. Anne Madsdatter, 14, Ugift, deres børn 5. Mette Madsdatter, 12, Ugift, deres børn 6. Johanne Madsdatter, 9, Ugift, deres børn. | NIELSEN, Mads Cold (I39603)
|
| 27919 | Mads Nielsen og Niels Christensen nævnes begge i matriklen 1688 som fæstere af Vestergaard i Vesterbølle by og sogn, nemlig gård nr. 7, hvis hartkorn da blev forandret fra 6 tdr. 4 skpr. 3 fjdk. 1 2/5 alb, til 4 tdr. 5 skpr. 2 fjdk. 2 alb. I gården, der hørte under Lerkenfeld, blev Mads Nielsen efterfulgt af sønnen Niels Madsen som fæster. Da han bliver begravet nævnes han af præsten "som en god og troskyldig danemand". Tekst: Hald amts matrikel 1688, Z.9-6, fol.104f. Kilde: http://www.myheritage.dk/person-3000169_369013_369013/mads-nielsen Vester Bølle KB 1694 fol. 78: Onsdagen ... ... den 4. april begravet ibm Mats Nielsen, boende i Westergaard her i byen, ao æt. 61. Var en god og troskyldig Dannemand. | VESTERGAARD, Mats Nielsen (I4185)
|
| 27920 | Mads Nielsen var 1719-65 fæster af den gård i Svingelbjerg i Vesterbølle sogn, som derpå blev overtaget af sønnen Mogens Madsen, ane 18. Mads (egl. døbt Matz) blev født 1695 i Svingelbjerg, døbt 24. februar, og døde samme sted 1766, begravet l. juni (Dom. 24 a` Festo Trinit., Mads Westergaard), 74 (71?) år gl. Han var søn af Niels Graversen og hustru (Kirsten Sørensdatter). Mads Nielsen blev gift 1720 i Vesterbølle, trolovet 3. november og viet 29. december, med Karen (egl. Caren) Clausdatter født ca. 1694 i Klotrup i Fjelsø sogn, død 1768 i Svingelbjerg, begravet 24. januar (Dom. 3 a` Festo Epiph.), 74 år gl. Hun var datter af Claus Mogensen, bosat i Klotrup og sidst i Vesterbølle, og hustru Marie Hansdatter; beviset for Karen Clausdatters afstamning er lister over faddere til hendes søskendes børn. Børn Parret fik 4 børn: 1. et barn, der døde 1722. 2. Mogens 1723 (ane 18). 3. Niels 1725. 4. Peder 1727. Mads Nielsen Lerkenfelds ejer udstedte 16. oktober 1719 fæstebrev til "Matz Nielsøn, barnefødt i Svingelbjerg", på den ¾ gård samme sted, som Anders Jensen sidst beboede, undtagen det hus, Kirsten Hansdatter iboede. Gården, der var på 3 tdr. 3 skpr. 3 fjdk. 1½ alb. hartkorn, var forfalden, og stalden og fæhuset var blæst ned, så han blev tildelt en del tømmer til bygningshjælp, hvortil kom frihed for landgilde i 2 år. I matriklen 1724 var gården stadig på 3 tdr. 3 skpr. 3 fjdkr. 1½ alb. hartkorn, men i jordebogen 1743 tillagt 1. td. 2 fjdk. 1½ alb. hartkorn af en nabogård, hvorefter Mads Nielsen i alt havde 4 tdr. 4 skpr. 2 fjdkr. i fæste. - Da sønnen Mogens, ane 18, overtog gården 1765 var den dog kun på 4 tdr. 4 skpr. 1 fjdkr. hartkorn. Kilde: Slægten Iversen fra Knudstrup. Nordisk Slægtsforskning 1992. | NIELSEN, Mads (I24667)
|
| 27921 | Mads Pedersen ANDRUP #204 var fæstegårdmand i Vestenbækken, Gøttrup sogn, Vester Han Herred. Gøttrup KB 1730 opslag 54, side 197: Dom 22 p. Trinit: Matz Pedersen Andrup Vesten Bechen. Jordet æt. 67 aar. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=23393564#582945,91417672 | ANDRUP, Mads Pedersen (I204)
|
| 27922 | Mads Pedersen og Maren Nielsdatter var bosat i Blære, men matriklen 1688 nævner dem ikke. | PEDERSEN, Mads (I13184)
|
| 27923 | Mads Poulsen var storkøbmand i Randers, hvor han fra 1638 var rådmand og fra omkr. 1655 borgmester. Han fratrådte vist stillingen som borgmester 1664, nævnes 1668 som tolder i Randers og ejede fra 1661 godset Tvilumgaard ved Faarvang. Mads Poulsen blev født 20. juni 1600 i Randers (l), søn af Poul Nielsen, rådmand og senere borgmester i Randers, og hustru Kirsten Madsdatter. Han døde 1678 - vel på Tvilumgaard i Tvilum sogn (2). - Han blev vel begravet i Tvilum Kirke, men 1715 lod datteren Maren sine forældre overflytte til Skt. Mortens Kirke i Randers (3). Han blev gift 1621 med Anne Nielsdatter; hendes påstående mellemnavn Vestenie kendes kun fra sønnen Peder Rosenørns gravminde i Tvilum Kirke, hvor han ligeledes udsmykkede faderens navn med tilføjelsen von Rosenørn (4). Anne blev født 17. september 1601 i Randers, datter af Niels Jacobsen, senere rådmand og sidst borgmester i Randers, og hustru Maren Pedersdatter. - Faderen skrev da i sin stambog (5). Anne Nielsdatter blev født den 17. september om tirsdag morgen, der klokken var to efter midnat udi vægtens tegn anno 1601. Hun døde 1663 eller senere. Adelsårbogen angiver, at hun døde 1653 i Randers - født 1591, altså 62 år gl. - Stamtavlen i Tycho de Hofmans bog om Peder Lasson fra 1753 hævder, at hun døde 1663, 62 år gl., hvilket passer med bedre med hensyn til fødselsåret. Sidstnævnte sted oplyses om hende: Var udi sin tid meget bekendt af hendes forstand. Børn Anne og Mads Poulsen fik 6 børn(6): 1. Poul Madsen (Ørn!), ca. 1623-1659. Hans tilnavn Ørn kendes kun fra Hofmans stamtavle 1753; han blev student 1642 fra Viborg Katedralskole(7), studerede 1652 i Padua i Italien. Tavlen fra 1753 siger, at han fulgte krigen udenlands i 12 år og vovede sin trøje så yderlig i Københavns belejring, at han blev skudt i et udfald 1659, 36 år gl. 2. Peder Madsen Lassen, 1624-1676, land- og krigskommissær: i Jylland. Gift 1671 med Marie Worm, 1649-1715, datter af professor, dr.med. Ole Worm og Magdalene Motzfeldt. Marie Worm, der fra 1678 ejede Brusgaard i Galten herred, blev gift anden gan1 1680 med generalmajor Mathias Numsen, 1646-1731, ejer af Fuglebjerg og Saltø. 