Notater
Match 28,851 til 28,900 fra 29,411
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 28851 | Skræm. | BERTELSEN, Anders (I16907)
|
| 28852 | Skt. Johannes 1877 opsl. 216 Ungkarl, Handskemagersvend Carl Edvard Møller, 25, Dossering 38, 4.s. Kirsten Nielsen, 18, Dossering 38, 4.s. Forlovere: Otto Frederik Møller, Urtekræmmer, Adelgade 23, 3.s. Hans Petersen Traadhandler, Borgergade 10 C. Viet 4. Marts 1877. | Familie: Carl Edvard MØLLER / Kirsten NIELSEN (F5752)
|
| 28853 | Skudehandler i Nørklit i Lild ca. 1660-80. Herredsfoged i V. Hanherred (Hannæs birk) 1669-87. Nævnt i Hannæs birks tingbøger i 1673 i en sag om skibsforlis - ejere Niels Christensen og Gregers Andersen. Kilde: http://dk-rock.dk/slaegt/8924.html | ANDERSEN, Gregers (I25918)
|
| 28854 | Slægten Griis fra Slette, tilhørte en Lavadelsslægt, som skønt gammel ikke i det lange Løb evnede at holde sig i Adelsstanden, men gled over i Bondestanden. Slægtens Vaaben var et sort gaaende Vildsvin i Sølvfelt og paa Hjelmen et halvt Svin (1580), men Palle Griis' Sigil 1561 viser et Skjold med kun et halvt Svin. Den første Ejer af Slette, som kendes i Historien, var Anders Griis 2),'som 16. Nov. 1450 medbeseglede et Skøde ved Hanherreds Ting, i hvilket Vogn Jepsen til Alsbjergs Enke, Karen, skødede et Bol i Attrup til Helligaandsklostret i Aalborg 3). Han anfører i Tingsvidnet efter Væbnerne, og det er muligt, at han har staaet paa Bøndernes Side i Rejsningen under Henrik Tagesen, der endte med Bondehærens Nederlag i Slaget paa Sct. Jørgensbjerg i Kettrup Sogn 1441, efter at Bønderne havde nedbrændt Aagaard, Aggersborg, Kokkedal og Frejstrup i Torslev S. m. fl., saa muligt er Anders Griis' adelige Rettigheder blevet bestridt en Tid; men 1458 var han dog Herredsfoged, og 1468 anføres han blandt Væbnerne i en paa Aagaard afsagt Borgestuedom. Han levede 1470 og førte i sit Skjold et gaaende Svin, da han dette Aar efter Forlangende fik udstedt et Sognevidne af Hjortdal Kirkegaard af Sognepræsten Hr. Peder Andersen og 4 Selvejere, deraf to fra Hvetbo og Jerslev Herreder. Sognevidnet omhandlede Anders Griis' Korn. Han var sandsynligvis gift med Enken efter en Morten Pedersen, hvis Datter Mettes Søn velb. Anders Itske i Torup kalder efternævnte Palle Griis for sin Morbroder 4). Af hans Børn vides, at en Datter blev gift med Væbneren Thomas Nielsen (Sehested) i Mosbjerggaard, Horns Herred, og desuden havde han Sønnen Palle, som fik Slettegaard. Kilde: Slettegaard i Vester Hanherred, AF C. KLITGAARD. 2) Om Slægten henvises i øvrigt til "Danmarks Adels Aarbog" 1895 og senere Tilføjelser. 3) Danske Magaz. 5 II. 187. 4) A. Heise: "Dueholm Diplomatarium", S. 85 | GRIIS, Anders (I11485)
|
| 28855 | Slægtsbog for efterkommere efter Jens Christian Jensen Rosted, gårdejer i Skivum, født 1813 Publication: Dansk Slægtsforskning, Fredericia, 1975. https://ole-munk.dk/webtrees/individual.php?pid=I19520&ged=Mikkel | NIELSDATTER, Maren (I33029)
|
| 28856 | Slette Strand, Hjortdal sogn. | GREGERSEN, Peder (I12329)
|
| 28857 | Smak Mølle, Løgsted sogn Smak Mølle omfattede gennem årene to vandmøller og en vindmølle. De lå ved Smak Mølleå. Første kendte ejer i 1761 var Jens Nielsen. 1773 Hans Justsen Thorning. Ca. 1805 landmåler Ivar Schow. 1831 Jens Schow. Op til ca. 1900 5 forskellige ejere. Den sidste var møller Anton Pedersen. (Se bl.a.: KREJL, 3. Årgang, s. 14, ill.) http://370.dk/PhPGedView/media/Den%20lille%20lokalhistoriker.pdf | JACOBSEN, Niels (I17959)
|
| 28858 | Smed. Kilde: Bjørn Skinnerup. | JENSEN, Laurs (I22861)
|
| 28859 | Smollerup KB 1826 opslag 22: | JESPERSEN, Jens Christian (I19348)
|
| 28860 | Smollerup KB 1829 nr. 9, opslag 31: | JESPERSDATTER, Maria Kirstine (I19349)
|
| 28861 | Smollerup KB 1835 nr. 3, opslag 41: | JESPERSDATTER, Mette Marie Jensine (I19351)
|
| 28862 | Smollerup KB 1840 nr. 5, opslag 42. | JESPERSEN, Anton Peder (I19352)
|
| 28863 | Snæbum KB 1801 opslag 50: | CHRISTENSEN, Christen (I18092)
|
| 28864 | Snedker i Rebstrup. | PEDERSEN, Peder (I3619)
|
| 28865 | Snøde KB 1827 nr. 8, opslag 12-viede: Niels Jensen, ungkarl og baadfører paa Hou. 28 aar. Maren Rasmusdatter, tjenestepige paa Hou, 30 aar. | Familie: Niels JENSEN / Maren RASMUSDATTER (F11613)
|
| 28866 | Sofie Hedvig Kjeldsen ejer Volstrup indtil sin død i 1840. Under disse ejere bortsolgtes en del af godset til gården, som lavværger for enken nævnes da broderen Christen Kjeldsen, sønnen Jens Dinesen samt Wandborg, antagelig den senere ejer af Trinderup. Begge ægtefæller ligger begravet på Rørbæk kirkegård, og der findes her en stor gravsten over dem med meget rosende inskriptioner. Af mindet om Sophie Dinesen har jeg (Åge Brask) et brev med nogle optegnelser; det er uden underskrift, men ifølge indholdet må det være skrevet af hende og lyder således; " Aar 1769 den 28. var min sal. Mand Christen Dinesen født i Rørbek Hougaard; hertil Volstrup kom han i Februar 1798, og vi havde Bryllup den 16 Maj samme Aar. 1802 den 29. Marts blev vort Ægteskab velsignet med vores søn Jens. - I 30 Aar deelte vi Livets Sorger og Glæder, da det behagede Forsynet at kalde ham til sit rette Hjem i hans Alders 58. Aar 10 Maaneder 3 Dage.- 1827 den 30 Oktober blev han rørt i den venstre Side og paa Mælet indtil han den 26. Januar næstefter fik et Tilbagefald af sin Sygdom, da han blev rørt i den højre Side, Arm og Ben samt paa Mælet, efter 9 Ugers og 2 Dages haarde Lidelser /: i hvilken Tid han kun talte meget lidt og tildeels uforstaaelige Ord:/ sluktes hans Livs Lys den 31 Marts 1828 om Aftenen Kl. 6 " | KJELDSEN, Sophie Hedevig (I11586)
|
| 28867 | SOFIE NIELSDATTER Datter af præsten Niels Sørensen af Tolstrup-Stenum og hustru Maren Nielsdatter. Født ca. 1565 i Tolstrup sogn. Død 1653 hos sønnen Niels i Hellum Vestergård, 88 år gl. Sofie Nielsdatter omtales som enke 17. septbr. 1604, og 1605 ægtede hun hr. Jens Mørks eftermand i embedet i Skæve, Hr. Christen Laursen, der døde 1642. Med ham havde hun sønnen Laurs Christensen, der boede i den store gård Langholt i Skæve og havde mange børn (Helvig, Maren, Christen, Jens og Sofie), der blev bønder med undtagelse af en søn og en datter, som kom til Norge og blev der med deres afkom, siger Peder Dyrskjøt med henvisning til sin stamtavle over Mørk' erne, men stamtavlen findes ikke blandt hans andre stamtavler i Universitets bibI. Additamente 117 in fol. Efter Hr. Christen Laursens død 1642 sluttede Sofie Nie1sdatter 3. marts 1643 kontrakt med hans eftermand Hr. Thomas Andersen Jetsmark om, at han skulle give hende en pension af 5 tdr. rug, 5 tdr. byg og 5 tdr. havre. Hun flyttede 1643 til Ovnstrup i Skæve (måske til sønnen Lars, der boede der) og stævnedes 1650 af Hr. Thomas Jetsmark for 50 daler for præstegårdens bygfældighed samt for 16 sidIr., som han havde udlagt for hende til svenskerne 1644, og endvidere for en Frederik lIs bibel til værdi ti daler, som hun havde taget med sig, men som tilhørte Skæve kirke, der 1621 havde fået den af Christen Bagge i Avnkødt for hans og hans hustrus lejersted i Skæve kirke. Af Sofie Nielsdatters løsøre var der ved hendes bortflytning blevet en del i præstegården, nemlig en skive (bordplade) med egefod, et egeskab i væggen, stuepanelet, en fyrreskive med egefod og to højstolper, og om disse ting havde hun også proces med herre Thomas Jetsmark. Dyrskjøt siger, at Hr. Jens Mørk og Sofie Nielsdatter havde mange børn, af hvilke kun sønnen Niels Mørk "Kom frem", og hans børn blev alle fattige bønder. Der kendes kun navne på 3 af børnene i 1. ægteskab: Kilde: Slægtsbog for Martin Jensen Smed, 1813-1957. Holger Jensen 1969.s. 537. | NIELSDATTER, Sofie (I33577)
