Notater
Match 28,551 til 28,600 fra 29,411
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 28551 | Peder Jensen Skrædder blev gift anden gang med Maren Jensdatter, som han var blevet trolovet til den l. september 1709. Forlovere: Hendes far Jens Nielsen i Snabe samt Poul Nielsen af Grynderup. Parrets vielse fandt sted den 20. oktober 1709 i Sæby kirke. | Familie: Peder Jensen SKRÆDDER / Maren JENSDATTER (F7897)
|
| 28552 | Peder Jensen Skrædder er født 1644 og formodentlig i Grynderup som søn af den Jens Pedersen Skrædder, der blev begravet den 12. september 1708, 69 år gammel. Peder Jensen Skrædder døde 1732 i Grynderup, Sæby sogn, og blev begravet den 5. marts. Navnet på hans første ægtefælle kendes ikke, men det ses, at hun blev begravet den 25. oktober 1707, 56 år gammel. | SKRÆDDER, Peder Jensen (I23567)
|
| 28553 | Peder Jensen var 1680 fæster af gården Boltrup i Hyllebjerg sogn. Peder Jensen blev født ca. 1640 og døde 1718 i Boltrup i Hyllebjerg sogn, begr. 15. maj, 78 år 2 uger 4 dage gl. Han var af ukendt herkomst. Peder Jensen blev gift 1670-79 med Kirsten Mortensdatter, født ca. 1651, død 1706 i Boltrup i Hyllebjerg sogn, begr. 7. juni, 55 år gl. Børn, Parret havde mindst flg. 4 børn: 1. Bertel Pedersen, ca.1679-1751. Gift med Else Madsdatter. Skifte 19. juni 1751455 hvor brødrene Morten og Christen nævnes. 2. Johanne Pedersdatter, f. ca. 1682, ane 319. 3. Morten Pedersen, født ca. 1684-1751. Boede i Fredbjerg i Farsø sogn. Gift 1713 med Karen Thomasdatter, ca. 1685-1753. Se ane 74-75 i Slægtsbog for Aage Elkjær, født 1911, død 1965. 4. Christen Pedersen i Holmgaard i Hyllebjerg sogn. Peder Jensen Han var ved matrikuleringen 1680 fæster af Boltrup, som ejedes af velbyrdige frue Eline Rosenkrantz. Gårdens hartkorn var 13 tdr. 5 skpr. 2 fjk. 2/7 alb., som ved matrikuleringen 1688 nedsattes til 8 tdr. 4 skpr. 1 fjk. 2 alb. Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Slægten Bernhard (Siemsen), 1985. Noter: 455) Furland skifteprotokol 1748-91, G.181-1, fol. 7. Hyllebjerg KB 1718 opslag 170/89.jpg: Dom Cant: (15. maj): Begravet Peder Jensen af Boltrup i sin alders 78. aar, 2 uger og 4 dage. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=161860#161860,27194024 | JENSEN, Peder (I2069)
|
| 28554 | Peder Jensen var fra senest 1660 gårdfæster i Overlade i Bjørnsholm sogn. Peder Jensen blev født før 1640 og døde før 1672 i Overlade i Bjørnsholm sogn. Han var af ukendt herkomst. Peder Jensen blev gift før 1660 med Karen Troelsdatter, født før 1642, død efter 1672. Også hun var af ukendt herkomst. Børn Parret havde 8 børn ifølge skiftet601 efter sønnen Christen Pedersen Overlade, død 1715 i Viborg, nemlig foruden arveladeren: 1. Anne Pedersdatter, gift med Simon Pallesen, bosat i Hyllebjerg. 2. Thomas Pedersen, født senest 1660, ane 986. 3. Jens Pedersen, født senest 1660, død 1685-1715, overtog fødegården, efterlod sig sønnen Jens Jensen, født ca. 1685, 1715 bosat i Ebdrup i Farsø sogn. 4. Karen Pedersdatter, bosat i Risgaard, død, efterlod sig børnene: Christen Nielsen, bosat i Risgaard, Peder Nielsen, nu værende i Risgaard og Niels Nielsen, hjemme i Risgaard, alle 3 myndige, altså alle født senest 1690, Karen Nielsdatter, gift med Anders Poulsen, bosat i Holme i Farsø sogn, Anne Nielsdatter, gift med Jens Knudsen, bosat i Vestergaard i Strandby sogn, Maren Nielsdatter, gift med Anders Andersen i Fandrup i Farsø sogn. 5. Mette Pedersdatter, havde været gift med salig Søren Madsen, var enke og bosat i Grynderup. 6. Troels Pedersen, havde boet i Vestergaard i Strandby sogn, efterlod sig 4 børn: Peder Troelsen, født ca. 1695, rejst til København, Christen Troelsen, født ca. 1704, hjemme i Vestergaard, Karen Troelsdatter, født ca. 1697, i København, Anne Troelsdatter, født ca. 1706, hjemme i Vestergaard. 7. Gertrud Pedersdatter, død, efterlod sig 3 børn: Jens Christophersen, bosat i Malle, født senest 1690, Anne Christophersdatter, gift med Peder Jensen, bosat i Borregaard, Barbara Christophersdatter, født ca. 1699, hos søsteren i Borregaard. 8. Christen Pedersen. Død 1715 i Overlade. Peder Jensen Han og hustruen Karen Troelsdatter boede fra senest 1660 i Overlade, ifølge matriklen 1688 i en gård på 8 tdr.6 skpr. 1 fjk. 3/7 alb. hartkorn. Han var død 1672, da hans enke da besad gården. De årlige afgifter til Bjørnsholm Gods bestod af 3 ørtug rug, 3 ørtug byg, 2 pund smør, et svin, en fødenød, et lam og 1 mk. 10 skill. og 2 alb. gæsteripenge. Kilde: Strandbygaardslægten, udarbejdet af J. B. Strandbygaard, 1951. Note: 601) Viborg skifteprotokol 1708-1717, B.45-251, fol. 626 og 662. | JENSEN, Peder (I20931)
|
| 28555 | Peder Jensens fæstebrev, der er indført i fæsteprotokollen 1719-1836, G 172-15, side 169, lyder: Kendes jeg underskrevne Michael Friis til Nørlund, kongelig majestæts kanseliråd og hermed vitterliggør, at jeg haver sted og fæste, så som jeg og hermed steder og fæster til Peder Jensen, barnefødt på mit gods i Ravnkilde sogn i Skårup by, en min bondegård udi min bemeldte sogn i Fyrkilde by, Bisgård kaldet, som Chresten Christensen senest i fæste haver haft og fradøde, dets hartkorn i nye matr. 4 tdr. 6 skp. 1 fjk. 2 alb. Hvilken gård med al dens tilliggende, som dertil nu ligger, bemeldte Peder Jensen skal nyde, brug og beholde sin livstid på efterfølgende konditioner, nemlig: gården såvel som ind- og udbo, som det nu forefindes, antager og tiltræder han nu straks, i mod han ægter enken Kirsten Andersdatter, som nu samme gård beboer, så og svarer hvad udgæld, som der i boet findes, såvel i rette tider svarer og betaler alle kongelige kontributioner af forbemeldte gårds hartkorn, som nu er eller herefter påbydendes vorder, samt husbondens landgilde efter jordebogen til hvert års martini dag, ægter og arbejder, ligesom hans formand før hennem givet, ydet og forrettet haver - lige med en anden helgård på godset, så haver og at svare og udbetale hans stedbørns tilfaldne fædrende arvpart, som er 27 rigsdaler 4 mark 4 skilling, siger tyve og syv rigsdaler fire mark og fire skilling, og det når hannem af herskabet eller ordre derom bliver advaret. Gårdens bygning og huse opbygger og forbedrer han efter sin formue, så de for fuldt syn kan anses, avlingen forsvarligt gøder, dyrker og bruger, så intet deraf misbruges eller forkommes. Og i det øvrige være sig hans kongelige majestæts lov og forordninger efterrettelig, så og sit herskab eller fuldmægtig behørig og lydig, alt under fortabelse af dette hans meddelte fæstebrev. Det til bekræftelse under min hånd og hos trykte signet. Datum Nørlund den 24. oktober 1739 M. Friis (L.S.). Kilde: Slægtsbogen Bisgaard, Dansk Slægtsforskning, Kjellerup. 1985. ------ Nogle skifter fra Fyrkilde og Skaldborg i Ravnkilde sogn, Opslag 266: Den 19. september 1774: Peder Jensen Bisgaard i Fyrkilde er død. Vidner er degnen hr. Schaarup og Bendix Christensen af Fyrkilde. Enken er Anne Jensdatter. Barn af 1. ægteskab med Kirsten Andersdatter: Christen Pedersen Bisgaard, 27 år [1747]. Lavværge for enken: Christen Jensen Schaarup af Haverslev. Underskrifter fra Morten Skaarup, Bendix Christensen, Christen Pedersen Bisgaard, Christen Jensen Skaarup og Anne Jensdatter. https://www.familienmejlby.dk/40513998 | BISGAARD, Peder Jensen Fyrkilde Bisgaard (I18357)
|
| 28556 | Peder Jeppesen var fæstegårdmand under Lundbæk i Tømmerby. http://www.lokalhistorie-hanherred.dk/vust/slaegtshistorie/vust_slaegter.pdf FT-1787, Thisted, Vester Han, Tømmerby, Tømmerbye, 25, B2966 1. Peder Jeppesen, 66, Gift, hosbonde, bonde og gaardbeboer 2. Anne Justdaatter, 54, Gift, madmoder. 3. Maren Pedersdaatter, 33, Ugift, af 1 ægteskab. 4. Dorthe Pedersdaatter, 29, Ugift, af 2 ægteskab. 5. Anne Pedersdaatter, 9, Ugift, af 2 ægteskab. FT-1801, Thisted, Vester Han, Tømmerby, Tømmer Bÿe, 24, a8996 1. Peder Olesen, 34, gift, Huusbonde, Bonde og gaardbeboer. 2. Dorthe Pedersdatter, 44, Gift, Hans kone 3. Peder Jepsen, 79, gift, Huusbondens fader, Nyder ophold af gaarden. 4. Anne Justdatter, 67, gift, Hans kone, Nyder ophold af gaarden. 5. Niels Olesen, 1, ugift, Huusbondens søstersøn 6. Søren Jørgensen, 30, ugift, Logerende, National soldat og tømmermand. | JEPPESEN, Peder (I26383)
|
| 28557 | Peder Jørgensen Trend blev gift første gang den 27. oktober 1824 i Vognsild med Mette Marie Laustdatter fra Grønnerup, der i øvrigt var 11 år ældre end han selv. Dette ægteskab blev af ganske kort varighed, idet Mette Marie Laustdatter allerede afgik ved døden få måneder efter, nemlig den 13. februar 1825. Der ses imidlertid ikke afholdt skifte efter hende, blot fremgår det af skifteprotokollen, at Peder Jørgensen Trend den 16. februar samme år til Gislum Herreds skifteret anmeldte, at hustruen var død 3 dage forinden, og at hendes eneste arving var faderen Laust Andersen. Kilde: Slægten Trend. Nordisk Slægtsforskning, Skals. 1989. Vognsild KB 1824 nr. 1, opslag 5-døde kvinder, side 248: Mette Laursdatter. Indsidder Peder Jørgensens hustru i Weistrup. 35 aar. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21584440#359561,70507457 | LAUSTDATTER, Mette (I33288)
|
| 28558 | Peder Jørgensen, født 1736, gift 1763 i Bjerregrav, bosat i Hørup, nævnt 1779 i skiftet efter broderen Jørgen. | JØRGENSEN, Peder (I20530)
|
| 28559 | Peder Justesen Cold dør den 4. maj 1756, 39 aar gl. Vust KB 1756. Begraves den 12. maj. REGISTER TIL RESTRUP GODS SKIFTEPROTOKOL 1749 - 1762 6-1756 Peder Justesen Kold i Vust: Johanne Pedersdatter, hendes lauværge Hr. Jespersen i Vust. Arvinger: Peder Kolds søster børn Karen Jacobsd. 6 år, Anna Jacobsd. 4 år, deres moder Maren Kold for nogen tid siden død, på deres vegne faderen Jacob Knudsen i Holm Vust sogn, og enkens søstermand Hans Pedersen Koldkjær. sluttet 25 4 1757. | KOLD, Maren Justdatter (I11885)
