Slægtshistorie fra Himmerland og Han Herred
Del Udskriv Tilføj bogmærke
Du er i øjeblikket anonym Login
 

Notater


Match 28,251 til 28,300 fra 29,409

      «Forrige «1 ... 562 563 564 565 566 567 568 569 570 ... 589» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
28251 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. DALSGAARD, Niels (I8554)
 
28252 Niels døde efter 1652, han var bosat i Fjeldsø, og havde datteren Mette, gift i Rind, og datteren Sophia døde ugift 1733 i Fjeldsø. BYRIALSEN, Niels Pedersen (I14632)
 
28253 Niels Ejlersen Ryberg var i 1784 fadder til Jens Fischer og Karen Nielsdatter´s søn Jens. RYBERG, Niels Ejlersen (I16006)
 
28254 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. NIELSEN, Niels Erik (I1175)
 
28255 Niels Eriksen til Bratskov og Biersholm.
Var 1456 Medudsteder af et Vidne af Han Herredsthing, tog selv s. A. Vidne smst., at Mikkelshave Mark og Røgild Mark hører Bratskov til.
Afkjøbte 1462 Morten Nielsen (Vognsen) til Ellinggaard og Niels og Johan Mortensen den dem efter Hr. (?) Erik Nielsen tilfaldne Del i Bratskov.
Beseglede 1471 til Vitterlighed med Peder Eriksen (Løvenbalk) og fører Ib-skallerne, „han lagde det først af i Skaane, at Kongens Fogeder skulde ikke gjæste gode Mænds Tjenere".

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I19530&tree=2 		ROTFELD, Niels Eriksen (I12874)
 
28256 Niels Eskesen var 1649 ladefoged på Ll. Restrup og fra senest 1660 gårdmand i Gedsted by og sogn. Fra senest 1661 var han delefoged under Hald gods og senere sandemand i Rinds herred.
Niels Eskesen blev født senest 1625 i Gedsted by og sogn og døde sst. efter 1688. Han var søn af Eske Ibsen og hustru.
Niels Eskesen blev gift senest 1665, men om hans kone vides intet bestemt. Hun hed måske Dorthe Jensdatter. (Inger Christensdatter Schiøning, f. 1622 i Lille Binderup, datter af Christen Nielsen Schiøning og hustru Else Andersdatter).

Børn
Parret havde mindst 2 børn:
1. Eske Nielsen, ca. 1666-1707, ugift. Ved hans død oplyser Vesterbølle kirkebog: .... "var barnefødt i Gedsted, havde længe været i Ullits Præstegaard [hos fasteren, præstekonen Appolone Eskesdatter], men var nu kommet til Glerup til sin svoger Peder Nielsen Sykbek."
2. Maren Nielsdatter, født ca. 1667.

Niels Eskesen
Vi ved ikke sikkert, hvem Niels Eskesen var gift med, men vi formoder, at han var identisk med Niels Ladefoged fra Gedsted, der henholdsvis 1667 og 1669 optrådte som fadder for præsten i Ullits' børn, førstnævnte år sammen med hustruen Dorthe Jensdatter. Hvis Niels Eskesen er identisk med den her nævnte Niels Ladefoged, hvilket passer udmærket sammen med den omstændighed, at han rent faktisk som ung havde været ladefoged på Ll. Restrup, har hans hustru således heddet Dorthe Jensdatter, og det er da sandsynligt, at hun har været en datter af Jens Nielsen Brasen, fra 1626 og indtil sin død 1680 var sognepræst for Gedsted, og som i øvrigt var gift med en Mette Mortensdatter. 
Denne Jens Nielsen Brasen var søn af præsten i Gedsted Niels Jacobsen Brasen, der døde 1626, og hvis far var præst i Gedsted Jacob Pedersen Brasen, gift med Mette Eskesdatter Brock, en datter af rådmand Eske Brock i Viborg. Endelig kan oplyses, at Jacob Pedersen Brasen var en søn af pastoratets ældst kendte præst og sjælesørger Peder Jacobsen Brasen, der allerede omkring 1543 var afløst i embedet af sønnen.
30. april 1649 blev afholdt skifte efter afdøde Karen Baltzersdatter i Aalborg, og her fremlagdes bl.a. et gældsbrev underskrevet af afdøde, i henhold til hvilket hun skyldte ladefogeden på Ll. Restrup Gods Niels Eskesen 200 rdlr.
I det Brochenhuus'ske skattemandtal fra december 1660 er Niels Eskesen opført i Gedsted sammen med moderen, 3 børn og 3 tjenestefolk samt "en sløv och dum pige, som han giver føden for Guds Skyld".

Året efter fremgår det af et bilag i en regnskabsbog fra Hald Len, at Niels Eskesen i Gedsted, delefoged på Hald Slot, mandag den 11. marts 1661 havde fået tinglyst et tingsvidne angående, hvor mange ødegårde og bol der var i herredet, og angående hvem, der skyldte brobyg til Hald Slot.
Af matriklen 1664 for Gedsted fremgår det, at Niels Eskesen var fæster af to forskellige gårde. Den ene gård havde et hartkorn på 5 tdr.2 fjk. 2 1/5 alb., hvoraf den årlige landgilde bestod af 7 ørtug rug, 2lam, 8 sk. leding, 10 hestes gæsteri, 2 svin, 11 kander honning og 1 td. 1 skp. 1 fjk. 1 alb.
"Kalø-yding". Den anden gård var blot en halvgård på 2 tdr. 5½ skp. 4/5 alb. hartkorn, og heraf svarede Niels Eskesen afgift på ½ ørtug rug, ½ ørtug byg, 1 gås, 2 høns, 2 sk. leding, 3½ hestes gæsteri samt 2½ kande honning og 6 skpr. Kalø-yding.
I øvrigt kaldes Niels Eskesen i matriklen for sandemand, og ved matrikuleringen over de to Herredsmøller i Tostrup sogn ses selve matriklen at være underskrevet af ham "med egen hånd".
25. oktober 1664 solgte Kongen, Frederik III, til jøderne Jacob, Isak og Samuel de Lima på Hald bl.a. 2 gårde i Gedsted, og det var netop disse to, der var bortfæstet til Niels Eskesen.
Udover disse to gårde var Niels Eskesen endvidere fæster af en større gård i Gedsted af hartkorn 10-6-3-2, og det må formodes at det var den gård, han selv beboede. Denne gård ses senere at have været ejet af proprietær Hans Knudsen, og i mandtallet over folke- familie og komsumptionsskatter fra 1681 figurerer Niels Eskesen her med en voksen hjemmeværende datter samt en tjenestekarl og en tjenestepige.
Umiddelbart herefter, vi ved ikke hvorfor, fraflyttede Niels Eskesen den store gård i Gedsted, og samtidig har han antageligt også opgivet fæstet på de øvrige gårde. I hvert fald nævnes han i mark- og modelbogen 1681-83 som beboer af et hus i Gedsted, og i matriklen 1688 er han atter opført her. Det hedder her, at huset var ejet af properitær Hans Knudsen.
Kilde: Nordisk slægtsforskning, Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn, 1985. 		ESKESEN, Niels (I10418)
 
28257 Niels Gundesen, nævnt i Overlade 1722, da moderen døde hos ham.
Fadder i 1745 til Anders Gundesen barn Anders.

Bjørnsholm KB 1746
Begravet Festo visitationis: Niels Gundisen, i Overlade. 		GUNDESEN, Niels (I20967)
 
28258 Niels Hansen Kaarsøe er født omkring 1650, og han levede endnu 1705, men må være død før 1720,  fra hvilket år Sønderup sogns kirkebog er bevaret.
Niels Hansen Kårsøe, hvis hustru ikke kendes, er i matriklen 1688 opført som fæster af en admiral Bjelke til Torstedlund tilhørende gård, matrikel nr. 7 i Sønderup af hartkorn 5 tdr. 2 skpr. 2 fjdkr. 2 alb. Samme gård ses i matriklen 1664 at have været Torstedlunds restanceliste, bortfæstet til en Jens Larsen Kaarsøe, men om de to har været i familie med hinanden eller tilnavnet har skyldtes gårdens navn, vides ikke.

Niels Hansen Kaarsøe er i øvrigt opført  fra 1710, hvoraf det fremgår, at han skyldte herskabet landgildeydelse fra 1705, 1706, 1707 og 1708 med i alt 1 td. rug,  l½ td. og 4 skpr. byg samt 6 tdr. og 2 skpr. havre. Endvidere havde han i 1705 af herskabet lånt 2½ tdr. rug, 2 tdr. 2 skpr. byg samt 6 tdr. og 6 skpr. havre samt i 1706 1 td. rug og 7½  tdr. og 5 skpr. havre, hvilket endnu ikke var tilbageleveret. 		KAARSØE, Niels Hansen (I3704)
 
28259 Niels Hansen, ca. 1666-1722, fæster af gården Studstrup i Vesterbølle sogn under Gunderupgaard.

Niels Hansen, fæster af gården Studstrup i Vesterbølle sogn.

Gift senest 1709 med Helvig Jensdatter (1674-1752), der efter hans død blev gift 2. gang med Chresten Jensen (ca 1696-1755), der overtog Studstrup.

Der blev afholdt skifte 2. marts 1722: Niels Hansen, Stistrup, Foulum s. (tilføjet Studstrup i Vester Bølle). Han var gift med Helvig Jensdatter (det lille rigsarkiv).

http://www.geni.com/people/Niels-Hansen/6000000003801425376

Vester Bølle KB 1722 fol. 44:
Dom Septuag., 1. februar begravet  Christen* Hansen i Stustrup. ao. ætat 56.
*) Niels?
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127940#172003,28877275 		HANSEN, Niels (I24792)
 
28260 Niels Jacobsen nævnes fra giftermålet 1711 som fæster af Holmgaard i Farsø sogn. Gården, der var på godt 5 tdr. hartkorn, hørte under den lille herregård Hvanstrup i Farsø sogn, som havde fælles ejer med godset Bjørnsholm. I 1752 oplod Niels Jacobsen fæstet af Holmgaard for sønnen Selgen mod aftægt i gården.

Niels Jacobsen blev født ca. 1678 og døde 1758 i Holmgaard i Farsø sogn, begr. 26. april, 80 år gl. Han var af ukendt herkomst. Han var vist søn af enten Jacob Nielsen eller Jacob Sørensen, begge nævnt som gårdmænd i Fredbjerg 16881.

Niels Jacobsen blev gift 12. juli 1711 i Vilsted med Mette Selgensdatter, født 1688 i Vilsted by og sogn, døbt 2. september, død 1772 i Holmgaard i Farsø sogn, begr. 25. marts, 83 år gl. Hun var datter af Selgen Sørensen og hustru Else Nielsdatter.

Børn
Parret fik flg. 3 børn:
1. Jacob Nielsen (smed), 1714-1768, smed i Farsø by og sogn. Gift 1745 i Strandby med Else Cathrine Andersdatter af Tandrup.
2. Else Nielsdatter, født 1718.
3. Selgen Nielsen, født 1724, ane 38.

Niels Jacobsen
Niels Jacobsen nævnes 17352 fæster af Holmgaard i Farsø sogn hartkorn 5 tdr. 2 skpr. 1 fjk. ¼ alb. og ¾ af nr. 6 af Farsø hartkorn 1 td. 7 skpr. 2 fjk. 2¼ alb.