|
| 28868 | Sogn: Malling Herred: Ning Amt: Århus Brudgom: Peder Pedersen Opholdssted: Elmose, Malling Brud: Hanne Kirstine Sørensen Opholdssted: Storenor, Malling Vielsesdato: 23. Maj 1865 Kirkebogens vielsesdata: Brudgom: Ungkarl Peder Pedersen, Elmose, født d. 11. Decbr. 1843, 21 1/2 Aar, [.. vacc. ..] Brud: Pige Hanne Kirstine Sørensen, Stornord, født 21. Marts 1841, 24 Aar, [.. vacc. ..] Forlovere: Daniel Rasmussen, Frands Nielsen Trolovelsesdag: Vielsesdag: 23. Mai Arkiv: C 372-18, Folie: 254 Noter: Vielsen i Beder Kirke | Familie: Peder PEDERSEN / Hanne Kjerstine SØRENSEN (F4322)
|
| 28869 | Sognepræst i Assels i Mors. | ASSELS, Gravers Christensen (I13677)
|
| 28870 | Sognepræst i Vesterbølle. Pedersen Farstrup, gift med Karen Lauridsdatter, Svend Pedersen Farstrup, var præst i Vesterbølle, han var født 2617- 1604. Student i Viborg 1623, gift med forgængerens datter, og døde 25-10-1671. Karen Lauridsdatter var født ca. 1608, hun døde 31-10-1672. Ud over datteren: Kirsten, gift med Christen Basse i Vester Årup, var der måske en datter: Johanne, som var gift med tingskriver og ridefoged for Mariager, Amt: Søren Thomsen Bregnholm i Kællingtand. (? men det nævnes ikke i Farstrup og Axelsens Dagbøger). Måske også datteren Karen, født ca. 1608, død 31-10-1672. Kilde: Hans Gjedsted. Fra Farstrup og Axelsons dagbøger Af Mads Pedersen Farstrup, Lauritz Axelson, Ignatius Becher, Historisk samfund for Himmerland og Kjær Herred, side 26: Den 25. oktober om morgenen kl. 8 døde elskelige broder, hr. Svend Pedersen i Vesterbølle, i en alder af 67 aar, 2. mdr. 3 uger og 5 dage. | FARSTRUP, Svend Pedersen (I22323)
|
| 28871 | Sognepræst, provst i Lollands Sønder hrd. Axel Hansen (1605-76) og Anna Jensdatter (1607-73). | HANSEN, Axel (I17215)
|
| 28872 | Som ant. ble f. 1721 i Haverslev som datter av Jacob Jespersen og Karen Christensdtr. Haverslev KB 1721 nr. 8, opslag 16: Dom 13. p. Trin: Blev Jacob Jespersens og Karen Christensdatters barn af Hav. døbt, Dorthe,. Faddere: Niels Jespersen. Morten ... Niels Bentsen. Laurids kone. Mads Christensens kone i Lund. Introd: Dom 20 a´ Trinit. | JACOBSDATTER, Dorthe (I21636)
|
| 28873 | Som det fremgår af nedenstående barnedåb i Aars kirke optræder Jens Pedersen og Inger Pedersdatter fra Aagaard ved flere lejligheder. Inger Pedersdatter, #26430, var gift med Anders Michelsen, #26429, Hun er næppe bror til Jens Pedersen i Aagaard? Dette igen kunne godt tyde på, at Anders Jensen, #18372, er søn af Jens Pedersen (Se nederst på siden). NB! Anders Jensen er nu i mine data søn af Jens Pedersen. Aars KB 1654 fol 8/opslag 18ny: Dom? Sexagesima, som indfalt den 29. januar var Anders Pedersens barn i Oustrup, nafnet Peder til daaben. Faddere: Kirsten Pedersdatter i Søndrup. ... Thomsen i Oustrup. Poul Pedersen og Dorethe Poulsdatter i Tolstrup. ...sen i Aagaard og Karen Pedersdatter i Guldagger. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128540#163592,27474753 Aars KB 1655 opslag 21/fol. 10a: Domica 12. p. Trinit, som indfalt den 2. september, var Peder Thomasens barn i Oustrup Mølle til daaben, nafnet Bagi? Faddere: H. og Velb. fru ... ... Niels Andersen i Troelstrup. Christen Nielsen i Gunde(strup)? Inger Pedersdatter i Aagaard. Kirsten Andersdatter i Dalgaard. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128540#163592,27474756 Aars KB 1756 opslag 22/fol. 10: Palmesøndag som var den 30. marts, var Anders Pedersens barn i Oustrup ved navn Christen til daaben. Faddere: Povel Pedersens hustru fra Oustrup. Jens Pedersen i Aagaard. Anders Michelsen og Christen Pedersen i Oustrup. Rasmus? Michelsen og Kirsten Rasmusdatter i Dybvad. Niels Michelsen i Oustrup Øster. Aars KB 1658 opslag 25/fol. 12a: Domica 5. post Trin, som var indfalt den 25. juli, var Anders Pedersens barn i (Ou)strup ... ved navn Inger til daaben. Faddere: Inger i Aagaard. Jens ... (Er det Jens Pedersen fra Aagaard?) ibm. Kirsten Andersdatter i Dalgaard. Anders Pedersen i ... ....(Mette?) Terchildsdatter i Oustrup og blev moderen til barnet begravet samme dag, Thi hun døde af barnet. Aars KB 1658 opslag (25)/fol. 12a: Domica 8. p. Trinit, som indfalt den 1. juli, var Niels Michelsens, #10937, (i Oustrup) barn ved nafn Mette til daaben. Faddere: Mette Søfrensdatter. Jørgen Vogn...(sen) ...(Gle)rup. (Barnets morfar). Michel Jensen i Giørup. (Barnets farfar). Christen Michelsen ibm. (Barnets farbror). Inger Pedersdatter i Aagaard. (Gift med barnets farbroder, Anders Michelsen i Aagaard). Mette Terchelsdatter i Oustrup. | PEDERSDATTER, Inger (I26430)
|
| 28874 | Som det gode parti – såvel økonomisk som aldersmæssigt – hun var, blev enken Sidsel Bloch naturligvis straks bestormet af bejlere, og efter nogen tids overvejelser valgte hun som sin udkårne en ung mand, som langt ude var af hendes egen slægt. Ud over, at han var en studeret person ved navn Anders Sørensen Hjermind "aff Norge", så kender man ikke noget videre til hans herkomst, men tilsyneladende var han ikke nogen særlig rar person. Vielsen fandt sted i Mariager Kirke den 20. september 1688, og allerede 4 dage senere slog han hende således, at hun blev blå under begge øjne, på kinden og i panden. Hun havde desuden faer et hul over næseryggen. Det berettes, at det undertiden gik så hårdt til, at Sidsels døtre matte løbe over til en nabo for at anmode om dennes assistance. Af justitsprotokollen fremgår det dog, at denne nabo ikke altid var lige hurtig til at komme den ulykkelige Sidsel Bloch til undsætning, og at han i øvrigt ikke havde meget til overs for hende. Da hendes familie omsider besluttede sig for at hjælpe Sidsel ud af samlivet med Anders Hjermind, blev denne aldeles rasende. Med dragen kårde trængte han ind i et helt fremmed hus, hvor byfogden fra Hobro, som var Sidsels nære familie, netop befandt sig. Denne og andre næsten lige så voldsomme episoder førte med sig, at Hjermind indsattes for livstid på Bremerholm. Klog af skade henlevede Sidsel Jensdatter Bloch herefter resten af sit lange liv i enlig stand. Hun døde i 1726, omtrent 87 år gammel. Kilde: http://kaaloe.dk/pages/24_pra.htm | BLOCH, Sidsel Jensdatter (I16960)
|
| 28875 | Som det ses af skiftet så havde Kirsten, været gift før hun bliver gift med Jens Kieldsen. Skifte fra Frijsenvold Gods, Ørum sogn, Galten herred, Randers amt. Nr. 15, 74, 19. juni 1705, Gundestrupgaard. Søren Jensen, død. Kirsten Olufsdatter, enke. Deres børn: Jens Sørensen, 2 år Anne Sørensdatter, født efter faderens død. Enkens fæstemand: Jens Kieldsen. Farbroder: Peder Jensen i Handest. Glenstrup KB 1733 opslag 74/side 81B: Død:Jens Kieldsens kone. Ingen dato eller alder noteret. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123064#162743,27341998 | OLUFSDATTER, Kirsten (I11136)
|