|
| 28560 | Peder Lauridsen , (måske Sørensen eller Pontanus ) præst i Kjettrup. Han blev gift 1/6 - 1571 med forgængerens enke: Sikke Thorsdatter. Peder Lauridsen var gift 2. gang med - Cathrine Pedersdatter, der døde af pest 9/9 - 1602 (der findes Epitafium*). Det formodes at sønnen Laurids er af det andet ægteskab. Peder Lauridsen og Cathrine havde i alt 16 børn. *) Latinsk Indskrift over Peder Lauridsen Pontanus, fordum denne Kirkes Præst; efter Ægteskab i 32 Aar med to fromme Kvinder, Psyche og Catherina Pedersdatter (seksten Børn) døde han 29. Sept. 1602. >Alle deres Ben hviler herunder<. Sønnen satte Epitafiet. Kilde: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Thisted_0119-0130.pdf | LAURIDSEN, Peder (I22367)
|
| 28561 | Peder må være født omkring 1665 - udregnet efter hans dødsår. Det nøjagtige år kendes ikke, da kirkebøgerne i Tved først begynder senere. Hans far Jens dør i 1691, og det må formodes, at Peder omkring denne tid overtager fæstet på fæstegården i Sønderby i Tved - matrikel nr 10, hvor han er nævnt i 1688-matriklen som fæster af stedet efter sin far. Året før, i 1690, da han er 25 år, nævnes han som 'udlagt barnefader' til et uægte barn, Thomas. Moderen er Anne Jepsdatter. Da barnet sidenhen bærer navnet Thomas Pedersøn Bunch må vi gå ud fra at tilhørsforholdet mellem far og søn i et eller andet omfang er blevet accepteret. Det ser ikke ud til, at Peder som det ellers var sædvanligt som den ældste søn i familien opretholder fæstet på gården i Tved alle sine dage, for efter at han i 1702 i Nors er blevet gift med Mette Christensdatter, der få måneder efter giftermålet nedkommer med sønnen Jens, dukker ægteparret op i kirkebogen i Thisted i 1703. Her anføres de som bosiddende i Tingstrup. På samme tid begynder Peders bror Anders og hans familie at optræde i samme kirkebog. Måske er de to brødre samtidigt blevet bosat i Tingstrup. I Tingstrup får Peder og Mette sønnen Christen i 1703 og datteren Inger i 1709. I 1711 får de et dødfødt barn, og herefter finder man dem ikke mere i Thisted Kirkebog. Hvad der omkring århundredskiftet har fået Peder til at forlade den fædrende gård i Tved, ved vi ikke noget om. Kilde: http://olebertelsen.dk/arnoldsanetavle/803.html | BUNCH, Peder Jensen (I35899)
|
| 28562 | Peder Madsen var murermester i Gøttrup, Vester Hanherred. Peder Madsen kaldes også: Peder Madsen Murermester, Peder Kjær, Per Kiær eller Peder Madsen Kjær. Gøttrup KB 1767 nr. 8, opslag 61, side 211 Begravet den 22. november: Per Kiær. 67 aar. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=23393564#582945,91417679 | MADSEN, Peder Kjær (I202)
|
| 28563 | Peder Mathiesen boede fra giftermålet 1664 i Randers - vel som købmand, hvorpå han 1676 blev medlem (assessor) af Kammerkollegiet eller rettere assessor i Kommercekollegiet. Senest 1679 overtog han hovedparten af faderens gods Tvilumgaard i Tvilum sogn mellem Viborg og Århus. - Samtidig blev han 1679 adlet med våbenbrev med navnet Rosenørn; - i 1689 blev han kancelliråd. Godset Tvilumgaard blev overtaget af sønnen Poul Rosenørn. Peder Mathiesen (egl. Madsen) blev født 10. oktober 16351 i Randers, søn af Mads Poulsen, senere rådmand og borgmester i Randers samt ejer af Tvilumgaard, og hustru Anne Nielsdatter. Han døde 26. august 1706 på Tvilumgaard2, 70 år gl. - Han blev begravet i Tvilum Kirke, hvor der endnu findes gravminder over ham, men kirkebogen meddeler intet om hans død og begravelse. Han - Peder Madtzen af Randers - blev gift 20. november 1664 (Dom. 24. Trinit.) i Aalborg Budolfi Kirke uden foregående trolovelse og lysning efter hans kgl. majestæts brev, dateret 5. april, med Anne Christophersdatter de Hemmer. Anne blev født 23. februar 16373 i Aalborg Budolfi sogn, døbt 26. februar i Budolfi Kirke, datter af (borgmester) Christopher de Hemmer og hustru Karen Lauritsdatter (Sur). - Faddere ved hendes dåb var Jens Hansen, Thomas Lauritsen, hr. Jacob Hansens hustru og Gregers Thomsens hustru. Hun døde 5. april 1703 på Tvilumgaard4, 66 år gl. - ligeledes begravet i Tvilum Kirke, men kirkebogen oplyser intet herom. Børn Peder Mathiesen, senere Rosenørn og Anne de Hemmer fik 6 børn5: 1. Christopher Pedersen, 1665-1671. 2. Anne Pedersdatter Rosenørn, 1667-1714, ugift. 3. Poul Rosenørn, 1670-1737, officer - oberst, brigader og sidst generalmajor, ejede Tvilumgaard 1706-20, derpå Mejlgaard og Katholm på Djursland fra henholdsvis 1720 og 24 til sin død. Gift 1708 med sit næstsøskendebarn Mette Benzon, 1693-1752, datter af kancelliråd Peder Benzon til Havnø og Korsøgaard og hustru Margrethe Rantzau. - Mettes far Peder Benzon var dattersøn af Poul Rosenørns farfars far Poul Nielsen i Randers. 4. Christopher Rosenørn, født 1672, ane 294. 5. Niels Pedersen, født 1673-75, død 1676. 6. Mathias Rosenørn, 1676-1725, officer - oberst og oberstløjtnant i tjeneste hos den tysk-romerske kejser 1700-09, derpå oberst i dansk tjeneste 1710-15, ejer af Damsgaard på Mors og Aakjær ved Odder fra henholdsvis 1709 og 18 til sin død. Gift første gang 1704 med Antoinette Lisbeth Friis, 1676-1716, datter af Otto Friis til Astrup og hustru Birgitte Lykke. Gift anden gang 1718 med Hedevig Margrethe Bornemann, 1679-1749, datter af biskop Henrik Bornemann i Aalborg og hustru Johanne Würger; hun var enke efter etatsråd Bendix Lassen til Aakjær, død 1717. Mens Poul Rosenørns gren af slægten uddøde på mandssiden efter nogle generationer, blev Mathias Rosenørns søn af første ægteskab konferensråd Peder Otto Rosenørn, 1708-1751, stamfar til slægtens endnu levende hovedlinje, som stammer fra sønnesønnen Henrik Christian Rosenørn, 1782-1847, der i 1820 giftede sig med arvingen til baroniet Guldborgland og i 1826 fik friherre-patent med navnet baron Rosenørn Lehn; slægtens nuværende overhoved ejer godserne Oreby og Berritsgaard på Lolland. Peder Mathiesen, senere Rosenørn Han blev efter at have modtaget privatundervisning indskrevet eller immatrikuleret ved Københavns Universitet 1656 med det latiniserede navn Petrus Matthiæ Rhandrusius6. - Hvor meget han fik ud af sine studier ved universitetet er ukendt, men på grund af disse studier benævnes han senere i de mange pantebreve og skøder vellærd - og en enkelt gang i 1673 høj Lærd. Ifølge gravmindet i Tvilum Kirke beså han i sin ungdom før 1663 "de fornemste Steder udi Europa", hvilket passer med at en dansk student Petrus Matthison, Peter Matthiesen eller Petrus Mathiesen 1. januar 1660, 7. november 1660 og 28. januar 1662 blev indskrevet ved de tyske universiteter i henholdsvis Heidelberg, Tübingen og Strassburg7. I 1660erne og -70erne boede Peder Mathiesen i Randers, hvor han som velhavende købmand kunne låne penge ud til fattige adelsmænd med pant i jordegods. Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgaard udstedte 29. januar 1667, læst 4. februar8, to pantebreve hverpå 1000 erkende rdlr. in specie til hæderlig og vellærd mand Peder Mathiesen udi Randers med pant i, seks bønder gårde i Salling; pantet blev udslettet 13. marts 1672. Peder Mathiesen underskrev sammen med sine to søstres mænd Clement Clementsen og Jens Poulsen (Kolding) faderen Mads Poulsens overdragelsesdokument af 25. januar 1668, læst 31. januar9, på godset Oksholm på Øland i Limfjorden til Hans Friderich Levetzau. Frederik Gjedde til Skivehus udstedte 29. januar 1671, læst 1. marts10, et pantebrev til Peder Mathiesen udi Randers på 300 rdlr. med pant i gods i Oddense sogn i Salling. - Og 3. marts 1672, læst 13. marts11, udstedte Jacob Lindenov til Hundslund Kloster (Dronninglund) et pantebrev på 400 rdlr. i kroner med pant i gårde i Allerup i Hellevad sogn til Peder Mathiesen udi Randers, stadig tituleret hæderlig og vellærd mand. 11. august 1672, læst 6. nouember12, udstedte Hans Brochmann i Århus et pantebrev på 200 rdlr. til hæderlig og højlærde mand Peder Mathiesen af Randers med pant i gods i Ørsted by og sogn ved Randers. - Og 5. maj 1673, læst 7. maj13 udstedte Christence Lindenov til Ørslevkloster, salig Claus Sehesteds efterleverske, et pantebrev på 900 rdlr. med pant i gods i Granslev sogn i Hovlbjerg herred til hæderlig og vellærde mand Peder Mathiesen af Randers. Mens Peder Mathiesen endnu i marts 1672 nævnes "udi Randers", anføres han i august samme år og året efter med betegnelsen "af Randers". Sønnen Poul, født 1670, angives i stamtavlen i adelsårbogen at være født på Tvilumgaard, hvor sønnen Christopher angives født 1672. - Tvilum sogns kirkebog går ikke så langt tilbage, ligesom kirkebogen for Randers er meget mangelfuld for disse år. Men Poul er tydeligt nok født i Randers 1670, hvor Christopher vel også blev født 1672. Ifølge et dokument af 7. april 1674, læst 20. maj14, havde Peder Mathiesen 900 rdlr. til gode hos jomfru Maren Seefeld til Refsnæs ifølge en obligation udstedt af hendes far Viffert Seefeld. - Peder Mathiesens svoger Christopher de Hemmer, se ane 78-79, fik i 1679 hele godset Refsnæs udlagt til dækning for sine tilgodehavender hos jomfru Maren. I 1676115 skal Peder Mathiesen være blevet medlem af eller assessor i Kammerkollegiet - eller rettere Kommercekollegiet. - Han afgik fra denne bestilling senest 1680. Men om betegnelsen kun var en tom titel er uklart - også efter 1680 nævnes han som assessor. 