Bjørnsholms ejer fæstede 16 juni 17523 til Selgen Nielsen den gård, Holmgaard kaldet, af hartkorn 3 tdr. 2 skpr. 2 fjk. 1 alb. og der foruden på Farsø Mark 1 td. 7 skpr. 2fjk. 2¼ alb., er tilsammen 5 tdr. 2 skpr. 1 fjk. ¼ alb., som hans fader Niels Jacobsen sidst havde beboet og nu i vilje og minde afstår til forannævnte sin søn.

"Og som bemeldte Niels Jacobsen for sin og hustrus alderdom og svaghed afstår og overlader gården med besætning, ind- og udboskab tilforpligte; sig sønnen at forsyne sine gamle forældre med fornøden ophold og forplejning upåklagelig så længe de lever. Men i formodning, de ikke kunne forenes tilsammen, da at indrette dem hus-værelse der i gården, og årlig at nyde grønjord til 3 skpr. sæde, pløjet og dyrket, een ko og 6 får høveder på foder og græs, i lige måde at beholde deres senge og kiste, imod at når de ved døden afgår merbemeldte Selgen Nielsen da beholder hvis (-hvad) de sig efterlader".

Selgen Nielsen kvittere for fæstebrevet - "og endnu tilforpligter mig, ifald mine gamle forældre ikke ville blive hos mig, at da opbygge dem et hus på 4 fag her på gårdens grund, men den gøde, som i så måde af deres kreaturer samles, beholder jeg til ejendommens nytte, og at forestående således efter vores begæring til efterlevelse befindes bekræftes des mere med venlig begæring til min kære fader Niels Jacobsen og broder Jacob Nielsen af Farsø dette med mig til vitterlighed at underskrive.
Datum ut supra (dato som ovenfor).
Selgen S.N.S. Nielsen
Niels N.I.S. Jacobsen             Jacob Nielsen

Noter:
1) Mariager Kloster amts matrikel 1688, Z9-7, fol.7b og 8b.
2) Randers amtstue, hartkornspecificationer og jordebøger for godserne H-K 1731-1833, Hvanstrup.
3) Bjørnsholm fæsteprotokol, 1738-1834, G.166-1, fol.58.
Slægtsarkivet, Viborg: Slægten fra Kragstedet, 1978.

Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995. 		JACOBSEN, Niels (I21775)
 
28261 Niels Jakobsen giftede sig igen 1596 med Maren Pedersdatter, som var Peder
Lassen Borgemester i Randers og Mette Andersdatters Datter. 		PEDERSDATTER, Maren (I20983)
 
28262 Niels Jensen (Manstrup) var bondefødt og sandsynligvis fra Manstrup i Bejstrup Sogn (Ø.
Hanherred). Han boede paa Fæstegaarden Tanderupgaard i Bejstrnp Sogn og var gift med Else Pallesdatter Griis af Slette.

I "Danske Atlas" siges; at han kjøbte Slettegaard i Aaret 1696, hvilket dog er saaledes at forstaa, at han i Henhold til Dom af 19. Januar 1695 indløste den pantsatte Gaard og kjøbte de Parter, der tilfaldt hans Hustrus Søskende.
Den omtalte Dom, der findes indført i Ø. og V. Hanherreders Justitsprotokol 169599, lyder saaledes:
Kilde side 4 af 13: http://www.arkivthy.dk/images/jyskhistorie/Klitgaard,%20C.%20%27Meddelelser%20om%20Slettegaard%20og%20dens%20Ejere%27.pdf

Niels Jensen Manstrup, der boede paa Tanderupgaard i Bejstrup Sogn, og hans Hustru Else Pallesdatter Griis overtog saa Slette, der som pævnt 1697 blev bortforpagtet til Niels Bech.

1702 skænkede Ægteparret en Altertavle til Hjortdal Kirke; Tavlen bar tidligere en Paaskrift herom, men denne blev 1898 ved en Fejltagelse overmalet, og Altertavlens Billede er fra Fru Lucie Ingemanns Haand (ca. 1845) og uden kunstnerisk Værd.
1702 inddrev paa Slette Strand 7 Tønder Tjære, som Niels Jensen Manstrup tilegnede sig i Følge gammel Sædvane af Slettegaards Ejere, og han betalte ogsaa Told af dem paa Thisted Toldkammer; men skønt Strandretten med Hensyn til inddrevet Vrag var blevet konfirmeret af Kong Christian V. 19. Juli 1687, gjorde Dronning Charlotte Amalie, der 1702 ejede Dronninglund og Børglum Kloster og Kongens Strandrettigheder i Vendsyssel, dog gennem sine Godsforvaltere, Marcus Ulsør paa Dronninglund og Anders Larsen paa Børglum Kloster, Krav paa den inddrevne Tjære. Herom opstod langvarig Proces, og Sagfører Johan Poulsen fra Vrensted mødte 11. Nov. 1702 i Han Herreds Ret for Godsforvalterne, efter at Niels Jensen Manstrup d. 21. Sept. havde nægtet at udlevere Tjæren, idet han mente at kunne bevise, at Slette Strand havde ligget til Slettegaard i 500 Aar!

9. Dec. førte han Vidner i Retten. Jens Vognsen Munk paa Nørtorup vidnede, at han kunde mindes i "ungefær" 60 Aar, og da havde Stranden fra Faldets Rende (i Svinkløv) og østpaa til Svenstrup Aa, som kaldes Slette Strand, ligget til dem, som har beboet eller ejet Slette eller haft den i Pant, hvem de end var, og de havde altid nydt, hvad der ilanddrev af Vrag og uden at nogen havde paatalt det. 12 Mænd, der kunde mindes i indtil 50 Aar, vidnede ligeledes. Johan Poulsen protesterede og henviste til kgl. Forordn. af 25. Maj 1671 og 25. Maj 1688, hvorefter Vragretten var et Privilegium, og at en Bonde ikke kunde nyde det, fordi han købte Jord til en 8-10 Tdr. Htk. ved Strandsiden, og Rentekammeret havde da ogsaa 9. Maj 1702 - vist i Anledning af den foreliggende Sag - resolveret, at ingen uprivilegerede Personer kunde nyde Forstrandsret.

22. Dec. 1702 afsagde Retten da Dom, at skønt Niels Jensens Adkomst til Forstrandsret var blevet kgl. konfirmeret 19. Juli 1687, skulde de paa Slettegaards Ejendom inddrevne 7 Tdr. Tjære dog i Medfør af Rentekammerets Resolution af 9. Maj 1702 udleveres lige saa gode, som de var, da Ejeren af Slette tog dem. Processens Omkostninger paa begge Sider ophævedes 69); det var jo en Sag af mere almen Betydning.

Imidlertid var Niels Jensen Manstrup død paa Tanderupgaard o. 15. Dec. 1702 70), altsaa inden Dommen faldt, og hans Enke, "dydædle Matrone" Else Pallesdatter Griis, fik 12. Marts 1703 Skøde paa Tanderupgaard af Anders Kjærulf til Bjørnsholm, som efterhaanden synes at have erhvervet Griisernes Parter af Bondeskylden, som 1664 laa under Knud Seefeld til Oksholm. 1664 brugtes Gaarden af Kirsten Pedersdtr., og den fik 1688 Htk. 11-0-3-2, og den aarlige Skyld af den var 12 Tdr. Byg, 1 Skovsvin, 6 Mark Gæsteri og 6 Skill. arbejdspenge.
Købesummen var 550 Rdl. 71).
Niels Jensen Manstrup og Else Griis havde 4 Børn, og Sønnerne antog Moderens Familienavn Griis.

68) Han H. Tgb. 19. Jan. 1695.
69) Han H. Hgb. 11. Nov., 9. og 22. Dec. 1702.
70) Mellem 9. og 22.
71) Landst. S. & Pb. 33, S. 243.

Kilde: Slettegaard i Vester Hanherred, AF C. KLITGAARD
http://www.arkivthy.dk/images/jyskhistorie/Klitgaard,%20C.%20%27Meddelelser%20om%20Slettegaard%20og%20dens%20Ejere%27.pdf 		MANSTRUP, Niels Jensen (I12079)
 
28263 Niels Jensen blev gift 7. juni 1804 i Tostrup med Karen Sørensdatter (Ørris), født 1783 i Troelstrup i Tostrup sogn, døbt 3. august, død sst. 9. december 1863, 80 år gl.
Hun var datter Søren Pedersen (Ørris) og hustru Anne Jensdatter. 		ØRRIS, Karen Sørensdatter (I19696)
 
28264 Niels Jensen fra Estrup.
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=24101947#724423,97489309 		JENSEN, Niels (I28491)
 
28265 Niels Jensen Manstrup og Else Griis' Børn beholdt baade Slettegaard og Tanderupgaard. Tanderupgaard bortforpagtede de til Peder Lassen Rod, og paa Slettegaard boede 1710-20 en forpagter Søren Christensen.
Kilde: Slettegaard i Vester Hanherred, af C. Klitgaard.

Kettrup KB. 1736 opslag 53/side 92b:
Den 27. februar: Søren Christensen i Vester Kieldgaard jordet, æt. 75 aar og 2 md.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124500#163164,27408136

https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-994H-ZQ5Z?i=52&wc=M5KV-BZK%3A357516601%2C357788901%2C357813901%2C357819901&cc=2078555

"Vester Kjeldgaard", matr. nr. 18a, Øslev
Der tidligene havde hørt under Aggersborggaard, blev 1678 af Hak Vinds enke Maria Høg, givet i bytte for "Oddegaard" i Klim sogn til Bendix Hartvigsen, der døde 1681 og V Kjeldgaard gik tilbage til den tidligere ejer der havde penge til gode i den.
Maria Høg solgte gården igen 1683 til Hans Frederik Lawetzau til Oxholm.
Bendix Hartvigsens Enke Dorte Navl købte 1681 Husbygaard, hvor hun døde 1686.
1714 tilhørte gården Sognepræsten i Kjettrup Magister Daniel Freidenrich, der døde 1771. Hans svigersøn, også præst i Kjettrup. Clementin arvede gården og solgte den i 1784 til daværende fæster Chr. Christensen Kronborg.
Han døde 1793 og hans Enke solgte gården til sønnen Chr. Kronborg Christensen i 1811, efter han havde været forpagter i 4 år.
Næste ejer var hans søn Mogens Brix Kronborg, der købte gården i 1874 for 8000 rbd. Der var da 182 tdr. ld.
I 1928 overtog en søn og datter, Jacob og Anne Catrine gården. De solgte 50 tdr. land til 3 huse der ligger nord for "Klovenhøj", og solgte gården i 1954 til en søstersøn Jens Kronborg Koldkjær med 132 tdr. land.
Han har købt 30 tdr. land ude på Slettingen, så der nu er 182. tdr. land.
"Øster Kjeldgaard", matr. nr. 18, Øslev
Ca. 1847 ejedes gården af Niels Tidemansen. Han flyttede bygningerne fra landevejen til nuværende plads i 1860 og solgte til sønnen Jens Larsen Nielsen i 1886.
I 1924 købte Peter Winther gården for 97.000 kr.
Niels Winther overtog den i 1970.
Kilde: A425: Fjerritslev Lokalhistoriske Arkiv. Gårdhistorie over "Vester Kjeldgaard", Matr. nr. 18a Øslev, Kettrup Sogn, af Kristian Holm, Dronningholm.
https://arkiv.dk/vis/3009555 		BISGAARD, Søren Christensen (I11469)
 