3. Kirsten Madsdatter, adlet Rosenørn 1679, 1628-1694. Gift første gang 1658 med Clement Clementsen, død 1672, amtsforvalter over Skanderborg og Aakjær amter. Gift anden gang 1677 med Peder Lerche, 1642-1699, landsdommer og ejer af Lerkenfeld. 4. Karen Madsdatter, 1630- 1710. Gift 1663 med Niels Mogensen, 1610-1666, borgmester i Randers fra 1664. 5. Peder Madsen (Mathiesen), adlet Rosenørn, født 1635, ane 588. 6. Maren Madsdatter, 1643-1723. Gift 1667 med Jens Poulsen (Kolding), 1635-1687, søn af rådmand Poul Bertelsen og hustru Johanne Mortensdatter i Koldings. Jens Poulsen var 1664-68 amtsforvalter over Møns Land, men fra 1668 over Havreballegaard amt, samt assessor i Kommercekollegiet, land- og krigskommissær, ejer af Søbygaard ved Hammel. Deres tre sønner, der blev adlede 1718, var landsdommer Mathias Poulson til Søbygaard, Niels Poulson til Gunderupgaard og Jochum Poulson til Vaar. Mads Poulsen Han var fra giftermålet 1621med den hovedrige borgmester Niels Jacobsens datter Anne storkøbmand i Randers, hvor han måske boede i den store endnu bevarede bindingsværksgård på hjørnet af Houmeden og Rådhustorvet, som sønnen Peder Rosenørn senere skal have ejet(9). Denne gård, Houmeden 2-4, der nu er stærkt ombygget, skal være opført omkr. 1570 og havde gavl mod torvet, to stokværk og 19 fag langs Houmeden. - Særlig karakteristisk er de krydsede skråstivere andreaskors, der peger på tysk byggeskik. I 1627 havde Mads Poulsen købt en del rug på godserne Gl. Estrup og Sostrup af ejeren, rigsmarsk Jørgen Skeel, lensmand på Vestervig Kloster. Men på grund af modvind og tjendernes hastige indfald i Jylland, der i efteråret 1627 blev besat af den kejserlige feltmarskal Wallenstein, fik Mads Poulsen ikke sin rug - eller kun en mindre del deraf - hentet. Efter krigens afslutning 1629 lod Jørgen Skeel ham tiltale for hele betalingen for kornet. - Mads Poulsen lod sagen indanke for kongen, der 31. marts 1630(10) udbad sig Christopher Gersdorffs erklæring om foholdene. På grund af besættelsen af Jylland flygtede de velhavende borgere fra de jyske købstæder over Kattegat til de nuværende svenske lande Halland og Skåne. - Mads Poulsens kone flygtede sammen med sin mor Maren Pedersdatter(11) til Marstrand, hvor hun i januar 1628 fødte datteren Kirsten. Mads Poulsen, borger i Randers, og broderen Thomas Poulsen, rådmand samme sted, nævnes 28. september 1630(12) blandt de 24 dannemænd i Randers, der skulle have tilsyn med byens hospital eller fattiggård. -Ligeledes sammen med broderen underskrev han til vitterlighed 28. januar 1631(13) sin svigermor, Maren Pedersdatter, salig Niels Jacobsens efterleverske, hendes handel med Kronen. I 1632 kunne Mads Poulsen låne 1.000 speciedaler til adelsdamen Berte Stygge, der 12. oktober 1632, læst 20. oktober(14), som pant overdrog ham et pantebrev på 2.580 speciedaler, som hun igen 18. december 1629 havde modtaget af Iver Dyre med pant i jordegods i Taars og Ugilt sogne i Vendsyssel. Sammen med sin svigermor Maren, Niels Jacobsens efterleverske, borgerske i Randers, fik Mads Poulsen via borgmestre og råd i Randers 20. april 16331(5) centraladministrationens ordre om at indsende deres jordebøger til Jørgen Urne til Alslev inden Skt. Hansdag. - Året efter nævnes Mads Poulsen blandt de voldgiftsmænd, der 13. marts 163416 blev udset til at bedømme sagen mellem Peder Ankersen i Randers og Jens Bang i Aalborg, der havde købt et skib af førstnævnte. 5. april 1634, læst 26. april (17), udstedte Valdemar Løkke til Grinderslev Kloster i Salling et pantebrev til Mads Poulsen i Randers og Hans Sørensen i Aalborg på 200 rdlr. med pant i en halvgård på Thyholm. - Og 13. juni samme år, læst 21. juni (18), solgte Mads Poulsen ved skøde et par mindre ejendomme i Bovense sogn ved Nyborg til Mogens Kaas; han havde erhvervet sig godset ved indførsel. Samtidig skødede han to gårde i Ulbølle sogn på Sydfyn til Johan Friis til Ørritslevgaard. 