Slægtshistorie fra Himmerland og Han Herred
Del Udskriv Tilføj bogmærke
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Notater


Match 28,201 til 28,250 fra 29,409

      «Forrige «1 ... 561 562 563 564 565 566 567 568 569 ... 589» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
28201 Nævnt som bærer af datteren Karens barn, Bodil, omkr. 1700. NN, Anne (I29602)
 
28202 Nævnt som farbror Christen Christensen af Mølgaard i findelse med Michel Christensens barns dåb i 1803 i Glenstrup sogn.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=162744#162744,27342058

FT-1787, Randers, Nørhald, Glenstrup, Glenstrup Sogn, Mølgaard, 1, B8187
1. Christen Christensen, 52, Gift, Hosbonde, Bonde og Gaardbeboer.
2. Dorthe Sørensdatter, 55, Gift, Madmoder.            
3. Christen Christensen, 19, Ugift, Deres Sønner af Mandens 1ste og Konens 2det Egteskab.
4. Søren Christensen, 17, Ugift, Deres Sønner af Mandens 1ste og Konens 2det Egteskab.
5. Jens Christensen, 25, Ugift, Tienestefolk.            
6. Ane Jensdatter, 25, Ugift, Tienestefolk           
7. Niels Borresen, 16, Ugift, Tienestefolk.           
8. Søren Christensen, 10 - Tienestefolk.

FT-1801, Randers, Nørhald, Glenstrup, Mølgaard, 2, B7011
1. Christen Christensen, 64, Gift, Huusbondens Forældre, Har Jord af Gaardens Mark til Ophold.
2. Dorthe Sørensdatter, 72, Gift, Huusbondens Forældre.           
3. Christen Christensen, 33, Ugift, Deres Søn. 		CHRISTENSEN, Christen (I27663)
 
28203 Nævnt som Lars Jensens kone af Vandrup i 1763 og 1764:

Farsø KB 1763 opslag 45, side 45A:
Den 15. maj blev af Fandrup, Anders Jensens* barn døbt med navn Maren
Testes: Christen Skræder af Farsøe. Jens Jensen* af Fandrup. Christen Jensen* og hustru af Seerup (Sørup?) i Strandbye sogn. Barnet blev frembaaren til sin daab af Karen, Lars Jensens kone af Vandrup i Farsøe sogn.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122524#161664,27163090

*) Brødre til Laurs Jensen?

Farsø KB 1764 opslag 47, side 46B:
Den 5. april blev af Vandrup Christen Pedersens barn døbt med navn Kirsten.
Testes: Knud Madsen og Anders Larsen - begge af Støttrup. Lars Persen af Ebdrup og Jacob Jensens datter Kirsten af Vandrup. Barnet blev frembaaren af Karen Christensdatter, Lars Jensens kone af Vandrup.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122524#161664,27163092 		CHRISTENSDATTER, Karen (I29115)
 
28204 Nævnt ved hendes brors, Christens datters (Karen) daab.

FT-1787, Aalborg, Hornum, Nibe Købstad, Nibe Købstad, Skoemagergaden, 55, A0672
1. Sophie Winter, 64, Enke(mand), hustrue, nyder en liden pension af post casse aarlig 25 rdr.
2. Maren Uttermøller, 38, Ugift, hendes datter af 1. ægteskab           
3. Marie Sophie Uttermøller, 66, Ugift, logerende.           
4. Inger Christensdatter, 26, Ugift, tjenestepige.          

FT-1801, Aalborg, Hornum, Nibe Købstad, Skomager Gaden, , 97, B8515
1. Sophie Winther, 77, Enke, Huusmoder, Forestaar Postmester Embedet i Nibe     
2. Maren Uttermøhlen, 53, Ugift, Hendes Datter           
3. Inger Winther, 67,       Enke, Huusmoderen Søster, Assorinde, lever af sin Formue     
4. Inger Christensdatter, 40, Ugift, Tieneste Pige          

Blære KB opslag 251:
15. juli 1810: Lars Larsens kones søster Inger Christensdatter af Troulstrup, 36 aar. (Der burde stå mindst 46 aar?). 		CHRISTENSDATTER, Inger (I13326)
 
28205 Nævnt:
Skifter fra Lille Binderup og Store Binderup [Nørlund]
Opslag 72-73: Den 1. marts 1747:
En fattig kone ved navn Maren Jensdatter*, som opholdt sig hos  Morten Nielsen Oustrup i Lille Binderup, er død.
Vurderingsmænd: Michel Christensen [Dalum] og Anders Jensen [Dalum] af Lille Binderup.
Hendes steddatter er  Morten Nielsen [Oustrup]s mor, Maren Davidsdatter,  #22335 .
Arvinger:
1. Brors søn, Niels Jensen,
2. Brordatter, Inger Jensdatter. Der bor en søster til Niels Jensen i Ølst by.
3. En anden brorsøn er Niels Pedersen i Faarup under Nøragergaard.

Underskrives af  Morten Nielsen [Oustrup] , Michel Christensen Dalum og Anders Jensen [Dalum].
Fortsætter den 5. april 1747: Arvinger: Niels Jensen af Ølst, Niels Pedersen af Faarup, Inger Jensdatter af Ølst. Lavværge: Niels Sørensen Ladefoged af Lille Binderup.
Underskrives af Peder Jensen, Niels Jensen, Inger Jensdatter, Niels Sørensen, Michel Christensen Dahlum og Anders Jensen [Dalum].

*)
I den skrevne står Nielsdatter. Image 92-93/side 141-143:
https://familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-L9WZ-TDSQ?i=91&wc=M52J-C6B%3A333468001%2C334520601%2C334570201%3Fcc%3D2015318&cc=2015318 		JENSEN, Niels (I27517)
 
28206 Nævnt:
Skifter fra Lille Binderup og Store Binderup [Nørlund]
Opslag 72-73: Den 1. marts 1747:
En fattig kone ved navn Maren Jensdatter*, som opholdt sig hos  Morten Nielsen Oustrup i Lille Binderup, er død.
Vurderingsmænd: Michel Christensen [Dalum] og Anders Jensen [Dalum] af Lille Binderup.
Hendes steddatter er  Morten Nielsen [Oustrup]s mor, Maren Davidsdatter,  #22335 .
Arvinger:
1. Brors søn, Niels Jensen,
2. Brordatter, Inger Jensdatter. Der bor en søster til Niels Jensen i Ølst by.
3. En anden brorsøn er Niels Pedersen i Faarup under Nøragergaard.

Underskrives af  Morten Nielsen [Oustrup] , Michel Christensen Dalum og Anders Jensen [Dalum].
Fortsætter den 5. april 1747: Arvinger: Niels Jensen af Ølst, Niels Pedersen af Faarup, Inger Jensdatter af Ølst. Lavværge: Niels Sørensen Ladefoged af Lille Binderup.
Underskrives af Peder Jensen, Niels Jensen, Inger Jensdatter, Niels Sørensen, Michel Christensen Dahlum og Anders Jensen [Dalum].

*)
I den skrevne står Nielsdatter. Image 92-93/side 141-143:
https://familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-L9WZ-TDSQ?i=91&wc=M52J-C6B%3A333468001%2C334520601%2C334570201%3Fcc%3D2015318&cc=2015318 		JENSDATTER, Inger (I27518)
 
28207 NB!! - Jens Vognsen Kjærulf and his siblings are children of JOHANNE ANDERSDATTER and not Birgitte Nielsdatter. Please look at About Me on my profile of his father and the Kjaerulfske Studies.

BØRN:

Jens Vognsen Kjærulf fik 8 børn, hvoraf kun én, Cathrine-Elisabet, overlevede barndommen.
Se nedenfor nævnte data fra Kjærulfske Studier.
DØD - Gunderup Sogn opslag 70

1715 Augustus - Dom 9. Trinit blev begravet udi Gunderup Kirke Jens Wognsøn Kjærulf som boede udi Haals Brohus - Ætat 60.
SKIFTE - varslet 13.9.1715 www.protokoller.dk/hg_lindenborg_birketing_1681_results.php

DATA ifølge Kjærulfske Studier Aslundlinien, s. 173:

JENS VOGNSEN KJÆRULF, Født ca. 1655, begravet i Gunderup 9. S. e. Tr. 1715.
Var hjemme 1666.
Fik 1688 Kroen ved Haals Bro (Lindenborg Aa) i Fæste af Herskabet paa Lindenborg, og her boede han til sin Død.
Var gift med INGER NIELSDATTER RONDEBYE, der overlevede ham.
BØRN:
JOHANNE Jensdatter Kjærulf, døbt Gunderup 26. Decbr. 1687, begr. 1688.
BERTEL Jensen Kjærulf, døbt Gunderup 27. Decbr. 1688, DRUKNEDE I AAEN og blev begravet 2. S. e. Tr. 1700 (20.6.1700)
BODIL (Boeld) Jensdatter Kjærulf, døbt Gunderup 9. Decbr. 1690, begr. 1691.
ANDERS Jensen Kjærulf, døbt Gunderup 13. S. e. Tr. 1692, begr. 1692.
ANDERS Jensen Kjærulf, døbt Gunderup 10. S. e. Tr. 1693, begr. 1693.
CATHRINE ELISABET JENSDATTER KJÆRULF, døbt Gunderup 15. S. e. Tr. 1694, begr. Gunderup 15. Febr. 1767, gift med Faderens Eftermand i Haals Kro, Tyge Christensen Fuur, hvem hun overlevede.
JENS Jensen Kjærulf, døbt Gunderup 9. S. e. Tr. 1697, DRUKNEDE I AAEN og blev begravet 25. Marts 1700.
JOHANNE Jensdatter Kjærulf, døbt Gunderup 2. S. i Adv. 1699, død før Faderen, da hun ikke nævnes i Skiftet.
KILDER:

www.arkivalieronline.dk
www.familysearch.org
http://kiermeet.com/Kiermeet/US_Pages/KjaerulfskeStudier.pdf
www.protokoller.dk

Kilde: https://www.geni.com/people/Jens-Vognsen-Kj%C3%A6rulf/6000000006099828381?through=6000000003546386454 		KJÆRULF, Jens Vognsen (I5230)
 
28208 NC var fæster af gård 12 ("Nørremarksgården") fra 1796, og købte gården 1805.
Han døde af forrådnelsesfeber 1813.
Forrådnelsesfeber er Tyfus. Denne sygdom hærgede Sejerø i 1813, og ca. 20 mennesker i 30-40 årsalderen døde. 		CHRISTENSEN, Niels (I5766)
 
28209 Nedenstående er Søren Jensens søn, Peder Sørensens dødsindførsel:

Gøttrup 1682-1724, Vester Han herred, Thisted amt, HMB C 97-19, kort 3/4, side 166
1688 -No 8
Mandagen d. 15 Oct.
Peder Søfrensøn i Vester Drøstrup begrafves, fød Ao. 1637 - d. 27 Mart. i
Vester Thorup bye i Sündergaard - patr. Søfren Jensen matr - Dorethe Christensdtr.
Blefe gift 1667 med Maren Gregersdtr. lefvede tilhobe 21 aars tid og
auflede i ægteskab 7 børn - 2 sønner - 5 datter.
Hd. døde søndagen XVIII Trinit. d. 7 Oct. i hans alders 51 aar 27 uger gl.

Kilde: http://home1.stofanet.dk/thidemann/aner/per00744.htm#0


Kilde: http://home1.stofanet.dk/thidemann/aner/per00506.htm#0 		SØRENSEN, Peder (I2268)
 
28210 Nedenstående er Søren Jensens søns dødsindførsel:

Gøttrup 1682-1724, Vester Han herred, Thisted amt, HMB C 97-19, kort 3/4, side 166
1688 -No 8
Mandagen d. 15 Oct.
Peder Søfrensøn i Vester Drøstrup begrafves, fød Ao. 1637 - d. 27 Mart. i
Vester Thorup bye i Sündergaard - patr. Søfren Jensen matr - Dorethe Christensdtr.
Blefe gift 1667 med Maren Gregersdtr. lefvede tilhobe 21 aars tid og
auflede i ægteskab 7 børn - 2 sønner - 5 datter.
Hd. døde søndagen XVIII Trinit. d. 7 Oct. i hans alders 51 aar 27 uger gl.

Kilde: http://home1.stofanet.dk/thidemann/aner/per00744.htm#0 		JENSEN, Søren (I11629)
 
28211 Nedenstående famile bor i Adelseage, 5 huse fra Morten Clemensen og Maren Christophersdatter!
Christopher Poulsen er brændevinsmand ligesom Maren mand, Morten Clemensen!

Randers Byfoged, Skifteprotokol, 1743-1763, B 50-342
762
Dorthe Nielsdatter i Randers. 11.3.1750, fol.370.
E: Christoffer Poulsen.
B:
1) Niels Christoffersen, 14 (Døbt 1735, 6. april, Opslag 51)
2) Poul Christoffersen 13 (Dbt 1737, 1. sept.) opslag 64
3) Søren Christoffersen 11 (Dbt 1740, 17. juli) opslag 64
4) Mette Christoffersdatter, 8 (Døbt 1752, 26. august, Opslag 115)
5) Else Christoffersdatter, 7.(Døbt 1745, 22. januar, Opslag 138).https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125716#167699,28152137
FM:
1 Oluf Jørgensen, smed i Randers som beslægtet.
2 Thomas Mikkelsen i Galten, som beslægtet.
https://www.brejl.dk/randers.html

FT-1787, Randers, Støvring, Randers Købstad, Randers Kiøbstad, Adelgade 259, 359, C3930
1. Christopher Pouelsen, 83, Enkemand, Hosbonde, Brændeviins Mand. 1. ægteskab.          
2. Else Christophersdatter, 33, Ugift, Datter af 1st Ægteskab. f~ 1754                   
3. Dorthe Catrine Andersdatter, 22, Ugift,       Tieneste Pige. 

Randers, Sankt Morten KB 1788, opslag 28, side 26
Begravet den 20. juni: Else Christophersdatter. 48 aar. (Måske er alder i FT 1787 forkert?)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125716#167703,28152718

Randers, Sankt Mortens KB 1789 opslag 30, side 27b
Begravet den 15. januar: Christopher Poulsen. Brændevinsmand. 84 aar.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125716#167703,28152720

Umiddelbart ser det ikke ud til, at Christopher Poulsen, Brændevinsmand er far til Maren og Kiersten?      		NN, Christopher (I38262)
 
28212 Nedenstående fra (2024):
VESLØSGÅRD, En herregård på Hannæs, Ejere, fæstere og udstykning
Ingvard Jakobsen
http://arkivthy.dk/images/FraSognene/Hannaes/Vesloesgaard.pdf
Side 180-182

Gårdens navn: Betegnedes ofte som >På Slette<
Nuværende adresse: Gl. Feggesundvej 44
Gammelt matrikelnummer: 20
Matrikelnummer: 17a
Hartkorn: 0-5-2-0 senere 1-0-3-11½

Ejendommen kan føres tilbage til 1631, hvor gårdens fæster Niels Jensen Slette nævnes i et grandebrev for Vesløs Sogn. Da var den under Kronen og ryttergods.
Omkring 1700 kom den under Vesløsgård.
side 180

Fæstere og ejere
1. Niels Jensen Slette. Nævnes som fæster 1631.
2. Lars Nielsen Slette, søn af forrige. Havde gården i fæste ved matriklen 1664.
3. Michel Larsen Smed. Havde gården i fæste ved matriklen 1688.
4. Jep Jensen Smed. Fik gården i fæste 1691.
5. Simon Poulsen. Overtog fæstet på ejendommen 20. maj 1739.
6. Jens Nielsen Roer. Overtog fæstet på ejendommen 24. september 1778.
7. Poul Simonsen, stedsøn af forrige. Overtog fæstet på ejendommen før 1801. Han købte den af Vesløsgårds ejer Casper Peter Svinth 1813.
8. Christen Mikkelsen. Ejer ejendommen før 1834.
9. Jens Larsen. Køber gården efter 1845.
10. Morten Nielsen. Overtog ejendommen den 4. april 1863.
11. Carl Christensen. Overtog ejendommen 24. april 1895.
12. Anton Martinus Jensen. Overtog ejendommen 12. juni 1913.
13. Martin Jensen, søn af forrige. Købte ejendommen før 1955.
14. Mads Møller Madsen. Ejede ejendommen 2000.

Lidt om fæsterne og ejerne
- Niels Jensen
Havde gården i fæste allerede 1631, hvor han nævnes i et grandebrev for Vesløs Sogn. Han nævnes flere gange som tingsvidne på Hannæs Birks Ting.

- Lars Nielsen Slette
Han var født i Vesløs 1635 som søn af forrige. Han havde ejendommen i fæste ved matriklen 1664. Han var gift med Maren Larsdatter. Parret havde en datter, Margrethe Larsdatter, født 1680. Hun døde i Vesløs 1711, 31 år gammel. Før matriklen 1688 havde han afgivet fæstet til Michel Larsen Smed.
Lars Nielsen Slette døde i Vesløs 1699. Han boede i et gadehus ved gården, som han fæstede.

- Michel Larsen Smed
Han var født i Vesløs 1653 som søn af Lars Christensen Smed.
Han var gift med Karen Jensdatter og havde gården i fæste ved matriklen 1688. Samme år afgik han ved døden kun 35 år gammel.
Parret havde følgende børn:
Kirsten Mikkelsdatter, født 1687.
Kirsten Mikkelsdatter, født 1688.
Karen Jensdatter drev ejendommen videre til 1691, hvor fæstet overgik til Jeppe Jensen Smed.

- Jeppe Jensen Smed
Han var født i Vust 1666. Han blev i 1691 gift med Karen Jensdatter, der som nævnt var enke efter forrige. Samtidig med giftermålet overtog han fæstet på gården. 1699 overtog han fæstet på den tidligere fæster Lars Nielsen Slettes gadehus.
Jeppe Jensen Smed og Karen Jensdatter havde sammen datteren Anne Jeppesdatter, født i 1694.
Karen Jensdatter døde 1707. Samme år blev han gift anden gang med Birgitte Christensdatter.

Parret havde følgende børn:
Maren Jeppesdatter, født 1708 (død 1756 i Gøttrup).
Jens Jeppesen, født 1709. Død 1710.
Jens Jeppesen, født 1711.
Michel Jeppesen, født 1712. Død 1737.
Christen Jeppesen, født 1716.
Niels Jeppesen, født 1718.
Karen Jeppesdatter.
Jeppe Jensen Smed døde 1730. Enken Birgitte Christensdatter drev gården videre til 1739, hvor fæstet overgik til Simon Poulsen.

- Simon Poulsen
Han var født i Vesløs 1698 som søn af Poul Jensen og hustru Anne Simonsdatter. Han overtog fæstet på gården 20. maj 1739.
En af fæstebetingelserne var, at han giftede sig med enken i gården, Birgitte Christensdatter. I landgilde og arbejdspenge skulle han betale 3 rigsdaler og 2 mark. I indfæstning skulle han betale 10 rigsdaler. Birgitte Christensdatter døde 1762. I den forbindelse blev der afholdt skifte i gården den 30. januar:
Ifølge skifteforretningen havde hun følgende børn og arvinger:
Niels Jepsen Smed i Hjardemål,
Christen Jepsen, forhen i Arup, efterladende følgende børn:
Jeppe Christensen, 15 år.
Else Christensdatter, 21 år.
En datter på 23 år, hvis navn er ulæseligt.

side 181
Maren Jeppesdatter, ligeledes død (1756 i Gøttrup), efterladende følgende børn:
Anders Steffensen, 14 år. f~1742
Lars Steffensen, 11 år. f~1745
Jeppe Steffensen, 3 år. f~1753
..........
Kirsten Andersdatter, 23 år. f~1733
Else, 18 år. f~1738

Karen Jeppesdatter, gift med Peder Christensen i Vesløs.