11. marts 1677, læst 11 april16, udstedte Jørgen Due til Halkær et pantebrev til hans kgl. majestæts assessor udi Kommercekollegiet Peder Mathiesen på 500 rdlr. in specie med pant i Hedegaarde i Bislev sogn ved Nibe. - Og 22. september 1677, læst 13. marts 167817, udstedte Peder Mathiesen, hans kgl. majestæts til betroede assessor Kommercekollegiet, til Ejler Ejlersen Holm på Stensbæk et skøde, dateret i Randers, på ejendommen Skarvad i Ø. Brønderslev sogn. 21. november 1677 læst 22. november18, udstedte hr. Peder Ægidisen, sognepræst for Ø. og V. Hassing menigheder, en obligation til sin højtærede fætter, hans kgl. majestæts assessor i Kommercekollegiet Peder Mathiesen på 350 rdlr. med pant i halvdelen af Hassing Hovgaard i V. Hassing. - Og 26. marts 1678, læst 12. oktober19, nævnes Peder Mathiesens tilgodehavende på 1200 rdlr. hos Otto Pogwisch. Efter faderen Mads Poulsens død 1677-78 overtog Peder Mathiesen godset Tvilumgaard i Tvilum sogn ved Faarvang. -Og omtrent ved tiltrædelsen af godset blev han og søsteren Kirsten, gift med landsdommer Peder Lerche, af kong Christian V benådet med våbenbrev af 20. marts 1679 med navnet Rosenørn. Det tildelte slægtsvåben er firdelt, 1. og 4. felt er blåt, deri en med en rød rose belagt sølvbjælke, 2. og 3. felt er sort, deri en kronet guld-ørn. - På den kronede hjelm en busk hvide hejrefjer mellem to røde strudsfjer og yderst to sorte strudsefjer20. Peder Rosenørns efterslægt blev anset som adelige, ligesom familien da også selv betragtede sig som sådanne - jfr. gravminderne i Tvilum Kirke. Men spørgsmålet er, om de af Christian V tildelte våbenbreve også indebar adelskab21. I al fald måtte Peder Rosenørn ved kgl. resolution af 14. oktober 1682 have sædegårdsfrihed 28. oktober22 for Tvilum Ladegaard med 50½ td. hartkorn, skovene til samme gård 14 tdr. og Aalegaarden 22 tdr., ialt 86 tdr. 6 skpr. hartkorn, som betaltes med 2826 rdlr. 1 mk. 6 sk. Jægermester Hans Arenfeldt til Rugaard udstedte 29. oktober 1679, læst 19. november23, et pantebrev på 2602 rdlr. til hans kgl. Majestæts assessor i Kommercekollegiet, velædle Peder Mathiesen til Tvilum med pant i Rugaard. - Pantet slettedes 16. marts 1688. 19. marts 1680, læst 24. marts24, udstedte Karen Madsdatter, salig borgmester Niels Mogensens i Randers, og Jens Poulsen Colding til Søbygaard (på sin hustru Maren Madsdatters vegne) skøde til deres højtærede kære broder (og svoger), ædle og velbårne mand Peder Mathiesen til Tvilumgaard, hans kgl. majestæts assessor i Komercekollegiet, på dele af skoven vest for vejen fra Tvilum til Sminge Bro i Gjern Skov og Søkilde, som de havde arvet efter deres gode far (og svigerfar), borgmester Mads Poulsen til Tvilum. Peder Mathiesen lod 22. marts 1680, læst 24. marts25, sin gæld på 600 rdlr. indmane hos Axel Sehested til Timgaard. - Og 14. april 168126 lod Peder Rosenørn til Tvilum tinglæse sin indførsel i Jørgen Dues ejendomme Hedegaarde i Bislev sogn. Den 11. marts 1682, læst 18 marts27, udstedte Niels Ægidisen til Torp et pantebrev til (fætteren) kgl. majestæts assessor i Kommercekollegiet, velædle og velbårne Peder Rosenørn til Tvilum på 700 rdlr. med pant i gods i Malle sogn. - 11. marts 1683, læst 28. marts28, udstedte Henrik Nielsen Holst i København et pantebrev på 200 rdlr. til Peder Rosenørn med pant i gods i Davgaard by og sogn; pantet blev udslettet 16. marts 1696. Landsdommer Peder Lerche udstedte 12. september 1684, læst 1. oktober29, skøde til "min kære broder" (svoger) Peder Rosenørn på Kongensbro i Grønbæk sogn med tilhørende hus, der var købt af kongen. - Den 20. september 1684, læst 1. oktober30, udstedte Niels Gregersen i Gjern, herredsfoged i Gjern herred og Tvilum birk, skøde til assessor Peder Rosenørn på en enghave ved Gjern, kaldet Simmens Have. Til Tvilumgaard var knyttet Tvilum Klosters gamle birk, der i 1650 var blevet forenet med Vejerslev birk, idet de to birker skulle betjenes på een dag i ugen med fælles tingsted31. - 20. december 1687 blev forenet med Gjern og Framlev herreder samt to sogne af Sabro herred. 6. december 1684, læst 12. december32, udstedte Karen Madsdatter, salig borgmester Niels Mogensens i Randers, skøde til sin bror assessor Peder Rosenørn på to stykker eng ved Gjern by, kaldet Møllekær og Studehave, som hun havde arvet efter faderen Mads Poulsen til Tvilum. Steen Bille til Jungetgaard udstedte 18. marts 1685, læst 26. marts33 et pantebrev på 1000 rdlr. til assessor Peder Rosenørn med pant i gods i Salling. - Og 11. marts 1686, læst 24. marts(34), udstedte han endnu et pantebrev på 500 rdlr. til Peder Rosenørn med pant i gods i Salling; begge pante blev først udslettede 14. juli 1724. 16. marts 1686, læst 24. marts35, udstedte Karen Reedtz til Krabbesholm, salig Jens Kaas ' efterleverske, et pantebrev til assessor Peder Rosenørn på 300 rdlr. med pant i gods i Salling. - Og 17. marts 1687, læst 30. marts36, udstedte amtmand Henrik Müller til Lønborggaard et pantebrev til assessor Peder Rosenørn på 1 200 rdlr. med pant i vestjysk gods. - Pantet blev udslettet 27. marts 1692. Niels Ægidisen til Vansted udstedte 30. august 1687, læst 19. oktober37, et pantebrev på 142 rdlr. til (fætteren) assessor Peder Rosenørn med pant i Østergaard i Malle sogn. - Og 14. november 1687, læst 14. december38, udstedte Frederik Carisius til Palstrup skøde til Peder Rosenørn på gods i Jetsmark sogn, der var arv efter Peder Rosenørns moster Maren Nielsdatter. Den 16. marts 1688, læst 21. marts39, udstedte Steen Bille til Jungetgaard et pantebrev til Peder Rosenørn på 1200 rdlr. med pant i gods i Salling. Samtidig udstedte han endnu et pantebrev på 3000 rdlr. til Peder Rosenørn; begge panter blev udslettet 14. juli 1724. Otto Friis til Astrup, der i 1704 blev svigerfar til Mathias Rosenørn, udstedte 16. marts 1688, læst 21. marts40, et pantebrev på 300 rdlr. til Peder Rosenørn med pant i gods i Salling; pantet blev udslettet 5. december 1702. Den 19. marts 1688, læst 8. april41, udstedte Niels Benzon til Vaar og Mørkegaard skøde til (fætteren) assessor Peder Rosenørn til Tvilumgaard på halvgården Sdr. Risager i Jetsmark sogn. Peder Rosenørn interesserede sig også for kirkerne omkring Tvilumgaard. - 7. maj 1689, læst 15. maj42, udstedte Caspar Schøller til Lellinge- og Spanagergaarde skøde til Peder Rosenørn på jus patronatus til Grønbæk og Svostrup kirker, og 25. maj 1689, læst 7. august43, udstedte kong Christian V skøde til Peder Rosenørn på jus patronatus et vocatus samt tiender til Hinge Kirke. Samme år - altså 1689 - blev Peder Rosenørn udnævnt til kancelliråd. I årene forud havde han været kommissær ved ryttergodset og matriklens indretning. I 1691 lod han altertavlen i Tvilum Kirke restaurere, hvor han bl.a. lod baldakinen ovenover udsmykke med våbener for sig og sin hustru, - disse blev igen fremdraget 194244. Til kirken i annekssognet Skorup skal han have skænket både kalk og disk; men den nuværende alterkalk i Skorup er identisk med den, som hans forældre i 1667 skænkede til kirken i Tvilum45. Den 26. oktober 169546 fik kancelliråd Peder Rosenørn til Tvilumgaard skøde af Kronen - kongen eller staten - på jus patronatus et vocatus samt tiender til Gassum Kirke ved Randers. Og til denne kirke skænkede Peder Rosenørn den endnu eksisterende udskårne barok-altertavle47. Med sine mange pengetransaktioner ved landstinget i Viborg var det praktisk med en bolig der i byen, så 17. februar 1697, læst 22. februar48, udstedte Herman Rafn i København skøde til kancelliråd Peder Rosenørn til Tvilumgaard på sin kone Abel Cathrine Jacobsdatters andel af hendes fader, salig borgmester Jacob Sørensen i Århus hans gård i Viborg - nemlig et hjørnehus i Sct. Hansgade, hvor borgmester Henrik Jen sen tidligere havde boet. Selv efter en snes års forløb på Tvilumgaard var Peder Rosenørn ikke eneejer af godset. - 30. november 1701, læst 8. december49, udstedte Oluf Lassen, søn af salig Peder Lassen (Madsen), skøde til sin kære farbror Peder Rosenørn på sin del af Tvilum, nemlig 22½ td. hartkorn hovedgårdstakst. De boligmæssige forhold på Tvilumgaard synes ikke at have været imponerende i Peder Rosenørns tid. - Efter krigen 1658-60 var gårdens huse ganske brøstfældige på tømmer og tag50. Hverken Mads Poulsen eller senere sønnen Peder Rosenørn synes at have opført nye, solide bygninger, men må have nøjedes med at lappe på de gamle, for i 1720, da gården atter var overtaget af Kronen og udlagt til rytterhærens underholdning, var anlægget så brøstfældigt, at man opgav at indrette barakker i bygningerne, der nogle år efter delvis blæste omkuld. I Tvilum Kirke findes gravminder over familien Rosenørn - nemlig et stenepitafium og et par kisteplader på korets nordvæg. Epitafiet bærer en svulstig indskrift om "Rosenørns Stamme fik adelig Ære o.s.v." Pladen fra Anne de Hemmers kiste oplyser bl.a., at ærlig og velbyrdig frue Anne Hemmer var født 1637 den 23. februar, gift 1664 den 20. november og død 1703 den 5. april. - Hun døde på sin gård Tvilum træt af dage med længsel til Himmelen, da hun havde levet i Verden 66 år 13 dage, i ægteskab 38 år 4 måneder 16 dage. - Hendes fader var ærlig og velbyrdig Christopher Hemmer til Refsnæs, hendes moder ærlig og velbyrdig Karen Sur. Over Peder Rosenørn findes den mere fyldige og oplysende tekst: Her under hviler ærlig og velbyrdig Peder Rosenørn til Tvilum, fordum hans kgl. majestæts kancelliråd, som efter at han havde beset de fornemste steder udi Europa, hjemkom år 1663, blev siden brugt adskillige kgl. kommissioner landet til tjeneste, indtil han af