| 28876 | Som enke boede Kirsten Hansdatter i Svingelbjerg i Vesterbølle sogn, hvor hun under Lerkenfeldt var fæster af et hus, som sønnen Giver Jacobsen overtog 1730. Jacob, om hvem absolut intet vides, kunne efter børnenes navne at dømme tænkes at have været søn af Mogens Giversen (Gyfversen) i Svingelbjerg, død 1682, 70 år gl., og hustru Kirsten Jacobsdatter, død 1685, 68 år gl. Kirsten Hansdatter blev født før 1670 af ukendt herkomst og døde ifølge skiftet midt i juni 1729 i Svingelbjerg (ikke indført i kirkebogen). - Efter Jacobs død synes hun efter 1703 at være blevet gift anden gang med en mand ved navn Søren. Børn Kirsten Hansdatter fik følgende 6 levedygtige børn: 1. Kirsten Jacobsdatter, født ca. 1688/91 (ane 35) 2. Karen Jacobsdatter, født ca. 1693. 3. Mogens Jacobsen, født ca. 1698. 4. Giver Jacobsen, født ca. 1699 (død 1763 i Svingelbjerg). 5. Søren Jacobsen, født ca. 1703. 6. Karen Sørensdatter. Kirsten Hansdatter Om hendes mænd, Jacob og Søren, vides altså intet - Selv synes hun at have boet som enke i et hus i Svingelbjerg fra før 1719 til sin død; da Lerkenfeldts ejer 16. oktober 1719(1) udstedte fæstebrev til Mads Nielsen (ane 36) på Anders Jensens gård i Svingelbjerg med 3 tdr. 3 skpr. 3 fjdkr. 1½ alb. hartkorn nævnes det, at fæstemålet ikke omfattede det hus, Kirsten Hansdatter iboede, åbenbart på gårdens grund. Lerkenfeldts ejer lod 16. juli 1729 på 30.dagen efter dødsfaldet afholde skifte efter Kirsten Hansdatter i Svingelbjerg, hvis arvinger var børnene: Mogens Jacobsen, 31 år, tjenende på Lerkenfeldt, Søren Jacobsen, 26 år.- soldat, Giver (Gifuer) Jacobsen, 30 år, i huset, Karen Jacobsdatter, 36 år, Kirsten Jacobsdatter, 38 år, gift med Niels Nielsen i Bregnsø, og Karen Sørensdatter, tjenende i Spanggaard. - Som værger nævnes Christen Hansen i Svoldrup og Anders Thomsen i Svingelbjerg. Huset var almindeligt udstyret med indbo; den salig kones gangklæder blev anført således: 1 sort vadmels skørt 1 mk, 1 ditto forklæde 4 sk, 1 sort klædes skørt 8 sk, 1 gammelt rødt vadmelsskørt 8 sk, l blåt ditto 12 sk, l rød vadmels trøje 6 sk, l gammel rød trøjebul 4 sk, 1grøn ditto 6 sk., 1 sort hjemmegort "saxes" kjortel 2 mk, 1 sort klædeshue 8 sk, 1 par gamle tøfler 4 sk. 1 par hvide strømper 4 sk, 2de lærreds skørter, 2 4-hjørnede klæder 12 sk. og 1 gammelt sort forklæde 4 sk. Af besætning nævnes 6 får, 4 lam, 1 svin, 2 høns og 1 hane, hvorefter aktiverne blev sammentalt til 7 rdlr. 7 sk. - Som passiver blev der reserveret 6 rdlr. til reparation af stue- eller "rollingshuset" på 4 bindinger og 2 kuer, ladehusets 4 bindinger og 2 kuer, "et lidet hus, som den salig kone lod brygge udi, fåresti" 2 bindinger og 2 kuer; men dertil kom en gæld på godt 50 rdlr. til Lerkenfeldt, så der blev intet at arve. Sønnen Giver (Gifver) Jacobsen i Svingelbjerg fik 6. juni 1730 fæstebrev på "det hus han iboer og hans moder fradøde" med 1 skp. 2 fjdkr. 2 alb. hartkorn Note: 1. Lerkenfeldt fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol.17. Kilde: Slægten Iversen fra Knudstrup. Nordisk Slægtsforskning 1992. | MOGENSEN, Jacob (I21998)
|
| 28877 | Som et ekstra bidrag til afsnittet om Jens & Inger, har Kjeld Stephansen, Farsø skrevet en artikel i årsskriftet: "Barn af Himmerland" årgang 1992. Her har han givet en fin beskrivelse af Inger Pors, fra hendes periode på Hessel, hvor hun i 1787 fik ansættelse som husjomfru for ejeren N. F. Hillerup. Følgende er et uddrag, som starter på side 190 i Stephansens artikel. "Når man skriver om Louns-halvøen, er det svært at undgå Hessel. Det er dog ikke selve gården, men en dame som var husjomfru der, som jeg nu vil fortælle om. Hun hed Inger Kathrine Lauridsdatter, men blev altid kaldet Inger Pors. Hun var født i Ulbjerg sogn i 1766, og kom som 21 årig Hessel, og efter de historier der fortælles om hende, må hun have været en meget skrap og bestemt dame. Døm selv. Der var på det tidspunkt meget urolige tider med udsigt til krig. Derfor måtte N. F. Hillerup, der dengang var ejer af Hessel, hurtigst mulig rejse til udlandet, for at tage vare på sine interesser. og det faldt så uheldigt, at hans forvalter nogle dage i forvejen også var rejst. Derfor overlod Hillerup ansvaret for gården til Inger Pors, hvad hun i øvrigt levede helt op til. Hun havde allieret sig med den bomstærke og ikke alt for kloge forkarl, så den side af gårdens drift var i gode hænder. Værre var det med en flok norske fiskere, som herremanden havde hyret til at stange ål på fjorden, og måske også til andet fiskeri, såsom sild, der jo altid har været en god handelsvare. Hvordan aftalen om lønnen var, ved jeg ikke, men da nordmændene opdagede at herremanden var rejst, faldt dagsfangsten ganske betydelig. Herover blev Inger Pors så rasende, at hun med sin kæp bankede formanden for fiskerne og det så eftertrykkeligt, at han måtte i seng et par dage for at komme sig efter den hårdhændede afstraffelse. At det også hjalp på de andre er sikkert, da der efter sigende blev fanget det største kvantum fisk i fjorden den vinter, større end der var fanget i mange år. Jeg fik tilfældigvis en lang og farverig beskrivelse af denne episode af en gammel forhenværende norsk fisker, som jeg traf på havnen i Kristiansand. Hans bedstefar havde været med hin mindeværdige vinter på Hessel. Han fortalte, at de boede i træhuse, som skulle have stået omtrent der, hvor Louens nu ligger. Flere af fiskerne havde deres koner med til at behandle fiskene, når de var landet. Han fortalte også, at husene brændte, og han mente, at det var en hævnagt fra formanden, som Inger havde tævet. Årstallet kunne han ikke huske, han mente, at det var sidst i 1790, men jeg tror nu snarest, at det var sidst i firserne, da det stemmer bedre med Inger Pors' giftermål, der fandt sted den 8. september 1789 i Louns kirke. Skytten på Hessel hed Jens Jensen med tilnavnet Liengaard og "Tiener". Det første navn havde han fra sin fødegård, som også ligger på Louns-halvøen. Det andet tilnavn, Tiener, havde slet ikke den samme betydning, som det vi i dag forstår ved titlen tjener. Dengang blev det betragtet som en luksus og kun de, som var godt bemidlet, kunne tillade sig at have et tyende med den titel. I Jens Jensens tilfælde var hovedvægten lagt på jagten og opsynet med reviret. Det fremgår klart af de forskellige beretninger, at han var meget ubeslutsom og lidt af en >vatnisse<. Det kunne også tyde på, at der var noget om snakken, da herremanden overlod opsynet med gården til husjomfruen i stedet for til skytten, som dog var en mand. Herremanden og købmanden N. F. Hillerup overlod altså den unge Inger Pors ansvaret som forvalter på hans ejendom, hvilket nok var noget helt enestående på den tid. Men han havde også øje for hendes andre egenskaber. Inger Pors elskede naturen og gik lange ture i de skønne bakker og dale, som Louens-halvøen er så rig på. Hun prøvede også på at få N.F. Hillerup til at lade de mest særprægede områder frede og han fulgte da gerne med hende ud for at se på forholdene. På en af disse ture skete der noget, der fik vidtrækkende følger, og det var just ikke noget, der egentlig angik fredningssagen. At dette blev kendt, skyldtes lillepigen eller bryggerspigen fra Hessel. Hun havde aftalt stævnemøde med en karl fra nabogården, og de skulle mødes ude i de fredelige og som regel mennesketomme bakker. De to unge mennesker så Inger og herremanden komme og skjulte sig derfor bag en enebærbusk, og fra dette skjulested overværede de den intime scene mellem Inger og herremanden. Pigen kom for øvrigt selv galt af sted, og da det blev opdaget, fik hun et spark bagi og kunne så sejle sin egen sø. Dette skete ikke for Inger Pors, idet der blev arrangeret et ægteskab med skytten Jens Jensen. Der skulle jo fremskaffes en mand for at forklare Ingers stilling, da hun heller ikke kunne skjule følgerne af sin romance i