28266 Niels Jensen nævnes i Mariager klosters matrikel 1688 som fæster af gård nr. 3 i Myrhøj, Strandby sogn. Hans medfæster var Simon Christensen, og gårdens gamle hartkorn var 5 tdr. 5 skpr. 1 fjdk. 1 alb., som ved den nye matrikulering nedsattes til 3 tdr. 4 skpr. 2 fjdk. 2 alb.
Niels Jensen var af ukendt herkomst. Han døde 1699 i Myrhøj og blev begravet fra Strandby kirke 5. april (5. søndag i fasten).
Niels Jensen var gift med Karen Baggesdatter. Hun var født ca. 1650, og hun døde 1727 i Krogstrup i Vester-Hornum sogn og blev begravet 30. apri1, da hun angives at være 78 år, 3 uger og 2 dage gammel.
Kilde: Slægten Berhard (Siemsen). Slægtsarkivet Viborg 1985. 		JENSEN, Niels (I29001)
 
28267 Niels Jensen var 1724 fæster af en gård i Tostrup by og sogn.
Niels Jensen blev født ca. 1677 og døde 1740 i Tostrup by og sogn, 63 år gl., begr. 10. maj. Han var søn af Jens N. N. og hustru Maren Clementsdatter.
Niels Jensen var gift første gang med Gertrud Sørensdatter, født ca. 1664, død 1712 i Tostrup by og sogn, begr. 2. søndag i advent, 48 år gl.
Niels Jensen blev gift anden gang 10. maj 1713 i Tostrup med Maren Nielsdatter, født ca. 1692 i Troelstrup i Tostrup sogn, død 1740 i Tostrup by og sogn, begr. 4. september, 48 år gl. Hun var af Niels Jensen og hustru Maren Christensdatter.
Børn
1.      Gertrud Nielsdatter, født 1714.
2.      Else Nielsdatter, født 1716.
3.      Maren Nielsdatter, født 1719.
4.      Jens Nielsen, født 1720.
5.      Et barn, født 1725.
6.      Maren Nielsdatter, født 1728.
7.      Maren Nielsdatter, født 1732.

Niels Jensen
Han var 1724331 fæster af en gård på 4 tdr. 6 skpr. 2 fjk. 2 alb. i Tostrup by og sogn under Hersomgaard.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Brødrene Søren Pedersen (Snedker), Krogaarden i Klotrup, og Christen Pedersen (Snedker), Klotrup Mark, 1977.
Noter:
341) Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, fol.16. 		JENSEN, Niels (I20611)
 
28268 Niels Jensen var gårdmand i Troelstrup i Tostrup sogn.
Niels Jensen blev født ca. 1656 og døde 1728 i Troelstrup i Tostrup sogn, begr. 14. januar, 72 år gl.
Niels Jensen blev gift senest 1692 med Maren Christensdatter, født ca. 1657, død 1732 i Troelstrup i Tostrup sogn, begr. 22. juni, 75 år gl.

Børn
Af parrets børn kendes datteren:
1.      Maren Nielsdatter, født ca. 1692. 		JENSEN, Niels (I20899)
 
28269 Niels Jensen Vognsens søn, Jens Nielsen Vognsen, er født så sent på året i 1811, at han først bliver inkluderet på lægdsrullen over Grynderup sogn i Aalborg Amt i 1812 og med følgende data:
43: Far: Niels Jensen, søn, Jens Nielsen, født i Grynderup, opholder sig hjemme, fød 19 Octbr 1811
Kilde 2023: https://www.familienmejlby.dk/35461157.html

FT 1834, Aalborg, Gislum, Grynderup, Grynderup Bye, Gård, 6, A9981
1. Niels Jensen, 56, gift, Gårdmand          
2. Maren Nielsdatter, 50, gift, Hans kone          
3. Christen Nielsen, 14, ugift,,Deres søn          
4. Søren Nielsen, 8, ugift, Deres søn          
5. Karen Nielsdatter, 7, ugift, Deres datter          
6. Bodild Johansdatter, 71, enke, Lever af håndgjerning, inderste.      		JENSEN, Niels Vognsen (I37900)
 
28270 Niels Jensen, boede 1762 i St. Rørbæk i Rørbæk sogn. JENSEN, Niels (I20803)
 
28271 Niels Jensen, født o. 1575.  Han blev gift med Kirsten Jensdatter.  Niels Jensen døde o. 1632 i Tjenlavgård i Klim.  Han var fæster i Tjenlavgård i Klim. Kirsten Jensdatter boede i Tjenlavgård 1634-51.

Børn:

i    Jens Nielsen.  Var 1678 på Sjælland. Nævnes 1648 i Siøborg sogn og by i Sjælland.
2.     ii   Christen Nielsen Tjenlav født o. 1610.
iii  Niels Nielsen.  Var 1678 på Sjælland.
iv   Michel Nielsen, død i før 1666Tjenlavgård.
3.     v    Laurs Nielsen født o. 1615.
vi   Mogens Nielsen.  Død før 1666.
vii  Johanne Nielsdatter.  Hun blev gift med Christen Jensen, som boede ved Sløjen i Gøttrup i 1648.
4.     viii Søren Nielsen.
ix   Maren Nielsdatter, død o. 1677 i Tjenlavgård i Klim.[183]

Kilde, Peter Grishauge.:
http://www.lokalhistorie-hanherred.dk/klim/slaegtshistorie/klim_slaegter.htm#Tjenlav 		JENSEN, Niels (I32275)
 
28272 Niels Jensen, fra 1821 kaldet Haderup, benævnes 1805 tømmermand i Randers, 1807 husmand i Tebbestrup i Haslund sogn og 1810 tømmerkarl i Randers. - Senere var han tømrermester i Randers, sidst fattiglem.
Niels Jensen Haderup blev født 1773 på Demstrup Vase i Sødring sogn, døbt 23. maj, og døde 9. august 1851 i Randers, 78 år gl. Han var søn af Jens Andersen Haderup (pode mester på Sødringholm, senere bosat i Skadelund i Raaby sogn) og hustru (Mette Kirstine Sørensdatter).
Niels Jensen Haderup (egl. skrevet Haddrup) blev gift første gang 1804 i Randers, anmeldt 2. oktober og viet 2. november, med Karen Nielsdatter, født ca. 1773 - uvist hvor, død 3. maj 1836 i Randers, 63¾ år gl. Hun var af ukendt herkomst. - Niels Haderup blev gift anden gang 28. juli 1848 i Randers med den 55-årige enke Maren Michelsdatter, der overlevede ham.

Børn
Parret fik 3 børn, der alle var levedygtige:
1. Anne Marie, født 9. marts 1805 i Randers (død 1824, gift 1823 med snedkermester Peder Nielsen Bregendahl i Randers, hvis søn ved folketællingen 1834 opholdt sig hos mor broderen C.C. Schmidt, ane 6).
2. Conrad Christian Schmidt, født 24. april 1807 i Tebbestrup i Haslund sogn (ane 6).
3. Martinus Schiøtz (Haderup), født 7. september 1810 i Randers (død 1853 som ugift fattiglem i Randers).

Af børnene blev den ældste søn opkaldt efter Conrad Christian Schmidt, født i Nord-eller Northausen i Tyskland, der 1773 tog borgerskab i Randers som tapettrykker på papir og lærred samt 1777 udvidede virksomheden til også at omfatte ulden- og linnedtrykkeri(1); han døde 1803, 66 år gl., og hos ham tjente Niels Haderups søster Karen 1792, se skiftet efter ane 24. - Den yngste søn blev opkaldt efter farver og trykker Martinus (Martin) Christopher Schiøtz/Schiødth, død 1821, 67 år gl., gift 1805 med Schmidts enke Martha Marie Bruun, død 1824, 69 år gl. - Efter sidstnævntes død lod vel ane 6, skolelærer C.C. Schmidt i Svingelbjerg, sin ældste datter Martha Marie, ane 3, opkalde 1833.

Niels Jensen Haderup
Ved giftermålet 1804 var han åbenbart ungkarl i Randers, hvor hans søster Karens mand Peder Therkelsen var hans forlover. Ved det ældste barns fødsel 1805 nævnes Niels Jensen som tømmermand i Randers, men var ved det næste barns fødsel 1807 husmand i Tebbestrup i Haslund sogn.
Ved det yngste barns fødsel 1810 var han tømrerkarl i Randers og benævnes stadig uden tilnavnet Haderup, der først nævnes ved sønnen C.C. Schmidts konfirmation 1821 samt datteren Ane Maries giftermål 1823.
Ved folketællingen 1834 boede familien i Møllergade i Randers, hvor han benævnes som tømmermand; men både ved konens død 1836 og skiftet benævnes han tømrermester. -

Skiftet efter tømrermester Niels Haderup (underskrev sig Hadrup)'s hustru Karen Nielsdatter blev afholdt 4. og 14. maj samt 20. december 1336(2); arvingerne var foruden enkemanden sønnerne Conrad Christian Schmidt, skolelærer i Svingelbjerg, Martinus Schøtts (Haderup) og den afdøde datter Ane Maries søn med snedkermester Bregendahl ved navn Niels Christian, 12 år gl.
Forholdene i hjemmet var yders beskedne. "Stervbostedet bestaaende af 3½ fag 1-etages bindingsværk med tvende kakkelovne" blev vurderet til 400 rbdlr. sølv. I stuen var der bl.a. et rødmalet spillebord, 6 stole, 1 8-dages stueur (12 rbdlr.), noget saa usædvanligt som hele 11 skilderier, 1 lidet spejl, 1 chatol med stole af pæretræ (8 rbdlr.), 1 rødmaalet dragkiste (5 rbdlr.) og et par sengesteder. I et kammer stod en himmelseng. - Aktiverne beløb sig til 498 rbdlr. 4 mk 8 sk, men passiverne til 491 rbdlr. 6 sk., saa der blev ikke meget af dele.

Ved folketællingen 1845 boede Niels Haderup som tømrermester og enkemand på Sct. Lauritz Bakke i Randers; han angives fejlagtigt født i Raaby sogn, hvor han i virkeligheden blot var vokset op.

Ved sit andet giftermål 1848 samt ved sin død 1851 benævnes han som tømrermester; skiftet efter ham blev afholdt 9. august 1851 samt 24. februar og 2. marts 1852( 3 ); enken ønskede at hensidde i uskiftet bo, og slutteligt blev det meddelt, at boet var registreret til sikkerhed for fattigvæsenet, så Niels Haderup må være død som fattiglem.

Noter:
1. Randers borgerskabsprotokol 1723-96, D.21-313, under datoerne 21/4 1773 og 26/3 1777.
2. Randers skifteprotokol 1835-40, B.50-356, fol. 56, 60b og 137.
Fol 56: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195100#195100,32663920
Fol 60b:https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195100#195100,32663925
Fol 137: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195100#195100,32664002
3. Samme 1850-53, B.50-360, fol. 169, 249 og 254.
Fol  169: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195112#195112,32666018
Fol 249: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195112#195112,32666098
Fol  254: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=195112#195112,32666103

Kilde: Slægten Iversen fra Knudstrup. Nordisk Slægtsforskning 1992.

FT-1834, Randers, Støvring, Randers Købstad, Møllergaden, No. 58,  Familie, C7120
1. Niels Haderup, 61, Gift, Tømmermand.      
2. Karen Haderup, 61, Gift, hans Kone.     
3. Martinus Haderup, 23, Ugift, deres Søn, hjemme.