svaghed hindret sig måtte til stilhed begive. Den salig mands fødselstid varden 10. oktober år 1635 af ærlige og velbyrdige forældre, faderen Mads Poulsen von Rosenørn, herre til Tvilum, moderen Anne Vestenie Nielsdatter. Under deres direktion han sine ungdomsår fuldbragte, begav sig i ægteskab med hans forhen i Herren hensovede salig frue Anna Hemmers år 1664 og levede med hende et kærligt ægteskab 38 år 16 dage, efter den tid han måtte se hende bortkaldes, da de havde avlet sammen seks børn, en datter, fem sønner, deraf de to sønner alt forhen med deres salig fru moder har beredt ham indgangen til Himmelen de igen levende må tage mod den hårde skilsmisse som en erindring om deres egen dødelighed. Han beskikkede sit hus, forrettede selv skifte og deling mellem sine efterladte børn og overgav enhver sin del, satte så alt verdsligt til side og med betragtning over det himmelske forventede Guds time, som så påfulgte fire uger derefter, da det behagede Gud efter tre dages sengeleje at forflytte ham fra dette jordiske til sin himmelske herlighed og overgav han med god fornuft og velberedt sin ånd i sin Frelsers hånd år 1706 torsdagen den 26. august ved middagstid, efter at han havde levet i Verden et og halvfjerdssindstyve år mindre seks uger og tre dage. I forbindelse med stamtavlen over slægten Rosenørn 1932 bringer adelsårbogen gengivelser af malerier af kancelliråd Peder Rosenørn og hustru Anne de Hemmer. Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. Noter: 1 Fødselsdato på gravmindet i Tvilum Kirke, Heilskovs afskrift Landsarkivets håndskriftsamling, H.1(9)-18, hæfte V, s.15 og 19-20, samt Danmarks Adels Aarbog 1932, II, s. 146. 2 Samme kilde. 3 Gravmindet. 4 Samme kilde. 5 Adelsaarbogen i kilde 1. 6 Kjøbenhavns Universitets Matrikel v. S. Birket Smith, bd. 1,1611-67, 1890, s. 266. 7 Kirkehistoriske Samlinger 5-5, 1909-11, s. 151 og 252, Personalhistorisk Tidsskrift 5-6, 1909, s. 154. - Studenten i Tübingen og Strassburg kunne måske være Peder Madsen Lerche, 1642-1699, student 1660 - jfr. Friis-Petersens studentersamling, H.1(12) - 29. 8 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1667, B.24-639, fol.28b og 29. 9 Samme 1667-68, B.24-640, fol.269b. 10 Viborg landstings protokollerede breve 1671A, B.24-637. 11 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1671-73, B.24-642, afd.2, fol.41 b. 12 Samme, fol.141b. 13 Samme, fol.258. 14 Samme 1674, B.24-643, fol.102. 15 Stamtavlen i note 1. 16 Viborg landstings skøde- og panteprot. 1677-78, B.24-645, fol.45. 17 Samme, fol.124b. 18 Samme, fol.98. 19 Samme 1678-79, B.24-646, fol.156b 20 Sven Tito Achen: Danske adelsvåbener - En heraldisk nøgle, 1973, 21, s.503 21 P.B. Grandjean: Vaabenbrev, Salmonsens Konversations Leksikon, 2. udg., bd. 24, 1928, s. 368. 22 Kronens Skøder, 2. bd., 1648-88, 1908, s.510. 23 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1679-81, B.24-647, fol. 156 og 157b. 24 Samme, fol.246. 25 Samme, f ol.240b. 26 Samme 1681-82, B.24-648, fol.89b 27 Samme, fol.321. 28 Samme 1683-84, B.24-649, fol. 135b. 29 Samme, fol.506b 30 Samme, fol.507. 31 Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s. 568. 32 Kilde 28, fol.550. 33 Viborg landstings skøde- og panteprot. 1684-86, B.24-650, fol. 87. 34 Samme, fol.354. 35 Samme, fol.355. 36 Samme 1686-87, B.24-651, fol.242b. 37 Samme 1687-89, B.24-652, fol.61b. 38 Samme, fol.83b. 39 Samme, fol.132 og 132b. 40 Samme, fol.133b. 41 Samme, fol.167b. 42 Samme 1689-90, 8.24-653, fol.67b. 43 Samme, fol.110. 44 Kilde 31, s. 566. 45 Samme, s. 564. 46 Kronens Skøder, bd. 3, 1689-1719, 1941, s. 179. 47 Trap: Danmark, 5. udg., Randers amt, 1963, s. 758. 48 Viborg købstads skøde- og panteprot. 1696-1740, B.45-SP .2, fol. 8. 49 Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1699-1701, B.24-666, fol. 468. 50 Kilde 31. | MATHIESEN, Peder (I20451)
|
| 28564 | Peder Mogensen, bosat i Hverrestrup i Simested sogn, far til Christen Pedersen i Munke-Bjergby på Sjælland. | MOGENSEN, Peder (I21018)
|
| 28565 | Peder Mortensen var efter nedennævnte nu forsvundne mindetavle på Livø siden giftermålet ca. 1676 bosat to år på Kastrupgaard i Testrup sogn og derpå fra ca. 1678 bosat på Livø i Bjørnsholm (nu Ranum) sogn som fæster af halvdelen af øen under godset Bjørnsholm. Peder Mortensen blev født ca. 1646 i Sønderlade i Bjørnsholm (nu Overlade) sogn og døde 1724 på Livø i Bjørnsholm sogn, begr. 7. maj, 78 år gl. Han var søn af Morten Bertelsen og Johanne Andersdatter. Peder Mortensen blev gift ca. 1676 i Bjørnsholm med Karen Christensdatter Grøn, født senest 1658 i Rønbjerg i Bjørnsholm (nu Ranum) sogn, død 1710 på Livø i Bjørnsholm sogn, begr. 19. marts. (uden aldersangivelse). Hun var datter af Christen Madsen Grøn og hustru. Karen nævnes 1699 og 1702 som fadder hos (broderen) Christen Christensen Grøn i Haldrup i Vildsted sogn. Peder Mortensen. En meget væsentlig kilde til oplysninger om ham og hustru på, Livø er eller rettere var den nu forsvundne tavle fra 1724 i det ligeledes forsvundne kapel på øen. - Herom har historikeren Adam (Christoffer) Fabricius, 1822-1902, der efter at have været adjunkt ved Aalborg Katedralskole i 1859 blev sognepræst i Bjørnsholm-Malle og forstander for Ranum Seminarium, skrevet følgende i det nævnte præsteembedes Liber daticus (l): Ved et besøg på Livø i sommeren 1861 fandt jeg i det lille kapel næsten alt ruineret injuria temporem, navnlig ved forpagterens vandalisme. Imidlertid var endnu ikke få vidnesbyrd til stede om grundlæggerens omsorg for det hellige. På den gamle altertavle så man på midten Kristus på korset med Maria på den ene og Johannes på den venstre side. Til venstre derfor ses vore første forældre ved kundskabens træ og til hojre 6 personer med foldede hænder under en sol (menigheden eller måske familien på øen), vistnok modsætningen mellem synden og nåden. Endvidere fandtes en stamtavle af Frederik IV og hans slægt, samt brudstykker af en tavle med den danske kongerække (indtil Frederik I). Alt lige indtil bjælkerne under loftet har været bedækket med indskrifter. Mærkeligt er følgende om kapellets grundlæggelse: Den salige mand Peder Martinsson, som lod bygge dette bedehus, er barnefød i Synderlade anno 1646, er så biefven hjem hos sin forelder, til hånd var 30 år, kom så i egteskab med Karen Christensdatter Grøn og boede i Castrup 2 år, derfra drog hånd til Liføe [1678] og lefvede i egteskab 34 år [1710] og siden i Enkestand 14 år og døde i sit alders 78 år. Gud giffve hannem en gledelig opstandelse, anno 1724 Kapellet er vel opført 1680-90. - Hans efterfølger A. Fibiger tilføjede 1895 flg.: Endnu i 70'erne fandtes kapellet; men ødelagt og derangeret, dog holdtes der hver morgen andagt og gudstjeneste om søndagen; - senere forfaldt det aldeles, en ugudelig bestyrer lod svinene gå derinde, og nu er det sporløst forsvundet. Noter: 1) Bjørnsholm-Malle pastorats Liber daticus 1835-61, C. 183.A-27 , fol. 352. Kilde: Thomas Elkjær, 1996. http://www.tagmaler.dk/per13161.htm#0 Bjørnsholm kirkebog, opslag 34: 1. maj 1724 - begravet Peder Mortensen af Livø - 78 år gammel. | MORTENSEN, Peder (I11272)
|
| 28566 | Peder Munk til Havbro, nævnes 1536 i Recessen, fik 1537 tildømt sin søster Birgittes arvelod, optræder 1546 som arving efter Gunde Munk til Havbro. Skulle 1548 deltage i en granskning om gården Hvandstrups tilliggende, nævnes endnu 1556 i en rostjenesteliste; mon gift med en søster til Axel Juul til Villestrup, der 1537 kalder ham sin svoger; Gift med NN, der siden fik borgermester i Lemvig Svend Nielsen. (DA1905-). Vist kun gift 1 gang, med Mette Jepsdatter Benderup. De havde en datter Gertrud, gift med Bertel Andersen Kjærulf i Aslund (gift 2. gang med Niels Vinter af Nandrup). (DA1911r-). Kilde: http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p81959715.html Nedenstående fra: https://www.geni.com/people/Peder-Munk-til-Havbro/6000000001527084734 Peder Sørensen Munk Født: til Havbro (Aars H., Aalborg) Line: Den nyere slægts ældre Linje - [Munk (Vinranke)] Ref: Ægteskabsforbindelsen meget usikker! Kilder: sHo-KS-DA190 Død: eft. 1556 Notater til Havbro. Nævnes 1530 i Recessen fik 1537 tildømt sin Søster Birgittes Arvelod. optræder 1540 som Arving efter Gunde Munk til Havbro. skulde 1548 deltage i en Granskning om Gaarden Hvandstrups Tilliggende. Nævnes endnu 1550 i en Rusttjenesteliste; mon g. m. en Søster til Axel Juul til Villestrup, der 1537 kalder ham sin Svoger. Kjærulfske Studier: Danmarks Adelsårbog 1905 oplyser ikke navnet på Pedr Munks hustru, blot at hun muligvis var en søster til Axel Juul til Villestrup, der i 1537 ses at have kaldt Peder Munk for sin svoger. Endvidere oplyser adelsårbogen, at Peder Munks hustru eftr hans død blev gift anden gang med Borgmester Svend Nielsen i Lemvig. Peder Dyrskjøt oplyser imidlertid i sine optegnelser, at Peder Munks hustru Hed Mette Bonderup, og hendes nærmeste slægtning var Munk Elbæk, der 1501-1542 skrev sig til slægtsgården Graarupgård. Begrebet nærmeste slægtning må indvolvere et hel eller halv søskendeforhold, og Mette Bonderup skal i så fald være en datter af Jens Elbæk til Grarupgård, der fødtes omkring 1450, men i så fald kan det undre, at hun ifølge Dyrskjøt skal have båret Bonderup navnet. I en afhandling oplyser arkivar Henning Poulsen, at Peder Munks hustru hed mette Jepsdatter Bendrup, og at hun skal have været ud af lavadelsslægten med dette tilnavn, der på de tider skrev sig til Hvidsten Hovedgård i Gassum sogn. I så fald må hun have været datter af Jep