bakkerne. At Inger Pors har stillet sine betingelser er helt givet, og om Jens har været forelsket i den dygtige, selvstændige 23-årige kønne husjomfru og set stort på hendes forhold til herremanden, kan vel tænkes. Men hvad de tre har aftalt indbyrdes, er der ingen, der ved. Derimod kan der læses en hel del af de forskellige dokumenter, der blev oprettet desangående, selvom de er skrevet på en sådan måde, at æren bevares udadtil. Om de ved giftermålet straks flyttede til Illerisgård, eller de boede den første tid i det såkaldte Hesselhus, det fremgår ikke af det skrevne. Jeg vil nu lade det emne ligge og lade hver især om at danne sig sin egen mening og så gå videre med Inger Pors' virke. Først hendes omsorg for naturen. Herom kan man læse i >Det Kongelige Landhus-holdningsselskabs Arkivalier<, i anledning af indsendte ansøgninger om præmiering for træplantningens fremme. Der findes mange indberetninger, deriblandt Inger Pors' eget brev af 17. oktober 1831. Da hendes håndskrift måske kan volde besvær, gengiver jeg det her i sin fulde ordlyd: "Underdanigst: I forrige Aar tog jeg mig den underdanigste Frihed at henlede det Kongelige Landhusholdningsselskabs Opmærksomhed paa en af mig fredet Skovstrækning, beliggende paa Marken, som hører til den af mig beboede Gaard, Illeris kaldet, i Alstrup Sogn, Aalborg Amt, Wiborg Stift, og Selskabet værdigede mit Andragende den Opmærksomhed at tilkendegive i dets Efterretninger om de i Vinteren 1830 og 1831 indkomne Afhandlinger, Beretninger og Præmiebevisninger, at naar jeg indsendte fornødent Bevislighed om Størrelsen af det Areal, som jeg har fredet til Skov, ville mit Andragende komme under nærmere Betragtning. Paa Grund deraf drister jeg mig til at sende hermed en Anmeldelse af Arealets Størrelse. Min Evne og Stilling tillod mig ikke at antage en beskikket Landmaaler til dets Opmaaling, hvorfor Hr. Cammerjunker og Overførster Jessen paatog sig samme efter Anmodning af de Herrer Præster, som i forrige Aar anbefalede mit Andragende og som jeg i Aar ligeledes har formaaet til at bevidne, at denne omhandlede Skovstrækning i det sidst forløbne Aar er af mig fredet med samme Omhu som forhen. Illeris , den 17. Oktober 1831 Inger Chathrine Lauritsdatter Læg mærke til, at Inger bruger sit ungpigenavn (efternavn), det er ikke særlig almindeligt. Jens Jensen Liengaard døde 8. maj 1810. Den i Ingers brev nævnte erklæring fra overførsteren lyder således: "At undertegnede paa den af Gejstlige Embedsmænd understøttede Anmodning for Enken Inger Katrine Lauritsdatter i Illeris, Alstrup sogn, Aalborg Amt, har taget det bemeldte Enke fordrede Skovstrækning i Øjesyn, og derved ifølge ocular Opmaaling fundet, at det udgør cirka 8 Td. Land i geometrisk Maal, hver Tønde til 14.000 Kvadratalen, saadan har jeg paa fremdeles Anmodning ikke villet undslaa mig for, i Overensstemmelse med bedste Overbevisning, herved at bevidne, idet jeg nærer det Ønske, at dette vidnesbyrd maatte være i Stand til at bidrage til, at den sjældne og mangeaarige omhu, som disse for størstedelen af Krat opvoxede Skovstrækninger øjensynligen maa være anvendt, og den Skaansomhed og det gode Øje paa deres Fremvæxt, betegne det Valg hvormed de midlertidig ere benyttede, blev værdiget nogen Anderkendelse af Det Kongelige Landhusholdningsselskab, da jeg uforgribeligen mener, at saadan gavnligen ville kunne opmuntre til lignende omsorg for flere af de ellers uænsede Kratstrækninger, som findes i Jylland, af hvilke smaa Skovstrækninger i ellers skovløse Egne ville kunne frembringe, hvor Naturstillingen begunstigede saadant, og da ved langt mindre Udgift og i kortere Tid ved med de samme Træarters Plantning i det. Bjørnsholm, den 8. Oktober 1831 J.R. Jessen Kammerjunker og Overførster ved de kongelige Godser i Jylland På denne måde nåede Inger Pors et af sine livsmål - at skabe forståelse for den store betydning, som træer og planter har for mennesker, dyr og jorden. Det fortælles, at hun langt op i årene vedblev at gå sine ture sammen med sine uadskillelige følgesvende, egestokken og to store hunde. Selv om natten kunne hun finde på at gå ud i skoven for at se, om der var brændselstyve, så hun har ikke manglet mod. Som anerkendelse for fredningen og plantningen fik hun et sølvbæger og et diplom. At der har været meget med hasselbuske omkring Hessel, vidner et punkt i Inger Pors' aftægtskontrakt om, for her forbeholder hun sig 1 skæppe nødder årligt. Hendes efterkommere har ikke respekteret fredningen alt for godt, hvad de store gamle egestubbe fortæller os om. Inger Pors døde den 21. december 1846 i Illeris. Sådan startede fredningerne på Louns-halvøen, der cirka 150 år senere nåede ti1 selve gården Hessel. Efter hvad gamle folk har fortalt om den tid, da Inger Pors stod for styret på Hessel, var det ikke småting, der foregik. Hun sørgede for nye tage på nogle af husene, reparationer på døre og vinduer samt skorstene med mere. Hun skaffede træer og buske og planter fra forskellige godser i Nordjylland. Måske kan vi stadig se nogle af dem rundt om Hessel. For at beskytte de nyplantede træer mod den stride vestenvind, lod hun udskifte et forfaldent jorddige med et kampestensdige på et stykke af syd siden og hele vest siden af haven. Det fortælles, at Hillerup var utilfreds med, at der var brugt mange penge på diget, hvortil Inger skal have svaret. >En herremand med respekt for sig selv kan ikke være bekendt at have får og kreaturer til at gå og klatte udenfor stuehusvinduerne.< Det fortælles også, at hun alligevel var meget påpasselig i pengesager. Engang havde hun solgt et par ankre øl til en skude som lå forankret på reden, og kaptajnen sendte et par matroser at sted for at hente øllet, men havde ikke givet dem penge med. Inger sendte matroserne tilbage - uden ø1. En anden gang fik hun mistanke om, at en skipper ville lette anker uden at betale sin gæld til Hessel. Hun lod et tov binde fast i ankerkættingen på skibet og satte en af sine stærkeste karle til at holde vagt. Længe før det blev lyst, gik hun selv ned til stranden, hvor hun fik bekræftet sin mistanke, for skipperen havde allerede i nattens mulm og mørke sat sejlene til, men på grund af tovet kunne de ikke få ankret op. Jo - Inger Pors var en usædvanlig selvstændig og viljestærk kvinde. FT-1834, Aalborg, Gislum, Alstrup, Illeris, Gård, 31, A9996 1. Ane Sørensdatter, 28, gift, Hans kone. 2. Inger Marie Christiansdatter, 1, ugift, Hans datter. 3. Jens Illeris, 6, ugift, Plejebarn. 4. Inger Katrine Laursdatter, 67, enke, Aftægtskone. 5. Christen Jensen, 34, ugift, Tjenestekarl. 6. Jørgen Christensen, 20, ugift, Tjenestekarl. 7. Cathrine Sørensdatter, 24, ugift, Tjenestepige. 8. Ane Marie Jensdatter, 20, ugift, Tjenestepige. 9. Jens Christian Jensen, 13, ugift, Tjenestedreng. FT 1840, Aalborg, Gislum, Alstrup, Illeriis, Gård, 46, A9997 1. Christian Jensen, 50, gift, Gårdmand 2. Anne Sørrensdatter, 34, gift, Hans kone 3. Jens Christiansen, 4, ugift, Deres søn 4. Karen Marie Christiansdatter, 6, ugift, Deres datter 5. Niels Sørensen, 32, ugift, Tjenestekarl 6. Anders Mikkelsen, 21, ugift, Tjenestekarl 7. Kirsten Mikkelsdatter, 24, ugift, Tjenestepige. 8. Giertrud Jensdatter, 32, ugift, Tjenestepige 9. Jens Stephansen, 10, ugift, Tjenestedreng 10. Inger Katrine Laursdatter, 75, enke, Aftægtskone. f~1765. FT-1845, Aalborg, Gislum, Alstrup, Illeriis, gaard el. hus, 28, A4445 1. Inger Katrine Laursdatter, 78, Enke(mand), indersite og aftægtskone, her i sognet. f~1767. 2. Maren Madsdatter, 20, Ugift, hendes tjenestepige, Ullitz [Aalborg]. | LAURSDATTER, Inger Catrine (I21731)