På Maren Jeppesdatters børns vegne var mødt deres far Steffen Laursen fra Gøttrup.

Vesløs KB 1730 opslag 121, side 191b
Den 19. april: Døde Jep Jensen Smid, 64 aar gamel, begravet den 28. dito.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=23393568#582920,91414602 		JENSEN, Jep Smed (I40344)
 
28213 Nedenstående fra Monica (2020):
Fra
https://www.geni.com/people/Anne-Andersdatter/6000000051562323113?through=6000000037937807109

og

https://www.myheritage.com/names/lars_nielsen%20sahl

Lars Nielsen Sahl was born on month day 1766, at birth place, to Niels Laursen Laursen Sahl and Mette Laursen Sahl (born Andersdatter).
Niels was born on May 22 1740, in Skarp Salling sogn, Aalborg amt.
Mette was born in 1737, in Danmark.
Lars had 9 siblings: Maren Nielsdatter Christensen (Bro) (born Sahl), Christen Nielsen and 7 other siblings.
Lars married Ane Sahl (born Andersdatter).
Ane was born circa 1774, in Gundersted, Slet, Aalborg.
They had one son: Anders Larsen.
Lars lived in 1801, at address.
--

Lægdrullerne her viser at Laurs far er Nils Sahl / Saal / Zahl og at han som soldat ender i Gundestrup, hvor han slår sig ned og stifter familie:
Laurs er her i Farstrup i 1790 med nr. 185:
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=18205&side=11&height=594

Og her stadig i Farstrup i 1793 finder vi på højre side med nr. 165 og 166 Niels Sahls sønner. Laurs har nr. 166 og flytter til Ålborg 89, som er Gundersted.
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=18280&side=9&fbclid=IwAR11IQOgBS9VMwBtA2PnjUlE0H7cOhnEsfm39qfftj0NSJaONV4wPn2TIWQ
Ja, her er han i Gundersted i 1795 med nr. 63 - og der står Niels Sahls søn:

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=18214&side=182&fbclid=IwAR2SLrLZ5xiMZNW5rjTmOUMf1KktX2xndEDYpToaPveSLtRmA9tdRTxs9M8

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=18214&side=182&fbclid=IwAR1NydEhntf5NELU6VZlO00cfOfiQnYdMD2bvualsUnXcns_eTnA6nQi9Ok

Og han er der også i 1798 med nr. 42 - Stadig Niels Sahls søn:

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=18218&side=197&fbclid=IwAR1kDwy0V4fcwi8wmxBdfPKKiqM6Zn7CraZUOmrwOuAerbxOkfrR4_oiQHI

Og i 1801 med nr. 36 - og her kan vi desværre ikke læse, andet end at han udgår af lægdsrullen i 1803, hvad der står, men han er vel til at finde i ft 1801:
http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=18296&side=179

Det må være ham, vi har her:
https://www.danishfamilysearch.com/cid1754500

Her forklaringen på hvordan de kommer fra Skarp Salling: https://www.kragh.biz/genealogy/getperson.php?personID=I14025&tree=tree1

https://www.geni.com/people/Lars-Nielsen-Sahl/6000000010159101995?through=6000000037937807109

.....

FT-1801, Aalborg, Slet, Gundersted, Borup, , 12, B8523:
1. Lars Zahl, 36, Gift, huusbonde, fæstegaardmand
2. Anne Andersdatter, 29, Gift, hans kone
3. Mette Marie Larsdatter, 5, Ugift, deris barn
4. Niels Larsen, 2, Ugift, deris barn

FT-1834, Aalborg, Slet, Gundersted, Borup Bye, Gundersted sogn, En Gaard, 12, C1230
1. Niels Christian Larsen, 40, Gift, Gaardmand
2. Ove Ane Ovesdatter !! 28, Gift, Hans Kone
3. Jens Christian Nielsen, 6, Ugift, Deres Børn
4. Ane Margrethe Nielsdatter ,4, Ugift, Deres Børn
5. Hans Pedersen, 24, Ugift, Tienestekarl
6. Lars Nielsen Suhe?? 70, Gift, Aftægtsmand paa gaarden
7. Ane Andersdatter, 68, Gift, Hans Kone

FT-1840, Aalborg, Slet, Gundersted, Borup Bye, En Gaard, 46, C4421
1. Ode Ane Jensdatter, 32, Gift, Hans Kone
2. Jens Christian Nielsen, 12, Ugift, Deres Børn
3. Ane Margrethe Nielsdatter, 11, Ugift, Deres Børn
4. Mariane Nielsdatter, 5, Ugift, Deres Børn
5. Christian Nielsen, 4, Ugift, Deres Børn
6. Else Kathrine Nielsdatter, 1, Ugift, Deres Børn
7. Niels Christian Jensen, 24, Ugift, Deres Tjenestefolk
8. Gertrud Poulsdatter, 24, Ugift, Deres, Tjenestefolk
9. Lars Nielsen, 76, Gift, Aftægtsmand
10. Ane Andersdatter, 68, Gift, Hans Kone

Gundersted KB 1843 nr. 639
Død 15. dec/Begravet 25. dec: Lars Nielsen Zahl: Aftægtsmand i Borup 77¾ år. Skifteattest af 19. Dec
https://www.danishfamilysearch.com/sogn134/churchbook/source129952/opslag13861572: 		SAHL, Laurs Nielsen (I14033)
 
28214 Nedenstående fra slægtsbogen: Slægten fra Fjelsø.
Slægtsarkivet, Falkevej 19, Viborg.

Karen Marie Marcussen er født 17. juni  1870  i  Hvam sogn  ved  Aalestrup,  og  hun  døde  5.  november i  Grenå.  Hun  blev  gift  23.  oktober  1896  i Grenå  med  enkemand  Niels  Evald  Sø rensen, der  er  født  7.  oktober  1864  i Alsrode  skov  i   sogn,  død  5.  april  1949 i Grenå, søn af indsidder Klaus Sørensen og hustru  Bendikte  Jonasdatter.
Niels Evald Sørensens første kone Josephine Jacobsen var født 16. april 1868 i Grenå og døde 9. september 1893 på amtssygehuset i Grenå, 25 år gammel; hun. var datter af gartner Jacob Jacobsen og hustru Kirsten Marie Sørensen. Niels Evald Sørensen var ved sin første kones død fisker og bosat på Fuglsang hede i Ålsø sogn, mens han 1897 nævnes som fisker og bosat Havnevejen i Gammel sogn ved Grenå, men i 98 fisker på havnen i Grenå sogn, ligeså 1900, men fra 1903 til efter 10 fisker på Havnevejen i Gammel sogn. Niels Evald Sørensen var mormon, men kirkebogen beretter, at:

Lørdagen den 30. september 1911 døbtes med biskoppens tilladelse i Grenå 7 søskende, børn af fisker Niels Evald Sørensen og hustru Karen Marie, født  Markusdatter,  af Havnevejen.  -  Faderen, som er mormon, havde givet sit minde dertil, og moderen, som for længst har sagt sig løs fra mormonismen, fulgte alle sine børn op til døbefonten.

Karen Marie og Niels Evald Sørensens sønnesøn Henning Sørensen fortæller:
Min farfar Niels Evald Sørensen, af årsager vi ikke kender oftest kaldet Ferdinand, er født 7. oktober 1864 som søn af indsidder Klaus Sørensen og hustru  Bendikte  Jonasdatter. Farfar har vist mig sin fars dåbsattest, og han var født i 1828. I de første barndomsår var farfars barndomshjem meget fattigt; han har således fortalt mig, at hjemmet ikke havde noget ur, så ud over ved solens hjælp, kunne man kun tidsbestemme døgnets løb ved at lytte til slagene fra Ålsø kirkes ur 3-4 kilometer borte. På et ret tidligt tidspunkt flyttede mine oldeforældre til Lyngby pr. Trustrup, hvor oldefar blev håndvæver, og hjemmets økonomi blev relativ god, især da der foruden farfar kun var endnu et barn i familien, en yngre søster, hvilket jo var et lavt børnetal efter den tids forhold.
Da farfar blev konfirmeret, kom han ud at tjene ved landbrug, ved hvem og hvor længe ved jeg ikke. Men i en alder af 19-20 år gik farfar ud som daglejer og kom på godset Bjørnholm ved Trustrup. En høstdag, da arbejdsdagen var gået, sagde godsejer Secher: Nå, hvad skal du så have for i dag Ferdinand? Ja, jeg skal vel have 30 øre. Godt, så får du 30 øre, men så skal du ikke komme mere:

Farfar var soldat ved infanteriet, og da han kom derfra, begyndte han at fiske fra Katholm strand i en åben fladbundet pram, men ret hurtig flyttede han til Grenå havn. I plantagen syd for Grenå ses endnu ruinen af det hus, farfar boede i, da han fiskede fra Katholm strand.
I Grenå kom farfar i samarbejde med Berthel Dige; de havde i fællesskab en skagbojolle, der hed  Teresia,  opkaldt efter Berthel Diges kone. Da dette samarbejde gik i stykker på grund af Berthel Diges sygdom, købte farfar selv en kutter og gav den navnet  Marie-Teresia . Den var oprindelig udstyret med en 5 hk  Horsens-motor,  men i 1920 blev motoren udskiftet med den første motor, der blev bygget på Grenå motorfabrik  -  25 hk.

Farfars første kone Josephine Jacobsen døde 9. september 1893. I dette ægteskab var sønnerne Thorvald og Harald. Harald blev luftmontør ved  Lolland Falsters  telefonselskab og blev meget gammel  -  et godt stykke op i  80'erne,  medens Thorvald døde som ret ung på et hospital i Baltimore i USA. Han havde ført et ret udskejende liv; fra sit dødsleje skrev han et brev til farfar, som han gemte som et dyrebart klenodie. Heri bad Thorvald sin far om tilgivelse og fortalte, at han gennem samtaler med en dansk sømandspræst var kommet til kristentro, og at han ville føre et helt andet liv, hvis han fik lov til at blive rask. Det blev ikke tilfældet; nogen tid efter modtog farfar brev, skrevet på engelsk, fra en sygeplejerske, der fortalte at Thorvald var død og begravet i Baltimore under medvirken af den danske sømandspræst, der havde haft Thorvald til alters kort før han døde. Hans sidste ønske var, at der måtte blive sendt en hilsen til hans far. Dette brev fik farfar en nabo, der som ung havde været i Amerika, til at oversætte, og farfar græd altid, når han fortalte mig derom. Jeg har set Thorvalds eget brev, men jeg ved ikke hvad der skete med det da farfar var død.
Da farfar blev gift anden gang, kom de to sønner i pleje hos deres fars forældre i Lyngby, og der blev de til konfirmationen; måske kom de dertil allerede da faderen blev enkemand.








Den 23. oktober 1896 blev farfar viet på Grenå rådhus med min farmor, Karen Marie Mar cussen,  født 17. juni 1870. Hun var datter af smed Marcus Christensen og hustru Else Marie  Andreasdatter.  Når vielsen foregik borgerligt, skyldtes det, at ingen af dem var medlemmer af folkekirken. De tilhørte begge det ikke  statsanerkendte  trossamfund "De sidste dages Hellige" (mormonerne).
Min far fortæller, at når dette trossamfunds blad kom ind af døren, blev det  skyndsomst  smidt i kakkelovnen uden at blive læst, så forholdet til trossamfundet blev efterhånden løsnet, hvilket jeg senere kommer tilbage til. Vistnok straks efter ægteskabets indgåelse bosatte farmor og farfar sig i baggården hos vognmand Kresten  Svith  på hjørnet af Klitvej og Sølystvej kun ca. 50 meter fra Kattegats bølger. Her fødtes de fleste af børnene: Oluf født i 1897, Edvard født i 1898, Arnold i 1900, Viola i 1902,  Elmond  i 1904, Svend. Aage i 1907 og Else Marie i 1911. De første seks børn blev ikke døbt som spæde; først da Else blev født, besluttede farmor (og farfar?) at melde sig i  folkekirken  og lade deres børn døbe der. Det skete 30. september 1911. Oluf var på det t idspunkt  i konfirmationsalderen, og det må antages, at han blev konfirmeret r et  kort efter dåben, der blev foretaget af provst N. Nørgaard og omtalt i dagbladene som "De syv søskendes dåb".

Efter at værre kommet i folkekirken tilsluttede farmor, der vist nok som ung havde været soldat i Frelsens hær, sig indre mission. Hun gav sine børnebørn bøger f ra Lohses  forlag (ejet af Indre mission) som gave, og hun læste i bibelen og gik meget i kirke og til møder så længe helbredet tillod det. Farfar gav aldrig udtryk for nogen kristen holdning; men han var en  retlined  og hæderlig mand helt igennem,  bl.a.  derfor var han i en årrække betroet at være inkassator og vurderingsmand for et brandforsikringsselskab. Farfar var afholdsmand og  ikke-ryger.  Især det sidste lagde han meget vægt på, og for de unge mennesker der fiskede med ham, holdt han formaningstaler om tobakkens skadelighed.
Baghuset på Klitvej blev hurtig for lille for den voksende børneflok, og da far var ganske lille, flyttede familien op i "Grevepalæet" på Havnevej, og ret kort tid efter købte farfar Havnevej 101, hvor farfar blev boende til sin død 1949. Farmor, der døde i 1948, tilbragte sine sidste år på alderdomshjemmet.

Farmor og farfars ægteskab var ikke lykkeligt. Farfar boede oppe på loftet i træk, snavs og rod, mens farmor boede i underste etage, hvor hun havde det virkeligt net og hyggeligt. Tre gange om dagen satte farmor mad ud på trappen, og hendes svage røst sagde: "Værsgo Ferdinand", og så listede farfar ned og tog madskålen.
Jeg har kun kendt de to som pensionister, men heller ingen af børnene, kan huske det anderledes. Hvad der var årsag, og hvad der var virkning, ved jeg ikke; men farmors syntes, at farfar var for hård ved børnene, især ved min far. Og det var vistnok ikke uberettiget, at farmor mente det. Men desværre fik jeg aldrig rigtig talt med farmor, hvorimod jeg i mange timer sad og lyttede til, hvad farfar havde at fortælle om sit liv og virke. Men sit ægteskab fortalte farfar aldrig om.
Farmor stemte på partiet venstre, medens farfar var socialdemokrat.
Endnu et lille træk har jeg at berette, der illustrerer det dårlige forhold mellem de to: Til min konfirmation i 1946, var der ikke meget spiritus, det kunne man ikke få så kort efter krigen, men mine forældre havde dog skaffet nogle flasker dansk  kirkebærvin.  Farfar vendte sit glas, da disse flasker blev budt rundt. "Den gamle fanatiker", sagde farmor. Selv tilsluttede Jeg mig afholdsbevægelsen i 1950  -  det ville have glædet farfar, om han havde set det.
Nu ligger farmor og farfar ved  hinandens  side på Grenå kirkegård, sammen med sønnen Arnold, der druknede i 1920. I denne grav skal også mine og mine forældres jordiske rester hvile.
Henning Sørensen. 		SØRENSEN, Niels Evald (I17128)
 
28215 Nedenstående fra Tove 2021.

FT-1787, Vejle, Nørvang, Give, Farre, 8, B4001
1. Poul Mortensen, 66, Gift, hosbonde, dagleiere      .
2. Karen Hansdatter, 54, Gift, madmoder.           
3. Johanne Poulsdatter, 8, Ugift, 1, datter.

Ved begravelsen: Aftægtskone efter Poul Mortensen i Dørken, 80 år

Iflg. Brejl: Agersbøl Skifteprotokol:
88
Eskild Hansen husmand på Agersbøl Mark 18.1.1803 side 333.
Enkemand efter Maren Sørensdatter. A: broder Peder Hansen, død,
B:
Anne Marie g.m. Thomas Jensen Bødker i Daugård sogn,
søster Karen Hansdatter g.m. Poul Mortensen på Dørken Mark i Thyregod sogn.
søster Else Hansdatter g.m. Thomas Frederiksen Snedker i Stouby sogn,
søster Johanne Kirstine Hansdatter ugift i København.
Af Maren Sørensdatters første ægteskab
B: Peder Eskildsen i Nydam på Hornstrup Mark.

FT-1787, Vejle, Nørvang, Øster Snede, Aggersbøll Schouhus, , 2. familie, B6701
1. Eschild Hansen, 63, Gift, mand, ladefoged på gården     
2. Maren Sørensdatter, 67, Gift, hans kone           
3. Maren Christensdatter, 30, Ugift, til huse

Søster til Karen Hansdatter:
FT-1787, Vejle, Bjerre, Stouby, Stoubye Sogn, Skoven, 39, B9158
1. Thomas Frederichsen, 49, Gift, Mand, Husmand og Snedker     
2. Else Hansdatter, 47, Gift, Hans Kone           
3. Rasmus Frederichsen, 48, Ugift, Mandens Broder, Snedker     
4. Frederich Thomasen, 78, Enke, Mandens Fader, Nyder Aftægt

FT-1801, Vejle, Bjerre, Stouby, Stouby Skov, , 11, B8715
1. Thomas Friderichsen, 62 Gift, Mand,Huusmand med Jord     
2. Else Hansdatter, 60, Gift, hans Kone. (Karens søster) døde i Stouby  26-2-1826. 86 år
3. Friderich Thomasen, 91, Enke, Mandens Fader. begr.1-3-1826  Ao 182 aftg.kone
4. Karen Povelsdatter, 30, Ugift, Tjenestepige.