Andersen Bendrup til Hvidsten Hovgård, der nævnes 1499-1525, og hvis datter Maren Jepsdatter Bendrup, arvede gården efter ham. At Axel Juul til Villestrup i 1537 kaldte Peder Munk for sin svoger kan så forklares ved at Peder Munks hustrus søster har været Maren Jepsdatter Bendrup, som netop var gift med Axel Juuls bror Erik til Hedegård. Mod hele denne teori taler imidlertid den omstændighed, at Peder Munk og hustru ikke ses at have fået nogen søn døbt med navnet Jep, men derimod en søn med navnet Jens, der førte slægten videre på stamgården Havbrogård. Det er således ikke muligt at sige noget sikkert om Peder Munks hustrues navn og afstamningsforhold, udover at hun utvivlsomt har heddet Mette. Det sansynligste er dog, at Dyrskjøt har ret, og at hun har været ud af slægten Elbæk fra Graarupgård, som iøvrigt blot lå få kilometer nord for Havbrogård i nabosognet Ulstrup. Allan M. Andersen, 4140 Borup skriver: Oplysningen om, at det var Erik Juul, der var svoger til Peder Munk, husker jeg ikke hvor stammer fra. Men jeg har nu en anden oplysningen, som jeg i virkeligheden længe har kendt til, at Axel Juul til Villestrup 1537 kalder Peder Munk til Havbro for sin svoger, og da Axel Juul selv var gift med en Lunge, må Peder Munk enten have været gift med en Juul eller en Lunge. Sandsynligvis en Juul, da også Erik Juul, bror til Axel kalder ham svoger, ifølge ukendt kilde, må hustruen være Mette Sørensdatter Juul, da en af bedstemødrene hed Mette, og da Peder Munks hustru normalt tillægges dette fornavn, var navnet sikkert Mette Sørensdatter Juul, datter af Søren Nielsen Juul og Dorthe Iverdsdatter Skernov. Søren Nielsen Juuls mor hed Mette Glob, og hende må Peder Munks kone være opkaldt efter. En evt. forbindelse til Munk Elbæk i Grarup som omtales i Kjærulf´ske Studier, forbliver hypotetisk, der synes ikke at have eksisteret nogen sådan forbindelse, udelukkende byggende på våbenlighed, ikke på noget konkret. En evt. kongelig forbindelse kommer således til at gå gennem Due-slægten, Falster-slægten, Asser Rygs hustru Inge og en evt. forbnidelse til Erik Jarl og Cæcilie, datter af Kong Knud den Hellige og Adele af Flandern. Mette Sørensdatter Juul, gift med Peder Sørensen Munk til Havbro var datter af Søren Nielsen Juul (Lilje-Juul), gift med Dorthe Iversdatter Skernov, der var søn af: 3. Niels Sørensen Juul, gift med Mette Glob. Kilde: Th. Thaulow: "Lillie-Juul´ernes Slægtebog" Vilhelm Trydes Forlag 1925, s. 54. Kilder Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1905:309 - (307). http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I34702&tree=2 http://www.polyjo.dk/navne_sogne/p81959715.html http://www.polyjo.dk/navne_sogne/pbabdd5a0.html http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Munk/Peder_Munk.htm ..... Peder Pedersen Munk var søn af Peder Sørensen Munk til Haubro i Aars herred og Johanne Nielsdatter, hvis slægt ikke kendes. Peder Sørensen Munk var også gift med Mette Jepsdatter Benderup, hvis søster Maren var gift med Erik Sørensen Juul til Hedegaard. Dette er baggrunden for, at dennes bror Axel Juul 1537 kalder Peder Sørensen Munk sin svoger.1 Svoger blev dengang brugt i en bredere betydning, end det nu er tilfældet. Peder Munks søskende var Jens Munk til Haubro, død 1636, gift 1. gang med Kirsten Lauridsdatter Seefeld, gift 2. gang med Else Poulsdatter Fredberg, Niels Munk, død 1577, og Bolde Munk, gift 3.8.1578 med den ufrie mand Niels Winther i Beltoft, Slet herred. Kilde: Peder Munk i Torstensgaard, Vesterris og Staby Kærgaard, et blad af VinrankeMunkernes saga. Af Ole Færch, Aalborg. http://ferch.dk/onewebmedia/peder%20munk1.pdf | MUNK, Peder Sørensen (Vinranke) til Havbro (I12541)
|
| 28567 | Peder Munk, født senest 1595, levede 1634. | MUNK, Peder Pedersen (I30218)
|
| 28568 | Peder Myrup gik i Glæde skole. Peder Myrup blev udlært ved landbruget efter endt skolegang. Han boede i Fuglsang i 1914, var på Borris Landbrugsskole, og i 1926 købte han den gård i Arup, som var parrets fælles hjem indtil han døde. Han havde flere tillidshverv, bl.a. i frimenigheden, Venstres vælgerforening og i den lokale husmandsforening. Infanterist under l. Verdenskrig. Han har tjent forskellige steder ved landbruget. I 1926 købte han landejendommen Arupvej 5. Han ofrede sig mest for hjemmet. Endvidere var han i bestyrelsen for et par foreninger. Han sad bl.a. i Vesløs Valgmenighed, som familien var stærkt knyttet til. Efter en lungebetændelse og årebetændelse var der ikke så mange kræfter tilbage. Peder Myrup og hustruen solgte dyrene, men blev boende på ejendommen, og lejede jorden ud. De sidste år var der ikke mange kræfter i behold, men Peder Myrup var åndsfri, til det sidste. Han fik slettet PEDERSEN den 01-03-1973. Alt. navn: Per | MYRUP, Peder (I67)
|
| 28569 | Peder Myrup Pedersen var husmand På Bjerget, men blev senere fisker fra Glæde. Han druknede på havet under en fisketur sammen med 2 andre. FT-1860, Thisted, Vester Han, Lild, Vesten Bjerget, et Huus, 38, C5762 1. Peder Myrup Pedersen 30 Gift Huusmand, Huusfader Her i Sognet. 2. Margrethe Christensen 38 Gift hans Kone Do. 3. Peter Christian Pedersen 6 Ugift deres Børn Do. 4. Ane Marie Pedersen 2 Ugift deres Børn Do. | MYRUP, Peder Pedersen (I2034)
|
| 28570 | Peder Nielsen blev født i Strandbygaard ca.1694, som søn af Niels Pedersen og hustru Karen Knudsdatter. Peder Nielsen var fæster på en helgaard i Riisgaard under Gunderupgaards Gods på 3 td og ¾ alb. De fik ialt 10 Børn: 1. Anne Pedersdatter født i Risgaarde den 17. April 1724, og døde sammested den 16. Juli 1724 2. Christen Pedersen født i Risgaarde den 1. Juli 1725, og døde i Gøttrup den 26. August 1787 3. Maren Pedersdatter født i Risgaarde den 19. Juni 1727, og døde sammested den 7. September 1760 4. Lars Pedersen født i Risgaarde den 20. Marts 1729 5. Karen Pedersdatter født i Risgaarde den 8. Juli 1731 6. Karen Pedersdatter født i Risgaarde den 14. September 1732, og døde sammested den 17. August 1760 7. Johanne Pedersdatter født i Risgaarde den 14. September 1732, og døde sammested den 8. Maj 1735 8. Niels Pedersen født i Risgaarde den 6. Januar 1734 9. Knud Pedersen født i Risgaarde den 15. Juli 1736 10. Anne Pedersdatter født i Risgaarde den 2. Marts 1738, og døde sammested 7. April 1738 Peder Nielsen døde i Risgaard i januar 1758, og blev begravet på Strandby Kirkegaard den 22. Januar 1758 21.Februar 1758 Skifte: Se langt skifte her side 98: https://slaegtsbibliotek.dk/921454.pdf | NIELSEN, Peder (I28723)
|
| 28571 | Peder Nielsen Høg, født 1694 i Telling i Lerup. Han blev gift 1725 i Hjortdal med (1) Margrethe Laursdatter, født o. 1682, (datter af Laurs Thomsen og Kirsten Christensdatter Sand), død 1737 i Svenstrup i Hjortdal. Han blev gift 1737 i Lerup med (2) Anne Nielsdatter, født 1706 i Pårup i Lerup, (datter af Niels Laursen og Anne Poulsdatter). Peder Høg døde 1763 i Svenstrup i Hjortdal. Børn: i Margrethe Pedersdatter Høg, født 1738 i Svenstrup i Hjortdal. Hun blev gift 1765 i Hjortdal med Christen Madsen, født 1714, død 1786 i Bejstrup. ii Niels Pedersen Høg, født 1740 i Svenstrup i Hjortdal. Han blev gift 1768 i Hjortdal med Kirsten Nielsdatter, født 1745 i Svenstrup i Hjortdal, (datter af Niels Christensen Fasmeli og Karen Nielsdatter). Niels Høg døde 1807 i Svenstrup i Hjortdal. iii Anne Pedersdatter Høg, født 1743 i Svenstrup i Hjortdal. iv Maren Pedersdatter Høg, født 1746 i Svenstrup i Hjortdal. v Johanne Pedersdatter Høg, født 1748 i Svenstrup i Hjortdal, død 1786 i Hjortdal. Kilde 2024, side 45: Peter Grishauge, SLÆGTER I HJORTDAL SOGN https://www.anelinks.dk/pdf/hjortdalslc3a6gter.pdf | HØG, Peder Nielsen (I18768)
|
| 28572 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | KRAGH, Peder Nielsen (I1052)
|
| 28573 | Peder Nielsen, født 1726, boede 1781 i Tønder (ved skiftet efter broderen Gunde). Christen Nielsen, 1728-1755. | NIELSEN, Peder (I20768)
|
| 28574 | Peder Nielsen, født 1813, var 1842 gårdmand i Ettrup i Fjelsø sogn. | NIELSEN, Peder (I20083)
|
| 28575 | Peder Nielsen, kaldet Søkbæk (Sykbek, Søchbæch og lignende) overtog 1689 moderens fødegård, den gamle selvejergård i Glerup i Vesterbølle sogn, som havde været i slægtens besiddelse siden 1400-ta11et; men gården hørte i hans tid under Lerkenfeld. - Efter 1724 flyttede Peder Nielsen (Søkbæk) og hustru på aftægt hos datteren og svigersønnen på Aastrupgaard i Roum sogn. Peder Nielsen blev født 1658 i Søkbæk i Ullits sogn, døbt 14. marts, og døde 1742 på Aastrupgaard i Roum sogn hos datteren og svigersønnen, begr. 24. januar. Han var søn af Niels Pedersen og hustru Gertrud Sørensdatter. Peder Nielsen blev gift ca. 1690 med Maren Nielsdatter, født ca. 1667 i Gedsted by og sogn, død 1747 på Aastrupgaard i Roum sogn, begr. 11. maj, 80 år 4 mdr. 4 dage gl. Hun var datter af Niels Eskesen og hustru. Børn Parret synes blot at have haft datteren (opkaldt efter moderens faster i Ullits Præstegaard): 1. Apollonie Pedersdatter, født 1691-92, ane 177. Peder Nielsen (Søkbæk) Af Lerkenfelds ejer fik Peder Nielsen 6. maj 1689 fæstebrev314 på den gård i Glerup i Vesterbølle sogn, som var hans mors fødegård. Af fæstebrevet fremgår det, at Lerkenfelds ejer overdrog Peder Nielsen (Søkbech) gården efter "hans egen indstændige begæring". Endvidere fremgår det, at den tidligere fæster var [hans morbrors enkes anden mand] Anders Sørensen, som var frakommet gården. I indfæstning skulle Peder Nielsen (Søkbech) betale 40 slettedaler, og herudover var han forpligtet til at betale alle kongelige skatter