|
| 28878 | Som Peder Jensen af Schoue blev han gift 1784 i Ulbjerg, trolovet 22. oktober og viet 19. november, med Anne Marie Christensdatter af Sundstrup, født ca. 1760 i Sundstrup i Ulbjerg sogn, død sst. 14. marts 1839, 79 år gl. Hun var datter af Christen Svenningsen og hustru Maren Baltzersdatter. Ulbjerg KB 1839 nr. 1, opslag 10-farve, fol. 262: Marie Christensdatter eller Marie Skov. Aftægtskonee i Sundstrup. 79 aar. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21584814#362257,70562619 | CHRISTENSDATTER, Marie (I19666)
|
| 28879 | Søn af 116. Christen Ladegaard nedenfor og 117. Anne Sørensdatter (side 27). Gift med 59. Anna Kirstine Zonesdatter (side 27) og far til 29. Marie Nielsen ovenfor. Fra lægdsruller vides at Niels Christensen i Vanghus var en anden mand med næsten samme navn. Haverslev KB1781 No 5: Christen Ladegaard af Hav: og Hustr: Anne Christens Daatter en Søn, Niels, døbt d: 12te Novembr: Fadd: Mads Christensen Syndestrup, Jacob Christensen, Laurs Justsen, Gregers Andersøns Daatter og Anne Niels Daatter. Moderen er introd: [Haverslev AO-38] 1863 Død af Alderdom d. 6 Nov, begr. 15 Nov, Niels Christensen Ladegaard, gift Almisselem af Haverslev, 83 Aar, Efterlader Intet. Se kilde side 22-24 https://peter-olsen.dk/dokumenter/Marie.pdf | CHRISTENSEN, Niels Ladegaard (I6522)
|
| 28880 | Søn af Christen Nielsen Mørch og hustru, der ikke kendes. Peder Christensen Mørchs fødsels- og dødsår kendes ikke, ligesom der heller ikke vides noget om hans hustru. Peder Christensen Mørch blev i april 1649 fæster af Bakgården i Gjøl, hvilket fremgård af det efterfølgende: Se. C. Klitgård: Slægterne Palnesen og Mørk af Knolde, Personalhistorisk tidsskrift 1945, ll. række, 6. bind. side 192. https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/view/79432/114556 Citat: "Christen Nielsen Mørk var fæster i Aaby, da han 14. April 1649 sammen med sin fader (Niels Jensen Mørk af Vestergård i Hellum) Kautionerede for sin Søn Peder Christensen Mørks Indfæstning af Bakgården paa Gjøl. Dette Kautionsbevis, som tidligere i stærkt makuleret Stand fandtes i Birkumgaard Arkiv, lød saaledes: "Velbyrdig og Vel (ædle) og naadi(gste) •••.••• og som min Søn Christen Nielsen ydmygelist haver(suppli)keret for mig, at min (hans) Søn Peder Christensen kan ikke erholde Bakgaard i Gjølby, uden jeg fattig Mand og hans elendige Fader for hannem vilde godkskrive for det Stedsmaal og V(urdering?) da hauer os fattige Frænder holdt dette Counsen (Consens) = (samtykke) tredie Dagen efter Vor Herres Opstandelse, hvor (vi) love(de), at stedsmaal(et) ... ... ... samdrægtelig(en) og rettelig skulde os (Erlægges?) 7. førstkommende Jacobi Dag (1. maj), og give vi hannem ... og ... ...til Bæster, hvilke ere Hannem paa høret(?), menalt bliver som det stedsmaal skrevet udi Hellum Vestergaard i April Anno 1649". Niels Jensen med egen Haand. Christen Nielsen. ______ Der menes at kendes 4 børn efter Peder Christensen Mørch. 1. Niels Pedersen Mørch, der overtog fæstet af Bakgården efter faderen, men som for forsømmelse af gården - vel på grund af de trange tider i slutningen af 1600 tallet - blev den fradømt og dømt til skubkarren (trillebøren) i Hals Fæstning. 2. Christen Pedersen Mørk maaske er identisk med Christen Pedersen Gjølbo, Borger i Aalborg, f.1661, d.1714, som i Ægteskab 1695 med Anne Jensdatter Mørk af Egholm havde flere Børn, af hvilke Jens Christensen Mørk (1708-62) var Skomager i Aalborg og i Ægteskab med Bodil Madsdatter bl.a. havde Sønnen Christen Jensen Mørk (1737-..,) , der blev kgl. Vejer og Maaler paa Sct. Thomas og havde en stor Efterslægt i Vestindien samt ogsaa Aksel Møller Mørch (1797-1876) Borgmester i Aalborg 1837 og Byskriver i Svendborg 1863. Beklageligvis mangler Beviset for, at Christen Pedersen Gjølbo er identisk med Christen Pedersen Mørk; det er kun Slægtstradition. 3. Jacob Persen (Pedersen) nævnes som fadder ved nr. 125, Karen Margrethe Christensdatter Mørchs dåb. Hun er datter af Christen Persen Gjølbo Mørch. Kirkebogen for Budolfi Sogn, Alborg meddeler: "10. Majus 1696. Christen Persen Gjølbo og Anne Jensdatter Mørchs Barn, Karen Margrethe, døbt. Faddere: Her nævnes kl.a. Jacob Persen. 4. Cidzel Persdatter* Giølbo, der nævnes som fadder ved Christen Persen Giølbo og Anne Jensdatter Mørchs barn, Jens' dåb den 2. September 1708. 1253 Peder Pedersen Gjølbo i Ålborg. 23.1.1690, no.204. E: Maren Andersdatter. B: 1) Sidsel Pedersdatter* 3. https://www.brejl.dk/aalborg.html#alborg1731 *) 996 Karen Andersdatter i Ålborg. 27.3.1724, side 818. Enke efter Anders Pedersen Rask, murer. A: 1) søster Maren Andersdatter g.m. Niels Christensen Gjøl, uvist hvor, ved svigersøn Christen Bødker g.m. datteren Sidsel Pedersdatter. Afdøde døde 27.2.1724. 1022 Jens Christensen, bødker i Ålborg. 12.7.1725, side 1183. E: Sidsel Pedersdatter. LV: Niels Madsen, feldbereder. A: 1) bror Oluf Christensen, bødker 2) bror Laurids Christensen, bødker 3) søster Maren Christensdatter 48, i København. Se under nr. 250 og 251 på tavlen. Kilde: Slægtsbog for Martin Jensen Smed, 1813-1957. Holger Jensen 1969. | MØRCH, Peder Christensen (I33567)
|
| 28881 | Søn af Christen Nielsen og Anna Nielsdatter. Han nævnes 1653-54 i tingbogen som boende i Ellersbøl | CHRISTENSEN, Niels (I11846)
|
| 28882 | Søn af Fæstegaardmand Peder Eriksen og hustru. Faddere: Maren Eriksdatter af Troelstrup, Anne Christensdatter, Øster Bølle, Niels Giversen, Øster Bølle, Jens Byrialsen, Bygum, Mette Byrialsdatter, Bugum og Maren Jensdatter i Bygum. Erik Pedersen Møldrup var fæstegaardmand i Bygum, Øster Bølle sogn. Kilde 2022: http://peter-skjoldhoj.dk/TNG/getperson.php?personID=I270&tree=GrenX | MØLDRUP, Erik Pedersen (I3833)
|
| 28883 | Søn af Hans Jensen og Karen Thorsdatter Født: 28. august 1712 i Rutsker, Nørre hered, Bornholms amt Døbt: (sted og dato ikke fundet) Død: 1782 i Rutsker, Nørre hered, Bornholms amt Begravet: 1. november 1782 i Rutsker kirke, Nørre herred, Bornholms amt (Kilde: www.kirkebog.dk) Skifte: 5. november 1782 Nørre herred skifteprotokol Stilling: Bonde Gift 1: Mette Mogensdatter 22. juli 1743 i Ruts kirke, Nørre herred, Bornholms amt Gift 2: Kirstine Hansdatter 20. december 1771 i Ruts kirke, Nørre herred, Bornholms amt Børn: Karen Thorsdatter Født: Omk. 1772 Magdalene Thorsdatter Født: Omk. 1773 Hans Thorsen Født: Omk. 1775 Peder Thorsen Født: 22. marts 1778 i Rutsker, Nørre herred, Bornholms amt Jens Thorsen Født: august 1782 i Rutsker, Nørre herred, Bornholms amt Thor Hansens første ægteskab er med den over 20 år ældre Mette Mogensdatter, som er enke efter Niels Larsen. Sidstnævnte overtog 4. vornedgård Kærgård i Rutsker og drev den til sin død i 1743. Parret havde tre børn, som nævnes i skiftet efter Mette Mogensdatter. Thor Hansen overtager Kærgård for 240 daler 1 mark 9 skilling i 1744, da krongodset sælges på auktion., så det er nærliggende, at de er blevet gift omkring dette tidspunkt. Mette Mogensdatter var 79½ år, da hun døde den 24. april 1771, og der var ingen fælles børn i ægteskabet. Allerede et halvt år efter gifter Thor Hansen sig igen med Kirstine Hansdatter, og parret bliver på Kærgård. Thor Hansen omtales i en række skifter i Nørre herreds skifteprotokoller. I skiftet 1766 efter Peder Hansen på 32. selvejergård i Rutsker er "nabo" Thor Hansen laugværge for enken Anike Larsdatter. I skiftet 1769 efter Kirstine Thorsdatter, 23. selvejergård Møllehuset i Rutsker, som er Thor Hansens moster, er han værge for sønnen Thor Pedersen. I skiftet 1779 efter Hans Hansen (formentlig hans bror) på 9. selvejergård i Rutsker er Thor Hansen værge for sønnen Rasmus Hansen. I skiftet 1782 efter brorsønnen Thor Hansen, som overtog 9. selvejergård i Rutsker tre år tidligere efter faderen Hans Hansens død, er Thor Hansen fortsat værge for Rasmus Hansen. Ved skiftet efter Thor Hansen i 1782, nævnes følgende børn: 1. Hans 7 år med værge Peder Hansen, 1. selvejergård i Bodilsker. 2. Peder 5 år, med værge Jens Hansen 54. selvejergård i Aaker. 3. Jens 15 uger, med værge Mogens Pedersen Møller 6. vornedgård i Rutsker. 4. Karen 10 år, med værge Peder Hansen 10. selvejergård i Rutsker 5. Magdalene 9 år, med værge ovenmeldte Mogens Pedersen Møller. Kilde 2023: https://www.vognstyrer.dk/Genealogi/Proband/Ane3/Ane7/Ane14/Ane28/Ane56/Ane112/Ane224/Ane224.htm | HANSEN, Thor (I38290)