3.s.adv.1803 begravedes kl. 3 Ladefoged Eskild Hansen i Aggersbøll Skovhus, 78 år gl

FT-1787, Vejle, Nørvang, Hornstrup, Hornstrup Sogn, Kirkebye, 4, C2108
1. Niels Jensen      67      Enke      Hosbonde      Mensalbonde     
2. Peder Nielsen      28      Ugift      Hans ægte Søn af 1ste ægteskab           
3. Mads Jensen      61      Ugift      Hosbondens Broder           
4. Peder Eskildsen      22      Ugift      Tjeneste Folk           
5. Apollona      33      Ugift      Tjeneste Folk           
6. Anna Kirstine      15      Ugift      Tjeneste Folk           
7. Karen      11      Ugift      Tjeneste Folk      

FT-1834, Vejle, Nørvang, Vejle Købstad, Grønnegade No 158 a 1, 1 Familie, 373, C4924
1. Peder Eskildsen, 70, Gift, Vægter     
2. Giertrud Rasmusdatter, 58, Gift, hans Kone     
3. Kirstine Pedersdatter, 16, Ugift,       deres Datter

FT-1840, Vejle, Nørvang, Vejle Købstad, Grønnegade, No. 63 a, , C7348
1. Peder Eskesen, 76, Gift, Pensioneret Vægter     
2. Gjertrud Rasmusdatter, 65, Gift, hans Kone     
3. Kirstine Pedersdatter, 22, Ugift, hans Datter     
4. Jens Sørensen, 92, Enkemand, Pensioneret Vægter     
5. Ane Jensdatter, 30, Ugift, hans Datter     
6. Jenssine Mogensdatter, 3, Ugift, hendes Datter     
7. Peder Uth, 47, Gift, Dagleier     
8. Karen Bang, 86, Gift, hans Kone

FT-1845, Vejle, Nørvang, Vejle Købstad, , Grønnegade 159, 3, A3598
1. Peder Eshildsen, 84, Gift, Pension som vægter, Grejs sogn - Vejle amt
2. Gjertrud Rasmusdatter, 74, Gift, Hans kone, Vissenbjerg - Fyn
3. Kirsten Pedersdatter, 26, Ugift, Deres datter, Vejle
4. Peder Helmbræt, 2, Ugift, Denne datters søn,      Vejle
5. Trine Jensdatter, 37, Ugift, Brødsalgspige, Vejle
6. Wilhelm Gregersen, 36, Gift, Uden bestemt næringsvej, Vejle
7. Frederikke Beck, 43, Gift, Hans kone, Christiansfeld
8. Jensine Gregersen, 17, Ugift, Deres barn, Vejle
9. Ludvig Gregersen, 13, Ugift, Deres barn, Vejle
10. Jørgine Gregersen, 8, Ugift, Deres barn, Vejle
11. Martine Gregersen, 3, Ugift, Deres barn, Vejle.

Peder Eskildsen døde Vejle 30-10-1845, begr. 4-11-1845, forhen vægter, senere almisselem i Vejle. Han var født i byen Greis, hvor hans fader Eskild, boede. Ao 219

FT-1801, Vejle, Hatting, Daugaard, Korshøy, , 54, a3581
1. Thomas Jensen, 41, gift, Husbonde, Huusmand med Jord og Bødker. (Trolovet 3-2-1797 Stouby Ao116. Forlover Søren Hansen/Jens Sørensen)
2. Ane Marie Pedersdatter, 37, gift, Hans Kone. (Karen Hansdatters bror Peder Hansens datter).
3. Christiane Nielsdatter, 7, ugift, Hendes Datter           
4. Ane Thomasdatter, 4, ugift, Deres Børn           
5. Maren Thomasdatter, 2, ugift, Deres Børn (f.Ao 137)

Ved begravelsen:Enke- og Aftægtskone efter Poul Mortensen af Dørken, Thyregod sogn, 80 år gl. 		HANSDATTER, Karen (I35918)
 
28216 Nedenstående fra Vort Sogns historie, bind 10 side 335:
http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=100335&id=&hitno=NaN&showfields=0

Jens Vittrup overtog 1. november 1954 gaarden Matr. nr. 4a efter sin far , der havde ejet den siden 1907.
Arealet er 74 tdr. land og  normal besætning 30 køer, 30-40 ungkreaturer. 60 svin, 2 heste samt traktor med alle nødvendige maskiner.
Stuehuset er ca. 100 aar gammelt, men siden gennemrestaureret og indlagt centralvarme.
Lade, hestestald og garage bygget 1910.
Kostald 1923.
Staklade 1924.
Maskinhus of brændselsrum 1916.
Ejdsk. 74.000 Kr.
Da Jens Vittrup overtog gaarden blev der frasolgt ca. 50 tdr. land til en statsegendom, men siden har Vittrup tilkøbt 20-24 tdr. land af Niels Madsen, da det ligger bedre for gaarden. 		WITTRUP, Jens (I3424)
 
28217 Nedenstående fra:
http://familytreemaker.genealogy.com/users/b/k/xx/Jrgen-k-Bk-Nordjylland/WEBSITE-0001/UHP-1599.html

Søren Pedersen var bosat i Østrup i Vognsild sogn. Han var søn af Peder Christensen og Maren Sørensdatter. Hans hustru ; Anne Moustdatter, var født i gården: "Sønderlund" i Skivum sogn, hun var datter af Moust Nielsen og NN - Christensdatter Schønning. Dette ægtepar og deres 7 børn nævnes odså i Chr. Thestrups "Rinds Herreds Krønike". Anne Moustdatter var næstsøskendebarn til Chr.Thestrup. De er antagelig viet omkring 1675-75, og havde som tidligere nævnt 7 børn:

1 - Niels, 1677 - 1722, overtog hjemmet, i skiftet efter ham nævnes de fleste af hans søskende.
2 - Peder - kaldet Holme, 1678 - 1756, blev grdmd. I Holme v. Farsø, senere Morum og sidst i Vognsild. Gm. Edel Mikkelsdatter.
3 - Inger. 1680 - 1750, gm enkemand Niels Vognsen, i gården "Vester Aarup".
4 - Anne, 1684 - 1762, gm. Chr. Vognsen, Vognsild, bror til Niels Vognsen og bror til Jens Vognsen, Dalgaard i Bystrup.
5 - Moutitz, 1689 - 1769, bosat i Svingelbjerg, gm. Enken Anne Lauritsdatter, enke eft. Espen Christensen.
6 - Maren, 1690- gm. Søren Sørensen Thorsgaard i Morum.
7 - Christen, 1692 - 1766, kaldet Østrup, gm. Else Graversdatter, bosat i Vognsild.

I Ejerlavet Østrup var der ved Matrikuleringen 1688 kun 2 gårde, som var lige store i hartkorn, de var underlagt godset Lerkenfeld, som da hed Bonderup. Den blev døbt om til Lerkenfeld, da Lansdommer Peder Lercke overtog Godset. Mens den ludfattige adelsmand; Valdemar Daa ( guldmageren ) boede på Godset, blev mange af fæstegårdene pantsat, således også de 2 gårde i Østrup, der var pantsat til Godset: Lundbæk ved Nibe. ( iflg. Gislum Herredsting Protokol, for en sum af 1060rdl.) Søren Pedersen er flere gange nævnt i retssager ved Gislum Herredsting.

Det var ikke særlig belastende sager, men de er måske medvirkende til, at vi her kan komme lidt tættere ind på livet af Søren Pedersen som person. Første gang var den 02-09-1671, hvor fogden; Espen Madsen på Lundbæk sagsøgte Christen Jensen i Østrup, for at have været i slagsmål med, eller have overfaldet Søren Pedersen. Det var nemlig ret almindeligt, at fogden på godset, førte retssager for fæstebønderne. Kort efter hans fars død, blev både Søren Pedersen og hans mor; Maren Sørensdatter indkaldt i en gældssag. Det var 07-03-1674, hvor der var tale om en restance fra hans fars tid, til Vognsild kirke. Søren Pedersen stod frem og meddelte, at han ikke vidste, at hans far var i gæld til kirken, men han var parat til at bringe dette mellemværende ud af verden omgående, idet han tilbød at betale nu og her i rede penge.

I 1677 henholdsvis den 09-06 og 16-06, var der indkaldt en del personer, som skulle vidne i en sag imod Søren Pedersens søster; Anne Pedersdatter. Vidnerne var bl.a. nabokonen den halvadelige Inger Børialsdatter (gm. Jep Nielsen ), desuden Mette Pallesdatter, Jens Gravesen, Mejlstrup og gravers Nielsen i Mejlstrup. Samtlige indkaldte kunne bevidne, ar de så sent som Skærtorsdag, havde set Anne Pedersdatter, være frugtsommelig. Og da de mente, at hun havde været sammen med Niels Christensen, var han også stævnet, sagen er desværre ikke nævnt mere, så hvad udfald den fik, vides ikke. Hvad kom det så Søren Pedersen ved ?- jo samme dag (16-06) var han stævnet, fordi han havde givet Chr. Jensens kone i Nyrup; Inger Rasmusdatter et par på skrinet, pga. sladder. Så mon ikke det har været på den gravide søsters vegne, at Søren Pedersen havde optrådt lidt håndfast.

Næste og sidste gang Søren Pedersen nævnes ved Gislum Herredsting, var 27-04-1678, hvor han på si kone; Anne Moustdatters vegne var indkaldt af hendes far; Moust Nielsen i Sønderlund. Sagen omhandler et arveafkald efter hendes afdøde mor, som Moust Nielsen krævede af svigersønnen Søren Pedersen. Desuden krævede Moust Nielsen arveafkald efter Søren Pedersens kones morbroder; Doktor Chr. Schønning i Randers, som var død uden at efterlade sig efterkommere. I denne sag nævnes Moust Nielsens børn; Niels, Thomas, Christen og Anders Mouritsen. Desuden en Iver Lauritsen. (Antagelig én konen havde før ægteskabet med Moust).

Søren Pedersen var fæster sammen med Jep Nielsen. ( gm. den halvadelige Inger Børialsdatter, hvis mor ligger begravet i Fjelsø kirke ). Hver af fæsterne var i hartkorn sat til; 3 tdr. 4 skp. 3fjk. 2½ alb. I Ekstraskattelisten for året 1678 ( film 19487 Rigsarkivet ) skulle Søren Pedersen svare skat af følgende:
1 tjenestedreng
1 tjenestepige
2 heste
3 køer
2 - 4 års stuenød
5 ungnød
13 får
1 bistade

Den anden tvillinggård i Østrup, var af nogenlunde samme størrelse. (nu Arne Jensens gård i Nørregade 51). Søren Pedersens gård havde da nr. 1 og fik ved matrikuleringen 1844, matr. nr. 1a. Den ligger nord for landevejen, som den vestligste af de 2 gårde vest for Østrup Alderdomshjem. Helt frem til 1892, da jernbanen blev anlagt, var Markvejen som i dag går imellem de 2 gamle gårde, vejen til Morum, den gik altså mere direkte end den vej vi kender i dag. Efter Søren Pedersens død 1706, overlod Anne Moutsdatter fæstet til sønnen Niels Sørensen. Hans fæstebrev er dateret 04-03-1709, og det som de øvrige, omskrevet 16-07-1719. Niels Sørensen blev ikke gammel, han døde allerede 1722, og i skiftet efter ham, findes en beskrivelse af gården, som er dateret 07.01-1723.

Stuehuset: var på 5 bindinger med 2 kuer (udskud ved enderne). Ved stuehuset havde der været en lille kvist på 2 bindinger, men den var fjernet.
Laden: lå i øst - vest norden i gården, og bestod af 12 bindinger med 2 kuer. De 4 første bindinger fra vest var bygget 2 år tidligere (1721).
Stalden: lå sønden i gården, den var på 5 bindinger med 2 kuer.
Fæhuset: lå vesten i gården, det var på 10 bindinger, med 2 kuer iberegnet, de 4 bindinger ved nordre ende var nyopført.

Selv om denne opmåling foregik nogle år efter Søren Pedersens død, var der antagelig ikke sket de helt store ændringer i bygningernes placering i denne tvillinggård. Ved afslutningen af skiftet efter Niels Sørensen, (30-04-1723. Lerkenfeld Skrifteprotokol) nævnes det; " at den salige mands moder; Anne Moustdatter påstod;" at hun havde afstået gården med alt indbo, mod at hun nød ophold så længe hun levede, og at hun iht. Skriftebestemmelserne skulle have en jordefærd til 6 rdl. 5 mk. 1 skl. Når hun så kraftig påpegede denne bestemmelse, så skyltesdet, at sønnens enke; Kirsten Christensdatter nu skulle giftes med Hans Pedersen, og at gården på denne måde var ved at glide ud af slægten. Anne Moustdatter ville altså bare sikre sig, at hun havde et sted at bo og få forplejning i hendes sidste år. Det havde hun egentlig også en vis ret til, idet hele indboet faktisk var hendes, og stod vel som da hun og hendes afdøde mand var fæstere i gården. Anne Moustdatter kom på aftægt og overlevede sin mand i 33 år. Selv om hun ikke havde børn boende i Østrup, så var der ikke langt til de nærmeste. Hun havde en datter i Morum, en søn i Svingelbjerg og 2 sønner i Vognsild, og en datter i Aarup. Familien var i øvrigt velstillet.

Boets aktiver belæb sig til godt 216 rdl. og pasiver (gælden) var kun på 85 rdl. så der var da lidt til enken og de øvrige arvinger. Hans Pedersen drev gården til sin død 1737, enken drev den så videre alene frem til 1744, hvorefter Jens Nielsen overtog fæstet.

Kilder:
Lerkenfeld fæsteprotokol
Lerkenfeld skrifteprotokol
Matr. 1688 og 1724.
Jordebog fra 1743.
Vognsild kirkebøger
Gårdregistrant f. Østrup
Hans Gjedsted.

Vognsild KB 1706 opslag 117, side 227
Den 14. april: Begraven Søren Pedersen af Østrup i sit alders 66. aar.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122524#161663,27162990 		PEDERSEN, Søren (I3067)
 
28218 Nedenstående fra: http://dk-rock.dk/slaegt/418.html

Fra "Slægtsbog for efterkommerne efter Christen Mortensen født 1781"
Christen Thomasen købte i 1741 en Ejendom i Lund, og Skødet for denne Handel lyder saaledes:
"Kiendes Jeg mig underskrefne Laurs Jensøn Klou, boende i Rolsgaard, og hermed for alle Vitterlig giør, at Jeg haver Soldt, Skiødet og afhendet, saasom ieg og hermed Selger, Skiøder og afhender fra mig og mine Arvinger til Velagte ungkarl Christen Thomsen, Barneføed i Lundbye i Lild sogn paa Hannæs, og hans Arvinger dend mig tilhørende boelig i bem.te Lundbye i Lild Sogn af Hartkorn andsadt efter nye Landmaalings Matricul for 1 Td. 2 Skp. og 3 Fjdk., som ieg mig af Thomas Christensen, nu boende udi bem.te Lundbye, haver tilforhandlet, hvilken fornefnte Boelig med ald dets Eyendom, friehed og Herlighed, det være sig udi March, Agger og Eng, fiskevand og Fæegang, Tørvegrøft og liungslæt, inden og uden Marchskield, som den nu tilligger og af Arrilds tiid tilligget haver og bør dertil at ligge med Rette, indtet i nogen maade undtagen,, forbemeldte Christen Thomsen og hane Arvinger skal have, nyde, bruge og beholde til Evindelig arf og Eyendom, og kiendes Jeg mig Laurs Jensen Klou og mine Arvinger ingen ydermeere Lod, deel eller Rettighed at have til eller udi forbemelte Boelig eller noget detz Eyendom som forskrevet staar, mens hermed for mig og mine Arvinger frie frelser, hiemler og fuld kommen tilstaar ovenmelte Christen Thomasen og hane Arvinger for alle og eenhvers tiltale, som derpaa kand have at tale med Rette, og om imod forhaabning saa, skede, at bem.te Boelig eller noget detz Rette tilliggende Eyendom blev bem.te Christen Thomasen eller hans Arvinger udi nogen Process eller Rattergang afvunden, formedels min Vanhiemmels brøstchyld, da bepligter ieg mig Laurs Jensen Klou og mine Arvinger, een for alle og nogle for een, at giengive og vederligge meerbemeldte Christen Thomsen og hans Arfvinger ligesaa godt og velbelejligt gods, baade paa, Ejendom og Landgilde Eller derfore fornøyer ham, inden 6 Samfulde ugger dernæst efter, og holde bem.te Christen Thomasen og hans Arvinger for bem.te Skadesløs i alle maader.
Detz til ydermeere bekræftelse haver ieg dette mit udgifne skiøde med egen Haand underskrevet og mit Zignehte hostrycht og venlig ombedet Velagte Dannemænd, Anders Christensøn Skomager og Anders Christensøn Kierrup, begge boende i bem.te Lundbye, med mig til vitterlighed vil underskrive og forseigle.
Datum Lund dend 13. October Anno 1741.
Laura Jensøn Klou.
A. Chr. Kierrup. Anders Christensøn Skomager."

Christen Thomasen købte desuden i 1761 en Gaard i Lund, som han senere bortfæstede til den ældste Søn, Thomas Christensen.

Efter Christen Thomasens Død blev der afholdt Skifte, hvilket i Uddrag lyder saaledes:

"Anno 1772 den 8. October indfandt sig udi Stervboen efter afgangne Christen Thomsen i Lund i Lill Sogn, efter een til Deres Exellence, Høyædle og Velbaarne Baron Holch, af Enken Johanne Jensdaatter under 1. Aug. sidst indgivne Memorial, Laura Skipper Hvid til Aagaard med tiltagne 2de dannemænd, nemlig: Velagte Niels Madsen Rotbøll i bem.te Lund og Niels Christensen Smith af Sønder Arrup-Bye, og var da Overværende bem.te Enke med Laug Wærge Hr. Peder Bedsted i Lund tilligemed Børnene, Neml.: Thomas Christensen, som haver Stervboens Gaard i Fæste, Jens Christensen, 17 aar, hos broderen, Nock Maren Christensdatter, 24 aar, Leene Christensdatter, 22 aar, Anne Kirstine, 19 aar, Inger Marie, 13 aar, og Birgitte, 11 aar, hvilke Børns Fødde Værger og nærmeste Paarørende var Seig. Diderich Galttrup i Thisted og Niels Kortbech fra Wild Sund i Thye, boende i Mors-Land, og paa begge Deres Veigne var mødt erneldte Sr. Niels Kortbeck af Mors, og blev forrettet, som følger:
Hvorda først blev læst og paaskreven højbem.te Resolution. Og derefter videre fremlagd af Enken Johanne Jensdatter det hendes Salig Mand paa et Plæt heri Lundbye givet Skiøde, som er Hartkorn 1 Td. 2 Skp. 3 Fjdk. af 13. Oct. 1741, udgivet af Laurs Jensen Klou, og læst paa Han-Herreders Ting d. 14. Oct, 1741, Nlock fremlagde Enken Skiødet paa Stervboens tilhørende Gaard af 18. Marts 1761, udgivet af Sr. Larsen i Wester-Thaarup.
Endnu fremlagde Sønnen Thomas Christensen det hannen paa Stervboens Gaard her i Lund meddelte Fæstebrev.
Derpaa blev aabnet og Registrerings og Vurderings Forretning fuldført, som følger:

Den Sal. Mands Kiste og Klæder:Rdlr.Mk.Sk.
1 Furre Kiste med Laas og Nøgel 2.0.0
1 graae Vadmels Kiortel 1.0.0
1 sort og brun do. undertrøye 0.5.8
1 blaae Vadmels Undertrøye med Metal Knapper 0.3.8
1 dito Vest 0.3.0
1 Skind Vest med Staal Knapper 0.5.0
1 bedredo. 1.0.12
1 par Sorte Skind Buxer 0.3.8
1 par guule do. 0.2.0
1 par hviide do. af Klæde 1.2.0
1 par mørke bruune do. 1.0.0
1 gl. sort Klædes Vest 0.5.0
1 mørke bruun undertrøye 1.0.0
1 bruun Klædes Kiortel 2.2.0
1 do. gl. Vest 0.2.12
1 stribet Callemanqves Natttrøye med 16 Stk. smaae Sølv Knapper 1.2.0
1 do. brøstdug 0.3.0
1 stribet hiemgiordt do. 0.2.0
1 gl. Hatt, 12 Sh., 1 Foered Hue 0.2.4