og landgilde samt yde hoveriarbejde til godset, forbedre gårdens bygninger og dyrke jorderne forsvarlig. Endelig skulle han "være Kongen, Husbonden og han befuldmægtig lydig og sig i alle maader efterloven og alle kongl. Mandater forholder som lydig og tro Tjener under fuldkommen straf .... " Af Vesterbølle sogns kirkebog fremgår det, at præsten den 1. maj 1707 fra Vesterbølle Kirke begravede en ugift karl af Glerup med navn Eske Nielsen, som var barnefødt i Gedsted, og som længe havde tjent i Ullits Præstegaard, men som derefter var kommet til sin svoger Peder Nielsen (Søkbech), som i øvrigt også betalte begravelsesomkostningerne. Eske Nielsen var ved sin død 41 aar gammel, og må således have været en bror til Maren Nielsdatter. Den 22. juli 1721 skriver præsten i kirkebogen, at han på denne dag, som var en tirsdag, var til stede i Peder Nielsen (Søkbech)s hus i Glerup for at trolove degnen Laurits Wegner i Tostrup med Benedicte Christoffersdatter, der var datter af degnen i Vesterbølle. Det kan nok umiddelbart undre, at trolovelsen fandt sted i Peder Nielsen (Søkbech)s hus, men åbenbart har enten han eller hustru været nært beslægtede med en af de trolovede. I øvrigt ved vi, at degnen Laurits Wegner efter Benedicte Christoffersdatters død indgik nyt ægteskab 1742 med Anne Christensdatter fra Aastrupgaard, en datterdatter af Peder Nielsen (Søkbech) og Maren Nielsdatter. I 1724 nævnes315 Peder Nielsen (Søkbech) på gården i Glerup i Vesterbølle nr. 2, med hartkorn 5 tdr.4 skpr. 1 fjk. under Lerkenfeld. Kilder: Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn, 1985. Thomas Elkjær, 1996. Noter: 314) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol.21. 315 Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48C-99, fol.28. Roum KB 1742 opslag 64. side 62b: Peder Sykbæch af Aastrup blev begravet i Roum Kirkegaard, den 24. januar, æt.. 83 i en fyr kiste. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125900#168180,28242840 | NIELSEN, Peder (I19733)
|
| 28576 | Peder Nielsen: 1765 bliver enkekone Kirsten Sørensdatter i Lund gift (2) i Lild med Peder Nielsen fra Gøttrup. Forloverne er Peder Bedsted og Christen Arup. Sidstnævnte var Kirstens farbror. Peder Nielsen er født ca. 1742. 1768 var Peder Nielsen i Lundegård forlover for Christen Nielsen, da han giftede sig i Lild med Else Nieldatter, en datter i den anden halvdel af Lundegård, og således blev fæster af den halvdel. I de efterfølgende år er Peder Nielsen/Kirsten Sørensdatter fra Lundegård faddere for flere af Christen Nielsens børn. Måske er Peder Nielsen og Christen Nielsen brødre? 1772 dør enken Kirsten Thomasdatter i Lundegård. Hun må være Kirsten Sørensdatters mor, som er kommet op fra Arup efter hendes mand Søren Christensens død i 1760. Hverken Wolf Møller eller andre har kunnet finde Kirsten Thomasdatter død i Arup. Men 1772 ses i Lild, at hun må være født ca. 1705. Fra 1774 optræder Kirsten Sørensdatter fra Lundegård flere gange som fadder for søsteren Inger Sørensdatters børn i Tømmerby. Her kan man også se, at søstrene Johanne og Else opholder sig i Lundegård. Johanne Sørensdatter bliver gift 1777 i Lild, og Kirsten Sørensdatter i Lundegård er fadder for de to børn født 1782 og 1787 i Landbækgård (se Vesløsgårdbogen side 275). Else Sørensdatter blev gift i Lild 1782, og Peder Nielsen i Lund var forlover. I FT-1787 er Kirsten Sørensdatters ugifte søster Dorthe i gården. Blandt tjenestefolkene er der karlen Niels Nielsen på 30 år. Han får senere gården. Peder Nielsen og Kirsten Sørensdatter havde ingen børn. Kilde: Ingvard Jakobsen - Gårde og huse på Hannæs, side 187. https://dis-danmark.dk/bibliotek/907560.pdf Arup KB 1760 opslag 130: Søren Christensen døde den 10. begravet den 16. (November?) &1 aar mindre 9 dage. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17121468#159765,26862084 | CHRISTENSEN, Søfren (I30896)
|
| 28577 | Peder Odgård gik i skole i Frøstrup og i Vigsø og tjente derefter for det meste hjemme, men var dog også ude et stykke tid. Siden overtog han sit barndomshjem, en ejendom på 60 td. sæde, som blev drevet indtil 1978. Ved siden af kørte han med mælk. I sine unge dag gik han på jagt. | ODGAARD, Peder (I1054)
|
| 28578 | Peder Pedersen (Østergaard) boede - vel fra giftermålet senest 1670 - i Bygum i Østerbølle sogn. Peder Pedersen (Østergaard), født ca. 1633 og døde 1688 i Bygum i Østerbølle sogn, begr. 5. august, 55 år gl. Han var af ukendt herkomst. Østerbølle KB opslag 36, side 37b: Dom 8. Trin, som indfaldt den 5. august, er Peder Pedersen Østergaard i Byhum begraved i Østerbølle kirkegaard, ao. ætatis 55. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128844#174186,71117954 Peder Pedersen Østergaard blev gift senest 1670 med Mette Sørensdatter, født senest 1650, død efter 1706, da hun nævnes som fadder hos sønnen Jens Pedersen Østergaard, men hun er forgæves søgt i kirkebogen. Hun døde sikkert i årene 1725-38, hvor kirkebogens oplysninger om de døde og begravede synes mangelfulde. Mette Sørensdatter blev gift anden gang 24. november 1689 i Østerbølle med Byrial Jensen, født ca. 1649, død 1737 i Bygum i Østerbølle sogn, begr. 5. maj, 88 år gl. Børn Mette Sørensdatter fik sine to ægteskaber 8 børn, 6 i første og 2 i andet: 1. Anne Pedersdatter, født ca. 1670, ane 93. 2. Jens Pedersen Østergaard, født ca. 1677-1747, gårdmand i Bygum. Gift 1705 i Østerbølle med Inger Nielsdatter, ca. 1664-1749. 3. Søren Pedersen, født 1682, vel den Søren Østergaard i Bygum, der døde 1748, 64 år gl. 4. Maren Pedersdatter, født 1685. Gift 1707 med Laurids Christensen. 5. Elle Pedersdatter, født 1685, tvilling med 4, død 1688, 2½ år gl. 6. Elle Pedersdatter, født 1688. 7. Peder Byrialsen, født 1690. 8. Jens Byrialsen, født 1692. Slægtsnavnet Østergaard hæftes på to familier i Bygum, der havde gårdene 3, 4 og 5 i fæste; men det kan ikke ses fra hvilken af de tre gårde navnet egentlig stammer. Den første Østergaard-familie, bestod bl.a. af Inger Christensdatter, ca. 1611-1697, sønnen Niels Christensen Østergaard, ca.1637-1704, og hustru Inger Pallesdatter, ca. 1631-1702, samt deres to sønner Palle Nielsen, død 1705, ugift, og Christen Nielsen Østergaard, senere kaldet Bygum, der fra giftermålet 1700/01 i Østerbølle bosatte sig i Nibe. Nogen forbindelse mellem denne familie og Mette Sørensdatter eller hendes første mand Peder Pedersen Østergaard er ikke påvist. I 16881 nævnes Peder Pedersen (Østergaard som fæster af en gård nr. 5 i Bygum, samt som ejer af dele af gård nr. 3, som Niels Christensen (Østergaard) havde i fæste sammen med gård nr. 4. - Ved giftermålet 1705 overtog Jens Pedersen Østergaard fæstet af Niels Christensen Østergaards og sønnen Palle Nielsens gårdspart i Bygum. Mens Jens' stedfar Byrial Jensen senest 1725 blev afløst af sin søn Jens Byrialsen. Gårdene 3, 4 og 5 i Bygum på henholdsvis 7 tdr. 5 skpr. t alb.,2tdr. 1 skp. 1 fjk. 2 alb. og 2 tdr. 5 skpr. 1 fjk. 2 alb., ialt 12 tdr. 3 skpr. 3 fjk. 2 alb. hartkorn var fordelt mellem Byrial Jensen og stedsønnen Jens Pedersen Østergaard på følgende måde2: Jens Østergaard var fæster af 4 tdr. 6 skpr. 2 fjk. ½ alb. af nr. 3 samt 1 td. 1 skp. 1 fjk. 2 alb. af nr. 4, ialt 5 tdr. 7 skpr. 3 fjk. 2½ alb. hartkorn, mens Byrial Jensen og senere sønnen Jens Byrialsen havde hele nr. 5 af hartkom 2 tdr. 5 skpr. 1 fjk. 2 alb. i fæste sammen med 1 td. af nr. 4 og 2 tdr. 6 skpr. 2 fjk. ½ alb. af nr. 3, ialt 6 tdr. 3 skpr. 3 fjk. 2½ alb. hartkorn. I 1688 nævnes Jens Jacobsen i Østerbølle som ejer af dele af Peder Pedersens (Østergaard)'s iboende gård nr. 5. - Og 16. december 1661, læst 26. februar 16623, ses Jørgen Lykke til Søgaard at have udstedt skøde til nævnte Jens Jacobsen i Østerbølle på herligheden af den halvgård i Bygum, som Peder Jacobsen boede. Peder Jacobsen, der vel var bror til Jens, var vel far til Peder Pedersen Østergaard. Jens Jacobsen i Østerbølle må have været bror til Christoffer Jacobsen, hvis søn Jacob Christoffersen i Østerbølle senere ejede dele af gårde i Bygum, hvor Peder Pedersen og senere Byrial Jensen boede. Af Jacob Christoffersens arvinger solgte Niels Madsen og Laurids Madsen, tjenende i Sønderholm og Nørholm, ved skøde af 10. januar 1696, læst 4. november4, dele af Byrial Jensens gård i Bygum til forstandige karl Christen Nielsen (Østergaard, senere kaldet Bygum og bosat i Nibe) i Bygum. Denne del af gården, nemlig 1 td. 2 skpr. 2 fjk. 2½ alb. hartkorn, solgte Christen Nielsen Bygum, borger og indvåner i Nibe, ved skøde af 10. marts 1728, læst 17. marts5 , til Christen Giørup, borgmester i Ålborg. En del af Jens Jacobsens tidligere part af gården erhvervedes senere af Peder Pedersen Østergaard, enken Mette Sørensdatter eller hendes anden mand Byrial Jensen. - Ved skøde af 12. juli 1705, læst 18. august6, solgte Byrial Jensen og hustru Mette Sørensdatter nemlig dele af gården til Just Arctander i Viborg, hvorfra andelene senere blev underlagt Nøragergaard. I skødet nævnes, at sælgerne havde tilforhandlet sig den pågældende andel af afgangne Niels Pedersen i Hvam, afgangne Søren Mogensen i Aalestrup (død 1691/1705, gift med Anne Pedersdatter, ca. 1624-1691), afgangne Anne Pedersdatter i Bygum og afgangne Niels Poulsen i Bygum (ca.1644-1699); disse sidste må have været søskende til og medarvinger med Peder Pedersen Østergaard. Den pågældende del af gården af hankorn 3 tdr. 7 skpr. 2 fjk. hørte 1725 under Nøragergaard, der da efter auktionen i Niels Arctanders bo ved skøde af 13. april 1725, læst 20. april7, blev overtaget af Iver Nicolaj Sehested; da var gården overtaget af Jens Byrialsen. Noter: 1) Hald amts matrikel 1688, Z.9-6, fol. 121, afskrift af samme Z.10-4, fol. 190. 2) Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48C-99, fol.1, sammenlignet med kilde 1, fol. 121, afskrift af samme, Z.10-4, fol.190. 39 Kilde Viborg landstings skøde- og panteprotokol 1662, B.24-630, fol.124. 4) Samme 1696-97, B.24-662, fol.175b. 5) Samme 1727-31, B.24-680, fol.I22. 6) Samme 1702-05, B.24-668, fo1.535. 7) Samme 1724-27, B.24-678, fol.189-90 og 395-97. Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995. | PEDERSEN, Peder (I4807)