FT-1840, Randers, Støvring, Randers Købstad, St. Lauritz Bakke, No. 56, 1.
1. Niels Hadrup, 66, Enkemand, Tømmermester.     
2. Mathias S. Haderup, 29, Ugift, hans Søn.      
3. Bodild Nielsdatter, 23, Ugift, hans Datter.      
4. Lovise Ch. Chrestensen, 1, Ugift, hans Datter Datter.      

FT-1845, Randers, Støvring, Randers Købstad, St Lauritz bak(k)e, 57 mitterste de, B6436
1. Niels Haderup, 72, Enke, Tømmermester, ??....
2. Maren Ehm, 52, Enke, Spindkone, ??....sted Viborg.
3. Bodil Marie, 27, Ugift, Syer skædersyning, Randers.
4. Lauritz Poulsen, 6, Ugift, Hendes børn, Randers.
5. Christian Poulsen, 4, Ugift, Hendes børn, Randers.
6. Emma Holsmann, 1, Ugift, Hendes børn, Randers.

FT-1850, Randers, Støvring, Randers Købstad, Smedebakke, 3. Rode, 555, 319, F. 1, C5638
1. Niels Hadderup, 77, Gift, Tømmermand, Haderup, Rand. Amt.
2. Maren Michelsdatter, 60, Gift, hans Kone, Steenstrup, Wiborg Amt.
3. Emma !!, 6, Ugift, Pleiebarn, Randers. 		HADERUP, Niels Jensen (I24676)
 
28273 Niels Jensen, kaldet Vestergaard, ejede fra 1804 gården Vestergaard i Troelstrup i Tostrup sogn med 4 tdr. hartkorn, nuværende matr. nr. 5, som enken solgte 1851 til sønnen Andreas Nielsen.
Parret fik flg. 12 børn, alle født i Troelstrup, jfr. skiftet93 30. juli 1842 efter Niels Jensen Vestergaard:

Niels Jensen (Vestergaard)
Ved skøde af 21. juli 1804, tinglæst 24. december 180794, købte Niels Jensen gården i Troelstrup [Vestergaard] med 4 tdr. 2 skpr. 2 fjk. 1 alb. hartkorn af Mikkel Pedersens enke Margrethe Jensdatter for 298 rdk. Samtidigt oprettedes opholdskontrakt, tinglæst 11. februar 1808, mellem selvejergårdmand Niels Jensen i Vestergaard i Troelstrup og gårdens tidligere ejer, der nævnes som plejemor til den nye ejer. - Ved matrikuleringen 184495 fik gården matr. nr. 5, hvis ejer da nævnes som Niels Vestergaard; gårdens hartkorn ændredes fra 4tdr. 2 skpr. 2 fjk. 1 alb. til 4 tdr. 2skpr. 3 fjk. 2 alb.
Han ejede gården til sin død 1841, og først ved skøde og aftægtskontrakt af 22. januar 1851, tinglæst 27. marts96, solgte Niels Jensen Vestergaards enke Karen Sørensdatter gården, matr.nr. 5 af hartkorn 4 tdr. 2 skpr. 3 fjk. 2 alb. til sønnen Andreas Nielsen for 700 rbdlr. sedler.

Noter:
93) Rinds og Gislum herreders skifteprotokol 1840-52, B.48.C-186, fol.129.
94) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol B, 1803-1813, B.48.C-SP.8, fol.159b og 163.
95) Rinds herreds matrikel 1844, B.48.C-100, fol.179.
96) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol N, 1851-53, B.48.C-SP.19, fol. 2b.

Kilde: Thomas Elkjær. 		JENSEN, Niels (I19695)
 
28274 Niels Jepsen, som lod sig kalde Niels Jakobsen.
Han blev født 29. juli (Sct. Olaj dag) 1556 i Simested by og sogn i Rinds herred, søn af Jep Mogensen og hustru Karine Nielsdatter (l).
Gik i Aalborg Skole i 4 år, og i Ribe Skole 3 år, dernæst i  dansk Skole 2 år.

1581 blev han Foged hos Mandrup Parsberg på Hagsholm, 1585 blev han hans Skriver over Århusgård og Len, 1589 Slotsskriver over Skanderborg Len og Bygholm Len.

Fra 1589 var Niels Jacobsen slotsskriver på Skanderborg og fra senest 1592 bosat i Nygaard i Dover sogn. 1595-96 flyttede han til Randers, hvor han blev en rig købmand, rådmand 1604 og borgmester 1619.

Niels Han - borgmester Niels Jacobsen - døde 10. juni 1624 i Randers i hans 68. år (2).

Han blev - ifølge sine egne optegnelser - gift første gang 26. maj 1592 i Nygaard i Dover sogn ved Skanderborg med den adelige Margrethe Christoffersdatter (Udsen), datter af Christoffer Lauridsen (Udsen) til Overgaard i Ø. Lisbjerg herred og hustru Margrethe Lauridsdatter Vestenie. Margrethe Christoffersdatter (Udsen) døde 14. april 1595 i Nygaard og blev begravet foran alteret i Dover Kirke; hendes store portrætligsten findes endnu i kirken (3).

Derefter blev Niels Jacobsen gift 2. gang 3. oktober 1596 i Randers med enken Maren Pedersdatter. - Hun var blevet gift 1. gang 1592 med enkemand Søren Hofmann, borgmester i Randers, død 31. marts 1595. Søren Hofmann, der døde barnløs, og som tidligere havde været gift med Anne Jensdatter, død 1590, var søn af borgmester Jep Hofmann, død 1570, og hustru Anne Sørensdatter, død 1560.

Maren Pedersdatter blev født 12. oktober 1575 i Randers, datter af Peder Lassen (4), senere borgmester, og hustru Mette Andersdatter.
Maren Pedersdatter døde 22. eller 25. februar 1635 i Randers, 59 år gl. (5)

Børn
Niels Jacobsen fik i sit 1. ægteskab 3 døtre, der alle døde og ligger begravet hos moderen i Dover, samt 9 børn af 2. ægteskab, 6 døtre og 3 sønner, hvoraf kun 1 datter døde som barn (6):

Af 1. ægteskab:

1. Karine Nielsdatter, født 1593-94, død 1594.
2. Margrethe Nielsdatter, født 1594-95, død 1595.
3. Dorthe Nielsdatter (vist tvilling med 2), født 1594-95, død 1596.

Af 2. ægteskab:

4. Margrethe Nielsdatter, 1597-1602.
5. Karine Nielsdatter, 1 599-1675 (7). Gift 1. gang 1621 med Axel Christensen (Aand), død ca. 1627, forvalter på Dronningborg. Gift 2. gang ca. 1628 med Jesper Lauridsen, død 1659, borgmester Randers.
6. Søren Nielsen Hofmann (Hoffmand), 1600-1649, dr. med. i Randers (8). Gift 1639 med sit næstsøskendebarn Gertrud Pedersdatter, død 1658, datter af provsten, mag. Peder Tøgersen, sognepræst ved Skt. Mortens Kirke i Randers, og hustru Anne Poulsdatter. - Gertruds farfar Tøger Lassen var bror til Sørens farfar Peder Lassen.
7. Anne Nielsdatter, født 1601, ane 1.177.
8. Margrethe Nielsdatter, 1602-1676. Gift 1630 med Egidius (Gjøde) Jensen, død 1656, dr. med. i Randers, søn af biskop Jens Gjødesen i Århus.
9. Jacob Nielsen, 1604-1664, kaptajn og ejer af herregården Ristrup. Gift 1634 med Cathrine v. Andersen.
10. Peder (Nielsen) Lassen, 1606-1631, kendt jurist og legatstifter (9). Gift 1661 med Magdalene Pedersdatter, ca. 1637-1707, datter af rådmand Peder Pedersen (Ridermand) i København og hustru Agnete Svendsdatter.
11. Mette Nielsdatter, kaldet Andersdatter (efter mormoderen), 1609-1687, gift 1640 med Niels Benzon, 1609-1674, dr. med. og ejer af herregården Vaar.
12. Maren Nielsdatter, 1611-1687, ugift og bosat i Randers.

Niels Jacobsen
I en bog, som Niels Jacobsen fik foræret 1609, nedskrev han sin såkaldte stambog med selvbiografiske notater. - Han voksede op hjemme i Simested, men på grund af moderens sygdom og død 1566, opholdt han sig 1½ år hos moderens morbrors søn - og fostersøn - Anders Jensen i Rold, hvorfra faderen i 1566 satte ham i latinskolen i Aalborg. Efter 4 års forløb blev han på foranledning af sin morbror søn Mikkel Christensen Blick, slotsskriver på Riberhus, flyttet fra Aalborg til Ribe, hvor lensmanden Erik Lykkes fru Kirsten Nielsdatter (Rotfeld) i 4 år skænkede ham kost og logi på slottet; her i Ribe gik han i latinskole i 2½ år og i skriveskole 1½ år. - I 1574 blev han antaget som Erik Lykkes egen skriverdreng, men kom 1575 i tjeneste som skriver på Antvorskov Kloster og senere Sorø Kloster, hvor han var til 1577.

1577-80 var han i tjeneste hos slotsskriver Christen Jensen på det jyske Hald, hvor Niels Joensen (Vifferf) da var lensmand. - 1580-81 var Niels Jacobsen i Randers, hvor han under borgmester og hospitalsforstander Peder Pedersen havde dele af regnskabet for hospitalet. Fra 1581 til 1595-96 var han i tjeneste hos Manderup Parsberg til Hagsholm, først som ridefoged ved godset 1581-85, derpå som skriver ved Arhusgaard, hvor Parsberg var lensmand, samt fra 1589 i 4 år slotsskriver på Skanderborg og regnskabsskriver over stiftets og kirkernes rettigheder i Skanderborg og Bygholm len. Fra senest 1592, da han blev gift, boede Niels Jacobsen på Nygaard i Dover sogn ved Skanderborg, hvor han 25. juni 1593 (10) bevilgedes frihed for at svare landgilde og gøre ægt og arbejde. -

Til kirken i Dover, hvor hans første kone og 3 børn ligger begravet foran alteret, skænkede Niels Jacobsen i Nygaard, slotsskriver på Skanderborg, og hustru Margrethe Christoffersdatter juleaften 1592 to store malm-alterstager, hvorpå parrets navne endnu ses (11).

Efter sin første kones død flyttede han senest 1596-97 til Randers, hvor han fik borgerskab 1597 (12) og året efter nævnes som kæmner eller bysæde.
Allerede 1598 (13) var Niels Jacobsen den største skatteyder i Randers, med 180 mk. - Hans hovedejendom, hvor han boede fra giftermålet 1596 til efter 1610, var det nuv. Løveapotek, Torvegade 12, matr. nr. 345 (14), hvor han sammenbyggede to gamle gavlhuse; men ved sin død boede han i stenhuset på hjørnet af Torvegade og Rådhusstræde. I 1599 (15) erhvervede han hele området mellem Kirkegade, V. Kirkestræde og St. Voldgade lige vest Skt. Mortens Kirke. - På hjørnet af Kirkegade og St. Voldgade opførte han en stor 2 etagers bindingsværksgård af solidt egetømmer; denne gård blev købt af kommunen 1820 og i 60' erne ombygget til grundmur, hvorefter den husede skolen. - Efter skattebogen 1625 efterlod Niels Jacobsen sig hele 34 ejendomme i Randers, hvor i blandt næsten alle de betydeligste.