7. juli 1634 (19) stævnede Jens Bang i Aalborg Mads Poulsen i Randers til bytinget i Aalborg for 50 tdr. salt, fordi Mads havde sagt god for Jens Christensen i Nors (i Thy) for 5 sldlr. pr. td. - Mads Poulsen ønskede sagen behandlet ved sit værneting (bytinget i Randers), hvorfor intet videre skete i Aalborg. Mads Poulsen i Randers og hans hustru Anne Nielsdatter fik 22. februar 1638 (20) kgl. stadfæstelsesbrev i begges levetid på Kronens part af korntienden af Borup og Raasted sogne i Støvring herred samt Hornbæk i Taanum birk, hvoraf de årligt skulle svare 40 tdr. rug, 24 tdr. byg og 24 tdr. havre til Randers Hospital inden Fastelavn. - Samme år ses Mads Poulsen at være taget i ed som rådmand i Randers 13. august 1638 (21); udnævnelsen til rådmand viser hans position og anseelse i byen. Til snapsting 1 639(22) ses Mads Poulsen at have modtaget 85 rdlr. som rente for 4 år 30 uger af 300 rdlr., som svigerinden Maren Nielsdatter havde udlånt til den lærde Holger Rosenkrantz til Rosenholm og fru Sophie Brahe. - Skyldnerne viste ikke hvem, der skulle have renterne af beløbet, derfor de 4½ års restance. Også til snapsting 1640 modtog han renter af beløbet, nemlig 24 rdlr. - 13. maj 1639 (23) bevilgedes Mads Poulsen - vel i anledning af en fest - fem dyr fra skovene i Hald len, men han skulle betale derfor. I 1637 eller måske senest 1639 havde Mads Poulsen købt korn hos lensmanden på Vestervig Kloster, rigsmarsk Jørgen Urne, som derfor havde modtaget en obligation på 1.200 rdlr. - Denne obligation havde Mads Poulsen fået af Diderich Krefting i Bremen, som havde beløbet tilgode hos den danske konge. - Denne sag omtales i Kancelliets breve 4. november 1639, 26. april 1641 og 20. oktober samme år (24), da sagen endnu ikke var ude af verden. Mads Poulsen var en velhavende mand, der kunne låne 700 rdlr. til den fattige Palle Rosenkrantz til Vesløsgaard; sidstnævntes svoger Iver Krabbe havde kautioneret for beløbet, hvilket fremgår af to breve af 16. august 1651 og 29. september samme år, læst henholdsvis 27. august og 8. oktober ved Viborg landsting (25). Omkr. 1655 overtog Mads Poulsen den ene af de to poster som borgmester i Randers, hvor han blev taget i ed af den kgl. lensmand på Dronningborg Henrik Thott til Boltinggaard; dette embede havde han vist indtil 31. oktober 1664, da to nye borgmestre blev taget i ed (26). Mads Poulsen og Jacob Nielsen (bror til Mads' kone) underskrev til vitterlighed 29. september 1656 (27) en arveoverdragelse inden for den von Andersenske slægt, hvortil Jacobs kone hørte. Som borgmester i Randers underskrev Mads Poulsen 10. januar 1661 28 borgerstandens arvehyldningsakt sammen med tre rådmænd og to borgere fra byen. Hans segl indeholder navnet, en dødningehoved og neden under et bomærke, hvis grundelement er et andreaskors (kryds). - Akkurat samme bomærke havde faderen benyttet 1584, 1608 og 1609 (29). Mads Poulsens bomærke kendes tillige fra en damaskdug, fremstillet i Harlem i Holland, nu i Kunstindustrimuseet i København; dugen, der har en vævet fremstilling af Jacobs historie, er desuden prydet med et broderi bestående af to borgerlige våbenskjolde, det ene med nævnte bomærke, det andet med et Jesus-monogram; over skjoldene initialerne M.P.S. og A.N.D. og neden under årstallet 1657. På Nationalmuseet findes en malmlysestage med de samme skjolde og bogstaver, men med årstallet 1663. - Alene af denne grund kan Anne Nielsdatter ikke være død allerede 1653. Borgmester Mads Poulsen i Randers må under Svenskekrigene 1657-59 eller før have forstrakt Kronen med store beløb, for 6. juli 1661 30 fik han for 35.034 rdlr. 43½ sk. udlagt det middelalderlige Tvilum Kloster med tilhørende birk i Tvilum sogn ved Faarvang mellem Viborg og Århus. Selve hovedgården - Tvilum Ladegaard eller Tvilumgaard - var på 50 tdr. hartkorn, hvortil kom store skovstrækninger, flere ålegårde og 540 tdr. hartkorn bøndergods, samt jus patronatus og tienderne til Tvilum Kirke. - Blandt de største af bøndergårdene var Holmgaard i Serup sogn. At eje jordegods - den mest ansete form for kapitalanbringelse - opfyldte et brændende ønske for alle borgermænd efter statsomvæltningen 1660, og ikke mindre end tre borgmestre i Randers (31) anbragte efter 1660, da forbuddet mod, at borgerlige ejede jordegods, blev ophævet, hele deres formue i jordegods. De to af dem - borgmester Mads Poulsen og borgmester Johan Stenbech - fik endog bevilget deres afsked fra bestillingen og trak sig tilbage som godsejere. - Bl.a. dette forhold betød en tilbagegang for byen. Også andre end kongen lånte penge af Mads Poulsen, - 14. februar 1662, læst 26. februar (32), udstedte Knud Seefeld til Oksholm på Øland i Limfjorden og hans hustru Karen Friis et pantebrev på 12.600 erkende rdlr. in specie til ærlig, vise og velfornemme mand Mads Poulsen, borgmester i Randers, med pant i godset Oksholm på 132 tdr. hartkorn samt bøndergods. -Dette gods overtog Mads Poulsen ved indførsel 21. marts 1667, læst 25. april (33). Men allerede 25. januar 1668, læst 31. januar (34), transporterede Mads Poulsen, Clement Clementsen (svigersøn), Peder Mathiesen (sønnen) og (svigersønnen) Jens Poulsen (Kolding) godset til Hans Friderich Levetzaa. - Dog synes ærlig, højagtbare og velfornemme mand Mads Poulsen, kgl. majestæts