Udi en Seng:
1 rød og hvid Olmerdugsdyne 3.0.0
1 bruun stribet do. underdyne 2.4.0
1 Dyne Vaar 1.2.0
1 do. med blaae tavlet Vaar 0.5.0
1 do. Pude 0.5.0
1 par Hørgarns Lagner 1.2.0
1 dyne Vaar 0.4.8

Enkens brugende Sæng forbeholdt hun sig uden at blive Registreret eller Vurderet; dernæst foreviste Enken følgende hende tilhørende:
1 Væv med alt sit tilhørende Reedskab 2.0.0
1 Rock 0.2.8
1 Stoel, 1 par nye Karrer 0.4.0
1 Hegel 0.0.12
1 lille Rundt Bord med Skuffe 0.1.8
1 halv Tønde Karr med Jerngjord 0.2.8
1 Bære Kar med 2de Jerngjorde 0.2.0
1 Spand meddo. 0.1.0
1 drøfte-Trug 0.0.6
1 gryn Kube og en Løb 0.0.12
1 Selde og et Sold 0.1.8
1 Øll Tønde 0.2.8
1 jern Gryde paa, 4-5 Potter 0.3.0
1 Teigne 0.0.8
1 god Malke Koe 8.0.0
2de Faar 1.2.0

I det øvrige tilhørte Enken En deel dagltg Boeskab af Steen og Træe-Vahre, saasom, Fade, Tallerkener, Skeer og Melke-bøtter samt andet Huusgeraad, som ikke kunde andsettes formedelst samme ey tilhører Enken, uden naar hun maatte flytte fra Sønnen.
Det øvrige i Stervboen var de hos Enken hjemmeværende Pigebørn deres Kister og skrine samt Klæder, som bliver dennem Reserveret, og ey her er at andføre. Og som ikke videre af Løsøre blev forevist at vedkomme denne Stervboe tilhørende, saa blev det den afdøde og Enken tilhørende her i Lundby beliggende Plads, som efter foran benævnte Skiøde er 1 Td.2 Skp. 3 Fjdk. Hartkorn, som beboes af Niels Jensen, samt med nogle af de der tilliggende Jorder, og svare deraf for alt, aaritg leye-Penge 5 Rdlr., ----

De øvrige af samme Steds Eyendom bruger Enken efter Behag og svarer alle Contributioner af Hartkornet, og naar samme bereignes, bliver intet fra samme til Landgilde.
Endnu findes paa, samme Pladses Toft, staaende: En Liden VeyerMølle, som i alt blev efterseet, og efter bedste, Skjønsomhed vurderet for 80.0.0
Den af Sønnen Thomas Christensen i Fæstehavende Gaards Plads, hvoraf hand efter fremlagde Fæste Brev skal aarlig svare 8 Rdlr., og efter det foran Indført Skiødes Indhold blev vurderet for 210.0.0
Skifteretten forespurgte sig, om noget viidere var, som Stervboen burde komme til indtægt.
Enken med Laugværge og øvrige Tilstædeværende erklærede, at de ey vidste meere at anmelde eller var til denne Stervboes Indtægt.
Er saa heele Boens Beløb 332.1.6
-----------------

Derpaa blev Udgielden foretaget og meldte sig:
Jens Gregersen i Wuust og fremlagde Een til ham af Sl. Christen Thomsen i Lund under den 28de Martii 1761 udgiven Pante Forskrivning for Capital 200 Rigsdaler, hvoraf Renterne til sidste Omslag er betalt, som blev læst og paaskreven 200.0.0
Enken tilhiendegav, at hendes Sl. Mands begravelse havde kostet, som hun endnu er bortskyldig 8.0.0
Og derimod Reserverede hun sig hendes Begravelses Bekostning tillige 8.0.0
Dernæst blev foreviist En Specification, hvorefter Enken var skyldig til adskillige11.2.5
-----------------
Stervboens bortskyldige 227.2.5

Efter at saadanne Omstændigheder var Enken forklaret, og hun med Laugværge og Børnenes Værge nøye havde overlagd, at naar dette Skifte-Brevs Bekostning blev beholdningen fradraget, ville det overskydende ikkuns blive en meget ringe deel til deeling, og paa hver Lodd til Børnene, og om det skulle giøres i Penge, som Stervboen tilhørte, og derpaa andvendes de udkrævede Omkostninger, ville det neppelig udgiøre den Beholdning, det efter Vurdering beløber sig til, og saa var hun med Børnene og de tillige med hende sadt i Armod, og fra alle Næringe Veye, som de kunde vente at have nogen hielp af. Efter saadan Overveyelse toeg Enken, med Laugværges Samtykke den Resolution, at hun ville give og overlade begge Sønnerne deres Sal. Faders Klæder til Deeling, og den yngre Søn, som ingen Kiste havde, hans Sal. Faders Kiiste Forlods at tage, imod en hans Broder forhen havde faaet, hvilken Kiiste og Klæderne er vurderet for 16 Rdlr. 2 Mk., Og derimod ville hun, at Pigebørnene behold Sængeklæderne og Linnet, som efter Vurdering er 10 Rdlr, 4 Mk. 8 Sk.
Og naar fra Boens Beholdning, der er 105 Rdlr. 5 mk. 1 Sk. først gaaer Skiftets Bekostninger, og det igien blivende deehles til Enken, den halve deel, og hendes Broderlodd først fradrages, bliver det en Ringe Part for Børnene, de kand faae, og naar sidstmeldte Børnene overladte Klæder, der beløber sig til 27 Rdlr. 0 Mk. 8 Sk., der fradrages, ville det blive meget faae Dahler, der ville blive paa enhver Lodd, men naar det bliver samled under hendes Eye, ville hun, nemlig Enken, stræbe deraf at underholde Børnene, fornemmelig de yngste Pige Børn,Inger Marie og Birgithe, og som disse intet til denne Tiid havde faaet fra deres Forældre, Saa ville hun, at de efter hendes død skulle alleene beholde hendes Kiiste og Klæder, og ville Gud lade hende leve og blive ved Helbred nogen Tiid her, ville hun giøre endhver af sine Børn godt af yderste Ævne og frendeeles, som forhen blive Dem en godgiørende Moder, og ville Gud at nogen af den imidlertid bleve i Ægteskab forsynet, ville hun tillige med Sønnen Thomas Christensen være behielpelig, at de maatte faae efter Ævne andstændigt bryllup og Trolovelse. Og paa saadan Maade haabede hun, at Gaarden, Pladsen og det lidet Boehave med videre blev hende til Eye og frie Brug, ligesom forhen overladt, og dette udi ingen Deel skulle hun forøde eller forkomme, uden hvis den allerhøyeste Nødvendighed udfordrede til Børnenes Opdragelse, og naar Stervboen hende saaledes overlades, forsikrede hun, at betale ald Stervboens Gield, uden Børnenes eller Høye Herr Skifteforvalterens Ansvar.
Den myndige Søn Thomas Christengen imodtog sin Moders Tilbud, som noget, der alleene sigtede til at forsyne og opføede hans yngre Søskende, og tillige indgick at være sine Søstre, om nogen af dem i hans Leeve-Tiid blev gift, behielpelig, her i Stervboen at faae en skikkelig Trolovelse og Bryllup efter hans Ævne og Omstandigheder.
De øvrige Børn og Deres nærværende Nærmeste Frende og Værge, Sr. Niels Kortbech, som tilfulde var Boen bekiendt, havde intet imod deres Kiære Moders giorte Erklæring og Tilbud, men ligesom Sønnen andsaae det som det eneste Middel til Børnenes Conservation og een sømmelig Opdragelse.
Enken erindrede ellers at have sig Reservered, hvad hendes Søn Thomas Christensen efter sit foran anmeldte Fæste-Brev er hende pligtig, saalænge Gud under hende Livet, ligesaavel saalænge hun er hos hannem forblivende, som om hun uventelig skulle finde fornøden, at flytte til bem.te Lille Plads her i Lundbye eller anden Stede hen.
For yderligere at oplyse Boens Tilstand, blev denne Bereigning giort saaleedes:

Heele Boens Tilstand er 332 Rdlr.1 Mk. 6 Sk.
Boens Gield er 227.2.5
-----------------------------
Boens-Beholdning 105 Rdlr. 5 Mk. 1 sk.
deraf Enken den halve deel 52 Rdlr. 5 Mk. 8½ sk.
-----------------------------
og Børnenes anden Deel 52.5.8½
hvorfra afgaaer Enkens Broder-Lod 4.1.2
-----------------------------
Er 48 Rdlr. 4 Mk. 6½ sk.
deraf er Børnene efter Enkens Tilbud tillagt 37.0.8
------------------------------
Igien at tilkomme Børnene 11 Rdlr. 3 Mk. 14 Sk.
Som skulde deeles til 2de Brødre og Fem Søstre; dog skal først fradrages dette Skiftes Bekostning, og saa bliver Beholdningen for Børnene en meget ringe Deel, af nogle Marck og Skillinger, hvilket Enken, Børnene og Værgen meget vel havde indseet.
Credttorerne vare fornøyede med Enkens Bud og reserverede sig deres Rett alleene til hende.
Og som intet videre var under denne Forretning at foretage eller nogen var, som meldte sig videre, saa blev den til videre approbation, Slutning og udstædelse udsatt og saaleedes at være forrettet, tilstaaer vi samtlige underskrevne.
Skifte-Stædet i Lund den 8de October 1772.
Laurs Skipper Hviid.
Thomas Christensen.Johanne Jensdatter,
Sal. Christen Thomsens Enke.
Niels Kortbech.Som Laugværge: P. Bedsted.
N. Madsen Rotbøll. N. Christensen Smith."

I 1780 afhændede Johanne Jensdatter Gaardene i Lund til Sønnen Thomas Christensen, og i 1787 boede hun endnu i Gaarden, men imellem dette Tidsrum og 1801 er hun saa flyttet hen til Datteren Inger Marie og Svigersønnen Morten Jensen i Bjerget. 		THOMASSEN, Christen (I13724)
 
28219 Nedenstående fra: http://familytreemaker.genealogy.com/users/b/k/xx/Jrgen-k-Bk-Nordjylland/WEBSITE-0001/UHP-1620.html

Christen Schønnings herkomst kendes ikke, men navnet Schønning, var ikke ualmindeligt.
Fæstebrevet i Aalborghus Lensregnskab, fortæller at han kom fra Giver, og overtog Peder Geds gård.
Det vides med bestemthed fra Hornum Herreds tingbøger, at han havde en søster: Maren Christensdatter Schønning, som var bosat i Suldrup. Hun hørte ikke til de laveste rangklasser i samfundet, hun begravede nemlig begge sine mænd i Suldrup kirke. Og da hun blev bebrejdet især den sidste begravelse, skænkede hun bl.a. en alterdug og en alterkalk til kirken (sidstnævnte er endnu bevaret). Hun var selvejer, og sønnen Just Mortensen, var skriver ved Aars Herredsting (hos morbroderen Chr. Schønning). Måske havde Christen Schønning en broder : Lars Jacob Schønning ved Nibe, Christen var foged for Lundbæk).
Christen Schønnings kone: Else, var datter af Anders Jensen Skriver og Inger Jensdatter i Klotrup, hun døde måske allerede 1630/40.
Ud fra alderen af deres 10 børn, er de antageligt blevet gift omkring 1618/19.

1) Christen - 1620 - 1673, studerede udenlands, blev jurist i Orleans ca. 1650, bosat i Randers, g.m. Karen Thomasdatter, han døde barnløs.
2) Anders - døde ca. 1692/93 - først herredsskriver, senere Herredsfoged efter faderen, giftede sig adeligt, ved at gifte sig med Else Pors, og fik Haubrogaard og Mølgaard.
3) Inger g.m. Niels Eskesen, Kastrupgaard i Testrup sogn.
4) Kirsten g.m. Jørgen Justesen, herredsfoged i Fleskum herred.
5) NN. Schønningsdatter g.m. Moust Nielsen i Sønderlund i Skivum.
6) Anna g.m. Laurids Brems i Findstrup, Dal sogn.
7) Kirsten bosat og gift i Malmø.
8) Anna født ca. 1620 g.m. Anders Mikkelsen i Kællingtand, Gislum sogn, blandt deres børn var der en Christen Schønning, der døde som Justits - og admiralsråd, assesor i Højesteret og Præsident i under admiralitetsretten. Efter 1681 skulle han være blevet adlet, i 1682 g. m. den adelige Jytte Cathrine Grubbe.
9) Karen - døde 1659 g. 1 m. Mourits Pedersen i Handest v/ Hobro, en søn af dette ægteskab var præst Chr. Mouritsen Schønning, Herested på fyn, hun giftede sig 2 m Peder Hansen, Hansdest.
10) Gertrud - g. m.Søren Christensen, Rise v/ Vester Hornum.

Det fremgår tydeligt af børneflokken, at med en far der var Herredsfoged, havde man større muligheder en gennemsnittet.
Man færdedes simpelthen i højere kredse.
Christen Schønning var i en årrække herredsfoged over Aars herred. Iflg. Aalborghus lens jordebog 1617 - 18, boede Chr. Schønning i Lille Binderup i St. Binderup sogn.
Der var egentlig tale om 2 gårde som blev tilskrevet ham i senere skattelister.
Heraf skulle han årligt svare i Landgilde: 2 sk. 1 alb. (hvid) 1 d. (penning) i leding, 1 ørte byg, 2 pd. smør, 1 lam, 1 gås med havre, 2 høns, 1 svin, og have 8 heste parat til gæsteri.
Her tilføjes der: "Han sidder på Alfarvej mellem Aalborg og Viborg og holder Herberge for Kgl. Mayestæts folk og andre, og hans formand, såvel som ham, derfor haver haft fri - for at yde denne Landgilde".
I Lensregnskaberne for året 1606, ses det at den daværende beboer havde samme skattefrihed, idet samme tekst blev benyttet.
Hendes navn var : Zidsel Ibsdatter, om hun på en eller anden måde havde tilknytning til Chr. Schønning, er ikke til at afgøre (var Peder Geds enke) Men ingen af hans børn fik navnet Zidsel eller Ib, så sansynligheden taler mest for at der ikke var nogen forbindelse.
Og i lensregnskaberne nævnes, at han desuden havde en ødegård, der ligeledes var fritaget for afgifter.
I præsteindberetningen 1651 ses, at Christen faktisk drev 2 gårde, foruden en halv ødegård (selvejergård) som han vist nok havde sammen med svorgeren Jens Andersen Bygum.

Noget tyder på at han også var en slags delefoged - altså en der skulle give meddelelser til rytterbønderne, eller kongens fæstere.
I en retssag ved Viborg Landsting 16.1.1619 - samt 23.11.1622, nævnes han som delefoged for lensmanden: Tønne Friis på Aalborghus, hvor han skulle stævne eller indkalde nogle sandemænd, i anledning af et drab.
Hvervet som delefoged bestred han endnu 13.3.1624, men han var i hvert fald udnævnt til herredsfoged før 11.3.1626, hvor han blev efterfølger Anders Christensen, Rise, ved Vester Hornum.
Han var senest tiltrådt 1625, da han 6.12.1625, var stævnet i en dom - en ankesag.
Han nævnes igen 14.8.1630, i en sag hvor handelsmand Johan Brandt i Aalborg, havde fået en del varer beslaglagt (det var egentlig på grund af Johan Brandts broder: Teis Brandts gæld).
Den 25.9. samme år, var han stævnet vedr. en dom, hvor Vogn Jensen i Veggergaard, blev frifundet for en tiltale for skovhugst.
Og 23.10. samme år nævnes han i en sag vedr. krigskontribution.
I 1633 nævnes han 2.2 i en sag mellem ejerne af Mølgaard, Fredbjerggaard og Kastrupgaard, samt 11. maj i en sag vedr. et skifte efter Lars Schønning i Grårup, samme sag var igen for retten i oktober, og fortsatte frem til 15.2.1634.
Samme år: 22.11.nævnes han i en anden skifte - eller arvesag. 18/7 1638 (Dombog B, 300),  fra Viborg Landstings Dombøger ved Bjarne Nørgaard Pedersen, 2010:, *

Han fik selv en stævning på halsen 18.7.1638, af Vogn Jensen i Veggergaard, for en dom af 3.1. - endnu en arvesag, ligesom han samme dato nævnes i et par landstingssager.
I 7.7.1641 stævnes han i en sag vedr. gården Ørndrups adelige friheder.
Som kirkeværge for St. Binderup kirke, sammen med Lars Schønning i St. Binderup, var han involveret i en længere strid om brugen af Blakshale (en eng), som tidligere havde været i brug af Thestrupgaard.
Men omkring 1659, begynder det at gå på held for den gamle herredsfoged i Ll. Binderup.
I oktober nævnes hans søn Anders Schønning (fra Haubrogaard/Mølgard), dels i dommers sted, dels som faderens fuldmægtig.
Endnu 31.7.1660, levede den gamle, men af en retssag 10 og 13.10.1666, vedr. skifte efter Mourits Pedersen, Handest (datterens første mand ), fremgår den næsten, at den gamle herredsfoged ver død 1660/61.
(Det samme ses faktisk af skattelisterne for 1662).

Kilder:
Rinds Herreds Krønike
Soraner - biografier 1584 - 1737 v/ Torben Glan.
Aars Herreds Tingbøger.
Aalborgs bys tingbøger (Brandtfamilien).
Viborg Landstings dombøger.
Aalborghus Lensregnskab, "Jordebøger" Hans Gjedsted.

Se også: http://ferch.dk/onewebmedia/Herredsfogeder%202013%20smuttede%20linjeskift%20rettet.pdf

*)
18/7 1638 (Dombog B, 300):
** Vogn Jensen i Veggergård hans visse bud Christen Vognsen sst med en opsættelse af landstinget i dag 14 dage da efter en anden opsættelse havde stævnet Christen Schiønning i Binderup herredsfoged i Aars herred for en dom, han 3/1 sidst forleden til samme ting dømt har imellem Vogn Jensen på den ene og Søren Nielsen i Nørgård på sine egne og Christen Jensen i Stræt på hans hustru Karen Nielsdatters vegne på den anden side anlangende hvis oldearv, som Søren Nielsen og Karen Nielsdatter ville dem arveligt tilholde efter deres oldemor Kirsten Christensdatter, som boede og døde i Veggergård, og som var Vogn Jensens hustru, og fogden har tildømt Søren Nielsen og Karen Nielsdatter i deres salig mors sted til arv i Veggergård efter deres mormor at indtræde og indføre 40 daler og så tage arv i det halve bo efter deres mormor førnævnte Vogn Jensens hustru med Vogn Jensen og hans børn, uanseet der tilforn skal være ganget voldgiftsvidne til Slet herreds ting imellem Vogn Jensen og førnævnte Søren Nielsen og Karen Nielsdatter deres salig far Niels Pedersen, som boede og døde i Nørgård, og fogden ikke har agtet hvis, deres salig mor Inger Sørensdatter har bekommet videre og mere af boet i Veggergård til medgift end hendes fædrene lod kunne strække. Christen Vognsen fremlagde et tingsvidne af Aars herreds ting 6/6 1621 som indeholder, Søren Vognsen i Vangdal (Langdal i Blære?) og Jacob Vognsen i Veggergård for retten at have vidnet, at 27/8 1616 da havde Vogn Jensen i Veggergård udtaget i Aalborg til hans fosterdatter salig afgangne Inger Sørensdatter, som døde i Nørgård i Slet herred, til hendes bryllupsklæder som efterfølger, og derefter fik Inger Sørensdatter til hjemfærd til Nørgård 4 stude 4 køer 2 kvier 2 heste 20 lådne får en seng med sin behøring en beslået kiste og efterskrevne smykker, og dertil havde Vogn Jensen gjort deres fæstensøl og bryllupskost med Niels Pedersen i Nørgård og hans hustru Inger Sørensdatter, og hvis skænk og brudeskat de blev givet og foræret beholdt de selv, som det vidne videre indeholder, og Christen Vognsen formente samme dom burde magtesløs at blive, hvorefter blev afsagt, så efterdi bevises, at Vogn Jensen har udgiftet sin steddatter Inger Sørensdatter med udfly hjemfærd og bryllupskost, som beløber sig til en stor sum fast over hendes fædrene penge, og fogden dog har tildømt hendes børn 40 daler igen at indføre og så tage arv, da vidste dommerne ikke den hans dom at følge men magtesløs at være.
Med venlig hilsen
Bjørn Sommer. 		SCHIØNING, Christen Christensen (I10402)
 
28220 Nedenstående fra: http://home1.stofanet.dk/thidemann/aner/per00523.htm#0

Døde mænd Gøttrup år 1689, antagelig Kirstens Poulsdatters far.