|
| 28884 | Søn af Hindrich Ericsson Broända og Christina Ericsdotter Hästbacka-Broända. Gift med Lisa Michelsdotter Murick og Brita Eriksdotter Hästbacka, Granlund. Far til Mikko Erkinpoika Murich; Johan Eriksson Måsabacka; Matts Eriksson Granlund; Elisabet Eriksdotter Granlund; Catharina Eriksdotter Granlund og 9 andre Bror til Carin Hindrichsdotter Bastubacka; Brita Henricsdotter Broända; Matts Henricsson Broända og Johan Henricsson Broända. Kilde 2024: https://www.geni.com/people/Erik-Granlund/6000000154040491876?through=6000000028001131010#/tab/timeline Historie Syntymäaika kirjasta Märkesmän och -kvinnor i Karlebynejden. Synt.aika todennäköisesti väärin, sillä samana päivänä, 14.3.1735, on syntynyt Henric Ehrssonin ja Christina Ehrsdr.:n lapsi Henrich. Ei merkintää kaksosista. Rippikirjoissa pelkästään syntymävuosi, 1736. Lapsuudenkodissa Kaarlelan seurakunnan arkisto - Rippikirja 1750-1755, jakso 23, sivu 22: Nedervetill Inhyses.; Kansallisarkisto: https://astia.narc.fi/uusiastia/viewer/?fileId=5866548700&aineistoI... / Viitattu 21.6.2024 Alavetelin seurakunnan arkisto - Rippikirja 1754-1768, jakso 24, sivu 25: Inhyses; Kansallisarkisto: https://astia.narc.fi/uusiastia/viewer/?fileId=5865250666&aineistoI... / Viitattu 21.6.2024 nimi vedetty yli, huomautus "se pag 14" (ks. alla) 1. avioliitto 7.10.1759 Sk. Murm. Erich Henr:son Hästbacka och Enck. Lijsa Mickelsd:r Alavetelin seurakunnan arkisto - Syntyneiden ja kastettujen luettelot 1754-1779, jakso 101: Widge 1759-1764; Kansallisarkisto: https://astia.narc.fi/uusiastia/viewer/?fileId=5865532370&aineistoI... / Viitattu 20.6.2024 Rippikirjoissa perheineen Alavetelin seurakunnan arkisto - Rippikirja 1754-1768, jakso 13, sivu 14: Murich; Kansallisarkisto: https://astia.narc.fi/uusiastia/viewer/?fileId=5865250879&aineistoI... / Viitattu 20.6.2024 Alavetelin seurakunnan arkisto - Rippikirja 1769-1780, jakso 29, sivu 29: Murmästaren; Kansallisarkisto: https://astia.narc.fi/uusiastia/viewer/?fileId=5865235196&aineistoI... / Viitattu 21.6.2024 Alavetelin seurakunnan arkisto - Rippikirja 1769-1780, jakso 90, sivu 22: Murick ; Kansallisarkisto: https://astia.narc.fi/uusiastia/viewer/?fileId=5865235424&aineistoI... / Viitattu 20.6.2024 Alavetelin seurakunnan arkisto - Rippikirja 1781-1787, jakso 29, sivu 27: Murick ; Kansallisarkisto: http://digi.narc.fi/digi/view.ka?kuid=8233194 / Viitattu 3.10.2020 Alavetelin seurakunnan arkisto - Rippikirja 1788-1794, jakso 29, sivu 28: Murick ; Kansallisarkisto: https://astia.narc.fi/uusiastia/viewer/?fileId=5865220203&aineistoI... / Viitattu 20.6.2024 Alavetelin seurakunnan arkisto - Rippikirja 1795-1801, jakso 35, sivu 35: Murick; Kansallisarkisto: https://astia.narc.fi/uusiastia/viewer/?fileId=5865281462&aineistoI... / Viitattu 20.6.2024 2. avioliitto 20.10.1798 Kyrckbyggm. Eric Granlund och Bd. enk. Brita Ericsd:r Hästbacka Alavetelin seurakunnan arkisto - Vihittyjen luettelot 1780-1810, jakso 10: Wigde 1798, 1799; Kansallisarkisto: https://astia.narc.fi/uusiastia/viewer/?fileId=5554562417&aineistoI... / Viitattu 20.6.2024 Erik ja Brita rippikirjoissa Alavetelin seurakunnan arkisto - Rippikirja 1802-1808, jakso 38, sivu 37: Hästbacka ; Kansallisarkisto: https://astia.narc.fi/uusiastia/viewer/?fileId=5865279156&aineistoI... / Viitattu 23.6.2024 Kuolema 12.11.1805 byggm. Eric Granlund 72 v. Alavetelin seurakunnan arkisto - Kuolleiden ja haudattujen luettelot 1780-1810, jakso 16: 1805 Döde och begrafne Jan - Dec , 1806 Jan - Aug; Kansallisarkisto: Død/begr: 12/28. october. Se photo. https://astia.narc.fi/uusiastia/viewer/?fileId=5554559241&aineistoI... / Viitattu 20.6.2024 Karleby hembygdsförening. 1999. Märkesmän och -kvinnor i Karlebynejden. s. 381,382 Keskipohjanmaa-säätiö/Pentti Virrankoski, 1997. Pohjanlahden ja Suomenselän kansaa : kahdeksan vuosisataa Keski-Pohjanmaan historiaa. s. 125 Huomautus: Arbetsgrupp: Guy Gripenberg ... et al. Erik Henriksson gifte sig med änkan på Murich och flyttade dit för att sköta hemmanet, men arbetade samtidigt som murmästare och byggmästare och antog tillnamnet Granlund. Han anlitades ofta för att utföra snickeri-, målnings- och andra reparationsarbeten. Det berättas också att det i kyrkan fanns en tavla som kallades "Helvetestavlan". Denna skulle enligt sägnen vara målad av Murich-byggmästaren. Den sades vara så ryslig, att många som hade svag natur, blev galna när de såg den. Därför blev den undanställd någonstans. Det är dock okänt om Murich-byggmästaren syftar på Erik Granlund i Murich, eller någon av hans söner, som också var byggmästare. När Karleby skulle få sin korskyka 1786 enligt av konduktören J. Wulff utförda ritningar, anställdes Erik Granlund som byggmästare. Han skulle få 16 skilling specie i dagpenning och 6 skilling 8 runstycken i kostpenning för varje arbetsdag. Kort efter midsommaren samlades det första arbetslaget vid byggnadsplatsen. Granlund utarbetade nya ritningar enligt sockenbornas önskemål, vilka den 11 augusti godkändes av landshövdingen A. Tandefelt. 30.8.1789 invigdes kyrkan av prosten Anders Chydenius i närvaro av landshövdingen. Till bygget hade hemmansägarna levererat 13 364 karldagsverken och 594 ökedagsverken samt de obesuttna 829 karldagsverken. År 1792 byggdes till kyrkan en port på norra sidan, vilket arbete anförtroddes Erik Granlund. Han ledde arbetet på de höga fyrkantiga portstolparna, som murades av tegel och rappades. Kilde 2024: https://www.geni.com/people/Erik-Granlund/6000000154040491876?through=6000000028001131010 | GRANLUND (HÄSTBACKA), Eric Henricsson Murick (I39355)
|