Som en af byens indflydelsesrige mænd aflagde han 4. maj 1604 sin rådmands ed på byens rådhus, - og 1608 mødte han sammen med svigerfaderen borgmester Peder Lassen på herredagen i København i anledning af prins Christians valg (16). 17. oktober 1608 (17) fik rådmand Niels Jacobsen skøde af Peder Lauridsen Hvidt på dele af hans (Hvidts) iboende gård, nemlig arven efter forældrene rådmand Laurids Snur og hustru Karine Pedersdatter samt søsteren Marine Lasdatter.
I årene omkr. 1605 skal Niels Jacobsen have været med til at få indført en bys bog i Randers med indførsel af embeds- og bestillingsmænd, ligesom han - måske som en af
initiativtagerne - l. januar 1609 underskrev Randers bys vilkår og artikler, hvorfra her gengives hans egenhændige underskrift og bomærke (18): 

Mærkeligt nok benyttede Niels Jacobsen ikke altid samme bomærke, idet han også benyttede 3 V'er (19).

Her ses sidstnævnte mærke, som går igen i øverste venstre hjørne af portræt-stikket af Maren og Niels Jacobsen, samt i porttræet fra Torvegade 72 (20).

I februar 1609 havde Niels Jacobsen besøg af selveste kong Christian IV, hvorom Niels selv beretter foran i en opbyggelsesbog, som nu findes på Museet i Randers (21):
Anno 1609 den 14. Februarij læste Kong. May. Udi denne Bog och sagde att dette wor dett første hand haffde werrett udi nogen Mandtz Huss ij Randers. Och daa samme Tid haffde hans May. alle mine sex Børn och Peder Saxessen for sig forsamblet wid Kackelloffnen, och haffde den gode Herre hiel Skiembt om dennem for di vor saa mange och nestiende lige store, Gud beuare hans Naade euindelige.
Niels Jacossøn
Egenn haandt

2. Dagen som vor den 15. Februarij war Peder Lassen, Niels Korde, Poull Nielssen och jeg hos hans Mays. på Drottningborig. Och fick Kong May. breff, att hans Naade aff Kronens her epther will holde Randers Bro ferdige, der till medfick wij en god Ruuss. Rusens størrelse kan aflæses i lensmand Eske Broks dagbog, hvor den har fået de maksimale 3 kors.

Niels Jacobsen og Maren Pedersdatter skænkede i 1613 200 rdlr. in specie til Skt. Mortens Kirke, for at der hver lørdag eftermiddag skulle holdes aftensangsprædiken (22). 19. oktober 1619 (23) aflagde Niels Jacobsen sin ed som borgmester et embede, som han bestred til Gud Aller mægtigste bortkaldede hannem den 10. juni år 1624 udi sin alders 69. år.

Foruden købstadsgods i Randers ejede Niels Jacobsen gods på landet - bl.a. en bondegård i Testrup i Ning herred ved Aarhus, som han afhændede før 1620. - 3. januar 1620 anføres i Kancelliets Brevbøger (24), at Niels Sørensen i Testrup for år tilbage havde fæstet gården af Niels Jacobsen; men denne havde nu solgt gården, hvis nye ejer ville sætte ham ud, uden at tilbagebetale stedsmålet. Som velhaver kunne Niels Jacobsen mod pantebrev af 15. januar 1624, læst 31. januar (25), udlåne 3.000 speciedaler til Falk Gøye, der gav ham pant i forskellige bøndergårde i Himmerland og Han herred.

Sønnen Peder Lassen tilføjer i faderens stambog vedrørende dennes død: Anno 1624 den 5. april om aftenen gående ud af stuen mod gården, neder på stentrappen faldt han på samme trappe og brød sit højre ben i Jacob Nielsens overværelse, blev straks forbunden af god bartskær, siden fik bartskær og doktor fra Viborg, 1å så med stor tålmodighed hen til 20. juni samme år, Gud bortkaldte Hannem i sin alders 68. år.

Børnene lod ophænge et epitafium i Skt. Mortens Kirke over Maren og Niels Jacobsen med malerier af disse. Mindesmærket er af sandsten og marmor, men det kolde marmor ødelagde delvis malerierne, hvorfor Siegumfeldt i 1870 (26) malede dem op på mahogni, dels efter resterne dels efter stikket i Tycho de Hofmans bog om Peder Lassen; heri findes stik af O. H. Lode efter tegning af Cramer af malerier af Maren og Niels Jacobsen.

Om Maren fortælles 1753 (26): Hans efterladte hustru sad enke på 11. år, og roses meget for sin Gudsfrygt, forstand og munterhed; først blev hun gift udi hendes alders 17. år og siden udi hendes 21. år.

Da Jylland år 1627 var oversvømmet af de kejserlige krigsfolk, forvarede hun sine midler, som kunne flyttes, så godt som muligt, hvoraf en del gik forloren, inden hendes tilbagekomst. - Selv flygtede hun med et uforsagt mod til søs, med sine børn til Marstrand, hvorfra, efter at hun med dem der havde været 2 år, begav sig til Halmstad i Halland, og der opholdt sig 1 års tid, indtil den Lübeckske fred 1629 blev sluttet, da hun igen med sine kom tilbage til Randers, og ikke aleneste medens hendes flugt varede, med flid besørgede hendes opdragelse, men siden lod give sine trende sønner de bedste fundamenter udi studeringer, og selv besørgede deres udenlandsrejser. - Den ældste studerede medicin, den anden jura, den tredje militaria, hvorved de i sin tid gjorde sig bekendte, og er det ikke lidet at undre over, hvorledes en borgmester-enke i Randers, uagtet af krigen så nylig tilforn havde forårsaget hendes midlers forringelse, kunne formå at holde på en gang trende sønner på academier og til felds, og dog i sin tid efterlade dem og øvrige søskende anseelige midler. - Hun døde 22. februar 1635 udi hendes alders 60. år.
30. juli 1630 (27) handlede Maren Pedersdatter, borgerske i Randers, med Kronen (Kongen), idet hun mod at overlade Kronen en selvejergård i Ravnholt i Ning herred, sikrede sig, at hendes andre gårde, nemlig en i Stovby i Nørhald herred, en i Borup i Støvring herred, en i Hvidding i Sønderlyng herred og en ødegård i Vissing i Galten herred stedse ville forblive under Kronen og Dronningborg len. Maren, Niels Jacobsens efterleverske, og (svigersøn) Mads Poulsen fik 20. april 1633 (28-29?) pålæg om at indsende deres jordebøger - åbenbart i forbindelse med skatter og afgifter eller lignende.

Niels Jacobsen og Maria Pedersdatter Lasson.
Titelblad til stambog
Niels Jacobsens håndskrift.

Noter:
1. Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.11.
2. Sønnen Peder Lassens optegnelser i kilde l, s. 19.
3. Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s.140.
4. Tycho de Hofmann: Fundationer paa de Legata, som ere stiftede af Peder Lasson, 1753, XIV -XV samt Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr. jur. V.A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.43, med henvisning til epitafieindskrift i Hans de Hofmans Samling af Fundationer, bd. 2, s.343 og 363.
5. Note 1, s.19, samt note 4, Secher, s.43.
6. Note 1, s.14-15 og s.19-21, samt note 4, Tycho de Hofmans Stamtavle.
7. C. Klitgaard: Af dr. med. Niels Jespersens Regnskabsbog 1661-68 i Fra Himmerland og Kær herred, 1912-14, s.201ff.
8. Note 4, Secher, s.67-72.
9. Samme, s.53-57.
10. Kancelliets Brevbøger 1593-96, 1910, s.95 (Jyske Registre, 5 ,293).
11. Note 3.
12. Note 4, Secher, s.41.
13. Randers købstads historie v. Poul v. Spreckelsen, 1-2,1952, s.254-56.
14. Povl v. Sprechelsen: De gamle stenhuse i Randers, s.11-13, i Fra Randers amt, 1955, s.5ff, samt samme: Randers bys gamle gader og gadenavne 1966, s.26, og note 13, s.204.
15. Stemann: Randers Befæstning i Slutningen af det 16de Aarhundrede, s.211, i Samlinger til jydsk Historie og Topografi,3-2, 1899-1900, s.203ff, med afskrifter af bytingbogen 18. juni 1599 samt Aage Brunoe: Randers, historisk topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s.173.
16. Note 4, Secher, s.41, samt Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.24. b.
17. Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Randers, tillæg, s.115, Randers pergament 20.
18. Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgård Sørensen, 1965, s.76.
19. Note 4, Secher, 1. udg. 1885, s.30.
20. Note 4, Tycho de Hofmann, samt Secher, s.40, og note 1, samt Johan Rohde: Gamle Gaarde i Randers (s.192-93) i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 1-8, 1880-81, s.193ff.
21. F. Jørgensen: Kristian den 4. ' s Besøg i Randers i Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 4-1, 1911-14, s.527ff, samt Fra Randers Museums arbejdsmark i Fra Randers amt, 1952, s.61ff, gengivet i note 13.
22. Note 4, Secher, s.42, med henvisning til Hans de Hofmann: Samlinger af Fundationer, bd. 2, s.360-64.
23. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.3b.
24. Kancelliets brevbøger 1616-20, 1919, s.754.
25. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1624-37, 1966-70, s.4.
26. Kirkehistoriske Samlinger,4-4, 1895-97, s.203 (vedr. Sct. Mortens Kirke).
27. Note 4, Tycho de Hofmann, s. 14.
28. Kancelliets Brevbøger 1630-32, 1932, s.190 (og 537).
29. Samme 1633-34, 1936, s.127.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. 		JACOBSEN, Niels (I20982)
 
28275 Niels Johnsen
Køn:      Mand
Fødsel:      1773
of, Randers Amt, Denmark (Danmark)
Dødsfald:      06. januar 1830 (56-57)
Hyllested
Begravet i:      Hyllested
Immediate Family:     
Gift med Mette Jensdatter
Far til Søren Nielsen Johnsen; Hans Peter Johnsen; Ane Mette Joensen og Jens Johnsen

Tilføjet af:      Ann-Charlotte Andersen on 17. juni 2007
Administreres af:      John Filip Jensen og 4 andre

Kilde 2022: https://www.geni.com/people/S%C3%B8ren-Johnsen/309604919640005744#/tab/timeline

FT-1845, Randers, Djurs Sønder, Hyllested, , en Gaard, 1, B5647
1. Søren Johnsen            34        Gift                  Forpagter         Nødager S Randers Amt 
2. Maren Jensdatter        41        Gift                  hans Kone         Bogense 
3. Niels Johnsen              13        Ugift                  deres Børn         Rosmus S Randers Amt 
4. Henriette Johnsen        12        Ugift                  deres Børn         Rosmus S Randers Amt 
5. Jens Johnsen              11        Ugift                  deres Børn         Rosmus S Randers Amt 
6. Jacob Skavenius Johnsen        9        Ugift         deres Børn         Rosmus S Randers Amt 
7. Mette Sophie Johnsen        6        Ugift                  deres Børn         Rosmus S Randers Amt 
8. Andreas Johnsen        5        Ugift                  deres Børn         Rosmus S Randers Amt 
9. Carl Chr. Johnsen        3        Ugift                  deres Børn         Rosmus S Randers Amt 
10. Ludvig Johnsen           2        Ugift                  deres Børn         Rosmus S Randers Amt 
11. Søren Jørgensen        22        Ugift                  Tjenestekarl   her i Sognet 
12. Maren Sørensdatter        19        Ugift                  Tjenestepige  Todbjerg S Randers Amt 
13. Marthe Marie Hald        69        Ugift                  Almisselem         Ebeltoft 		JOHNSEN, Søren Nielsen (I37245)
 
28276 Niels Jørgensen boede fra giftermålet senest 1707 i Risgaarde i Strandby sogn, hvor han nævnes 17241 som fæster under Gunderupgaard af fødegården med 1 td. 6 skpr. 3 fjk. hartkorn.
Niels Jørgensen blev født senest 1685 i Risgaarde i Strandby sogn og døde sst. 1753, begr. Dom. 8. post. Trin. (uden aldersangivelse), den 12. august. Han var søn af Jørgen Laursen og hustru.
Niels Jørgensen blev gift senest 1707 - uvist hvor, ikke i Strandby - med Anne NN., født 1671/90, død 1748, begravet den 7. april - uden navn eller alder.