Gøttrup 1682-1724, Vester Han herred, Hjørring amt, HMB C 97-19, kort 3/4, side 168
Døde:
1689 No 8
Dom 13 Trinit d. 25 Aug.
blef Poul Christensøn i Vestermøllen begrafven, var fød i Braagrd i Øster Svendstrup sogn Ao 1604 første maj.
patr. Christen Laursøn matr. Kirsten Mortensdtr.

? blef gift 1./ hs. alders 29 aar og fik 1 pige i Persbeh? i Collerup sogn.
Anne Nielsdtr lefvede sammen 4 aar - uden børn, kom atter

2./ i ægteskab med 1 pige Karen Povelsdtr. i Gøttrup - de lefvede sammen 12 aar -
og auflede 6 børn. De 2de døde små.
Enkemand 37 aar
Vaar ? fra Kirsten 6 aar
til ? sengeliggendis 1 maaneds tid

Død d. 19 aug. 89
Hs. alders ? 85 aar 4 maaneder.
=============
Han Herreds Tingbog 1632 den 5/3
Den 15/2, som var 30 dagen efter sal. Kirsten Mortensdatter var død i Brogaard i Svenstrup.
Jørgen Pedersen ( hendes nr. 2 mand) skal give børnene arv
4 sønner 1 datter.
Morten Christensen, Poul Christensen, Moust Christensen og Christen Jørgensen
samt datteren Johan Christensdatter, der er gift med Christen Pedersen i Janum.
Samme dag: Morten Christensen i Brogaard faar 24 mænds vidner at han er født i Brogaard i Svenstrup Sogn af fromme, kristelige og gudfrygtige forældre: Christen Laursen og Kirsten Mortensdatter. 		CHRISTENSEN, Povel (I16867)
 
28221 Nedenstående fra: http://skeel.info/showmedia.php?mediaID=5617
Da Hans Benzon til Korsøgaard 1718 solgte Aggersborggaard til Mads Gregersen Speitzer, kom den første gang i borgerlig besiddelse. 		SPEITZER, Mads Gregersen (I12292)
 
28222 Nedenstående fra: http://www.skinnerup.org/ulbjerg_1450.htm

Gunde Ibsens Enke, Maren Nielsdatter og hendes Børn, Niels Gundesen og Maren Gundesdatter, der boede i Selvejergaarden "Vestergaard" i Torup i Rinds Herred, stævnes af Anders Pedersen i Torup for en fordring, denne mente at have paa afdøde Gunde Ibsen, angaaende Brugen af Gaarden.

Gunde Ibsen havde antagelig været gift første Gang med Anders Pedersens Moder, hvis første Mand havde ejet Vestergaard.

Endvidere lod Christen Pedersen, boende i Kjøbenbenhavn,>æske efter salig Gunde Ibsens Død<
80 Rixdlr., 20 Sølvskeer, 2 Par sølvslagne Daggerter, 6 Sølvstøb, 1 Sølvkande,1 forgyldt Sølvbroche, 6 store forgyldte Sølvkjæder og nogle Smykker og Kors deri, 1 Sølvbælte, 1 stort >spangt< Bælte sat paa sort Fløjl, 80 Par Sølvhager, 9 Par store forgyldteKaabespgæder, en stor Hob andet gjort Sølv og brudt Sølv, 1 Sølvhattebaand, 16 Sølvknapper, >min Faders Sølvsignet<,Gjældsbreve paa nogle Hundrede Daler, 5 Bryggekjedler,8 andre Kobberkjedler, 16 store Kobbergryder, 2 store Egekister >fulde af skjønne Klæder af Engelst og Sains og skorter Sengeklæder med meget mere, hvilket Gunde Ibsen havde taget i Værge efter Christen Pedersens Faders Død, da Christen var et umyndigt Barn.

Da Anders Pedersen og Christen Pedersen ikke fremlagde nøjagtige Beviser for deres Fordringers Rigtighed, blev deres Eskningsvidne kjendt ugyldigt.

Kilde: Viborg Landstings Dombog B. 1617, fol. 1566 		NIELSDATTER, Maren (I12280)
 
28223 Nedenstående fra: https://www.slaegtogdata.dk/disapps/kilder/Aalborg_slet%20slaegtsbog%20Sebber.pdf

Tip 3 - Christian Jacobsen og Anne Ottesdatter
Christian Jacobsen blev født i 1729 i Kragelund i Aarestrup sogn, der ligger i Aalborg amt. Det har ikke været muligt at finde hans dåb da den ældste af Aarestrups bevarede kirkebøger først starter i 1733. Han var søn af Jacob Jensen og Anne Christensdatter. Han giftede sig med Anne Ottesdatter, men både tid og sted er ikke fundet. Anne Ottesdatter blev født omk. 1736, men den mere præcise dato og stedet for fødslen har jeg endnu ikke fundet, og dermed heller ikke hvem hendes forældre var.

Christian Jacobsen og Anne Ottedatter fik deres første barn i 1766. Barnet blev dødfødt d. 16 november og begravet på Simested kirkegård i Viborg amt d. 23. november.
I kirkebogen står der ved fødslen:
"fødde Christian Kragelunds Hustru i Simested et Navnløs Barn" Ved begravelsen står der: "Christian Kragelunds Navnløse Barn af Simested" Her ses det at Christian kaldes "Kragelund" som var det sted han blev født og kom fra da han tog til Simested.

De fleste af børnene blev født i Simested sogn, og ved folketællingen i 1787 som følger, boede familien i Vognsild by og sogn i Aalborg amt. Men mellem disse to lokaliteter så boede de også en periode i Blære sogn. Det gjorde de bla. i 1784, hvor Christian Jacobsen og Anne Ottedatter er nævnt ved Annes brors, Christen Ottesen, børns dåb. Men hvornår de flyttede til og fra Blære det ved jeg ikke.
NB! Det var ikke dem der boede i Blære. Den Ane/Anne Ottesdatter, #29402, der blev gift  i Aars i 1775, med Johan Larsen Østergaard, #13300, i Blære, hvor hun da tjente i præstegaarden i Aars - døde i Blære 1787, 44 år gl. Hun var søster til Christen Ottesen, #29411, der boede i Sønder Havbro, som var gift med Inger Christensdatter, #29412. Om Anne Ottesdatter f. 1736 er søster til Christen og Ane/Anne f~1743 er ikke bekræftet.

Her ses familien ved folketællingen i 1787:
Aalborg amt, Gislum herred, Vognsild sogn og by, 12te familie.
1. Christian (Jacobsen) Gamborg, Mand, 58 aar, givt 1ste gang, Bonde og Gaardbeboer.
2. Ane Ottesdatter, Hans Kone, 51 aar, givt 2den gang.
3. Jacob Christiansen, Barn af 1ste ægteskab, 14 aar, ugivt.
4. Niels Cristiansen, Barn af 1ste ægteskab, 11 aar, ugivt
5. Jens Christiansen, Barn af 1ste ægteskab, 8 aar, ugivt
6. Christen Christiansen, Barn af 1ste ægteskab, 6 aar, ugivt.

Christian Jacobsen døde i august måned 1792 i Vognsild sogn, Aalborg amt. Han blev begravet på Vognsild kirkegård d. 2. september. I kirkebogen står der: "Blev af Vognsild, Christian Gamborg, 64 Aar jordet"

I Sebber Klosters skifteprotokol er der et skifte efter Christian Jacobsen.
Det følger her: G168-63. Skifte Forretning Effter Christian Jacobsen i Wognsild.

Anno 1792 den 27de August strax effter Døds faldet var anmeldt mødte paa Skiffteforvalteren Velædle Madame Lund til Sebber Closter og Kyøe Hendes vegne, Fogden Jens Christensen fra bemelte Kyøe udi Stervboe Gaarden i Wognsild for at Registrere hvad som effter afdøde Fæster Christian Jacobsen findes til viidere paafølgende Skiffte og Deeling imellem Enken Anne Ottesdatter og Deres i Ægteskab sammenaulede Børn. Der blev angivet at være a) 1 Søn Jacob 21 Aar. b) 1 Ditto Niels gl. 17 Aar. c) 1 Ditto Jens 15 Aar. d) 1 Ditto Christen 12 Aar, og e) 1 Daatter 22 Aar ved navn Anne, som Formynder for disse umyndige blev Antaget deres Fader Broder Peder Jacobsen fra Jelstrup, og som Vitterligheds Mænd var tilstæde Christen Nilsen og Poul Madsen begge af Wognsild, og blev da i samtliges overværelse forrættet som følger:

- I Stuen, 1 gl. Fuhr Bord, 2de gl. Ditto Bænke, 3 gl. fyhr Hylder, 2
Indlukket Sængestæder, der paa 1 gl. Dyhne Vaar og 2de Puder - 1 gl. Graae Kiol, 1 Ditto Trøie af Vadmel, 1 Stribet under Trøie, 1 pr. gl. Skind Buxer, 1 pr. gl. Strømper. - I  gaarden, 1 gl. Træe Vogn med fiel, 1 Do. med Læder og Skrau Læse stang for og Bag Reeb samt fornøden Drættetøi til tvende Vogne, 1 Høelee med Draug, 1 Skiærkiste med Kniv, 1 Lyngle med Draug, 2 River, 1 gl. Spade med Skafft, 2 Jern Greebe, 1 gl. Skoul, 1 Ploug med tilbehør, 2 gl. Træ Harver, 1 Sort Hoppe 11 Aar, 1 Graae Hæst 10 Aar, 1 Brun Hoppe 16 Aar, 1 Sort Hielmet Koe 6 Aar, 1 Sort Stiernet Stud 3 Aar, 1 Sort
Qvie Kalv. - Kornet blev angivet paa Marken, at være Rug 22 Traver, Byg 3 Traver, Havre, 8 Traver.
-
Viidere forfandtes ikke, og Enken med tilstædeværende fosrikkered at de ei var meere Eiende en hvad som oven for findes Registreret. - Skiffteforvalterens udsendte paalagde Enken indtil viidere at være Ansvarlig for det Specificerede at intet i nogen maade bortkommer fra Stædet. Saaleedes blev dette Skiffte til 30te Dagen og det Passerede med Hænders underskrivt bekræftes.

Datum ut supra - Paa Skiffteforvalterens vegne J. Christensen. Enken Ane Ottesdatter. Som Laugværge Persen. Som Formynder Peder Jacobsen. Som Vitterlighedsmænd Poul Madsen, C. Nielsen.

Wiidere Skifte Forretning
Effter Gaardmand Christian Jacobsen i Wognsild: Anno 1792 deb 27 Sept. Dagen efter 30te Dagen efter dødsfalds anmeldelse og hvis udsættelse andre udventet indkomne Forretninger var ordsag, mødte paa Skifte Forvalteren Velædle Madame Lunds Vegne Nils Bach fra Rise med hos havende 2de Vidner og Wurderingsmænd Navnlig Christen Nielsen, Poul Madsen, begge af Wognsild Samt Enkens Laugværge Navnlig Claus Hansen af bemelte Wognsild Udi Stervboet efter foranmeldte Christian Jacoben i bemeldte Wognsild for at holde Wurderingsforretning efter forhen Registrerings Forretningen som

Følger:
I Stuen - 1 gl. Fuhr Bord 1 mk., 2 gl. Bænker 8 sk., 3 gl. Fyhr Hylder 4 sk., 2 Indlukkede Sængestæder 1 mk. 8 sk., derpaa, 1 gl. Dynvaar uden fyld 1 mk., 2de Puder 1 mk., 1 gl. graae Kiol 1 mk., 1 Do trøie af Vadmel 4 sk., 1 Stribet undertrøie 6 sk., 1 pr. gl. Skind Buxer 12 sk., 1 pr. gl. Strømper 2 sk.
- I Gaarden - 1 gl. Træe Vogn med Fiel 3 mk., 1 Hølee med Drag 6 sk., 1 Skibskiste med Kniv 2 mk. 8 sk., 1 lynglee med Drag 6 sk., 1 Spade med Skaft 4 sk., 1 Jern greeb 12 sk., 1 Do. 8 sk., 2 Skovel 1 sk., 1 Ploug med tilbehør 5 mk., 2 Harver 13 s., 1 Vogn med Ledder og ? Læsse Stang , for og Bag Reeb, samt fornøden Drette Tøy til 2de Vogne 1 Rd. 4 mk. Creaturerne - 1 sort Hoppe 11 aar 3 rd., 1 graa Hæst 10 aar 5 rd., 1 Brun Hoppe 2 rd., 1 Sort hielmed Koe 6 aar 3 rd., 1 Sort Stiernet Stud 3 aar 4 rd., 1
Sort qvie kalv 5 mk. - Kornet - Rug naar Tienden og fælledsx saa kaldede Hals Korn fradrages, bliver igien Rug 16 Td 16 Tr. á Traven 4 rd. 1 mk. er 70 rd.
Byg 3 Tr, naar Tienden fradrages emd 6 tr. igien 2 Tr. 14 tr. á 1 rd. 5 mk. 2 rd. 1 mk. 8 sk. Haure 8 Tr. naar Tienden fradrages og Hals Korn eom er 7 tr. efter angivelse igien 6 td. 17 tr. á tr. 1 rd. 4 mk. er i alt 11 rd. 4 mk. 5 sk.
Summa 106 Rd. 4 mk. 5 sk.

Viidere fandtes ikke at erindre ved denne Skifte Samling, og blev skiftet udsadt til 6 Ugers Dagen efter Dødsfaldet, Paa Skifte Forvalterens Vegne. Datum ut supra, N. Rasch. Enken Anne Ottesdatter. Som laugværge Claus Hansen.
Som Formynder Peder Kragelund. Som Wurderings Mænd C. Nielsen, Poul Madsen.

Wiidere Skifte Samling efter afgangne Christian Jacobsen i Wognsild.
Anno 1792 den 15de Ootobr. mødte paa Skifteforvalteren Velædle Madame Lund til Sebber Closter og Kyøe, Hendes vegne Fogden Jens Christensen fra Kyøe udi Stærvboen efter afdøde Christian Jacobsen i Wognsild hvor da var tilstæde Enken Anne Ottesdatter, med antagen Laugværge Niels Christensen af Wognsild og paa de umyndiges vegne var overværende, som forhen Peder Kragelund.

- Til Vitterligheds Vidner var antaget Søren Nielsen og Peder Jensen begge af Wognsild. I hvis overværelse blev forrættet som følger, og angav da Enken at være Skyldig:
1) til Hr. Justitz Raad Marcusen paa Krastrup for bekomne 3 Tønder Rug i
Hendes Sal. Mands tiid á 16 mk. Tønden er 8 rd.
2) Til Niels Olufsen af Østrup 5 mk. 10 sk.
3) Niels Grønnerup angav Enken at være skyldig 3 rd. 2 mk.
4) Niels Jacobsen i Moosbach 4 rd.
5) Ligeledes angav Enken at være Skyldig, til Hendes Sal Mands Broder
Peder Kragelund, men vidste ei hvor meget.
6) Peder Jacobsen af Wognsild Angav Enken at være Sktyldig 2 rd. 3 mk. 11 sk.
7) Claus Hansen Ligel. 1 rd.

Viidere Gield vidste Enken for i dag at opgives.
Skifteforvalterens udsendte der maatte formene at Avlingen siden sidste Skifte Samling for meest var aftærsked og Rug Sæden ei endnu alt sammen lagt tilspurgte Enken om Hun kunde vedblive Stædet og opfylde Hendes Mands fæste Pligter, hvortil Hun svarede: at det var Hende umulig, men bad Hun maatte hensidde i Raakings Huuset til Maÿdagen, da Hun saa uden videre opsigelse ville fratræde samme, og til den ende overleverede Enken Christensen Hendes Sal. Mands fæste Brev som blev modtaget. - Dernæst paalagde Skifteforvalterens udsendte Enken i denne ugge at den endnu Resterende Rjg Sæd, samt at føde de i Gaarden værende 3de Bæster saa forsvarlig, at de til foraaret kand drive avlingen i Jorden med samme, ligesaa og at de ei fra Gaarden Lader bortkomme det Ringeste af sammes føde. - Saaledes udsættes dette Skifte til viidere, da Hds. Bondens Prætention skal vorde opgivet, og det Passerede med Hænders underskrift Bekræftes.

Datum ut supra. Paa Skifteforvalterens vegne J. Christensen, Enken Anne Ottesdatter, Som Laugværge Niels Christensen, Som Formynder Peder Jacobsen. Til Vitterlighed underskriver Søren Nielsen, Peder Jensen.

Skifte Slutning:
Efter afgangne Christian Jacobsen i Wognsild.
Anno 1793 den 4 Janr. blev dette Skifte atter aabnet og foretaget af Skifteforvalterens Fuldmægtig Jens Christensen fra Sebberkloster i overværelse af Enken Anne Ottesdatter med antagen Laugværge Niels Christensen af Wognsild og paa de umyndiges Vegne i Fader Broderen Peder Kragelunds fraværelse var tilstæde som tilsynsværge Anders Michelsen boende her i Wognsild - Som Vitterligheds Vidner var nærværende Christen Nielsen Skoeleholder og Christen Nielsen Kierkegaard begge her af Wognsild Bye, og blev da i samtliges overværelse fremlagt som bliver at beregne Boet til udgift.