tolder i Randers, og hans børn ved indførsel 4. marts 1668, læst 11. marts (35), at have erhvervet sig rettigheder i Oksholm. Sine sidste år synes Mads Poulsen at have tilbragt i ro på godset Tvillumgaard, til hvis sognekirke i Tvilum han og hustru skænkede både alterkalk og dåbfad (36). Kalken, der nu findes i annekssognet Skorups kirke, og som i 1898 har fået fornyet selve bægeret, skal være skænket 1667 og på fodtungerne have indgraveret bl.a. evangelisterne med deres tegn samt bomærkeskjold og initialerne M.P.S. og A.N.D. - Det sydtyske dåbsfad i Tvilum Kirke bærer ligeledes givernes bomærker og initialer. Som nævnt lod parrets datter Maren sine forældre flytte til Skt. Mortens Kirke i Randers, hvor hun lod opsætte en tavle med indskriften: Anno 1715 haver Maren Madsdatter, salig assessor Poulsens ladet dette epitafium og sin salig faders borgmester Mads Poulsens og moders Anne Nielsdatters lig nedsætte i dette sit begravelse, som siden 1565 familien tilhørt haver. - Tavlen findes vist ikke mere. Noter: 1. Danmarks Adels Aarbog 1967, 11, s. 21. 2. Stamtavle over slægten Rosenørn i Danmarks Adels Aarbog 1932, II, s. 144ff, samt stamtavlen i Tycho de Hofmann: Fundationer paa de Legata, som ere stiftede af Peder Lasson, 1753. 3. S. A. Stadfeldt: Randers Bys Diplornatarium, s.227, Landsarkivets håndskriftsamling. H. 7 (516) -1. 4. Afskrift af gravmindet i Heilskovs samling H.1(9) - 18, hæfte V, s. 20. 5. Borgmester Niels Jacobsens stambog, udgivet ved Albert Fabritius 1966, s. 15. 6. Stamtavlen 1932 i kilde 2, s. 144-45. 7. Sixhøj: Viborg Katedralskoles dimittender 1630-1879, 1968, s. 14, nr. 116. 8. Danmarks Adels Aarbog 1909, s. 364ff. 9. Povl v. Spreckelsen: Randers bys gamle gader og gadenavne, 1966, s.27, Trap: Danmark, 5. udg., Randers amt 1966, s. 60709, samt Aage Brunoe: Randers, historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s. 319. 10. Kancelliets Brev bøger 1630-32, 1932, s. 127. 11. Tycho de Hofmans bog i note 2, s. 14, samt stamtavlen 1932 i adelsårbogen. 12. Kilde 10, s. 246. 13. Kronens Skøder, bd. 1, 1535-1648, 1892, s. 448. 14. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1624-37, 1966-70, s. 177-78. 15. Kancelliets Brev bøger 1633-34, 1936, s. 127. 16. Samme, s. 519. 17. Kilde 14, s. 222. 18. Samme, s. 226. 19. D. H. Wulff: Jens Bang, 1885-86, s. 101-02. 20. Kancelliets Brev bøger 1637-39, 1944, s. 321. 21. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fo1 .26b. 22. Sophie Brahes regnskabsbog 1627-40 v. Henning Paulsen; 1955, 195 og 212, 23. Kilde 20, s. 762. 24. Samme, s.927, samme 1640-41, 1950, s. 451-52 og 602-03. 25. Viborg landstings skøde- og pante bøger (trykt) 1645-52, 1969-73, s. 231 og 235. 26. Kilde 21, fol.4b-5a. 27. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1653-57, 1978, s. 242. 28. S.A. Stadfeldt: Beskrivelse over Randers Købstad 1809, 2. udg., 1976, s. 121 og 138, samt Allan Tønnesens artikel Fra bomærke til adelsvåben - To Randersslægters sociale opstigen, Heraldisk Tidsskrift t marts 1981, s. 132ff. 29. Tønnesen i note 28, samt Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgaard Sørensen, 1965, s.76. 30. Kronens Skøder, bd.2, 1648-88, 1908, s. 90ff. 31. Randers Købstads historie v. P. v. Spreckelsen, bd. 2, 1952, s. 394-95. 32. Viborg Landstings skøde- og panteprotokol 1662, B.24-630, fol. 113. 33. Samme 1667-68, B.24-640, fol.14b. 34. Samme, fol. 269b. 35. Samme, fol. 326b. 36. Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s. 564 og 566. Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. | POULSEN, Mads (I20830)
|
| 27924 | Mads Tyboe i Navndrup, Bjerregrav sogn, han var født ca. midt i 1600 årene, og døde før kirkebøgernes begyndelse. - enken Kirsten Kristensdatter døde 1743 i en alder af 82 år. Hun var medtaget i Matr. I 1724. på en gård, sat i hartkorn til 2 tdr. 7 skp. 2 fjk. 1 alb. gården tilhørte Hersomgård. Ud over sønnen Christen Madsen Tyboe (ane 508) var der sønnen Peder, født ca. 1699, død i Naundrup 1768 - gm. Zidsel Christensdatter. Desuden Maren Madsdatter født ca. 1703, død 18. maj 1776 i Fjeldsø, gm. Christen Sørensen (1723 - 7. juli 1790). KIlde: Tillæg til Slægtsbog, Gerda Thomasen af Thomas Elkjær 2000. | THYBOE, Mads (I19962)
|
| 27925 | Mads Vognsen, bosat i Hyllebjerg (by og sogn i Aars herred). Han havde sønnen Vogn Madsen i Skals. | VOGNSEN, Mads (I21059)
|