Børn
Parret fik 8 børn, alle født i Risgaarde:
1.      Anne Nielsdatter, født 1707, ane 109.
2.      Jørgen Nielsen, født 1708, døbt 4. marts, bosat i Risgaarde.
3.      Knud Nielsen, 1709-1710.
4.      Maren Nielsdatter, født 1711, døbt den 22. november.
5.      Knud Nielsen, født 1714.
6.      Anne Nielsdatter, født 1716.
7.      Kirsten Nielsdatter, født 1719.
8.      Else Nielsdatter, født 1721.
Note:
1 Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48.C-99, fol.36. 		JØRGENSEN, Niels (I21752)
 
28277 Niels Jørgensen, født 1728, boede i Skals og nævnes ved skiftet 1792 efter broderens Jørgens enke. JØRGENSEN, Niels (I20529)
 
28278 Niels Justesen blev gift 22. september 1720 i Bjørnsholm med Maren Thomasdatter, født ca. 1695 i Overlade i Bjørnsholm sogn, død 1769 i Munksjørup i Bjørnsholm sogn, begr. 12. februar, 74 år gl.
Hun var datter af Thomas Pedersen og hustru Anne Gundesdatter. 		THOMASDATTER, Maren (I20559)
 
28279 Niels Justesen overtog 1753 fæstet af faderens gård i Munksjørup i Bjørnsholm sogn.
Niels Justesen blev født 1695-1700 i Munksjørup i Bjørnsholm sogn og døde sst. 1763, begr. 23. januar. Han var søn af Just Jensen og hustru.
Niels Justesen blev gift 22. september 1720 i Bjørnsholm med Maren Thomasdatter, født ca. 1695 i Overlade i Bjørnsholm sogn, død 1769 i Munksjørup i Bjørnsholm sogn, begr. 12. februar, 74 år gl. Hun var datter af Thomas Pedersen og hustru Anne Gundesdatter.

Niels Justesen
Gunderupgaards ejer udstedte 3. december 1753 fæstebrev330 til Thomas Nielsen på halvdelen af faderen Niels Justesens gård i Munksjørup med i alt 1 td. 7 skpr. 1 fjk. 2t/z alb. hartkorn.
Kilde: Strandbygaardslægten, udarbejdet af J.B. Strandbygaard, 1951.

Note:
330) Mærkeligt nok indført i Bjørnsholm fæsteprotokol 1738-1834, G. 166-1, fol.91. 		JUSTESEN, Niels (I20558)
 
28280 Niels Justesen:
Var født i gården 1704 som søn af forrige. Gift med Anne Andersdatter, født på Bjerget, Lild Sogn, 1696, som datter af Anders Laursen og hustru Mette Lauritsdatter.
Han overtog fæstet på sin fødegård 1724.

Parret havde følgende børn:
Mette 1729
Anna 1732
Karen 1734
Just 1736, død 1737
Else 1740, arver
Anne 1748, død 1748.

Anne Andersdatter døde 1769 og blev begravet den 19. november 1769 på Lild kirkegaard, 73 aar, 0 mdr, 3 uger og  5 dage. Opslag 266.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124832#166117,27905206
Niels Justesen døde 1777, begravet  den 9. maj (Opslag 268) og ligger sammen med sin hustru begravet på Lild kirkegård.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124832#166117,27905208

Kilde: Ingvard Jakobsen - Gårde og huse på Hannæs, side 178.
https://dis-danmark.dk/bibliotek/907560.pdf 		JUSTSEN, Niels (I30929)
 
28281 Niels Kiib levede i første halvdel af 1600. Han var gift, men hustruens navn kendes ik-ke.

Navnet Kiib træffes allerede i slutningen af middelalderen, uden at der dog kan knyttes forbindelse til Han Herred; men 1515 var en Niels Kiib kannik i Børglum Kloster. Det er formodentlig ham, der omkring 1460 blev medlem af "Guds Legems Lav" i Aalborg.
Omkring 1550 var en Anders Kiib fæster af en gård i Allerup, Hellevad Sogn, gården ejedes af fru Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne til Aagaard, og det er muligt, at fæsteren Anders Kiib også var fra Han Herred og af samme slagt som de Kiib'er, der senere træffes i Klim.

En Peder Andersen Kiib i Klim var fæster under Aagaard 1656 og 1664, og han er formodentlig bror til ovennævnte Niels Kiib. 		LAURSEN, Niels (I13047)
 
28282 Niels Knudsen blev gift 1743 i Aars, trolovet 23. maj og viet 22. oktober, med Anne Poulsdatter af Pisselhøj, født. ca. 1711, død 1767 i Vestrup i Vognsild sogn, begr. 20. september, 56 år gl.

Hun var af ukendt herkomst. - Parrets trolovelse fandt sted hos brudens mor (uden navns nævnelse), åbenbart i Pisselhøj. Det er blevet foreslået, at Anne skulle være født 1711 i Pisselhøj som datter af Poul Laursen (1674-1739) og hustru Anne Laursdatter (1673-1756), men det kan ikke passe. Parrets barn fra 1711 blev døbt Elle efter farmoderen (rettere mormor) i Sjøstrup, og parret synes ikke at kunne have fået nogen anden datter, der kunne være identisk med ane 65.

Anne Poulsdatter, der ifølge dødsalderen 1767 skulle være født ca. 1771, må imidlertid være født et andet år som datter af nævne ægtepar. Det har vist sig, at Anne Poulsdatters datters ældste barn, sønnen Knud i 1744 blev båret til dåben af Karen Jensdatter i Pisselhøj, og denne Karen havde fra senest 1735 været gift med Lars Poulsen, 1713-1756, der var søn af nævnte Poul Laursen og Anne Laursdatter i Pisselhøj.

Anne Poulsdatters afstamning kan måske også hævdes at være bekræftet af den kendsgerning, at hun 1747 lod sin ældste datter døbe Anne, altså opkalde efter mormoderen i Pisselhøj.

Anne Poulsdatter - efter dødsalderen født ca. 1711 - kan måske være identisk med det barn, som Poul Laursen og Anne Laursdatter fik 1706. Selve dåbsindførslen for dette barn mangler i kirkebogen, hvor alle fødsler mangler for sidste halvdel af 1706 og det meste af 1707; men Poul Laursens kone nævnes som kirkegangskone 12. september 1706, hvor hun altså højtideligt blev indledt i kirken efter barsel.
Kilde: Thomas Elkjær.

Skiftebrev efter afgangne Niels Knudsens  hustru i Vestrup, Lerchenfeld skifte protokoller 1752-1787, 27. oktober 1767, image 139-140, fol. 274-276:
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-32725-19337-34?cc=2015318&wc=M52J-HZX:333468701,334198801,334228601
I skiftet (Delvis defekt) nævnes børnene, men konens navn er ikke nævnt:
... Nielsen, 24 aar.
3 ugifte ... Anne, Mette og Maren Niels... 		POVELSDATTER, Anne (I19615)
 
28283 Niels Knudsen efterfulgte ved giftermålet 1743 broderen Jens som fæster under Lerkenfeld af fødegården i Vestrup i Vognsild sogn med 3½ tdr. hankorn, som sønnen Knud Nielsen, ane 32, overtog 1775.

Niels Knudsen
Lerkenfelds ejer udstedte fæstebrev 19. marts 174397 til Niels Knudsen på gård nr. 2 i Vestrup i Vognsild med 3 tdr. 4 skpr. 2 alb., som hans broder Jens Knudsen havde afstået.
Lerkenfelds ejer afholdt skifte 26. oktober 176798 efter Anne Poulsdatter; på de beskadigede sider kan navnene på de 3 ugifte døtre Anne, Mette og Maren skimtes.
Sønnen Knud Nielsen, ane 32, overtog gården 1775, idet Lerkenfelds ejer 14. januar 177599 udstedte fæstebrev til ham på faderen Niels Knudsens gård i Vestrup med 3 tdr. 4 skpr. 2 fjk. hartkorn.

Noter:
97) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-1794, G.206-12, fol. 126b.*
98) Lerkenfeld skifteprotokol 1752-87, G.206-59, fol. 275.**
99) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-1794, G.206-12, fol. 351.***

Kilde: Thomas Elkjær.

*) Link til fæstebrev, side 126B, image 319:
https://familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-99WN-XHHC?i=318&wc=M5LM-FM7%3A333468701%2C334198801%2C954270601%3Fcc%3D2015318&cc=2015318

**) Link til skiftebrev i 1767, image 139-140, fol. 275-277:
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-32725-19337-34?cc=2015318&wc=M52J-HZX:333468701,334198801,334228601

***) Link Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-1794, G.206-12, fol. 351-352, image 542-543.
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1951-32894-6766-14?cc=2015318&wc=M5LM-FM7:333468701,334198801,954270601 		KNUDSEN, Niels (I19614)
 
28284 NIELS KRAGH, navneændring fra Niels Nielsen, er født den 3. marts 1872 i Hole, Lovns sogn, og han døde den 2. juni 1936 i Hvalpsund.
Han blev gift den 31. marts 1916 i Lovns kirke med Else Ma-rie Kathrine Jensen. Hun er født den 4. maj 1889 i Hole sogn som datter af fisker Laurits Jensen og hustru Else, og hun døde den 21. maj 1966 i Hvalpsund.
Niels Kragh fiskede med egen båd fra Hvalpsund.
Else Marie Kathrine Jensen blev som 18 årig gift i Lovns kirke med fisker Kristian Byrialsen af Hvalpsund. Han er født i Brudkilde, Alstrup sogn, den 29. marts 1885. Vielsen fandt sted den 1.oktober 1907. Han var søn af husmand Byrial Byrialsen og hustru Ane Kristensen. Kristian Byrialsen, der boede i Illerisøre, var fisker og druknede på Limfjorden den 29. november 1909, men han blev først fundet den 25. maj 1910. 		NIELSEN, Niels (I23590)
 
28285 Niels Kristian Jensen
død 18 januar 1897
Svingelbjerg, Vesterbølle sogn, Rinds herred
begravet 24 januar 1897
Farsø, Farsø sogn, Gislum herred.
Ugift, hjemme hos forældrene i Svingelbjerg,
Vesterbølle sogn, Rinds herred. Husmand
Ingvard Thomsen Jensen og hustru Ane Johanne
Mogensen. Født sammesteds - alder 7 uger. 		JENSEN, Niels Kristian (I7463)
 
28286 Niels Kristian Jensen
født 16 januar 1901
Svingelbjerg, Vesterbølle sogn, Rinds herred
døbt 20 februar 1901
i hjemmet af lærer Kristiansen fra Svingelbjerg
Fremstillet 20 oktober 1901 i Vesterbølle kirke.
Forældre:
Husmand i Svingelbjerg Ingvard Thomsen Jensen og
hustru Ane Johanne Mogensen, 37 år.
Viede i Farsø den
Faddere:
Moderen
Enke Ane Margrethe Madsen,
Gårdmand Kristian Jensen Kjærsgaard af Fandrup
Husmand Jens Jensen af Svingelbjerg og
Indsidder Niels Peter Pedersen af Farsø. 		JENSEN, Niels Kristian (I7464)
 
28287 Niels Kristian Jensen
født 29 november 1896
Svingelbjerg, Vesterbølle sogn, Rinds herred
døbt 9. december 1896 i hjemmet
død inden fremstilling i Kirken
Forældre:
Husmand Ingvard Thomsen Jensen af Svingelbjerg
og hustru Ane Johanne Mogensen 34 år.
Vielsesattest forevist.
Moderens kirkegang den 1. januar 1897 		JENSEN, Niels Kristian (I7463)
 
28288 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. KRAG, Niels Kristian (I1569)
 
28289 Niels Madsen (Hyrde) og hustru, der må være blevet gift omkring 1735 eller før, boede fra 1750erne eller før i Vesterbølle by og sogn, han som hyrde.