1) Den over Gaardens Brøstfældighed m. v. holdende Syn og Taxationsforrætning stor 137 Rd. 1 mk.
2) Bliver ar anføre Skiftets Bekostning saaledes
a) Stemplet Papier 4 mk. 8 sk.
b) Besrkivelse paa 8 ark 4 rd.
c) for 4 Møder á 1 rd. 4 rd. 8 Rd. 4 mk. 8 sk.
3) Blev fremlagt den Sal. Mands Qvitterings Bog hvor efter Boen bliver Skyldig til Aarets udgang 1792 i Kongel. Skatter. 7 Rd. 12 sk.
4) Til Hosbonden Rester for 1792 Landgilde Rug 6 Tønder á 21 mk. 17 Rd. 3 mk.
5) Angav Enken at den Sal. afdødes Begravelse og Jordefæhr havde kostet
5 Rd. hvorimod Hun til hendes der imod forlods ud af Boen forlangede 5 Rd. .
Summa Boens Udgifft 195 Rd, 2 mk. 9 sk.

Ved at Liqvidere samme med Indtægten som er 106 Rd. 4 mk. 5 sk.

Sees at Stervboen bliver Skyldig den Summa 88 Rd. 4 mk. 4 sk. hvoraf erfahres at indtet for de umyndige kand blive at Arve, Men Enken med Laugværge samt de umyndiges Formyndere fremstod og begiærede at Skiftet i Dag maatte blive Sluttet da samme formedelst dets Ringe omstændigheder ei taaler flerre opsættelser, der kuns volder Penge udgifter, og de her lovede at holde Skifteforvalteren frie for Arv og Gield samt at betale paa Gielden tiid efter anden Ligesom Hendes ævne dertil kand blive, og saaledes haabede at Skifte Rætten ei misbilligede denne Hendes begiæring. -

Skifteforvalteren udsendte i Betragtning af Enkens og samtliges giorte Declaration, og Boens Ringe omstændighed Resolverede at Slutte Skiftet og samme saaledes til ende bringes, med tillæg at Enken, saa vidt Gud giver Hende ævne der til, Lader Hendes umyndige Børn oplære i Deres Christendom, saaledes som Hun for Gud og Verden vil være bekiendt. - Saaledes at være tilgaaet Bekræftes med Hænders underskrivt. Datum Wognsild Ut supra den forberørte 4 Janr. 1793.

Paa Skifteforvalteren Velædle Madame Lunds vegne, J. Christensen. Enken Anne Ottesdatter. Som Laugværge Niels Christensen. Som tilsynsværge for de umyndige underskriver Anders Mickelsen.
Til Vitterlighed underskriver C. Nielsen, C. Nsen.

FT-1801, Aalborg, Gislum, Vognsild, Vognsild, 19, A4409
1. Anne Ottesdatter, 72 aar, Enke efter første ægteskab, Almisse Lem,
2. Anne Christiansdatter, Hendes Datter, 31 aar, ugivt besovet.
3. Christian Knudsen, Hendes Søn, 3 aar, ugivt.

Det er med stor sandsynlighed at det er Anne Ottesdatter der blev begravet i 1802 i Vognsild. I kirkebogen står der dog Anne Olufsdatter, men det er nok en skrivefejl. Hun døde i januar måned 1802 og blev begravet på Vognsild kirkegård d. 10 januar. Hun blev 68 Aar og var angivet som Enke. I kirkebogen står der: "Blev af Vognsild Anne Olufsdatter, 68 aar, Enke, jordet"
Der findes ingen anden Ane Ottesdatter der er begravet i Vognsild frem til og med an anslået alder på 100 år. 		JACOBSEN, Christian (I29406)
 
28224 Nedenstående fra: Slægten Lyngsø fra Troelstrp, Nordisk Slægtsforskning, Skals 1987.

Den store gård Vester Oustrup er i matriklen 1664 opført med fæsteren Anders Pedersen, en bror til Christen Pedersen, der i første omgang efter faderen må have overtaget fæstet på hele gården. Der var da et samlet hartkorn til V. Oustrup på 13 tdr. 2 skpr. 1 fjdkr. og 2 5/7 alb., og den årlige landgilde bestod af 2 ørtug rug, 2 ørtug byg, 2 ørtug havre, 1 fjerdingkar smør, et svin, et får, et lam, en gås, to høns og 10 mk. gæsteri.

Gården var da ejet af Kronen og underlagt Aalborghus Len, hvortil afgifterne skulle svares. Det samme gjaldt i øvrigt V. Oustrup Mølle, der sattes til et hartkorn på 4 tdr., og som var bortfæstet til mølleren Anders Jensen, samt et hus ved møllen, som Anders Pedersen ligeledes var fæster af, og hvoraf han svarede 6 mk. i huspenge.

Matrikuleringen 1688 fortæller os, at Anders Pedersen nu havde fået følgeskab af broderen Christen Pedersen, således at de to havde delt gården imellem sig. Ved ommatrikuleringen det år blev gårdens hartkorn sat til 9 tdr. 7 skpr. 3 fjdkr., og ejer var stadig Kronen, som nu havde udlagt gården til ryttergods, hvilket betød, at gårdens fæstere var med til at stille en fuldt udrustet rytter i krigstilfælde.

I matriklen 1688 oplyses om møllen, at den var øde og så forfalden, at den ikke mere var tjenlig at opbygge. Derpå ses gården V. Oustrup i 1718 at være blevet erhvervet af Anders Kjærulf til Bjørnsholm, som i øvrigt 15 år forinden havde købt såvel V. Oustrup som Aars Mølle.

Aars KB 1708 opslag 101/fol. 53:
Den 7. november blev Mette Terchelsdatter i Vesteroustrup begravet, hendes alder var 76 aar, nogle uger  og dage. 		TERKELSDATTER, Mette (I13135)
 
28225 Nedenstående kunne være hustruen:
Kilde: http://www.ole-munk.dk/webtrees/individual.php?pid=I22321&ged=Mikkel

Både Peder Jensen og Bodel Nielsdatter er faddere ved dåben af deres barnebarn, Bodel-Marie:
Gravlev KB 1741 opslag 8, side 5:
Døbt den 11. Trinit: Bodel-Marie.
Forældre: Jens Pedersen og Helvig Lavesdatter af Oplev.
Faddere: Niels Andersen af Oplev. Peder Jensen ibid.Niels Lavesen af Gravlev. Bodel Nielsdatter af Oplev. Maren Pedersdatter af Gulbech (Barnets faster).
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123112#162810,27353184

Gravlev K 1768 opslag 52, side 55b:
Begravet den 14. februar: Bodel Nielsdatter i Oplev, 88 aar. f~1680.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123112#162810,27353228 		NIELSDATTER, Bodil (I35339)
 
28226 Nibe Skifteprotokol 1745-1783, B 40 - 189
414
Maren Holdensdatter i Nibe. 15.11.1776, fol.476B.
E: Hans Nielsen, rebslager. B:
1) Anne Margrethe Nielsdatter, tjener i Sønder Tranders.
Afdøde havde arv efter Hans Steffensen i Gjesing [i Fruering sogn] ved Skanderborg, [skifte Skanderborg og Åkær amter 21.12.1764 lbnr.129].
https://www.brejl.dk/nibe.html 		HOLLENDSDATTER, Maren (I31910)
 
28227 Nicolaj Thomasen blev gift anden gang d. 8. marts 1778 på Hammelmose med jomfru Ingeborg Brandt. Forlovere var sign. Jens Jølbye på Sdr. Elkjær og sign. Søren Thaarup på Nipstrup.
I skøde- og panteprotokollen for Børglum-Jerslev Herreder 1739-1780, folio 132, ses følgende:
"Anno 1760 den 28. Februar efterskrevne Panteforskrivning læst ved Børglum og Jerslef Herreders Tingsret, som er saaledes lydende:
Kiendes Jeg underskrevne Christen Jensen Helledie og Hustru Maren Madsdaatter boende udi Thise Sogn og Bye at Fuldmægtigen Nicolaj Thomsen paa Hiermislefgaard haver laant os udi reede Penge 50 Rdlr., skriver Halvtredsindstyve Rigsdl. Courant, hvilke foranmelte penge skal reede lig og oprigtig vorde ham betalt saa snart hand paaæsker og samme forlanger des vorder uden videre opsigelse og imidlertiid satte ham i Pant for samme penge Vores nu ejende og uafhændede og usolgte Boehave, som er bestaaende af følgende, nemlig 1 Jern Bilægger Kakkelovn, 14 Pund Kobber, i gammel ituslagen ubrugelig Kaaberpiiber, 1 Nye Brøgge Kiedel paa 32 Fierding ---- 1 sort rammet 4 aars Koe, 2 Faar, 2 sort plettede galt foege, 1 Staal Vægt, 2 Ege Kar, 2 fuur Kister, 1 Par Malm Lysestager, hvilken foranmelte pant skal urørt og uafhændiget blive ommelte Nicolaj Thomsen til et trygt og sikkert Pant for anmelte 50 Rdlr. indtil dend sidste Skilling med dend første bliver ham be-talt skadesløs saavelsom alt vores Eiendes om hand nogen steds kand opspørge mere saalænge til hand oprigtig faar sin fordring betalt. Imidlertid forsikrer vi hannem, at saalænge anmelte Capital bliver for os bestaaende, skal vi aarlig deraf betale ham dend derpaa gaaende Rente med 2 Rdlr., siger toe Rigsdaler, som nu bliver at regne fra underskrevne Dags Dato og saa længe hand samme penge behager at lade hos os blive bestaaende. Skulde hand el-lers vilde tiltræde hans Pant og same lade actionere, skal det ogsaa være ham tilladt at lade udgaae Publicationer og samme ved ordentlig og lovlig auction at lade gjøre i penge, naar hand selv got siunes og derfor ej skal have nødig at tage Dem herpaa, men samme maa lade actionere, naar han vil.
Til Bekræftelse at anmelte oprigtig skal vorde opfyldt og efterlevet haver vi denne Pante Obligation og Forskrivning egenhændig underskreven, venlig ombedet vores tvende ældste Sønner, Mads Christensen og Jens Christensen, begge boende i Thiis, denne vores Panteforskrivning med os til Vitterlighed at underskrive, Ligesom Nicolaj Thomsen maa samme lade læse og paaskrive ved hvad ret, han vil ---- uden derfor at lade os citere.

Thiise, den 20. Februar 1760.
Christen Jensen Helledie. Maren Madsdatter.
Til Vitterlighed underskriver efter Begæring:
Mads Christensen. Jens Christensen."
Kilde:
Slægtsbogen: Mogens Brix Christensen Kronborg. Dansk Slægtsforskning 1959/1982.

FT-1787, Hjørring, Børglum, Tise, Thiise Sogn, Hammelmoes, 1, C4881
1. Nicolaj Thomsen, 65, Gift, Huusbond, Forpagter ved ½ Hammelmoes S:T:Hr. Cammerherre Scheel tilhørende.      
2. Ingeborg Brandt, 42, Gift, Madmoder.           
3. Giertrud Anne Thomsen, 17, Ugift, hans Datter af 1ste Ægteskab.
4. Mette Marie Thomsen, 2, Ugift, af Mandens 2det og Koenens 1ste Ægteskab.            
5. Jens Pedersen, 44, Ugift, Tieneste Folk.            
6. Ole Christian Larsen, 27, Gift, Tieneste Folk.            
7. Anders Thomsen, 45, Gift, Tieneste Folk.            
8. Søren Christensen, 45, Gift, Tieneste Folk.            
9. Anne Nielsdatter, 42, Gift, Tieneste Folk.           
10. Maren Christensdatter, 29, Ugift, Tieneste Folk.            
11. Maren Jørgensdatter, 45, Ugift, Tieneste Folk..            
12. Maren Jensdatter, 10, Ugift, et Pleyebarn.            
13. Christen Christensen, 11, Ugift, Hyrde Dreng.

FT-1801, Hjørring, Børglum, Tise, Hammelmose, 1, B8476
1. Nicolai Thomsen, 79, Gift, Husbonde, Forpagter på hovedgården.
2. Ingeborg Brandt, 54, Gift, Hans kone.     
3. Mette Marie Thomsen, 16, Ugift, Deres datter.     
4. Christen Fynbo, 26, Ugift, Tjenestekarl.
5. Birthe Christensdatter, 24, Ugift, Tjenestepige.            
6. Ane Sørensdatter, 24, Ugift, Tjenestepige.     
7. Magrethe Nielsdatter, 23, Ugift, Tjenestepige.            
8. Jens Pedersen, 59, Gift, Tjenestekarl.     
9. Pede Christensen, 34, Ugift, Tjenestekarl.           
10. Morten Erichsen, 32, Ugift, Tjenestekarl.            
11. Lars Pedersen, 23, Ugift, Tjenestekarl.           
12. Ole Gabrielsen, 46, Ugift, Tjenestekarl.     
13. Morten Pedersen, 14, Ugift, Tjenestekarl.            
14. Lars Pedersen Elling, 51, Enke, Logerende, Lægdmand, hov?? 		THOMASEN, Nicolaj (I13038)
 
28228 Niels Aastrup er fadder ved Peder Hollendsen og Inger Nielsdatters to første børn, så det må vel Ingers far?

Veggerby KB 1745, opslag 8, side 4b:
Den 3. maj: Peder Sørensens barn af Aastrup, Christen.
K: Christen Laversens kone af Schyvum (Skivum). P: Anne Christensdatter af Aastrup.
Faddere: Niels Aastrup. Jens Aastrup. Peder Aastrup - disse af Leungsøe (Lyngsø).
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127648#171455,28778448

Veggerby KB 1767 opslag 69, side 72b:
Niels Aastrup i Løngsøe, 78 aar gl.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127648#171455,28778387 		AASTRUP, Niels (I31901)
 
28229 Niels Andersen Degn er forlover i Gravlev
Opslag 62, side 75b
22-8-1744 ved Mads Nielsen af Hiesbech og Helvig Nielsdatter af Oplev (Datter?)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123112#162810,27353238

opslag 63, side 77:
28-9-1755 ved Hans Christensen fra Aalborg og Johanne Nielsdatter fra Oplev (Datter?)
20-2-1756 ved Christen Jensen af Veggergaard og Karen Nielsdatter af Oplev.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123112#162810,27353239

Se også:
Kilde 2023: https://ole-munk.dk/webtrees/index.php?route=%2Fwebtrees%2Ftree%2Fmikkel%2Findividual%2FI16895%2FNiels-Andersen-Degn 		ANDERSEN, Niels Degn (I32663)
 
28230 Niels Bloch i Rold, herredsfoged i Hindsted herred.1

Kilde:
1: Aage Brask, Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt, s. 76.  		BLOCH, Niels (I28613)
 
28231 Niels Chr. Ingvard Marinus Abrahamsen gik i skole i Ravnstrup og var derefter hjemme at hjælpe hos sine forældre indtil sit 17. år.
Siden tjente han skiftevis ude (bl.a. ved en nabo) og hjemme. På et tidspunkt slog han samtidig skærver.
I 1930 startede han en vognmandsforretning med lastbil, som blev drevet frem til 1947, hvor han solgte bilen for at kunne passe sit fødehjem, som han senere overtog i 1953, og som var på 40 tdl.
Gården blev drevet som alsidig landbrug indtil 1973, hvor ægteparret købte hus i Viborg. Her har de boet siden.
Han har været i bestyrelsen for menighedsrådet i 8 år, været formand for Venstres vælgerforening i 8 år samt været medlem af Ravnstrup andelsmejeri og af skytteforeningen.
I sine unge dage var han ivrig fodboldspiller og gymnast, og i det hele taget er hans hobby idræt. 		ABRAHAMSEN, Niels Christian Ingvard Marinus (I1382)
 
28232 Niels Christensen (Nørgaard) var - vel fra før 1730 - gårdmand i Bystrup i Gedsted sogn.

Deres børn var ifølge skiftet efter Mette Christensdatter 6. maj 1775105 flg.:

1. Christen Nielsen, var 1775 gårdmand i Bystrup.
2. Jens Nielsen, var 1775 gårdmand i Bystrup under Hersomgaard.
3. Kirsten Nielsdatter, født senest 1730, gift 1747- 48 med Peder Jensen Dalsgaard i Ertbølle i Bystrup.
4. Else Cathrine Nielsdatter, den yngste datter tjente 1775 i Viborg.
5. Karen Nielsdatter, gift før 1775 med Peder Stustrup. Knudstrup.
6. Cathrine Nielsdatter, gift før 1775 med Jens Brønnum af Knudstrup.
7. Inger Nielsdatter, født før 1732, gift 1749 med Jacob Christensen/Ertebølle i Bystrup.
8. Mette Nielsdatter, født 1742, ane 35.

Note:
105) Lerkenfeld skifteprotokol 1752-87, G.206-59, fol. 537, Image 281-286 på FamilySearch.
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1971-32725-19231-33?cc=2015318&wc=M52J-HZX:333468701,334198801,334228601

Gedsted KB 1747 opslag 54-ny:
Die Parasceus (Langfredag): Blev Niels Nørgaard af Bystrup begravet. Anno ætat 58. f~1689.

Gedsted KB 1767 opslag 59-ny, fol. 93:
Alm. Bededag. Niels Christensen Nørgaard af Bystrup begravet æt. 75? f~1692. 		NØRGAARD, Niels Christensen (I19622)
 
28233 Niels Christensen ane 10.
er fodt ca 17 33 i Skive, og han dode 1760 i Badling Overmølle, Balling sogn, og blev begravet
d. 18. maj.

Han var gift med Maren Jepsdatter ane 11, der døde 1804 og blev begravet d. 12. september, 67 aar gammel.

Hun blev efter Niels Christensens død gift anden gang d. 23. juni 1763 efter kongelig bevilling
med Jacob Madsen, der var tømrer i Skive.

Niels Christensen var møller i Balling Overmolle og ses d. 28. august 1759 at have udstedt
en kvittering til broderen Sohne Christensen Møller, der var borger i Skive, paa at denne havde
betalt ham al den arv, der kunne tilkomme ham efter hans sal. afdøde fader Christen Moller i
Skive samt efter hans afdøde farmoder Else, Niels Møllers i Lyby Mølle.
(Skive by og Sallingland herreders skode- og panteprotokol, I, fol. 64).