| 27926 | Madsen-slægten Stamfaderen til denne slægt, Mads Justesen, giftede sig o. 1618 med enken i matr. nr. 12 i Vust – den senere Gisholm – og boede her de næste halvt hundrede år. Poul Madsen, en søn af første ægteskab, kom til at bo i den lille, nu for længst forsvundne gård, matr. nr. 23 i Vust og her boede hans efterkommere indtil 1801. Mads Justesen gift (1) med Anne Christensdatter, død o. 1644 i Vust,[47] gift (2) med Else Nielsdatter, (datter af Niels Christensen Dybdal og Kirsten Jensdatter – se DYBDAL-SLÆGTEN i slægter Mads døde o. 1680 i Vust.[48] Mads Justesen var fæster i Vust matr. nr. 12. Børn: 1. Poul Madsen. 2. Maren Madsdatter. 3. Just Madsen død før 1680 i Vust. 4. Niels Madsen gift med Karen Pedersdatter, nævnt 1682 i skattemandtal. Niels Madsen var fæster i Nørhave i Vust. 5. Christen Madsen gift i Arup,[49] med Maren Christensdatter, nævnt 1683 i skattemandtal. Christen Madsen var fæster i Amtoftegård i Arup. 6. Anne Madsdatter gift med Christen Michelsen, (søn af Michel Pedersen og Maren Steffensdatter). Christen Michelsen var fæster i Vust Annekspræstegård i 1683. http://www.lokalhistorie-hanherred.dk/vust/slaegtshistorie/vust_slaegter.htm | JUSTESEN, Mads (I23434)
|
| 27927 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | ANDERSEN, Magda (I8575)
|
| 27928 | Magda Marie Berthelsen gik i skole i Gøttrup og var derefter husassistent forskellige steder indtil giftermålet. Efter dette var hun medhjælpende hustru ved ægteparrets forskellige landbrug. Da manden døde i 1978 flyttede hun til Fjerritslev. Hendes hobby er håndarbejde. | BERTHELSEN, Magda Marie (I1504)
|
| 27929 | Magnus Bernhard Siemsen var i sin ungdom korporal ved et sjællandsk rytterregiment, - senere var han "jordemoder-mand" i Himmerland og sidst fattiglem i Ulstrup sogn. Dorthe Margrethe Simonsen var til 1820 jordemoder i Junget i Salling, derpå i et par sogne i Himmerland nær Farsø og Aars, men fra 1826 til 1842/45 jordemoder i Ulstrup sogn nord for Aars. Magnus Bernhard Siemsen var født 7. april 1776 i København og døbt i Sct. Petri tyske kirke, søn af kirurg Christian Caspar Siemsen og hustru Gurrie Magdalene Wulfsberg. - Hans dåbsindførsel i den tyske menigheds kirkebog lyder (forkortelserne er opløst): Den 15. April von Herr Pastor Manthey getauft Magnus Bernhard, geboren den 7. ejusdem. Vater: Herr Christian Casper Simsen, Chirurgus. Mutter: Guderich Magdalena, geboren Wulfsberg. Gevättern: Madame Maxoll, jungfrau Charlotta Ingwersen, Herr Magnus Möllmann, Altester, Herr Professor Abraham Kall, Herr Capitain Carsten Niebuhr. Han - blot Magnus Bernhardt - døde13. april 1855 i Ulstrup by og sogn, 80 år gammel. Han blev gift 1800/09 - uvist hvor - med Dorthea eller rettere Dorthe Margrethe Simonsen fra Roskilde. Dorthea Margrethe Simonsen, forhenværende jordemoder i Ulstrup, opholdende sig hos sin datter i Havbro, døde 26. september 1848 i Havbro sogn, 83 år gammel. Dorthe Margrethe og Magnus Bernhard Siemsen fik 4 levedygtige børn: 1. Christian Casper Ferdinand Bernhardt Siemsen, kaldet Christian Bernhardt, født 25. januar 1809 i København - angiveligt i Kaarup (?), ved konfirmationen 1826 i Ulstrup. - Se ane 4-5. 2. Wilhelmine Magdalene Elisabeth Siemsen, kaldet Lene, født 1811 i Vallensbæk, døbt 5. maj, konfirmeret 1827 i Ulstrup. Gift l. senest 1836 med Anders Nielsen Hornbech, født ca. 1775, død 1841, fæster af Skormosegaard på Sdr. Havbro mark i Havbro sogn. Som enke fik hun 1842 en søn, hvis far angaves at være Jens fra sønden en Ribe-kræmmer. Gift 2. gang 1852 med Laurs Nielsen, født ca.1810/11; han overtog Skormosegaard i Havbro sogn. 3. Carl Vilhelm Simonsen Bernhardt Siemsen, kaldet Carl Bernhardt, født ca. 1814/15, uvist hvor, konfirmeret 1830 i Ulstrup. Gift 1836 i Ulstrup med enken Zara Kirstine Christensdatter, født 1807 i Gatten i Flejsborg sogn, datter af Christen Christensen, Kalkslaaer, altså søster til Carl bror Christians kone, se ane 4-5. Zara Kirstine var blevet gift l. gang 1832 med enkemand Poul Nielsen (Raa) i Toftegaard i Ulstrup sogn, død 1835, 57 år garnmel. Carl Bernhardt var fra 1836/37 til efter1845 husmand i Hvorvarp i Ulstrup sogn, hvorefter han 1849-52 nævnes i Frøsang i Havbro sogn. 4. Elisabeth Sofie Amalie Siemsen, kaldet Lise, født 6. september 1821 i Fovlum by og sogn, død 1897 i Ulstrup by og sogn. Gift 1845 i Havbro med Anders Jensen, født ca. 1821, død efter 1897; han nævnes 1845 som tjenestekarl i Jelstrup og 1897 som indsidder i Ulstrup. Magnus Bernhard Siemsen var i sin ungdom korporal ved et sjællandsk rytterregiment og kom før 1820 (vist efter 1815) til Jylland som "jordemoder-mand". - I henhold til børnenes angivne fødesteder skal parret i 1809 have boet i København eller Kaarup (?), men 1811 i Vallensbæk. - Før 1820 kom parret til Junget by og sogn i Salling. I 1820 flyttede parret - hun nævnes som jordemoder - fra Junget til Fovlum by og sogn ved Farsø i Himmerland, hvor hun til 1823 nævnes som distriktsjordemoder. - I 1825 flyttede familien fra Aars sogn til Ulstrup sogn, ligeledes i det vestlige Himmerland, hvor hun 1826-27 nævnes som jordemoder i Tandrup. Fra senest 1830 til efter 1842 boede familien i jordemoderhuset Baunhuset (Bavnehuset) ligeledes i Ulstrup sogn; huset nævnes fejlagtigt som Barnhuset (1), da det matrikuleredes 1844 som matr. nr. 3 af ejerlavet Søttrup; husets hartkorn blev forandret fra 3 skpr. 1 1/7 alb. til 3 skpr. 2 fjdk. 2¼ alb. - Til huset hørte altså landbrugsjord. Ved folketællingen 1840 blev familien anført således i Baunhus i Ulstrup sogn: 1. Magnus Bernhard, 65 år, jordemoder-mand. 2. Dorthea M. Siemsen, 50 år, hans kone, jordemoder. 