|
| 28579 | Peder Pedersen Bondekarl af Skræm 25 Aar og Enken Karen Christensdatter af Bondestanden, i Schræm, 36 Aar. Forlovere:Jacob Pedersen og Anders Bjerre, begge Gaardmænd af Skræm. | Familie: Peder PEDERSEN / Karen CHRISTENSDATTER (F1359)
|
| 28580 | Peder Pedersen gennemgik almindelig skolegang, hvorpå han blev uddannet som mejerist og arbejdede som sådan på forskellige mejerier, sidst på i Hobro, hvor han arbejdede til den 1. oktober 1939, da han sammen med sin hustru købte købmandsforretning. (1985) | PEDERSEN, Peder (I7901)
|
| 28581 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | KAPPELGAARD, Peder Christian (I1831)
|
| 28582 | PEDER PEDERSEN, der ifølge aldersangivelsen ved hans begravelse den 19. septem-ber 1728 er født 1698, kan være identisk med Peder Christensens barn Peder, der døbtes 12. søndag efter trinitatis 1695 i Junget kirke; der er ofte afvigelser på 3 til 5 år i aldersangivelserne. Kilde: SLÆGTEN FRA ILLERIS I ALSTRUP SOGN, Slægtsarkivet, Viborg i juli 1977. | PEDERSEN, Peder (I23564)
|
| 28583 | Peder Roed oplod gården for sønnen Niels Pedersen Roed og gik sammen med hustruen på aftægt hos denne. Peder Roed er muligvis søn af Niels Roed, der nævnes i Liengård 1569 og 1587. -------------- Det vides ikke, hvor eller hvornår Niels Roed er født. Han er dog formodentlig søn af Peder Roed i Lien i Lerup sogn, og hans hustru er ukendt. Børn af Peder Roed er sandsynligvis: 1. Peder Roed født ca. 1570. 2. Kirsten Roed. Da Peder Roed er nævnt i fobindelse med hende og hendes børns arv og gæld efter hendes mand, Jens Poulsen i Torslev. Tingbogen 24.juni 1633. Niels Roed i Lien er nævnt som tingsvidne 1569 og 1587. Se tingbogen 18.juni 1632 og 12.august 1667. [ref: Jørn E. Toldbod: Slægtsbog, Bejstrup-linien] --------------- Roed slægten er en lavadelig slægt, der er mere velhavende end de almindelige fæstebønder. Slægten har ejet flere selvejergårde i området. Der nævnes en Peder Roed i Lunde i Lerup sogn 1477 og en Jens Roed i Haverslev 1467. Kilde: http://www.jaos.dk/genealogi/db/person.asp?id=474 Peder Roed #754 Boede på Lien i Lerup sogn. Hans navn står på alterkalken i Lerup kirke, som han sammen med Anders Knudsen i Pårup i året 160? har skænket til kirken. De har sikkert på den tid været kirkeværger. Endnu i 1643 levede han på sin fødegård, som han da overlod til en søn. I tiden 1616-33 nævnes Peder Roed ofte i tingsvidner som vidne, synsmand eller medudsteder. Efter 1633, da lien (eller Liengård) kom under Bratskov, var det sjældnere, at han kom på tinget. Det har sikkert betydet en stærk svækkelse af Peder Roeds sociale stilling, at gården kom fra det langt borte liggende Odense Hospital til det nærliggende Bratskov, hvor Falk Gøye tilmed på denne tid søgte at gøre fæstebønderne mere afhængige af hovedgården. "Heksen Johanne Jensdatter "bekendte" da også, før hun 29.8.1636 blev henrettet ved Han herreds ting, at Peder Roed på Lien flere gange havde bedt hende "fly" sig af med Falk Gøye, så at Peder Roed ikke skulle blive hans tjener. Men med eller uden hekseri kom Lien altså under Bratskov. Om Peder Roeds far,"Niels Roed i Liengård". Peder Roeds signet er kendt. Han anvendte den i tingsvidner bl. a. 8.12.1623 og andre steder. Den viser hans initialer og hans "bomærke". Kilde. http://www.123hjemmeside.dk/skall/29105700 | ROED, Peder (I12100)
|
| 28584 | Peder Sørensen (Snedker), ca. 1760/64-1844, der overtog konens fødegård Torsgaard. ?? FT-1834, Viborg, Rinds, Vester Tostrup, Troelstrup Bye, en Gaard, 38, C2917 1. Peder Sørensen, 70, Gift, Gaardmand. 2. Maren Christensdatter, 54, Gift, hans Kone. 3. Maren Kirstine Pedersdatter, 22, Ugift, deres Børn. 4. Christen Pedersen, 18, Ugift, deres Børn. 5. Inger Kirstine Pedersdatter, 13, Ugift, deres Børn. FT-1840, Viborg, Rinds, Vester Tostrup, Troelstrup Bye, en Gaard, 22, C2975 1. Peder Sørensen, 79, Gift, Gaardmand. 2. Maren Christensdatter, 62, Gift, hans Kone. 3. Christen Pedersen, 24, Ugift, deres Børn. 4. Kirsten Pedersdatter, 29, Ugift, deres Børn. 5. Marie Kirstine Pedersdatter, 28, Ugift, deres Børn. 6. Christen Christensen, 4, Ugift, Pleiesøn. 7. Villum Henriksen, 17, Ugift, Tienestedreng. | SNEDKER, Peder Sørensen (I20349)
|
| 28585 | Peder Sørensen boede i Ørrisgaarde i Hersom sogn, hvor han som fæster formodes at være blevet efterfulgt af sønnen Søren, ane 504. Peder Sørensen blev født før 1640 og døde efter 1687 i Ørris i Hersom sogn. Han var af ukendt herkomst. Peder Sørensen blev gift senest 1662, men hans kone er ganske ukendt. Børn Af parrets børn kendes sønnen: 1. Søren Pedersen, født ca. 1662. Peder Sørensen Ifølge matriklen 1688 var Peder Sørensen, Peder Thomsen og Jens Laursen i fællesskab fæstere af en gård i Ørris, hvis hartkorn da blev ændret fra 13 tdr. 1 skp. 2 fjk. 1 1/5 alb. til 10 tdr. 2 skpr. 1 fjk. 1 alb. Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Brødrene Søren Pedersen (Snedker), Krogaarden i Klotrup, og Christen Pedersen (Snedker), Klotrup Mark, 1977. | SØRENSEN, Peder (I20794)
|
| 28586 | Peder Sørensen Ørris blev gift 5. december 1741 i Tostrup med Gertrud Nielsdatter, født 1714 i Tostrup by og sogn, døbt 5. august, død 1786 i Troelstrup i Tostrup sogn, 72 år gl., begr. 30. april. Hun var datter af Niels Jensen og hustru Maren Nielsdatter. | NIELSDATTER, Gertrud (I20355)
|
| 28587 | Peder Sørensen var fra 1756 fæster af en gård i Hole i Lovns sogn under godskomplekset Lerkenfeld-Hessel. Gården var på 2½ td. hartkorn og blev før skiftet 1785 efter Sophie Sørensdatter overtaget af sønnen Peder Pedersen (Skrædder), ane 22. Peder Sørensen blev født ca. 1709 - måske i Østerbølle- og døde 1793 Hole i Lovns sogn, begr. 20. maj, 84 år gl. ?? Lovns KB 1714 opslag K01-23: Den 29. april døbt i Lovens kirke Søren Pedersens søn af Lovns, som blev kaldet Peder. Holdt barnet Johanne Madzdatter. Faddere: Lauritz Knudsen. Peder Povelsen. Søren Sørensen. Maren Povelsdatter. Maren Christensdatter. Mette? Andersdatter Hans alder ved FT 1787 var 74 aar. f ~1713. Fire af fadderne er de samme som ved Michels dåb i 1711. Ane 44. ?? Peder Sørensen blev gift 17. september 1747 i Lovns med Sophie Sørensdatter, født 1726 i Hole i Lovns sogn, døbt 25. februar, død sst. 1785, begr. 22. maj, 62 aar gl. Hun var datter af Søren Sørensen og hustru Anne Andersdatter. Peder Sørensen (Skrædder) Lerkenfelds ejer udstedte 18. august 17561 fæstebrev til Peder Sørensen, født i Østerbølle, på en gård af hartkorn 2 tdr. 5 skpr. 1 fjk. 2 alb. i Hole i Lovns sogn, som Christen Sørensen Skrædder forhen havde beboet. Hessels ejer afholdt skifte2 efter Sophie Sørensdatter i Hole i Lovns sogn. Men formedelst indløbende forhindringer kunde skiftet efter Peder Sørensen udi Hole hans ved døden afgangne kone Sophie Sørensdatter ej blive fremmet forinden 25. juni dette år, til hvilken tid skifteforvalteren hr. løjtnant Kaalund til Hessel med tiltagne vitterlighedsmænd, navnlig Christen Hendrichsen og Peder Mikkelsen, begge af Hole; mødte udi stervbogården i Hole by, Hessel gods, for at foretage skiftebehandlingen efter ovennævnte afdøde kone Sophie Sørensdatter, og hendes udi live værende mand, navnlig Peder Sørensen, samt de udi dette ægteskab avlede børn, navnlig Peder Pedersen, Søren Pedersen, Maren Pedersdatter, Ane Pedersdatter og Lene Pedersdatter, hvilke alle var umyndige, undtagen Peder Pedersen, på hvis vegne hans mosters mand Christen Sørensen af Hole mødte. Men som det befandtes, at faderen Peder Sørensen allerede havde afstaaet sin i fæste havende gaard til sin ældste søn Peder Pedersen med al dens ind- og udbo, samt fornødent ophold deres livstid, samt gøre deres begravelse anstændig og skikkelig, kunne der ej ifølge denne kontrakt blive noget til deling, enten imellem enkemanden eller børnene, undtagen den salig afdødes klæder, som blev byttet imellem døtrene, og blev den yngste søn Søren derimod tillagt - efter sin faders død - hans da havende klæder og skrin, og lovede ellers sønnen Peder Pedersen at være hans søskende noget til hjælp, når de engang skulle blive gift, ifald hans omstændigheder kunne tillade samme, samt omgaas hans sygelige søster Maren Pedersdatter skikkelig og vel, saa vidt hans evne og tilstand det tillader, hvormed samtlige arvinger var fornøjede; og begærede samtlige arvinger, at skifteforvalteren uden længere henstand ville slutte skiftet, hvilket og blev akkorderet, imod at de holder skifteforvalteren kravs- og angerløs udi alle måder optænklige er, samt giver deres vedbørlige afkald. At således i dag er passeret og tilgaaet bekræftes hermed med underskrift. Hoele d. 25. juni 1785 Kaalund Peder Sørenensen Peder Pedersen Maren Pedersdatter Ane Pedersdatter Lene Pedersdatter De umyndige børn værge: Christen Sørensen Til vitterlighed: Christen Hendrichsen Peder Mikelsen Noter: 1) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol. 214b. 2) Hessel skifteprotokol 1775-1790, G.175-t, fol. 73b. FamilySearch Image 76: https://familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QSQ-G93H-79HD-B?mode=g&i=75&cc=2015318 Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995. FT-1787, Aalborg, Gislum, Lovns, Hole, 33, A4626 1. Peder Pedersen, 32, Gift, mand, bonde og gårdbeboer. 2. Maren Christensdatter, 27, Gift, kone. 3. Christen Pedersen, 1 - deres barn. 4. Peder Sørensen, 74, Enke(mand), mandens fader. f~1713. 5. Maren Pedersdatter, 31, Ugift, mandens søstre. 6. Anne Pedersdatter, 28, Ugift, mandens søstre. 7. Peder Hansen, 23, Ugift, tjenestefolk. 8. Hans Eriksen, 13 - tjenestefolk. Lovns KB 1793 opslag K03-59: Begravet den 20. maj: Peder Skrædder i Hoele. 84 aar. | SKRÆDDER, Peder Sørensen (I21784)