Kilde 2026: ane 10-11:
SLÆGTSBOG for Jacob Jensen i Otting og hustru (Inger Christensdatter)
forfædre og efterkommere
UDARBEJDET AF DANSK SLÆGTSHISTORIE, KJELLERUP. 1963-1964
https://slaegtsbibliotek.dk/935319.pdf 		CHRISTENSEN, Niels (I41726)
 
28234 Niels Christensen blev gift senest 1639, men kones navn er ikke fundet.
Opkaldelse i slægten viser, at hun må have heddet Bendid, født 1600-20, død efter 1650, og hun må have været søster til Peder Pedersen i Gedsted, død 1699.
Peder Pedersen blev gift (måske anden gang) senest 1683 med Johanne Jensdatter Klitgaard fra Nibe og fik kun et levedygtig barn, datteren Anne Pedersdatter Giedsted, ca. 1683-1737, gift med Rasmus Mikkelsen Dybvad, død 1734 som købmand i Nibe.
Sidst nævnte par var barnløs, og en formue på ca. 5.600 rdlr. blev fordelt mellem arvingerne, bl.a. efterkommere af Niels Christensen (Svier) og hustru (Bendid Pedersdatter) ved skifte, begyndt 11. februar og sluttet 2. oktober 1737.
Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Iversen fra Knudstrup, 1992. 		PEDERSEN, Peder (I4781)
 
28235 Niels Christensen boede i Smollerupgaard i Smollerup sogn under Hald len og var fra senest 1577 til sin død 1579 herredsfoged i Fjends herred.
Niels Christensen, der blev født før 1545 - måske allerede i 1530'erne, døde 1579 i Smollerupgaard og blev begravet i kirken under en ligsten, der nu findes i våbenhuset. Stenen smykkes af hans og konens våbener, nemlig henholdsvis en seksoddet stjerne og et træ. Niels Christensen kunne måske være søn af den Maren Andersdatter, der nævnes 1541-55 i Smollerupgaard1, ligesom faderen kunne være den Christen Jensen, der nævnes samme sted 1514-32; han var 1515 tinghører og 1517 bispens foged i Fjends herred, hvor han 1516 og 18 tillige var herredsfoged.
Niels Christensen blev gift omkring 1570 eller før med Mette Jensdatter, der overlevede ham; hun synes at have levet til efter 1600, idet ægteparrets ligsten vist først er udført efter dette årstal, men hendes dødsårs to sidste cifre er desværre ikke tilføjet.
Efter Niels Christensens død må Mette være blevet gift anden gang med gårdens næste beboer Knud Christoffersen, der nævnes fra 15872; 1589 nævnes han som herredsfoged, og 2. august 15903 fik han kgl. brev på frihed for ægt og arbejde, formedelst det daglige besvær han havde med kongens og lensmandens folk, der gæstede ham, og som han måtte forsyne med mad, øl og anden nødtørft.
Knud Christoffersen døde 1621 under et besøg hos slægtningen Josva Jensen i Langelund Gjellerup sogn ved Herning; nævnte slægtning skal have forgivet Knud Christoffersen, hvorfor Josva Jensen blev dømt fredløs for gift mordet4.
Niels Christensen i Smollerupgaard, herredsfoged i Fjends herred, fik 17. april 15775 åbent brev om frihed for landgilde og al kongelig tynge på sin gård, så længe han var herredsfoged.

Børn
Niels Christensen og Mette havde datteren:
1.      Mette Nielsdatter, født senest 1575, ane 547/1.939.
Samt antagelig sønnerne:
2.      Anders Nielsen, født senest 1575, død efter 1555, nævnt som sandemand 1637-45, fæster af den halve Smollerupgaard fra 1603.
3.      Jacob Nielsen, født senest 1575, død ca. 1627, herredsfoged fra senest 1608, fæster af den halve Smollerupgaard fra 1603.

Noter:
1) Svend Aakjær: Spredte Træk af Fjends Herreds Saga, i Skivebogen 1916, s.89-91, samt Jens Østergaards artikel om Smollerupgaard i samme årbog 1960, s.90-93.
2) Knud Christoffersen i Smollerupgaard og Niels Ibsen i Rosborg var med arvinger til Niels Jensen og Søren Jensens jordegne gård i Vranum i Lysgaard herred 1587 ifølge Kancelliets Brevbøger 1584-88, 1906, s.663.
3) Samme 1588-92, 1908, s.419.
4) J. Abildtrup: Vestjydsk Bondeliv i 1600'erne, 1952, s.48-55.
5) Kancelliets Brevbøger 1576-79, 1900, s.169.
Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn, 1991. 		CHRISTENSEN, Niels (I12012)
 
28236 Niels Christensen Bojer var søn af Christen Christensen Bojer (1706 - ) og hustru Anne Christensdatter (1718 - ), og bliver ved sin død betegnet som fæstegårdmand, mens han ved folketællingen i 1801 bliver kaldt bonde og gårdbeboer. Han overtog i 1792 fæstet af "Madsbøl" efter sin svigerfar Lars Pedersen Myrup.

Fæstebønder v. Kølbygård og Vesløsgård, Hjardemål sogn.

År fæstebrev fæster f. ca. skifte

Madsbøl i Hjardemål Klit, hk. 0.2.1.2. + 0.2.2.1., ialt hk. 0.5.0.0.

1792 jb. Niels Christensen Boyer 57 Hj.mål
e. Kirsten Larsdt. 65
Ane 93
Christen 95
Maren 97
Anders Christian 03
Lars 05
Peder 09

Kilde: http://myrup-genealogy.com/getperson.php?personID=I157&tree=tree1

FT 1801, Thisted, Hillerslev, Hjardemaal, Klitten, , 5, A7270
1. Niels Christensen, 44, gift, Husbond, Bonde og gaardbeboer.
2. Kirstine Larsdatter, 36, gift, Hans kone           
3. Ane Nielsdatter, 8, ugift, Deres barn           
4. Christen Nielsen, 6, ugift, Deres barn           
5. Maren Nielsdatter, 4, ugift, Deres barn           
6. Anders Nielsen, 1, ugift, Deres barn           
7. Boel Larsdatter, 71, enke, Konens moder, Opholdes af gaarden. 		CHRISTENSEN, Niels (I16659)
 
28237 Niels Christensen Ged. Han betalte 1621 stedsmål af en gård i Rostrup, som hans bror Jens oplod ham.6

6)  Aage Brask, Niels Bloch i Rold og hans nærmeste Slægt, s. 77.

Kilde side 206: http://ferch.dk/onewebmedia/Herredsfogeder%202013%20smuttede%20linjeskift%20rettet.pdf 		GIED, Niels Christensen (I28616)
 
28238 Niels Christensen Hjortdal, født o. 1683. Han blev gift 1726 i Hjortdal med (1) Anne
Olufsdatter, født 1701 i Søndergaard i Torup i Hjortdal, (datter af Oluf Jensen og Else Laursdatter) død 1739 i Svenstrup i Hjortdal.
Han blev gift med (2) Anne Nielsdatter. Niels Hjortdal døde 1748 i Hjortdal.112 ( Hanherreds tingbog 25/11-1639) Kilde 2022, Grishauge: https://hanherred.files.wordpress.com/2019/05/hjortdalslc3a6gter.pdf

Børn:
Maren Nielsdatter
Ole Nielsen
Karen Nielsdatter
Karen Nielsdatter
Else Nielsdatter.Kilde 2024: http://www.olderne.dk/annsaner/727.html 		CHRISTENSEN, Niels Hjortdal (I37624)
 
28239 Niels Christensen Kieldgaard var fæster i Lynderup by under Lynderupgård. Da Lynderup kirkebog først eksisterer fra 1769, kan vi kun gætte på, at han blev gift omkr. 1767 med Anne Christensdatter, der var var datter af Christen Pedersen Juul og Mette Jørgensdatter i Lynderup. Hun blev født et sted mellem 1739 og 1743.

Niels Christensen Kieldgaard har måske overtaget fæstet af gården i Lynderup omtrent samtidig med giftermålet. Han og Anne Christensdatter fik børnene:

1. Maren Nielsdatter (født ca. 1768).
2. Mette Nielsdatter (dåbspublikation 12.4.1770 i Lynderup kirke).
3. Karen Nielsdatter (dåbspublikation 11.10.1772 i Lynderup kirke).
4. Anne Kirstine Nielsdatter (dåbspublikation 16.7.1775 i Lynderup kirke).
5. Christen Nielsen (dåbspublikation oktober 1777 i Lynderup kirke).
6. Datter, dødfødt (begravet 17.12.1780).
7. Søn, dødfødt (begravet 21.4.1782).

Niels Christensen Kildgaard døde i august 1782 og blev begravet på Lynderup kirkegård den 11. august 1782. Han blev 43 år gammel.

Ud fra skiftet kan man få et indtryk af hans garderobe, som fandtes i en gammel egekiste uden lås og nøgle, og den blev beskrevet således: 1 undertrøje af stribet hjemmegjort tøj med metalknapper, 1 hvid vadmels trøje med metalknapper, 1 gl. skind brystdug, 1 gl. skindtrøje, 1 brun trøje med metalknapper, 1 blå vadmelsskjorte, 1 gl. grå vadmelskjole, 1 par bukser af sort vadmel, 1 par gl. skindbukser, 2 par blå uldne strømper, 1 par gl. støvler, 1 gl. "kaskiet eller kabuus", 1 gl. sort hat, 4 gl. blårgarnsskjorter, 2 gl. hørgarns halsklæder og en gammel broget hue.
Aktiverne i boet blev opgjort til 101 rdlr. 14 sk., men passiverne beløb sig til 154 tdlr. 4 mk. 6 sk., så underskuddet var 53 rdlr. 14 sk. Gården bestod af et stuehus på 7 fag, 6 fag stald, 6 fag fæhus, en nordre lade på 8 fag og en søndre lade på 12 fag. Reparation af husene blev vurderet til at ville koste knap 20 rdlr.
Niels Christensens enke Anne Christensdatter giftede sig den 3. januar 1783 i Lynderup kirke med Niels Knudsen, som fik fæstebrev på den gård, som Niels Christensen var fradød. Derefter blev han kaldt Niels Kjeldgaard.
Ved folketællingen i 1787 var de hjemmeværende børn kun hendes døtre Maren og Anne samt den lille Kirsten på 3 år.

Ved folketællingen i 1801 bestod husstanden foruden Niels Knudsen og Ane Christensdatter også af hendes søn Christen Nielsen på 25 år, deres fælles datter Kirsten på 16 år samt datteren Marens uægte datter Ane Thomasdatter på 10 år.

Han og Anne Christensdatter fik kun et fælles barn, nemlig datteren Kirsten Nielsdatter , der blev fremstillet i Lynderup kirke den 26.12.1784.
Niels Kieldgaard døde den 23. september 1818, 63 år gammel. Det vil sige, at han var født ca. 1755. Han blev begravet på Lynderup kirkegård den 4. oktober 1818.

Anne Christensdatter døde som gårdmandsenke i Lynderup den 11. november 1819, 80 år gammel, så hun må være født ca. 1739. Hun blev begravet den 16. november 1819 på Lynderup kirkegård.

Kilder
Lynderup-Ulbjerg kirkebog (Rinds herred) 1769-1813.
[AO opsl. 97 (barn døbt 1770), 100 (barn døbt 1772), 103 (barn døbt 1775), 104 (barn døbt 1777), 109 (barn begr. 1780), 110 (barn begr. 1782), 110 (NC død 1782), 112 (NK og ACD viet 1783), 115 (barn døbt 1784)].

Lynderup kirkebog (Rinds herred) 1813-1853. [AO opsl. 208 (NK død 1818), 209 (ACD død 1819)].

Lynderupgård fæsteprotokol 1761-1869 fol. 2b. Også på Internettet via Familysearch. [Niels Christensen Kieldgaards fæsterevers 1776].
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1971-32894-11664-96?cc=2015318&wc=M9MJ-S4S:96169949

Lynderupgård fæsteprotokol 1761-1869 fol. 100. Også på Internettet via Familysearch. [Niels Kieldgaards fæsterevers 1784].
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-32894-11689-33?cc=2015318&wc=M9MJ-S4S:96169949

Lynderupgård skifteprotokol 1777-1850 fol. 52. Også på Internettet via Familysearch. [Skifte efter Niels Christensen Kielgaard, død 1782].
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1942-32727-33131-67?cc=2015318&wc=M9MJ-S4W:700789645

Folketællingen for Lynderup sogn 1787, 1801.

Litteratur:
Slægten Iversen fra Knudstrup (Vesterbølle sogn). Om Iver Chr. Mogensen, født 1826, og hustru, deres forfædre og efterkommere. Nordisk Slægtsforskning, 1992. 400 s. [Ane 28, Niels Christensen Kieldgaard og ane 29, Anne Christensdatter].

Kilde: http://minjyskeslaegt.dk/index.php?title=Niels_Christensen_Kieldgaard_%26_Anne_Christensdatter 		KIELDGAARD, Niels Christensen (I24600)
 
28240 Niels Christensen var fra 1765-69 forpagter under Lynderupgaard af den ene halvdel af Aastrupgaard i Roum sogn, hvis anden halvdel var bortforpagtet til hans fætter Niels Mortensen, som havde overtaget den efter sin far i 1756.
De to fætre sad som forpagtere af Aastrupgaard indtil foråret 1777, da kontrakten udløb og af en eller anden årsag ikke blev fornyet. Niels Christensen Aastrup købte i 1777 gården Tulstrup i Grynderup sogn, som han havde til 1789, hvor de syntes at have forladt sognet.

Niels Christensen blev født 1721 på Aastrupgaard i Roum sogn, døbt 19. august; han døde måske 1807 i Gedsted sogn, begr. 29. november, 85 år gl. Han var søn af Christen Nielsen og hustru Apolonie Pedersdatter.

Niels Christensen blev gift første gang 10. oktober 1767 i Asmild med Ane Kirstine Johansdatter, født 1733 i St. Arden by og sogn, døbt 21. juni, død 1776 i Aastrupgaard i Roum sogn, begr. 18. december, 44 år gl. Hun var datter af Johan Anboe og hustru.
Niels Christensen blev gift anden gang 5. juli 1777 i Døstrup med Inger Cathrine Miltersdatter.

FT-1787, Aalborg, Gislum, Grynderup, Tulstrup, 9, A4629
1. Niels Aastrup, 66, Gift, hosbonde, bonde og gårdbeboer.      
2. Ingeborg Miltesdatter, 43, Gift, madmoder.            
3. Christen Nielsen, 19, Ugift, barn af første ægteskab.            
4. Johannes Nielsen, 17, Ugift, barn af første ægteskab.            
5. Peder Nielsen, 12, Ugift barn af første ægteskab.            
6. Apelone Nielsdatter, 10, Ugift, barn af første ægteskab.            
7. Jens Nielsen, 9, Ugift, søn af andet ægteskab.            
8. Anne Christiansdatter, 22, Ugift, hosbonde.

Børn
Niels Christensen fik 6 børn, 5 i første og 1 i andet ægteskab:
1. Christen Nielsen, født 1768, ane 44.
2. Johannes Nielsen (Snabe), 1770-1837, fra 1800 avlsmand i Viborg Domsogn131. Gift 1. gang 1798 i Viborg Gråbrødre Kirke med Mads Snabes enke Dorthea Sophie Amalie Pedersdatter, død 1818 i Viborg Domsogn, 50 år gl. Gift 2. gang 1819 i Viborg Domkirke med Kirsten Pedersdatter, død 1832 i Viborg Domsogn, 45 år gl.
3. Frederik Nielsen, 1773-1781.
4. Peder Nielsen, 1774-1806, død ugift i Viborg.
5. Apollone Nielsdatter, født 1775. Gift 1804 med tømrer og snedker, senere skoleholder i Roum Poul Pedersen.
6. Jens Nielsen, født ca. 1778.


Niels Christensen
Han var som anført forpagter af halvdelen af Aastrupgaard i Roum sogn. Den 7. januar 1777 132 blev der afholdt skifte efter Ane Kirstine Johansdatter (Anboe). Hendes arvinger var foruden enkemanden flg. børn: Christen, 8 år, Johannes, 6 år, Frederik, 4 år, Peder, 3 år, og Abelone, 1 år.
I den forreste stue fandtes bl.a. et fyrrebord, to gamle stole, et bænkefjæl, en jernkakkelovn, sat til 4 sdlr., et stort messingfad, et gammelt hængeskab og et stueur, sat til 3 rdlr., samt et gammelt fyrretræssengested med egestolper og omhæng, et alkovesengested og et indlukket sengested. Alle tre sengesteder var rigeligt forsynet med  olmerdugsoverdyner, vadmelsunderdyner, bolsterpuder og blårgarnslagner, og herudover nævnes i samme stue et tinkrus med låg, et ølglas, et tobaksbræt, to tinlysestager, en messingmorter med støder, et messingstrygejern, et gammelt jagtgevær og seksten gamle bøger.

I den anden stue nævnes bl.a. et lille slagbord, et fyrretræssenge sted med tilhørende sengetøj, et lille bord, et par gamle stole, to gamle små malede hængeskabe, en spinderok, et fyrrebækken, et lille egetræsskrin, et syskrin med nogle klude i, et vognskrin, et grønmalet fyrretræshængeskab, som bl.a. indeholdt to gamle sølvskeer, et lille sølvbæger og en tinpotte, samt et gammelt brunmalet skab, hvori der var fem bouteiller, fire hollandske tallerkener, tre par tekopper, to glas og to saltkar, en lille amagerhylde, hvorpå der stod fem glas, samt endvidere en kobberkedel, en te kedel af blik og på væggen fem papirskilderier.

Herudover nævnes et stort og et lille spejl, en klædebørste og til sidst en stor dragkiste med fire skuffer i og indeholdende afdødes garderobe. Her nævnes først og fremmest en kattunskåbe med sølvhager, vurderet til 1 rdlr. 2 mk. to stribede hjemmegjorte skørter, en grøn ulden damask klokke til 1 rdlr. , et grønt "tosellet" skørt med trøje til, 1 rdlr., en sort silkekåbe, et sort stofskørt, en brun kattunstrøje, et korset med "forsmæk", et blåt og et hvidt forklæde, et sort fløjlshue, to røde uldne damaskhuer, et sort fløjlskyse, fire hørlærredsklæder, fire snipper, tre par halværmer, otte kapper, et par handsker, syv lin, yderligere fire halsklæder, et blåt forklæde og et hvidt kramlærredsforklæde, fire blårlærredssærke, to hørgarnssærke, et kattunsforklæde, en ryesklokke til 1 rdlr. 2 mk. og blåt og hvidt linnedskørt, en hvid lærredstrøje, en sort kattunstrøje, en gammel blå silketrøje, en sort kjole, et grønt og hvidt hjemmegjort skørt, to par sorte strømper, et par uldne blå strømper, to røde strikkede trøjer og et par sko med metalspænder.

Af effekter i køkken og bryggers samt i et par små kamre nævnes bl.a. to øl tønder, et lille trug, et øl anker, en otting, tre sildefjerdinger, en lille øl fjerding, en tragt, fire bouteiller, en glasflaske, en kobbertragt, atten pund gammelt tin, en jernbismer, to kobberkedler i grue på henholdsvis 1 fjerding og 3 fjerdingers rum, et gammelt madskab, som indeholdt tre tinfade og nogle sorte gryder, et fyrretræsslagbord, et dejne kar, et blåmalet fyrretræsskab, som indeholdt enkemandens og børnenes tøj, et bærekar, et svalekar, en balje, tre stripper, en rist, en gammel stob, to messingkedler, et fyrretræs saltkar, to kerner, en gammel gangvogn, to forke, en trillebør, en bærebør, to hugjern, to gamle tønder, en lille halvtønde, fire river, fire navere, en huggeblok, to save, to økser, en båndkniv, en "akselstok", og en "kæpstok" samt to knipper gjorder.

Af redskaber på gårdspladsen nævnes en beslagen vogn med tilbehør, sat til 10 rdlr., en trævogn med mogfjæl, lejrer og skrav, læssetræer, for- og bagreb samt drættetøj, sat til 5 rdlr., endnu en trævogn med samme udstyr til 5 rdlr., en harve med jerntænder og tilbehør, en bagplov, to harver, en gammel slæde, en hakkelses kiste med kniv, en gammel stand tønde, tre jerngrebe, tre høleer med drag, to spader, to lyngleer og to plejle.
På stuehusets loft nævnes tre stole, en amagerhylde, to tønder, en ostehæk, en strippe, et gammelt skrin, seks kurve, en sold, 10 skpr. rug, en madkurv og 4 skpr. malt, medens der i laden fandtes 14 traver byg til 14 rdlr. og 28 traver rug til 31 rdlr., idet en trave for byggens vedkommende var lig en tønde, medens en trave rug var lig 6 skpr.