| 28885 | Søn af Jens Ringstad Johnsen og hustru Elisabeth Mortensdatter Overgaard, født Mygind. Se nr. 28 og 29 på tavlen. Om hans fødsel og dåb oplyser Æbeltoft kirkebog: 1815 Født den 2. Juli, døbt den 5te, Jens Peter. Forældre: Jens Johnsen og kjereste Elisabeth, født Overgaard, her i byen. Faddere: Madmor Sigbreth Christine Overgaard, født Mygind, (barnets mormor). Jomfru Dorthe Marie Laurenthin. Kjøbmand Christen Huthfeld Mygind. Jørgen Overgaard fra Viborg skole, (antagelig barnets morbror). Kjøbmand Ørting, alle her i byen. Om hans død oplyser kirkebogen for Nykøbing Mors: 1850. Død den 22. September, begravet den 27. September, Jens Peter Johnsen, 35 Aar gammel, Kjøbmand i Nykøbing. Anmærkning: Byld i lændemusklerne. Nykøbing KB 1850 opslag 3-døde mænd, side 209: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21776156#416110,76621752 Kilde: Slægtsbog for Martin Jensen Smed, 1813-1957. Holger Jensen 1969. FT-1845, Thisted, Morsø Sønder, Nykøbing Mors Købstad, Østergade vestre Deel, N. 99, 93, C5384 1. Jens Peter Johnsen, 30, Gift, Kjøbmand, Ebbeltoft. 2. Karen Cathrine Dyhr, 32, Gift, hans Kone, Nyekjøbing 3. Niels Peter Johnsen, 7, Ugift, Deres Børn, Do [Nyekjøbing] 4. Jens Peter Johnsen, 3, Ugift, Deres Børn, Do [Nyekjøbing] 5. et udøbt Drengebarn, 1, Ugift, Deres Børn, Do [Nyekjøbing] 6. Hermangine Rebekke Johnsen, 18, Ugift, Huusfaderens Søster, Tavlioe Sogn Weile Amt 7. Mathilde Broemann, 20, Ugift, Tjenestepige, Nykjøbing. FT-1850, Thisted, Morsø Sønder, Nykøbing Mors Købstad, , Østergade nordre del, 111, B1251 1. Jens Peter Johnsen, 35, Gift, Købmand - husfader, Æbeltoft 2. Karen Cathrine Dyhr, 37, Gift, Kone, Nykøbing 3. Niels Peter Johnsen, 12, Ugift, Barn, Nykøbing 4. Jens Peter Johnsen, 8, Ugift, Barn, Nykøbing 5. Carl Johan Johnsen, 5, Ugift, Barn, Nykøbing 6. Elisabeth Marie Johnsen, 4, Ugift, Barn, Nykøbing 7. Otto Christian Johnsen, 3, Ugift, Barn, Nykøbing 8. Petrea Jenine Johnsen, 1, Ugift, Barn, Nykøbing 9. Anders Pedersen, 61, Gift, Tjenestekarl, Tødsø sogn, Thisted amt 10. Maren Kirstine Knudsdatter, 20, Ugift, Tjenestepige, Hvidbjerg sogn, Thisted amt 11. Anne Sengebusck, 17, Ugift, Tjenestepige, Nykøbing. Nykøbing Mors KB 1850, 12, opslag 3-døde mænd, side 209 22-9/27-9: Jens Peter Johnsen. Kjøbmand i Nykjøbing. 35 aar. Byld i lænde musklerne. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21776156#416110,76621752 | JOHNSEN, Jens Peter (I33510)
|
| 28886 | Søn af Jørgen Christensen og Maren Mikkelsdatter Barfod. Se nedenståendehjemmeside med flere oplysninger. Kilder: https://www.geni.com/people/Michel-J%C3%B8rgensen/6000000007745720348?through=6000000007745720355 http://www.123hjemmeside.dk/engelogbamse Ansager KB 1735: Den 10 maj. Blev Michel Jørgensen af Mølby begravet 69 år gammel. https://www.horsboel.dk/kirkebog/Ansager_beg_1709_1814.pdf | JØRGENSEN, Michel (I34321)
|
| 28887 | Søn af Niels Jensen Mørk af Vestergaard i Hellum og første hustru, der ikke kendes. Født ca . 1607 å Vestergaard i Hellum. Dødsår kendes ikke, men han er død efter 1649. Han var fæster i Aaby, hvilket fremgår af det efterfølgende: Se C. Klitgaard: Slægterne Palnesen og Mørk af Knolde, Personalhistorisk tidsskrift, 66 årgang, 11 række, 6. bind 1945, side 192: https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/view/79432/114556 "Christen Nielsen Mørk, antagelig født år 1607 d..... .... var fæster i Aaby, da han 14. april 1649 sammen med sin fader, (Niels Jensen Mørk af Vestergaard i Hellum) Kautionerede for sin søn Peder Christensen Mørks indfæstning af Bakgaarden på Gøl. Dette kautionsbevis, som tidligere i stærkt makuleret stand fandtes i Birkumgårds arkiv, lød således: Dateret 14. april 1649 "Velbyrdig og Vel(ædle) og naadi(gste) ... .... .... ... og som min Søn Christen Nielsen ydmygeligst haver (suppli) keret for mig, at min (hans) Søn Peder Christensen kan ikke erholde den bakgaard i Gjølby, uden jeg fattig Mand og hans elendige Fader og hannem vilde godskrive for det Stedsmaal og v(urdering), da Hauer os fattige Frænder holdt dette counsen (consens = samtykke) tredie Dagen efter Vor Herres Opstandelse, hvor (vi) love(de), at Stedsmaal(et) .... ... ... ... ... s amdrægtel ig (en) og rettelig skulde os (erlægges?) førstkommende Jacobi Dag (1. Maj), og give vi hannem ... ... ... og ... ... ... ... til Bæster, hvilke ere retskaffens hannem paa høret (?), men alt bliver som det stedsmaal. Skrevet udi Hellum Vestergaard i April 1649 Anno. Niels Jensen med egen Haand. Christen Nielsen". Der kendes kun 1 søn efter Christen Nielsen Mørk, Peder Christensen Mørk, der nævnes i foran førte kautionsbevis. Kilde: Slægtsbog for Martin Jensen Smed, 1813-1957. Holger Jensen 1969. | MØRCH, Christen Nielsen (I33571)
|
| 28888 | Søn af Niels Michelsen Skrædder og Else Knudsdatter. Vust KB 1793 side 91/378. Knud Nielsen i Vust begravet den 11. august. 62 aar. Kilde: http://www.lokalhistorie-hanherred.dk/vust/slaegtshistorie/vust_slaegter.htm#Albertsenslægten | NIELSEN, Knud Odde (I31056)
|
| 28889 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | HÄSTBACKA, Klement Nilsson (I35699)
|
| 28890 | Søn af præsten Jens Pedersen Mørk i Skæve og hustru Sofie Nielsdatter. Født ca. 1585 i Skæve præstegård. Død i Hellum Vestergård i jan. 1668, ca. 83 år gl. Niels Jensen Mørh synes at have været gift 2 gange. Hans første hustru kendes ikke. Han blev gift anden gang 1633 med Raren Nielsdatter Mørk af Musted. Hun var født ca. 1613, døde 1688, var datter af Niels Madsen Mørk, (af Saltumgård-slægten) og Maren Andersdatter Kjærulf (af Holtet-linien). Niels Jensen Mørch boede vistnok 1665 i Kræmmergård i Hellum, men senere i Vestergård i Hellum. Han var delefoged, fuldmægtig, for Aastrup len. I Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, III, Bind 1870-1: Peder Dyrskjøts Breve til Biskop Jens Bircherod i Aalborg læses side 260 om Hundslund Kloster: "Om Hundslund Kloster. Efter hæderlige Hr. Anders i Bredkjærs tale, var det et jomfru- eller Nonne-kloster. Hans Formand, Sal. Hr. Christen Geertsøn baade havde og elskede meget Antikviteter. om Hr. Anders har noget deraf, ved jeg ikke ... .... .... .... Men hvoraf det kom sig, om det enten var i Reformationen eller noget derefter, at alle Breve, Dokumenter og andre slige Antikviteter bleve udkastede, saa at Svin gik og rodede deri, og det blev i ondt Vejr og Regn nedtraadt og ødelagt i Vrede af nogle Bønder, fordi deres Hustruere vare bortstjaalne og brugte til Horeri, saa og deres Døttre og Piger, det kan jeg ikke vide, thi dersom det var Nonnekloster og ikke Munke, da maa det have været om Præster eller Priorer, at dette lastelige skrives. Dette om disse gamle Antikviteters Ødelæggelse læste jeg i noget gammelt forraadnet Tøj hos en Mand i Hellum, der hed Niels Jensen i Hellum-Vestergaard i velbemeldte Hr. Anders' eget Sogn, som han og velkendte. Og denne mand var en Søn af Hr. Jens Mørk i Skjæve Præstegaard og Delefoged og under min Komando paa Aastrup, da jeg tjente der, og hans Fader, Hr. Jens Mørk, havde skrevet det, imens han var sammesteds Kappelan hos en præst i Hundslund Kald, Hr. Mads Warfinger (?) Kaldet". Ovennævnte Hr. Mads Warfinger var præst ved Hundslund Kloster. S.V.Wiberg meddeler i Dansk Præstehistorie 1. bind side 281: "1552 el. 54 Mads Ibsen eller Jacobsen Finger (Værfingerskalt) , gift med Enken efter Biskop Ole Chrysostomus i Børglum, død Aalborg 1571. Hans Maal og Mæle foregik ham." Kilde: Slægtsbog for Martin Jensen Smed, 1813-1957. Holger Jensen 1969. | MØRCH, Niels Jensen (I33572)
|