- Enken flyttede til Glerup sammen med sønnen Laurs, ane 126.

Niels Madsen blev født ca. 1688 og døde 1768 i Vesterbølle by og sogn, begr. 12. juni (Dom. 2. post Trin.), 80 år gl. Han var af ukendt herkomst.
Vesterbølle KB 1768 opslag 55/side 51A:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127940#172003,28877282

Han blev gift omkring 1735 eller før med Maren Nielsdatter, født ca. 1686 af ukendt herkomst. - Som Lars Hyrdes moder af Glerup ved navn Maren Nielsdatter døde hun 1772, begr. 19 juli, 86 år gl.

Børn
Af børn kendes kun sønnen Laurs Nielsen, født ca. 1735, ane 126. - Mor og søns fødsel så må vel have ligget hinanden lidt nærmere.

Nordisk Slægtsforskning, Skals: En landmandsslægt fra Alstrup sogn, 1991.

Vester Bølle KB 1768 fol. 51:
Dom 2. p. Trin: Begravet Niels Madsen Hyrde af Westerbølle. Ao. 80 aar. 		MADSEN, Niels (I22236)
 
28290 Niels Madsen Valsted.

Skifte Vaar opsl. 155/166
Skifte 30. august 1748 som var 30. dagen efter Niels Madsen Walsted i Staun.
Vurderingsmænd: Peder Sørensen og Anders Ladefoged, begge af Staun.
Enke: Anne Christiansdatter
LV: Peder Christiansen af Staun

Børn:
1. Giertrud Nielsdatter, 19 aar.
2. Mads Nielsen, 16 aar.
3. Mette Nielsdatter, 13 aar.
4. Else Nielsdatter, 10 aar.
FM: farbroder Peder Madsen af Staun
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17071672#141331,34612910

Kilde: https://www.geni.com/people/Niels-Valsted/6000000008585509746 		MADSEN, Niels Valsted (I25708)
 
28291 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. NØRGAARD, Niels Martin (I8195)
 
28292 Niels Mikkelsen er født ca. 1630 i Bislev by og sogn, og hen levede endnu 1688, men er herefter forgæves søgt død i Aars sogns kirkebog, der har en lakune for årene 1689-1701. Niels Mikkelsen blev gift ca. 1658 med Mette Jørgensdatter.

Hun er født ca. 1630 i Glerup, Vesterbølle sogn, og hun døde efter 1678, men hendes død her ikke kunnet findes i Aars sogns kirkebog.
Niels Mikkelsen er i matriklen fra 1664 opført som fæster af enestegården Ø. Oustrup i Aars sogn. Gården havde da et hartkorn på 12½ tdr., og de årlige landgildeydelser til adelsmanden Gregers Høeg omfattede 6 tdr. rug, 6 tdr, byg, et svin og 3 dalers gæsteri.

I matriklen 1688 opføres Niels Mikkelsen atter paa Ø. Oustrup, men nu som ejer af gaarden, der sattes til et hartkorn på 8 tdr. 4 skpr. 1 fjdk. 1 alb. Til gården hørte desuden en mølle, som skyldsattes med 6 skpr. mølleskyld.

I 1679 nævnes Niels Mikkelsen som sandemand paa Aars Herredsting, i 1681 var han delefoged og stævnede da forskellige af egnens beboere for skatterestancer, og sidst på året 1682 nævnes han som sættedommer på Hornum Herredsting.
(Kilde: Hans Martin Laustsen).

Nedenstående del af:
Et par præstesiægter fra Kirketerp
af Hans Gjedsted, Møllebakken 34, 9530 Støvring, @ 9837 3877
Kilde 2022: https://slaegtsbibliotek.dk/900553.pdf

6-3,
Niels Mikkelsen var bosat på Øster Oustrup nord for Aars, og gift m. Mette Jørgensdatter, der var ud af en knaberslægt i Rinds herred. Hendes forældre var Jørgen Vognsen og Maren Pedersdatter i Glerup i Vesterbølle sogn29).
Niels Mikkelsen var flere gange stedfortræder for broderen Christen Mikkelsen på Hvanstrup i retssager på Gislum herredsting. Desuden blev han brugt som en slags sagsøger af amtsforvalter Peter Klein. Det ses bl.a., når der efter 1688 blev ført sager ved Hornum - Fleskum herredsting. Skattelisten 1684 "Kopf og Kvæg" fortæller, at gården "Øster Oustrup" skulle svare afgifter til kirken, og der på dette tidspunkt kun var datteren Maren hjemme hos forældrene30).

Gården var 1688 sat til et hartkorn på 8,89 td. med et dyrket areal på 59 tdl.31). Ved matrikuleringen 1664 var han fæster under Gregers Høg, og 1688 var han selvejer. Udover gården blev han beskattet af en mølle.

Niels og Mette havde 4 børn nemlig:
( 6-3-1) Jens Nielsen, døbt 2/71669, han var bosat i Aarhus.
( 6-3-2) Maren Nielsdatter, døbt november 1672, kom til Sønderlund i Skivum sogn.
( 6-3-3) Anne Nielsdatter boede i Klotrup v/ Aalestrup, måske døbt 1/7 1658, lidt uklart for kirkebogen er defekt. Og
(6-3-4) Margrete var gift med 20 Søren Nielsen i Oustrup. Sidstnævnte havde 3 børn, nemlig Niels Sørensen i Dybvad Mølle, Karen Sørensdatter gift m. Laurs Jørgensen i Falde, og NN gift m. Jens Andersen i Gierup32).

29) Chr. Testrups slægtsregister i Rinds Herreds Krønike V.L.A. & Jyske Samlinger
30) Skattelisten f. Kop & Kvæg 1684, Aars sogn, film 18995. R.A.
31) Matr. 1688. H. Pedersen " De danske Landbrug "
32 Chr. Testrups slægtsregister i Rinds Herreds Krønike V.L.A. & Jyske Samlinger 		MICHELSEN, Niels (I10937)
 
28293 Niels Mogensen hustru i Westerbølle, Mette Andersdatter, bar ved datteren Else Nielsdatters datter Annas dåb den 12. juni 1712.
Hendes død er ikke indført i Westerbølle kirkebog, men Niels Mogensen gifter sig igen i 1724.

??Vesterbølle kirkebog 1681-1772, 1710 opslag 84:
Begravet Mette Andersdatter, 84 aar.??
Tredie Pinzedag ie. d. 10. juni 1710 begr. ibid. imf. gamal kone her af Westerbølle by, nafn Mette Andersdatter ao. ætat 82.
Hun havde haft en half gaard her i byen, ...., hun kom for lang tid siden fra den gaard hendes mand fst. Christen Jensen.
HUN ER FOR GAMMEL TIL AT FÅ BØRN I 1685! 		ANDERSDATTER, Mette (I2167)
 
28294 Niels Mogensen hustru i Westerbølle, Mette Andersdatter, bar ved datteren Else Nielsdatters datter Annas dåb den 12/6 1712.
Hendes død er ikke indført i Westerbølle kirkebog, men Niels Mogensen gifter sig igen i 1724. 		Familie: Niels MOGENSEN, Den gamle / Mette ANDERSDATTER (F814)
 
28295 Niels Mogensen, 1775-1828, overtog fødegården i Stokholm.
Gift 1807 med Maren Christensdatter. Hun overlevede ham og solgte gården 1839 til sønnen Mogens Nielsen. 		MOGENSEN, Niels (I37940)
 
28296 Niels Mortensen blev gift ved årsskiftet 1801-1802 - formodentlig i Ulstrup Kirke med Kirsten Sørensdatter.
Vielsen har ikke fundet, da Ulstrup sogns kirkebog først eksisterer fra 1814. 		Familie: Niels MORTENSEN / Kirsten SØRENSDATTER (F1225)
 
28297 Niels Mortensen er født ca. 1773, hvor vides ikke, idet forældrene først 3 år senere tilflyttede egnen. Af lægdsrullen fra 1793 fremgår det imidlertid, at Niels Mortensen skal være født i Holsten, men det var på de tider et temmelig vidt begreb, som faktisk blot betyder syd for Kongeåen og nord for Hamborg. I øvrigt hersker der nogen tvivl om Niels Mortensens fødselsår, for ifølge aldersangivelsen ved sin død skal han være født ca. 1771, medens aldersangivelsen i lægdsrullen 1793 snarere peger på 1775. Niels Mortensen blev i øvrigt ikke ret gammel, idet han allerede døde 1803 i Gatten, Flejsborg sogn, og blev begravet den 26. december.

Som nævnt er Niels Mortensen opført i lægdsrullen 1793, hvor det oplyses, at han opholdt sig hjemme hos faderen på Enestegården Lere i Ulstrup sogn. Han var da som nævnt i lægdsrullen 18 år gammel og i øvrigt 62 tommer høj.

Ved indgåelsen af ægteskabet med Kirsten Sørensdatter overtog Niels Mortensen fæstet på hendes tidligere mands gård i Søttrup, og den 22. juni 1802 ses han derpå af Jens Christensen til Ørndrup Gods at have købt gården til selveje med et hartkorn på 4 tdr. formedelst et beløb på 657 rdr.

Allerede 2 måneder senere ses han imidlertid i henhold til en oprettet købekontrakt at have afhændet gården til en Niels Nielsen Smed, antagelig en bror til hustruens første mand. Overdragelsessummen var nu 799 rdr., så man må sige om Niels Mortensen, at han tjente en ganske net sum på at være ejer af gården i de 2 måneder. Selv havde han i mellemtiden af en Peder Christensen købt et lille husmandssted i Gatten by, Flejsborg sogn, med et hartkorn på 2 skpr. Med i handelen fulgte ifølge skødet grønkål i køkkenhaven, indavlet korn og hø samt en del ildebrændsel, og overdragelsessummen var på 280 rdr.
Det endelige skøde ses ud stedt den 22. oktober 1802, men allerede godt et år senere var Niels Mortensen afgået ved døden, hvorpå der den 14. januar 1804 blev påbegyndt skifteforretning efter ham. Her oplyste enken Kirsten Sørensdatter imidlertid, at hun var gravid og forventede at skulle føde ved påsketid, hvorfor det besluttedes at udsætte den egentlige skiftebehandling til efter fødslen.