Endelig kan nævnes gårdens besætning, som bestod af to brune hopper til i alt 16 rdlr., to heste på henholdsvis 6 og 9 årtil i alt 24 rdlr., to ungstude til 10 rdlr.4 mk. fem køer til 18 rdlr., fire kvier til 6 rdlr. 4 mk. to årings ungnød til 2rdlr., tre åringspolte til 1 rdlr., to spædkalve og toogfyre får, alene sat til 19 rdlr. Aktiverne var ialt 258 rdlr.

5. marts var der atter møde angående skiftet, der mødte børnenes formynder, deres morbroder Frederik Anboe, snedker i Aalestrup i han fik den første registrerings- og vurderingsforretning oplæst, da han ikke var tilstede på grund af hårdt vejr og andre omstændigheder. Af gældsposter blev meddelt, at Niels Christensen Aastrup skyldte forpagtningsafgift for årene 1776-78 med 20 rdlr., som han skulle betale i løbet af få måneder.

Endvidere havde en tjenestekarl for ½ års arbejde 1 rdlr. 3 mk. til gode i løn, en tjenestedreng havde for ½ år 1 rdlr. 3 mk. til gode og en tjenestepige for tilsvarende periode en løn på 2 rd1.r. 2 mk. Herudover skyldtes der familieskat for et helt år med 1 rdlr. 4 mk.

De på gården værende tre tjenestefolk var det hensigten at beholde indtil majdag, og da de foruden den nævnte løn endvidere skulle have kosten blev det opgjort, at hver af dem pr. måned til kost skulle have 2 skpr. rug og 2 skpr. byg samt for 3 mk. sul. Endelig nævnes afdødes begravelse, som havde kostet 10 rdlr., hvilket beløb Niels fordrede sat til side til sin begravelse, når den tid kom.

Niels Christensen Aastrup gav drengene hver 30 rdlr. i arv, og datteren 15 rdlr., ialt 135 rdlr. Til gengæld forventede Niels Christensen Aastrup at få boet overdraget uden auktion og at få lov til at nyde renterne af de 135 rdlr. til hjælp til børnenes opvækst, indtil de enten blev myndige eller selv kunne tjene det daglige brød. Børnenes morbror Frederik Anboe fra Aalestrup erklærede sig helt tilfreds med svogerens forslag, hvorefter Niels Christensen Aastrup over for skifteretten oplyste, at han enten kunne udbetale skifteretten pengene til næst følgende snapsting eller også stille en rimelig kaution for beløbet over for skifteforvalteren. Hertil meddelte skifteforvalteren imidlertid, at "i hvor billig og børnene fordelagtig det af enkemanden dem gjorte tilbud er, så kunde det samme dog ej i dag antages helst (idet) ingen kaution for de givne forpligtelser er produceret og man ej kan vide, hvor meget den debit enkemanden angiver for nogle få skillinge beløber, hvortil endnu kommer, at han med sin familie agter at flytte fra denne egn ind udi et andet amt", hvorefter skifteretten fandt, at man måtte udsætte skiftet indtil den 8. april og så til den tid håbe på en rimelig kaution fra Niels Christensen Aastrup.

På mødet 8. april fremtrådte Niels Christensen Aastrup og gentog sit til bud angående børnenes arvelodder, ligesom han forviste et fra sognepræsten, velærværdige og højlærde hr. Astrup i Viborg, ham bevis for, at sognepræsten ville indestå for børnenes arv, så længe Niels Christensen Aastrup levede, hvilket altså vil sige, at sognepræsten havde tilbudt at kautionere. Skifteretten erklærede sig tilfreds, såfremt Niels Christensen Aastrup ville udstede en obligation på 135 rdlr. og lade denne forsyne med sognepræstens kaution. Ved skøde af 1. maj 1777, tinglæst 30. oktober133, købte Niels Christensen Aastrup enstegården Tulstrup i Grynderup sogn af hartkorn 3 tdr. 5 skpr. 2 fjk. 2 alb. hartkorn for 600 rdlr. af Jens Lauritsen Kierkegaard.- Han solgte gården 1789 til sognepræsten for Kgs. Tisted og Binderup menigheder, hr. Laurits Halkiær.

Noter:
131) Viborg Bys borgerbog 1713-1860, ved Otto von Spreckelsen, 1955, s.205.
132) Skifteprotokol Hald amt 1765-82, B.3.b-68, fol.696.
133) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol A, 1740-1803, B.48.C-SP.7, fol.160.

Kilde:
Nordisk Slægtsforskning, Skals: Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn, 1985.
Thomas Elkjær. 		CHRISTENSEN, Niels (I19638)
 
28241 Niels Christensen, boede 1778 i Gedsted. CHRISTENSEN, Niels (I20511)
 
28242 Niels Christensen, ca. 1664-1747.
Han nævnes 1695-1711 som fæste, af en gård i Aalestrup i Østerbølle sogn, hvor broderen Bertel Christensen efterfulgte ham senest 1713.

Niels Christensen overtog senest 1713 fæstet af Spanggaard i Tostrup sogn. - Spanggaard var da én gård, der 1735-40 blev delt mellem to af Niels Christensens børn.

Gift 1. gang senest 1695 med Anne Jensdatter, ca. 1666-1700, datter af Jens Ovesen (Agisen, Aagisen) i Fjelsø by og sogn.

Gift 2. gang 1701 med Anne Hansdatter, ca. 1676-1740, datter af Hans Eriksen og hustru Anne Christensdatter i Svoldrup i Vognsild sogn.
Kilde: Thomas Elkjær.

Tostrup-Roum KB 1741 fol. 61/61.jpg:
Niels Christensen af Spanggaard begraven i Tostrup kirkegaard den 3. februar i ... ... æt 77. 		CHRISTENSEN, Niels (I20425)
 
28243 Niels Christensen, der navnes med tilnavnet Kalkslaaer el. Kalkslager, var bosat i Borregaard i Bjørnsholm sogn.
Han var født 1718 og af ukendt herkomst. - Ved hans begravelse 25. juni 1786 (Dom. 2 p. trin.), angives han at være 68 år gammel.
Niels Christensen var gift med Kirsten Christensdatter, der var født 1713 og af ukendt herkomst.
Hun døde 1781 i Borregaard og blev begravet 5. august (Dom. 8 p. trin.) fra Bjørnsholm kirke, da hun kaldes Niels Kalkslaaers hustru, nafnlig Kirsten Christensdatter af Borregaard, gl. 68 år.
Den 26. oktober 1775 fik Niels Christensen (1) af Peder Lassen til Bjørnsholm fæstebrev på det hus i Borregaard, som han allerede da var beboer af. Han skulle årlig svare i afgift 2 rdlr., og han forpligtedes ti1 at holde huset og dets tilliggende i forsvarlig stand, brug og hævd og iøvrigt skulle han holde sig hans kgl. may. allernådigste lov og forordninger efterrettelig, ligesom han forpligtedes til at være herskabets udsendte hørig og lydig, alt under fæstets fortabelse.
Den 29. september 1781 mødte Peder Pedersen fra Bjørnsholm i Borregaard hos Niels Christensen (2) for at registrere og lade vurdere, hvad der i stervboen forefandtes efter hans ved døden afgangne hustru Kirsten Christensdatter til påfølgende skifte og deling imellem efterladte arvinger, enkemand Niels Christensen på den ene side og de med den sl. afdøde sammenavlede børn på den anden side:
1.      Peder Borregaard, her i byen.
2.      Daniel, tjener i Næsby.
3.      Christen, tjener i V. Falde.
4.      Jørgen, tjener her i byen.
Til vurderingsmænd var antaget Christian Christensen og Christen Jensen, begge her af byen.
I det fattige bo fandtes følgende effekter: Opgørelse udeladt her.

Under udgiftsposterne oplystes det, at ejendommen bestod af 3 bindinger som var brøstfæl dige, for 15 rdlr., og enkemanden forlangte udlagt ti1 sin egen begravelse 4 rdlr. 3 mk., så udgifterne kom op på 19 rdlr. 3 mk. 0 skill., så der blev altså intet at arve.
Da der 1787 (3) afholdtes skifte efter Christen Nielsen blev arvingerne opgivet at være sønnen Peder Nielsen, der var gårdmand i Borregaard, sønnen Christen Nielsen, beboer af stervbostedet, sønnen Daniel Nielsen og sønnen Jørgen Nielsen. De to sidstnævnte var bortrømte, mens de to førstnævnte var tilstede ved skiftebehandlingen.
Af den foretagne registrerings- og vurderingsforretning fremgik det, at den afdøde kun efterlod sig en fyrrekiste med lås og nøgle, hvori var hans gangklæder, som bestod af 2 blå vadmelskjoler, en blå vadmels brøstdug, 1 stribet do., 1 par gamle skindbukser, 1 par ditto ubrugelige, 1 hvid vadmelsvest, 1 gl. vadmels hatteslag, 2 hatte, nogle gamle strømper, 1 hue og 1 par vanter. Værdien af hele boet var 4 rdlr. 2 mk. 3 skill., men da gæld og udgifter beløb sig til 7 rdlr. 1 mk. 12 skill.,, blev der intet at arve. Effekterne blev overdraget sønnen Christen Nielsen, som lovede at betale gælden.
Noter:
1.      Bjørnsholm fæsteprotokol 1738-1834, G166-1, fol.294-95.
2.      Bjørnsholm skifteprotokol 1770-1813, G166-13, fol.109a-b.
3.      do, fol. 147b-148a.

Kilde: Slægten Bernhard (Siemsen): Slægtsarkivet Viborg. 1985. 		CHRISTENSEN, Niels (I29096)
 
28244 Niels Christensen, måske kaldet Svier som sønnen, boede i Glerup i Vesterbølle sogn, sikkert fra giftermålet senest 1639.
Niels Christensen blev født senest 1615 og døde 1662-81 i Glerup i Vesterbølle sogn (modtog nedennævnte skøde 1662, men døde før kirkebogens begyndelse).

Niels Christensen blev gift senest 1639, men kones navn er ikke fundet. Opkaldelse i slægten viser, at hun må have heddet Bendid, født 1600-20, død efter 1650, og hun må have været søster til Peder Pedersen i Gedsted, død 16991; Peder Pedersen blev gift (måske anden gang) senest 1683 med Johanne Jensdatter Klitgaard fra Nibe og fik kun et levedygtig barn, datteren Anne Pedersdatter Giedsted, ca. 1683-1737, gift med Rasmus Mikkelsen Dybvad, død 1734 som købmand i Nibe2. Sidst nævnte par var barnløs, og en formue på ca. 5.600 rdlr. blev fordelt mellem arvingerne, bl.a. efterkommere af Niels Christensen (Svier) og hustru (Bendid Pedersdatter) ved skifte, begyndt 11. februar og sluttet 2. oktober 17373.

Børn
Parret fik efter skifte 1737 følgende 4 levedygtige børn:

1. Christen Nielsen Svier, ca. 1639-1715, gårdmand i Glerup. Gift 1657-85 med Mette Ibsdatter eller Jepsdatter, ca. 1658-1739, datter af Jep (Ib) Nielsen i Skinderup i Ulbjerg sogn og hustru Karen Villumsdatter (død 1711 i Glerup).- Af Christen Sviers 6 børn, født 1685-98, levede kun datteren Bendid Christensdatter, 1695-1765, gift 1. gang 1714 med Søren Christensen, død ca.1722-24 i ; Fjelsø, og 2. gang med Jens Jensen Beg, ca. 1686-1768; en datter af første ægteskab var Bendid Sørensdatter, ca. 1714/15-1769, gift 1737 i Vesterbølle med Anders Nielsen Steenild, ejer af Stenild Mosegaard i Glerup, stamforældre til den kendte properitærslægt Steenild4.

2. Inger, født ca. 1645, ane 1.999.

3. Anne Nielsdatter, ca. 1649-1710. Gift 1668-76 med gårdmand i Glerup Anders Jensen, ca. 1643-1721. Af Parrets 8 børn, født ca. 1676-92, var den ældste datter Maren Andersdatter, ca. 1676-1750, gift 1701 med Jens Sørensen Ban- eller Baandrup i Klotrup i Fielsø sogn, dødfør 1737; dette pars eneste levedygtige barn; sønnen Anders Jensen Bandrup, ca. 1706-1750, døde barnløs.5

4. Anne Nielsdatter, født 1650-70, død 1737-41 i Fjelsø (før kirkebogens begyndelse). Gift 1. gang 1768-81 (før kirkebogens begyndelse) med Laurids Jensen i Fjelsø, nævnt 1695 og 1704 (fadder hos Annes broder Christen og hendes søstersøn Jens Poulsen Dalsgaard, begge i Glerup), og 2. gang før 1737 med Christen Baarup/Borup i Fielsø.

Niels Christensen (Svier?)
Han må fra senest 1639 have boet i Glerup, men blev tillige ejer af en gård i Fjelsø. Jørgen Lykke til Søgaard udstedte 4. februar 1662, læst 12. februar6, skøde til Niels Christensen i Glerup på en gård (med både bondeskyld og herlighed) i Fjelsø, beboet af Niels Poulsen, Jens Ibsen, Mads Nielsen og Erik Nielsen, hvortil kom et hus, beboet af Jep Hansen. - Ved matrikuleringen 1688 fik gården nr. 10 og sit hartkorn ansat til 3 tdr. 1 skp. 1 alb. af gården, hvis fæstere da var Erik Nielsen, Jens Jensen og Jens Nielsen, nævnes som ejere af bondeskylden og herlighed "Christen Nielsen ibidem (vel fejl for Glerup), Anders Jensen i Glerup og Poul Jensen i Dalsgaard" efter landgilden udregnet til 2 tdr, 4/5 alb. hartkorn, mens Taxeire (en jøde) ejede den såkaldte Kalø yding af gården, 6 skpr. 1 1/3 alb. hartkorn.

Niels Christensens datter Inger Nielsdatter (gift med Poul Jensen i Dalsgaard) solgte sammen med sine børn halvdelen af gården 4. november 1707, læst 28. januar 17087 halvdel på 1 td. 4 skp. 2 fjk. ½ alb. var beboet af Knud Findsen(?).

Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Iversen fra Knudstrup, 1992.

Noter:

1) Hald amts skifteprotokol, 1698-1725, B.3.B-67, fol.25b.
2) C. Klitgaard: Himmerlandske slægter (bl.a. Klitgaard) Personalhistorisk tidskrift 8-4. 1925, s.147.
3) Uddrag af skiftet i Vilhelm Marstrands personalhistoriske samlinger i Erhversarkivet i Århus, men orginalen forgæves søgt.
4) Torkild Baumgarten: Stamtavle over familierne Faurschou og Steenild, afd. II.
5) Arveafkald indført 8.3.1753 og 1.8.1754 i Rinds og Gislum herreders skøde og panteprotokol 1740-1803, B.48C-SP-1, fol.55b og 63b.
6) Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1662, B.24-630, fol.124.
7) Samme, 1706-11, B.24-670, fol.253. 		CHRISTENSEN, Niels Svier (I602)
 
28245 Niels Christian Agerboes skudsmålsbog opbevares af familien, og af den ne  fremgår,  at han tjente forskellige steder, bl.a. på Ræfhalegård ved  fra november 1889 til april 1890.
Hos Jens Nielsens enke i Haldum  sogn fra november 1903 til november 1904, samt hos Ingeborg Jensen i Trige det følgende år.
Desuden tjente han hos Jakob Østergård i Volling  sogn, Salling fra november 1907 til april 1908.
Ellers opholdt han sig hjemme på fødegården, som han overtog efter faderens død i 1909. 		AGERBOE, Niels Christian (I5143)
 
28246 Niels Christian Andersen Lund, skoleholder i Gjørup i Ulbjerg sogn.

FT-1787, Viborg, Rinds, Ulbjerg, Giørup Bye, 7. familie, A4648
1. Niels Andersen, 30, Ugift, skoleholder.      
2. Kirsten Christensdatter, 24, Ugift, tjenestepige.            

FT-1801, Viborg, Rinds, Ulbjerg, Giørup Bye, 13. Familie, B8447
1. Niels Andersen, 44, Gift, Mand, Skoleholder i Giørup.      
2. Ane Cecilie, 31, Gift, Hans Kone.            
3. Søren Nielsen, 4 - Deres Børn.            
4. Johanne Catharine Nielsdatter, 12 - Deres Børn.            
5. Ane Marie Nielsdatter, 9 - Deres Børn.            
6. Maren Nielsdatter, 6 - Deres Børn.            
7. Ane Cecilie Nielsdatter, 1 - Deres Børn.      

Kilde: http://www.damkjer.dk/anerne/slaegten.pdf

Rødding KB 1826 nr. 1, opslag 4-døde mænd, side 295
6-1/13-1: Niels Christian Lund. Kirkesanger og skolelærer i Rødding. 74 aar gl.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=21584866#362730,70574976 		LUND, Niels Christian Andersen (I27635)
 
28247 Niels Christian Jensen blev født den 10 aug 1830 i Blære sogn, Aars herred, forældrene er da af Hestbækgaard. Han blev døbt den 13 aug 1830 i Hjemmet, Blære sogn, Aars herred, og publiceret i kirken den 3. oktober (moderen introduceret samme dag). Som faddere stod gårdmand Niels Nielsen og hustru Ane Kirstine Larsdatter, Inger Marie Michelsdatter, husmand Knud Christensen, gårdmand Niels Staade, de sidste af Blære.
Kilde: https://www.holgersen.eu/karlo 		JENSEN, Niels Christian (I14465)
 
28248 Niels Christian Jørgensen gennemgik almindelig skolegang. Han tjente som landbrugsmedhjælper, indtil han i 1906 overtog en ejendom på 36 tdr. land, der var udstykket fra faderens gård. Denne drev han til 1947, da han solgte til sønnen Niels. Niels Christian Jørgensen var i flere år medlem af bestyrelsen for Sønderup Hesteavlsforening.
(1985) 		JØRGENSEN, Niels Christian (I8292)
 
28249 Niels Christian var soldat i krigen ved Dybbøl 1864, 20de Infanteri Regiment, 8de Compagni,  Menig nr. 91.
I en bog af Vilhelm Cohen: "Krigen 1864 og de faldnes minde" står der side 182  :  menig 91 og fl. er  i Dagsrapporten for Regimentet de anførte Dage  ere  bievne anmeldte som "døde", uden at  Dødsstedet imidlertid er bleven anført.
Begravet i massegrav på Dybbøl Bakke d. 18.4.1864.
Niels Christian og Maren fik ingen børn.
Kilde: Erna og Johannes Nørgaard. 		NIELSEN, Niels Christian (I3161)
 
28250 Niels Dalsen, født senest 1630. Gift senest 1654 med N.N. død 1681.
Parret fik 3 børn 1654-57 i Aars vad i Aars sogn, men flyttede senere til Sjøstrup i Aars sogn, hvor konen døde. 		DAHLSEN, Niels (I20412)
 

      «Forrige «1 ... 561 562 563 564 565 566 567 568 569 ... 589» Næste»

 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.5, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Jens P. Kragh. | EU-persondataforordningen.