3. Elisabeth S. A. Bernhardt, 19 år, deres ugifte datter. Mellem1842 og 1845 flyttede parret hver til sit, idet han ved folketællingen 1845 nævnes som opholdende sig i Hvorvarp i Ulstrup sogn hos sønnen Christian - ane 4. Folketællingen ser således ud: 1. Christian Bernhardt Siemsen, 36 år, født i København, hus- og hjulmand. 2. Ane Margrethe Christensdatter, 32 år, født i Flejsborg, hans kone. 3. Ole Christian Christiansen, 8 år. 4. Magnus Christiansen, 6 år. 5. Anders Nielsen Christiansen, 5 år. 6. Dorthea Margarethe Christiansen, 1 år, deres børn, alle er født her. 7. Magnus Bernhardt, 7l år, født i København, pensionist og fattiglem. - Også ved sin død 1855 nævnes Magnus som fattiglem i Ulstrup; i skifteprotokollen (2) nævnes han som almisselem, der intet efterlod sig. Fra før folketællingen 1845 og til sin død 1848 opholdt Dorthe Margrethe sig hos sin ældste datter i Havbro (Skormosegaard). Ved folketællingen 1845 blev familien anført således: 1. Wilhelmine Magdalene Magnusdatter, 34 år, født i København, enke, gårdkone. 2. Anders Laursen, 1 år, født her, hendes barn. 3. Christiane Margrethe, 8 år, født i Hvorvarp, plejebarn. 4. Dorthea Margrethe Simonsen, 66 år, født i Roskilde, husmoders moder. 5. 1 tjenestekarl og 1 pige, 6. Elisabeth Sophie Magnusdatter, 24 år, født i Fovlum, ugift indsidder og væver. Den tidligere jordemoder -Dorthea Margrethe Simonsen - døde hos datteren i 1848; ifølge skifteprotokollen (3) efterlod hun sig intet. Noter: 1. Aars Herreds matrikel 1844, B.12-45. E, fol.62. 2. Løgstør birk, Aars og Slet herreders skifteprotokol 1845-59, B.42-336, fol. 632. 3. samme 1838-48, B.42-235, fol.634. Kilde: Slægten Bernhard. Slægtsarkivet. Viborg. 1985. | SIEMSEN, Magnus Bernhard (I29076)
|
| 27930 | Magnus blev gift med Dagmar Kristine Hansine Lindell, datter af Murermester Niels Marthinus Lindell og Martha Marie Hansen, den 2. nov. 1926 i Melholt Kirke, Dronninglund, Hjørring. * (Dagmar Kristine Hansine Lindell blev født den 24. juni 1907.) *) Vielse ikke fundet i Asaa-Melholt KB 1926. Kilde: http://www.61691594.dk/7044.htm | Familie: Magnus Woldahl PEDERSEN / Dagmar Kristine Hansine LINDELL (F600)
|
| 27931 | Magnus Christian Erik Nåe var i lære som billedskærer i Holstebro, Aarhus og København. I 1923 kom han til Getama i Gedsted, hvor han arbej dede som billedskærer, indtil han startede en skiltefabrik/lampefabrik, som han drev nogle år. De sidste år inden sin død virkede han igen som billedskærer. Fra 1954 til 1970 var han i sin fritid bibliotekar på Ged sted Bibliotek. (1985) | NAAE, Magnus Christen Erik (I8971)
|
| 27932 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | ANDERSEN, Majbritt Kierulff (I8279)
|
| 27933 | Malle KB opslag 27. | POULSDATTER, Johanne (I33306)
|
| 27934 | Man kunne meget vel tro, at hun var datter af Christen Jacobsen i Gøttrup Søndergaard, efter som både han og sønnen Thomas optræder som faddere, men så burde hun og Søren Tjenlav vel være gift i Gøttrup, hvilket åbenbart ikke er tilfældet. I 1714 optræder konens søster Maren Christensdatter som fadder til datteren Dorthe og i 1707 optræder Maren Christensdatter i V. Thorup som fadder til sønnen Laurs - det må vel være samme person. Altså tyder noget på, at Anne Christensdatter stammer fra V. Thorup, hvor kirkebogen ikke bevaret så langt tilbage. Grunden til, at sønnen bliver kaldt Laurs Sørensen Søndergaard, er iøvrigt, at han gifter sig med enken til ovennævnte Thomas Christensen i Søndergaard. Peter Grishauge 2008 https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,484126 | CHRISTENSDATTER, Anne (I32270)
|
| 27935 | Mand: Niels Jensen Kobberup [i3994] Født: 1740 i Lendum Døbt: 14 aug 1740 i Selde kirke Død: 1802 Begravet: 14 maj 1802 på Selde kirkegaard Beskæftigelse: FGmd i Lendum Ref: K-3:24 Hans far: Jens Nielsen Kobberup Hans mor: Anne Jensdatter Gift 27 maj 1761 i Selde kirke [f1516] Hustru: Johanne Pedersdatter [i3995] Født: 1739 i Grynderup Døbt: 25 mar 1739 i Sæby kirke Beskæftigelse: fra Lendum Ref: K-3:0 Note: Datter af Peder Knudsen og hustru Johanne Pedersdatter i Grynderup Af Lendum ved vielsen. https://fuursamlingen.dk/FurBasen/fam013xx/fam01390.htm FT-1787, Viborg, Nørre, Selde, Lendum Bye, 7. familie, A9201. Opslag 5, side 250 1. Neils Jensen, 47, gift, Hosbonde, Bonde og Gaardb. 2. Johane Ped.Datter, 49, gift, Madmoder. 3. Jens Neilsen, 11, ugift Deres Børn. 4. Christen Neilsen, 6, ugift, Deres Børn. 5. Mathias Neilsen, 1, ugift, Deres Børn. 6. Kirsten NeilsDatter, 3, ugift, Deres Børn. https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=534820#534820,90284836 FT-1801, Viborg, Nørre, Selde, Lendum Bye, 7, 66, A9202 1. Jens Nielsen, 31, gift, Manden, Gaardeboer og Landfolk 2. Ane Marie Chrestensdatter, 23, gift, Konen. 3. Chresten Jensen, 2, ugift, Deres Søn. 4. Niels Jensen, 62, gift, Mandens Forældre, Inderste, underholdes af Sønnen. 5. Johanne Pedersdatter, 64, gift, Mandens Forældre. 6. Chresten Nielsen, 26, ugift, Mandens Brødre, Nat. Soldat 7. Matthias Nielsen, 14, ugift, Mandens Brødre. 8. Jens Thomsen, 34, ugift, Tjenestekarl. | JENSEN, Niels Kobberup (I41490)