Der blev dog imidlertid straks foretaget en registrerings- og vurderingsforretning over boets effekter, og her kan oplyses, at selve ejendommen blev sat til en værdi af 224 rdr., medens der var indbo, red skaber og besætning for 76 rdr. Her kan først og fremmest nævnes en 8-års ko til 10 rdr., syv får, en arbejdsvogn, en kobbergruekedel til 5 rdr.  4 mk., en brandfork, en ildklemme, to grebe, en spade, en høle med drag og to lyngleer. Af indbo nævnes et stueur til 1 rd., et hængeskab, en jernbilæggerkakkelovn til 8 rdr., et par sengesteder og en blåmalet kiste.

Skønt det således var småt med møblement, var der dog flere mere værdifulde ting i boet. Således kan nævnes et messingfad, tolv tintallerkner og to messinglysestager samt afdødes garderobe, som bestod af en sort hat, en hvid hue, fire par strømper, to røde huer, tre par vanter, en grå kjol med tilhørende vest, en blå klædeskjol med vest, et par klædesbukser med tolv sølvknapper i, en rød drejlsvest, en rød brøstdug, en undertrøje, en blå klædesvest med metalknapper, et par blå vadmelsbuk ser, to par skindbukser, en stribet undertrøje, seks blårgarnsskjorter, et par vadmelsbukser, en læderundertrøje, endnu et par skindbukser, et par blå bukser, en stribet brøstdug, to brøstduge af skind, en vadmels vest, en strikket nattrøje, endnu to sorte hatte og et par sko.

Af passiver nævnes blot en gæld på 50 rdr. til afdødes far Morten Nielsen #3673 på Enestegården Lere samt endvidere afdødes begravelse, der hav de kostet 10 rdr., hvortil kom omkostningerne ved skiftets afholdelse.

Den 20. april 1804 blev skifteforretningen fortsat, og her oplystes det nu, at enken Kirsten Sørensdatter var nedkommet med en søn Niels, #3636. Enken tilbød nu at ville give denne søn 100 rdr. i arv efter faderen, og til sikkerhed for beløbet ville hun udstede en panteobligation med pant og sikkerhed i ejendommen. Dette tilbud accepteredes af barnets for mynder farfaderen Morten Nielsen, #3673, på Lere, og Kirsten Sørensdatter blev fritaget for at svare renter af arvesummen, indtil sønnen opnåede sit fyldte 10. år. Til gengæld forpligtede hun sig til at føde og klæde drengen og sørge for, at han blev oplært i sin kristendom.

En måned efter, nemlig den 20. maj 1804, ses Kirsten Sørensdatter herpå at have indgået sit tredje ægteskab med en ungkarl Jens Nielsen #3674 fra Ranum, og vielsesattesten blev nu tinglyst som adkomst for denne på husmandsstedet i Gatten med indbo og besætning. Samme dag ses Jens Nielsen i øvrigt at have udstedt en panteobligation til den nyfødte stedsøn på 100 rdr., således som Kirsten Sørensdatter havde lovet det på skiftet.

Jens Nielsen døde 1812 i Gatten og blev begravet 5. juli på Flejsborg kirkegård.

Fjerde ægteskab er indgået 7. maj 1813 med Henrik Christensen Svane, #3675, fra Skivholme sogn, Framlev herred, Aarhus amt.
Henrik Christensen Svane fik 1810 fæste på en udflyttet gård fra Ranum by kaldet Nr. Bjerregård med et hartkorn på 5 tdr. 3 skpr.

Gården hørte under godset Bjørnsholm, og den årlige landgilde bestod i 7 tdr. rug, 1 td. byg, 1 td. havre og fire gamle høns eller otte kyllinger samt pligten til årligt på gårdens jorder at plante tyve piletræer og tre frugttræer samt anlægge seksten humlekuler.

Da Kirsten Sørensdatters søn Niels Morten, #3636, i 1819 blev konfirmeret på Bjørnsholm oplyses det, at stedfaderen Henrik Christensen Svane var gårdejer i Ranum, og han må således mellem 1810 og 1819 havde erhvervet fæstegården til selveje, men de tilgængelige registre til skøde og panteprotokollerne oplyser intet herom. I 1824 må han derefter have afhændet gården, for nævnte år flyttede han og hustruen tilbage til Søttrup i Ulstrup sogn, hvor han døde den 19. august 1831, 54 år gammel, medens Kirsten Sørensdatter som nævnt døde 2 år senere.

Flejsborg KB 1803 opslag K02-26:
Den 26. december: Begravet Niels Mortensen af Gatten. 32 aar. 		MORTENSEN, Niels (I3640)
 
28298 Niels Mortensen er født omkring 1695 på Enestegården Leere i Ulstrup sogn, og han levede endnu 1758 i Søttrup, Ulstrup sogn, men hans død har herefter ikke kunnet findes, da sognets kirkebog først eksisterer fra 1814.

Vi ved ikke, hvem Niels Mortensen var gift med, men det er sandsynligt, at hans hustru var Bodil Jensdatter fra Søttrup, en datter af Jens Smed i Søttrup, som i øvrigt også synes at have været far til Niels Mortensens bror Christen i Krogstrups hustru.

Niels Mortensen nævnes som fadder i kirkebøgerne i 1716-1719, 1721, 1722 og 1724, men navnet skifter, således at han nogen steder blot kaldes Niels Mortensen og andre steder Niels Mortensen Leere. Under alle omstændigheder oplyses i samtlige tilfælde, at han var fra Ørndrup, og han må således have gjort tjeneste her på godset i en årrække, inden han senest 1733 bosatte sig som fæster i Søttrup by.

I 1757 blev en del af godset sat på auktion, heriblandt en gård i Søttrup by af hartkorn 2 tdr. 4 skpr. 3 fjdkr., bortfæstet til Niels Mortensen. I øvrigt oplyses det, at han da af sønner havde Peder, 32 år, Jens, 21 år, f~1736, Søren, 19 år, og Morten Nielsen #3673, 8 år gammel, f~1749.
Kilde: Slægtsbogen: Slægten fra Bakkegaard i Giver sogn. Nordisk Slægtsforskning 1985.

Niels Mortensen overdrager den 26. marts 1781 fæstet af gaarden i Søttrup til sønnen Jens Nielsen.
Link til fæste, Image 24 FamilySearch/fol. 23:
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1961-32902-36690-37?cc=2015318&wc=M5L3-GPY:333468001,333766601,334089202 		MORTENSEN, Niels Leere (I3681)
 
28299 Niels Mortensen var - vel fra giftermålet 1670-80 - forpagter af Aastrup i Roum sogn på 5½ td. hartkorn under Lynderupgaard. Efter hans død 1712 blev forpagtningen overtaget af sønnerne Morten, ane 500, og Christen, ane 176, i fællesskab.

Niels Mortensen blev født før 1655 og døde 1712 i Aastrup i Roum sogn, begr. 19. juni. Han var af ukendt herkomst, men hans søster var vel den Elisabet Mortensdatter, der 1772 var fadder hos sønnen Morten Nielsen.

Niels Mortensen blev gift 1670-80 med Karen Madsdatter, født ca. 1652, død 1728 i Aastrup i Roum sogn, 76 år og nogle måneder, begr. 23. juli. Hun var ligeledes af ukendt herkomst og kendes kun fra kop- og kvægskattemandtallet310 1687-88.

Niels Mortensen
Aastrup hørte fra gammel tid under Lynderupgaard og var underlagt godsets skattefri hovedgårdsjord, altså hovedgårdstaksten; gårdens beboere var således ikke fæstere, men forpagtere311. I matriklen 1662 nævnes322 således Christen Lauridsen som forpagter af Aastrup.

Niels Mortensen var som anført forpagter af gården - vel fra giftermålet 1670-80; han nævnes313 som sådan i matriklen 1688, da Aastrup ses indført sammen med Lynderupgaard. Gården, der da betegnes Aastrupgaard, blev nysat til 5 tdr. 4 skpr. 3 fjk. hartkorn.

Efter Niels Mortensen død 1712 blev forpagtningen af Aastrup overtaget af sønnerne Morten, ane 500 og Christen, ane 176, i fælleskab.

Af Trap: "Danmark" fremgår det, at Aastrup oprindelig var to gårde, hvoraf den ene allerede i 1553 hørte under Lynderupgaard. Senere blev begge gårde afbrudt og lagt under samme hovedgårds takst. I 1663 oplyses imidlertid, at Aastrupgaard var en forpagtergård under Lynderupgaard med et hartkorn på ikke mindre end 12 tdr.

Den 16. marts 1742 ses brødrene Mads, Morten, Hans, Carsten og Christen Aastrup at have udstedt et arveafkald til deres kære svoger Christen Nielsen i Sundstrup for al videre arv efter hans afdøde hustru, deres søster Maren Nielsdatter.

Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Bagger, 1993.
Noter:
310) Rentekammerets ekstraskattemandtal for Hals og skivehus amter 1682-88.
311) Trap: Danmark, 5 udg. Viborg amt, 1962, s.283.
312) Rentekammerets matrikel 1662 for Hald og Skivehus amter, 311.91, fol. 179b
313) Hald amts matrikel 1688, Z.9-6, fol.96b. 		MORTENSEN, Niels (I19738)
 
28300 Niels Mortensen var fra 1797 ejer af forældrenes tidligere gadehus i Sundstrup by i Ulbjerg sogn; her var han fra 1833 til sin død 1840 ejer af et husmandssted på 1 skp. hartkorn, som enken 1840 solgte til sin datter Anne Nielsdatter.

Niels Mortensen
Ved skøde af 26. marts 1797, tinglæst 3. august64, købte Niels Mortensen moderen Anne Jensdatter, boende i Sundstrup i Ulbjerg sogn, enke efter Morten Christensen Kallestrup, hendes iboende gadehus med tilhørende kålhave i Sundstrup for 30 rdlr.
Ved skøde af 4. juni 1833, tinglæst 28. november65, købte Niels Mortensen i Sundstrup af Maren Poulsdatter (Andersdatter?), enke efter husmand Poul Jensen af Sundstrup, et hus i Sundstrup af hartkorn 1 skp. 2 fjk. 1 alb. for 200 rbdlr. sedler.
- Denne ejendom solgte Else Christensdatter, enke efter husmand Niels Mortensen i Sundstrup, ved skøde af 13. maj 1840, tinglæst 25. januar 184966, til datteren Anne Nielsdatter for 200 rbdlr. sedler samt aftægt.
Noter:
64) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol A, 1740-1803, B.48. C-SP.7, fol.333.
65) Samme H, 1833-37, B.48. C-SP.14, fol. 11.
66) Samme M, 1846-51, B.48. C-SP.18, fol.431b.

Kilde: Thomas Elkjær.

FT-1801, Viborg, Rinds, Ulbjerg, Sundstrup Bye, 9. Familie, B8447
1. Ane Jensdatter, 78, Enke, Kone, Jordløs Huuskone.      
2. Niels Mortensen, 39, Ugift, Hendes Søn.

FT-1834, Viborg, Rinds, Ulbjerg, Sundstrup Bye, et Huus, 8, C2924
1. Niels Mortensen, 55, Gift, Huusmand, lever af sin Jordlod .
2. Else Christensdatter, 57, Gift, hans Kone.      
3. Anders Nielsen, 26, Ugift, Barn, Matros.      
4. Mette Nielsdatter, 24, Ugift, deres Børn.      
5. Ane Nielsdatter, 31, Ugift, deres Børn. 		MORTENSEN, Niels (I19645)
 

      «Forrige «1 ... 562 563 564 565 566 567 568 569 570 ... 589» Næste»

 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.5, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Jens P. Kragh. | EU-persondataforordningen.