|
| 28588 | Peder Sørensen, f. 1659, d. ugift 1737 på Egholm. Kilde: Slægtsbog for Martin Jensen Smed, 1813-1957. Holger Jensen 1969. | SØRENSEN, Peder (I33543)
|
| 28589 | Peder Sørensen, kaldet Ørris eller Ørrits, var gårdmand i Troelstrup i Tostrup sogn, hvor han ved folketællingen 1787 var aftægtsmand hos sønnen Søren (Se FT hos ham). Peder Sørensen (Ørris) blev født ca. 1708 i Ørris i Hersom sogn og døde 1788 i Troelstrup i Tostrup sogn, 80 år gl., begr. 16. november. Han var søn af Søren Pedersen (Ørris) og hustru Kiersten Knudsdatter. Kilder: Slægtsarkivet, Viborg: Brødrene Søren Pedersen (Snedker), Krogaarden i Klotrup, og Christen Pedersen (Snedker), Klotrup Mark, 1977. Thomas Elkjær, 1995. | SØRENSEN, Peder (I20354)
|
| 28590 | PEDER THERKELSEN MØRCH Hans forældre og fødested kendes ikke, kun er det givet, at hans fader har heddet Therkel (Mørch). Peder Therkelsen i Knolde, der synes at være identisk med den af Dyrskjøt omtalte Peder Mørk, var gift med Anne Kallisdatter, og de må formodes at være forældre til Christen Mørk, præst i Hammer, og til Jens Mørk, der var præst i Skæve. Der kendes således 2 sønner i ægteskabet: Christen og Jens. Kilde: Slægtsbog for Martin Jensen Smed, 1813-1957. Holger Jensen 1969. s. 553. --- Peder (Terkelsen) Mørk født o. 1460, Skallerup. Godsejer, gift o. 1500, i Skallerup, Anne Kallisdatter, født efter 1470, Skallerup, død? Peder død? (Mørk-navnet stammer muligvis fra moderens side). Peder Mørk kom til "Knolde" i Skaller (Skallerup) o. 1480, som hans hustru arvede i 1478 efter sin fader Kalli Palnesen. Fødselsårene for Peder Mørk og hustru er ikke helt klarlagt, da Anne kunne have arvet gården som ganske ung pige. Peder Mørks forfædre er Matheus Mørk, død i 1414, som blev tildelt et våbenskjold som ridder eller væbner. Hans forfader var Hans Myrk, d.1335. Peder Mørk solgte godset Knolde den 6. januar 1501 til fru Karen Nielsdatter Banner af "Kjærsgaard" i Tornby, som var enke efter Ville Thomsen Galskyt til "Odden". Kilde: Slægten Mørk fra Hellum | MØRK, Peder Therkelsen af Knolde (I33580)
|
| 28591 | Peder, f ca 1750. Peder Andersen Snedker overtager i 1775 som fæster en ejendom i Bygum. Han dør 1830. Kilde: http://corix.dk/nelsn/Bossing.web/per00352.htm#0 FT 1787, Viborg, Rinds, Øster Bølle, Bygum Bye, 16, A4412 1. Peder Andersen, 34, gift, mand, husmand og snedker. 2. Birthe Poulsdatter, 42, gift, kone. 3. Poul Pedersen, 7, ugift, deres søn. 4. Anders Pedersen, 2 - deres søn. 5. Mariane Pedersdatter, 12, ugift, deres datter. 6. Grethe Aarups, 51, enke, inderste, spinder etc. 7. Anne Sophie Aarups, 7, ugift, hendes datter, ægte. FT-1801, Viborg, Rinds, Simested, Corsøe Bye, 8. Familie, B8444 1. Peder Andersen, 44, Gift, Mand, Huusmand uden Jord, Snedker. 2. Birthe Poulsdatter, 52, Gift, Hands Kone. 3. Poul Pedersen, 18 - Deres Søn. Simested KB 1830 nr, 1, opslag 13-farve, side 501: 28/12 1829 og 3/1 1830: Peder Andersen. Snedker og husmand i Corøse. 80 aar. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21584780#361986,70557185 | ANDERSEN, Peder (I28080)
|
| 28592 | Peder, født 1720, boede 1752 i Trendhus. Trendhus hørte under præsteembedet i Farsø og var et anneksbol under embedet. Peder Mortensen fik fæste efter svigerfaderen Jesper Jensen. Kilde: http://foaa.dk/gens922/getperson.php?personID=I951&tree=sachse Farsø KB 1766-1813 opslag 103: 1779 Maij 2. - Anex-Bonde Peder Mortens: af Farsøe 59 aar - iord. Se: http://www.gloggengiesser.dk/tng/getperson.php?personID=I64&tree=PGL | MORTENSEN, Peder (I22042)
|
| 28593 | Peders dåb ikke fundet i KB for Aars eller Havbro. Måske født Ulstrup eller Gundersted Sogn, hvor kirkebogen først starter i 1813? Aars KB 1822 nr. 1, opslag 169: Peder Hansen. Gaardmand i Pisselhøj. 41 aar. | HANSEN, Peder (I15685)
|
| 28594 | Pederstrup KB 1787 opslag 216, side 412b Den 27. oktober blev Christen Nielsens søn Christen af Vraae født og den 29. inddøbt. Den 2. december blev ovenanmeldte Christen Nielsens søn Christen af Vraae baaret til kirken af Troels? hu: i Løvel. Vidnerne var: Jens H. Hansens kone. Lars Ivar? Jensen ag Vraae. Jens ... Anders ... .... Hylleborg. Samme dag blev Christen Nielsens hustru indledt. https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17125092#166562,27970276 | CHRISTENSEN, Christen (I41244)
|
| 28595 | Pederstrup KB 1819 nr.6, opslag 3, side 7 23-6/23-6/31-10: Christiane Olesdatter Forældre: Ole Sørensen og Juliane Christensdatter i Vraae. Faddere: Anne Marie Pedersdatter, som tjener Jesper i Foulum. Niels Troelstrup. Christen Sørensen. Søren madsen. Niels Møller. Alle 4 gaardmænd i Vraae. | OLESDATTER, Christiane (I36290)
|
| 28596 | Pedert tjente i Mellemholm et par år, hvorefter han købte en noget forfalden Ejendom på Nyrup Mark i November 1923 de giftede sig så i Marts 1924, de fik Ejendommen bygget op og solgt stedet 1937 Hvorefter de flyttede til Sønderholm. Kilde: www.jens-ejgild.dk | ANDERSEN, Peder Martin (I15565)
|
| 28597 | Per Dan Jensen var plejebarn hos Knud Erik Bendtsen. | BENDTSEN, Knud Erik (I2485)
|
| 28598 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | PILGAARD, Per Jacob (I1636)
|
| 28599 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | SCHOUENBORG, Per (I8128)
|
| 28600 | Per var husbonde på Hästbacka-Svartas1634-1653. Redan 1629 utsågs Per till knekt, men lejde för sig en ersättare, först Anders Eriksson och sedan Erik Mickelsson. Per råkade ut för ett överfall i Kronoby 1653 som ledde till hans död 8 veckor senare. Orsaken till överfallet torde ha varit att Per Mickelsson och modern Gertrud Persdotter, anhöriga till den lejda knekten, ville hämnas på Per Danielsson. Rättsprotokoll av den 18 augusti 1653, där Per Danielssons död framgår och var som orsakat den framgår (Härads Sommarting med allmogen av Kronoby och Kelfwiå socknar). Herr Elias Markusson Hamnius (Militarpräst under 30-åriga kriget) bevis, daterat 1653 den 14 juni. Helge Smedjebacka, Hästbackaby från 1500-tal till nutid. Hästbacka byahemsförening 1995. ISBN 952-90-7194-9 / Viitattu 16.10.2019 http://www.enges.org/gene/main.php?s=3078 Dog efter att ha blivet slagen av Per Michelson i Åminne. I mitten av 1600 talet fanns det 2 hemman i Hästbacka by a-.b , Per Danielsson äger och brukar hemmanet a,när han dör 1653 efter att ha blivit misshandlad ,blir den äldste Daniel husbonde för åren 1654-1668, medan Anders och Per är medbönder, seden och skattesystemet förutsatte att man tillämpade storfamiljsystemet. När Daniel dör är hans son Daniel Danielsson inte myndig utan farbröderna Anders och Per delar på hemmanet och blir bönder båda. Daniel Danielsson får först efter rättens beslut del av sin faders hemman.Daniel får Svartas 1/4 dels mtl hemman som sitt. (Kronoby databasen) GEDCOM Note 1 _UID 564BC913565CD711AC270030EBC0555C7608 Dog efter att ha blivet slagen av Per Michelson i Åminne. I mitten av 1600 talet fanns det 2 hemman i Hästbacka by a-.b , Per Danielsson äger och brukar hemmanet a, när han dör 1653 efter att ha blivit misshandlad ,blir den äldste Daniel husbonde för åren 1654-> 1668,medan Anders och Per är medbönder, seden och skattesystemet förutsatte att man tillämpade storfamiljsystemet. När Daniel dör är hans son Daniel Danielsson inte myndig utan farbröderna Anders och Per delar på hemmanet och blir bönder båda. Daniel Danielsson får först efter rättens beslut del av sin faders hemman. Daniel får Svartas 1/4 dels mtl hemman som sitt. ........ I mitten av 1600 talet fanns det 2 hemman i Hästbacka by a-.b. Per Danielsson äger och brukar hemmanet a, när han dör 1653 efter att ha blivit misshandlad av Per Michelson i Åminne blir den äldste Daniel husbonde åren 1654-1668, medan Anders och Per ärmedbönder. Seden och skattesystemet förutsatte att man tillämpade storfamiljsystemet. NärDaniel dör är hans son Daniel Danielsson omyndig och farbröderna Anders och Per delar påhemmanet och blir bönder båda. Daniel Danielsson får först efter rättens beslut del av sinfaders hemman. Daniel får Svartas 1/4 dels mtl hemman som sitt. S. 29 Under 1630-talet blir de båda större hemmanen i byn klassade soms.k. ryttarhemman. Det innebar att de skulle tillhandahålla kronan en häst och ryttare, attdraga ut i krig. Enligt en annan anteckning framgår att Per Danielsson, som 1634 efterträder Daniel Ragvaldsson som HB på Hästbacka redan 1629, skulle ha utsetts till kneckt, men legde för sig en ersättare, Anders Ersson (Erich Michelsson enl. s. 34) från Karleby marken. Plock ur byns historia sammanställd av Helge Smedjebacka ochbyforskningsgruppen. Utgivare: Hästbacka Byahemsförening r.f., oktober 1995. ISBN952-90-7194-9. Kilde: https://www.geni.com/people/Per-H%C3%A4stbacka/6000000007303187272?through=6000000002370579171 | HÄSTBACKA, Per Danielsson (I35692)
|