|
| 27936 | Manstrup. | JENSEN, Christen (I16909)
|
| 27937 | Marcus Christensen er født den 30. maj 1847 i Bygum i Østerbølle sogn, som søn af Smed Chresten Eriksen og hustru Karen Marie Marcusdatter i Bygum. Marcus Christensen blev døbt den 25. juli 1847 og faddere ved dåben var Gaardmand Chresten Albrektsen og hustru Dorthe Andersdatter, Bygum, Karen Kirstine Eriksdatter, Fjeldsø og Chresten Christensen, Fjeldsø. Marcus Christensen var smed i Hvam og på Rækkeborg hede i Ulbjerg sogn, Rinds Herred. Husmand og Smed i Hvam - Smed i Rækkeborg. FT-1880, Viborg, Rinds, Ulbjerg, Skinderup i Uldbjerg Sogn, Et Hus, 97, c9254 1. Markus Kristensen, 32, Gift, Husfader og Smed, Sogn Viborg Amt. 2. Else Marie Andreasen, 36, Gift, hans Kone, Sogn Viborg Amt. 3. Karen Marie Markusen, 9, Ugift, deres Børn Hvam Sogn, Viborg Amt. 4. Maren Markusen, 7, Ugift, deres Børn, Hvam Sogn, Viborg Amt. 5. Kristen Markusen, 5, Ugift, deres Børn, Hvam Sogn, Viborg Amt. 6. Andrea Markusen, 5, Ugift, deres Børn, Hvam Sogn, Viborg Amt. 7. Kirsten Marie Markusen, 3, Ugift, deres Børn, Her i Sognet. 8. Ane Katrine Markusen, under 1 Aar, Ugift, deres Børn, Her i Sognet. Ulbjerg KB 1916 nr. 8, opslag 236: Markus Christensen. Aftægtsmand i Lille Thorup, Ulbjerg sogn, Rinds herre. Søn af husmand Christen Eriksen og hustru Karen Marie Markussen af Fjeldsø by og sogn, født sammested 30. maj 1847, gift med efterlevende hustru Else Marie Andersen. Sidste fælles bopæl dødsstedet. Indlæg fra Slægtsbogen Slægten fra Fjeldsø, Slægtsarkivet, Falkevej 19, 8800 Viborg. Else Marie og Marcus Christensen slog sig efter deres giftermål først ned i Hvam, men efter kort tid købte de 48 tdr. land uopdyrket hede. Før de flyttede ud på heden, fik de et lille stykke jord kultiveret, hvor de kunne avle rug til brødkorn. Ved Else Maries begravelse i 1927, sagde præsten blandt andet: "Det har ikke altid været let for Else Marie derude på Rækkeborg hede." Det var nok sandt, for mens Marcus Christensen stod i smedien, skulle Else Marie pløje hede op med stude, det var jo hårdt arbejde for en ung kone. Det resulterede da også i, at en nabo syntes, det var for hårdt. Han gik en dag, da Else Marie pløjede marken, hjem til Marcus Christensen i smedien og sagde med nogen streng tone, vil du have hende splittet ad. Det blev hun ikke. De fik heden dyrket, bortset fra nogle bakker, som de beplantede og nu står deres mindesten ude i Kongenshus Hede, blandt de andre af den jyske hedes opdyrkere. | CHRISTENSEN, Marcus (I2765)
|
| 27938 | Marcus Laursen er født ca. 1713 i Gårde, Tistrup sogn, men hvornår død, vides ikke. Det må anses for givet, at Marcus Laursen var fæster af en part af gården Hesselho i Tistrup sogn, hvor han ses at have boet. I jordebogen for Nørholm Gods fra året 1749 oplyses det, at de to mænd i Hesselho, Marcus Laursen og Mads Christensen, tidligere havde svaret en årlig afgift på 1 ml. 4 skill. Af nogle Tistrup kirkes jorde, som de havde i brug, men at størrelsen af denne afgift nu ville blive prøvet ved en proces. I øvrigt ses Marcus Laursen den 13 april 1756 på en auktion i Tistrup by som højestbydende at have købt forskellige effekter, heriblandt en stor fyrretræsstol, to fyrretræsfjelde, en øltønde, en sømkasse og to haarvandsflasker. Kilde: Slægten Leth fra Lindberg, Ølgod sogn. Sydjysk Slægtsforskning, 1986. 1. MARCUSSEN, Christen, f. 1730, Hesselho, Tistrup Find alle personer med begivenheder på dette sted, d. 1 feb. 1822, Hesselho, Tistrup Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 92 år) 2. MARCUSDATTER, Sofia, f. 1740 3. MARCUSSEN, Thomas, f. 1744, d. 29 apr. 1781 (Alder 37 år) 4. MARCUSDATTER, Anne, f. 1750 5. MARCUSDATTER, Helene Marie, f. 1753, d. 1805, Aggerkrog, Tistrup sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 52 år) https://www.moustgaard.eu/getperson.php?personID=I52674&tree=tree1 | LAURSEN, Marcus (I34000)
|
| 27939 | Maren 1745 - 1818 gift 1785 med Rasmus Willadsen. Bopæl Nibe Købstad | EJLERTDATTER, Maren (I38179)
|
| 27940 | Maren Andersdatter er født i Nørager i 1740 nord for Hobro. Hendes forældre var Anders Christensen Wæver i Nørager og Maren Nielsdatter. Kilde: http://corix.dk/nelsn/Bossing.web/per00037.htm#0 Østerbølle KB 1814 nr. 6, opslag 1-farve, side 138: 17/10 og 22/10: Maren Andersdatter. Huuskone i Bygom, 77 aar. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21584758#361778,70552901 | ANDERSDATTER, Maren (I27567)
|
| 27941 | Maren blev født 1740 i Sønder Skovsgaard, Øster Svenstrup sogn, datter af Jeppe Jensen Bisgaard (1710-1740) og Karen Pedersdatter Lassen Roed (1718-1799). Mads og Maren fik deres første datter Helene Cathrine 1760 i Gøttrup (måske hos Marens stedfar Mogens Brixen i Nørbjerregaard). Fra 1761 var parret bosat i Løgstør, her fik de børnene Poul 1761, Cathrine Marie 1763, Karen 1765, Anne Kierstine 1767, Ingeborg 1769, Maren 1770. Den 25. april 1772 købte han Vester Mølle i Lerup sogn og fik her døtrene Else 1772 og Anne 1774. Den 30. april 1776 solgte han Vester Mølle til Jeppe Jensen Bisgaard, herefter flyttede de til Skræm sogn, hvor børnene Jeppe 1776 og Dorthe 1778 blev født. Maren Jeppesdatter (kaldet Madsen) døde 1785 i Skræm, herefter kan jeg ikke finde noget spor af Mads Poulsen. Jeg har en del viden om hans børns videre færd i verden, men hvor levede Mads resten af hans liv, hvor døde han, eller er der nogen som har kendskab til hans herkomst? Mads kom i fængsel - kender du den historie? Du finder ham som nr. 1199 i Viborg i 1779 løsladt 1781. http://www.wadschier.dk/arkivalie/viborg-tugthus-fangeprotokol-1779-1835/780/8&id=65/ Hilsen Lillian https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=93168.0 | POULSEN, Mads (I31746)
|
| 27942 | Maren blev gift med Christen Jensen den 11 Feb. 1798 i Brovst, Hjørring, Danmark. (Christen Jensen blev født i 1749 i Sønderøxe, Brovst, Hjørring, Danmarrk, dåb den 30 Nov. 1749 i Brovst, Hjørring, Danmark, døde den 13 Sep. 1823 i Sønderøxe, Brovst, Hjørring, Danmarrk og blev begravet den 21 Sep. 1823 i Brovst, Hjørring, Danmark.) Kilde 2022: http://www.giessinglund.dk/aner/birthegiessingkristensen/10727.htm | Familie: Christen JENSEN / Maren CHRISTENSDATTER (F12664)
|
| 27943 | Maren Christensdatter (måske identisk med 2), havde med Mads Givers (Gyffuers) i Ebdrup (Ebdrup i Farsø sogn eller Ettrup i Fjelsø sogn) datteren a. Anne Madsdatter i Blære (by og sogn). | CHRISTENSDATTER, Maren (I21052)
|
| 27944 | Maren Christensdatter blev døbt den 10 sep 1769 i Farsø kirke og båret til dåben af fasteren Anne Larsdatter fra Nyrup, gift med Just Christensen. Faddere var hendes farbror Niels Larsen fra Ullits, Michel fra Fandrup, Christen Michelsen fra Farsø samt Jens Møllers hustru fra Nørhede i Farsø. Hun giftede sig med Niels Nielsen Otsen, søn af Niels Christensen Otsen og Anne Pedersdatter, formodentlig 1801. Hun døde den 18 jan 1842 i Østrup i en alder af 72 og blev begravet den 26 jan 1842 på Vognsild kirkegård, Gislum herred. Maren's bo blev skiftet den 15 feb 1842 og ved den lejlighed nævnes arvingerne: Laust, 39 år, i tjeneste i Holme, Niels, 38 år, opholdende sig hjemme, Just, 36 år, i tjeneste i Morum, Inger Marie, gift med gårdmand Aage Sørensen, samt endeligt Anne Marie, 27 år, ugift og opholdende sig hjemme. https://holgersen.eu/karlo | CHRISTENSDATTER, Maren (I18953)
|
| 27945 | Maren Christensdatter blev gift d. 4.december 1835 med enkemand Enevold Knudsen. De fik "Hathøj" i fæste, og Christen Jensen Kusk gik paa aftægt. | CHRISTENSDATTER, Maren (I7024)
|
| 27946 | Maren Christensdatter der blev født 1777 i Haverslev, og som døde 1812 i Underlien, begravet d. 18. maj. Haverslev KB 1777 "Anno 1777 Christen Nielsen af Haverslev og Hustrue Kirsten Ovesdatter velsignet med en Datter d.10. Februarii hiemmedøbt og kaldet Maren, Daaben publiceret d. 19de ejus. Faddere: Christen Thomasen, Laurs Aarup, Peder Smed Niels Christensøn, Mads Synderstrups Hustru Maren og Maren Bentsdatter." Kilde side 14, 2025: https://slaegtsbibliotek.dk/935286.pdf | CHRISTENSDATTER, Maren (I40518)
|
| 27947 | Maren Christensdatter i Vindblæs, der 1740 stod fadder hos Jens Christensens barn. | CHRISTENSDATTER, Maren (I22885)
|
| 27948 | Maren Christensdatter, 1756-1803. Gift 1784 i Hunstrup/Østerild med Christen Madsen, kaldet Smed, 1752-1812, nævnes 1784-88 i Sønderby i Østerild sogn og fra 179l i Kløv i Hunstrup sogn, søn af Mads Christensen Smed og hustru Maren Andersdatter i Kløv. | CHRISTENSDATTER, Maren (I19609)
|
| 27949 | Maren Christensdatter, født 1778, nævnes som ugift hjemme ved faderens skifte 1814. | CHRISTENSDATTER, Maren (I20220)
|
| 27950 | Maren Christensdatter, født 1790 i Nr. Bandsby i Nysogn, døbt 26.12.1790 i Nysogns kirke, død 22.07.1832 i Sdr. Bandsby i Nysogn, begravet 29.07.1832 i Nysogn. Hun blev gift med Mads Nielsen, den 08.11.1811 i Nysogn, født 1781 i Østerbygaard i Nysogn, død 10.07.1861 i Østerbygaard, Bandsby i Nysogn, begravet 16.07.1861 i Nysogn. Gårdmand i Østerbygaard, Sdr. Bandsby i Nysogn. Kilde 2024 side 15: https://slaegtsbibliotek.dk/923511.pdf | CHRISTENSDATTER, Maren (I39270)
|