| 28891 | Søn af Thor Hansen og Kirstine Hansdatter Født: 1778 i Rutsker, Nørre hered, Bornholms amt Døbt: 22. marts 1778 i Rutsker kirke, Nørre herred, Bornholms amt (Kilde: www.kirkebog.dk) Konfirmeret: 6. oktober 1793 i Aaker kirke, Sønder herred, Bornholms amt Død: 7. august 1842 i Sejerby, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Begravet: 11. august 1842 i Sejerø kirke, Skippinge herred, Holbæk amt Skifte: 11. august 1842 Ars Skippinge herreds skifteprotokol, bog 3 1839-1853 Stilling: Møller Gift: Inger Andersdatter 14. oktober 1808 i Roskilde domkirke. Børn: Thor Pedersen Født: 3. januar 1809 i Roskilde Anders Pedersen Født: 4. september 1811 i Sejerby, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Mette Magdalene Pedersdatter Født: 21. februar 1816 i Sejerby, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Sidse Kirstine Pedersdatter Født : 21 Feb 1820 Sejerby, Sejerø, Skippinge herred, Holbæk amt Ved faderens død i 1782 nævnes Peder Thorsen i skiftet som 5 år og med værge Jens Hansen, 54. selvejergård i Aaker. Ved folketællingen i 1787 bor han stadig hos Jens Hansen, som er selvejer på Lille Gusmandegård. Han er 53 år og gift med den ligeledes 53-årige Margrethe Andersdatter. De har sønnen Hans Jensen, 12 år. Desuden er der på gården tjenestepigen Karen Kirstine Olsdatter, 20 år og ugift, samt konens far Anders Jensen, 76 år, enkemand og "Undentagsmand, er næstendiels blind". Det er uvist, hvornår Peder Thorsen forlader Bornholm for at slå sig ned som møllersvend på Sjælland. Da hans søster Magdalene Thorsdatter gift med Jens Hansen Bech i Rutsker på Bornholm dør i 1804, holdes der skifte efter hende noteret i den bornholmske skifteprotokol for Nørre Herred, bog 3, 15. juni 1804. Blandt arvingerne er Peder Thorsen, som nævnes som møllersvend bosiddende i Helsingør. Han flytter siden hen til Roskilde, hvor han får arbejde ved Møllehusene, der på det tidspunkt ejedes af møller Hans Larsen. Udover mølleri-virksomhed drev Hans Larsen også krohold og var tillige ejer af en landevejskro, som lå i tilknytning til møllen. Såvel mølle som kro var særdeles vel placeret, dels meget tæt på Roskilde købstad, og dels hvor vejene fra Ringsted og Holbæk mødes lige inden Roskilde by. I kroen var ansat en ung pige ved navn Inger Kirstine Andersdatter som kælderpige, og hendes funktion var at medvirke ved ølbrygningen. De bliver forlovede og gift i Roskilde Domkirke den 14. oktober 1808, han var da 30 og hun 27 år gammel. Hvorfor det nygifte par vælger at flytte til Sejerø vides ikke, men godt et halvt år efter brylluppet, den 14. april 1810, køber de for 600 rigsdaler Sejerby mølle af købmand Carl Munthe i Nykøbing S. Foruden møllen køber de også et areal "Skoven" - et tilplantet jordstykke beliggende ca. 1 kilometer syd-sydøst for Sejerby - af købmanden, som året inden havde erhvervet mølle og grund for 500 rigsdaler. Allerede i 1812 får Peder Thorsen mulighed for at udvide sin forretning med købet af Sejerø kro med tilhørende tre huslodder, matr. nr. 24, i dag med adresse Sejerbyvej 47B. Kroen samt de tre huslodder købte han af kaptajn Køppen, der midlertidigt var udstationeret på Sejerø, som chef for et skarpskyttekompagni af Sjællandske Jægerkorps 1. bataljon, der var sendt til øen i anledning af krigen med englænderne fra 1807 til 1814. Køppen havde erhvervet ejendommen året før formodentlig med et formål at kunne føre tilsyn med sine soldaters drikkeri på kroen. Peder Thorsen betalte for kro og de tre jordlodder i alt 2.800 Rdl. Der var endvidere den klausul ved købet, at kaptajn Køppen skulle have stillet et værelse i kroen vederlagsfrit til rådighed, så længe han havde kommandoen på Sejerø. Den 20. marts 1812 sendte Peder Thorsen ansøgning til kongen om ret til at holde kro og gæstgiveri. 4. september samme år gav kong Frederik den 6. Peder Thorsen privilegium på Sejerø kro mod, at han skulle svare en årlig afgift til den kgl. kasse på 16 Rdl. For den kgl. bevilling måtte han som engangsudgift betale 14 Rdl. og 28 Sk. Peder Thorsen ejer og driver Sejerø kro til sin død, 7. august 1842, hvor den overtages af hans datter Mette Magdalene Pedersdatter og hendes mand Anders Pedersen. Sejerø kro blev først etableret i 1780 og er således ikke særlig gammel. Peder Thorsen føjer i 1819 endnu en aktivitet til sine besiddelser på Sejerø, idet han erhverver Gård nr. 14 i Sejerby, Horsekærgården, som på dette tidspunkt var udflyttet fra sin oprindelige plads i Sejerby til Horsekær på Vester. I de ca. 13 år, der går, fra han købte gården til hans søn Anders Pedersen bliver indsat som gårdbestyrer i 1832, er denne formodentlig drevet ved hjælp af en bestyrer eller forpagter. Det menes også, at der på et tidspunkt har været indrettet smedje i gården, og at en svoget til Peder Thorsen, Christian Gregorius Jørgensen Friis, gift med Ane Andersdatter, en søster til Peder Thorsens kone Inger, har boet i Horsekærgården og har haft smedeværksted der. Sejerby mølle lå fra gammel tid af sønden for byen på Møllebakken. Den nævnes første gang som 1567 som øens eneste vejrmølle. Det var en stubmølle, der er kendetegnet ved, at hele møllen kan drejes rundt. Der hører ingen jord til møllen. Under en storm den 1. december 1824 blæste møllen om, og Peder Thorsen flyttede den derefter til en plads på Borregårdens jord, hvor i dag ligger et hus, som har adressen Sejerbyvej 40. Møllen blev opført som en hollandsk mølle, hvor kun hatten kan drejes. Den årlige leje for pladsen blev aftalt til 2 rigsdaler samt ekstra ½ rigsdaler, hvis møllen skiftede ejer. Folketælling 1834 Ved folketællingen i 1834 bor Peder Thorsen og hans familie i kroen med tilhørende møllehus. Den ældste søn Thor Pedersen er møllersvend og bor der også med sin familie samt sin svigerfar Jens Rasmussen, der er tyende på stedet. Den yngste datter, 14-årige Sidse Kerstine Pedersdatter, er på dette tidspunkt i Kalundborg for at gå i skole. Folketælling 1840 Ved folketællingen i 1840 klarer den nu 62-årige Peder Thorsen og 60-årige Inger Andersdatter med tjenestefolk, hvoraf den 21-årige Ane Marie Pedersdatter tildels er under fattigvæsnets forsørgelse. Kun datteren Mette Magdalene Pedersdatter og hendes mand Anders Pedersen bor endnu på kroen. Peder Thorsen var ikke en mand, der skilte sig af med allerede erhvervet jordisk gods, hvilket bekræftes af, at han beholdt samtlige sine virksomheder, til han dør 64 år gammel, den 7. august 1842. Det er først hans enke Inger, der lader værdierne overgå til næste generation. Ældste søn Thor Pedersen får møllen og de tre huslodder. Anders Pedersen (kaldet Kroanders) overtager Horsekærgård. Mette Magdalene Pedersdatter og hendes mand Anders Pedersen bliver ejere af kroen. Til den yngste datter Sidse Kirstine Pedersdatter bliver der formodentlig en passende medgift, da hun bliver bortgiftet til gårdmand Anders Poulsen, gård nr. 18 i Sejerby (gården ved Østervang). (Ovenstående er sammenskrevet af en uudgivet artikel af Niels Jørgen Pedersen, oplysninger fra Sejerø Sogns Historie af Rasmus Nielsen 1923, fotografisk genoptryk 1976, Vejlø's Bogtrykkeri, Kalundborg, samt egne oplysninger) Kilde 2023: https://www.vognstyrer.dk/Genealogi/Proband/Ane3/Ane7/Ane14/Ane28/Ane56/Ane112/Ane112.htm Var møllersvend i Møllehusene v/ Roskilde. Peder Thorsen købte 14.04.1810 Sejerby Mølle og "Skoven", og flyttede til Sejerø. Købte i 1812 kroen incl. 3 huslodder. Købte ca. 1820 Horsekærgård. Han var gårdmand, kromand og møller i Sejerby til sin død. Beskrivelse: Peder Thorsen er ikke født på Vandtappergården i Bodilsker sogn. Han er født på Kæregård i Rutsker sogn Kilde: Niels Jørgen Pedersen FT-1834, Holbæk, Skippinge, Sejerø, Sejerbye, et Kroe og Møllehuus, 31, A8303 1. Peder Thorsen, 56, Gift, Møller og Kromand 2. Inger Andersdatter, 53, Gift, hans Kone 3. Thor Pedersen, 26, Gift, deres Søn, Møllersvend og Inderste 4. Ane Katrine Jensdatter, 31, Gift, hans Kone 5. Jens Peter Thorsen, 4, Ugift, deres Barn 6. Anders Thorsen, 1, Ugift, deres Barn 7. Mette Magdalene Pedersdatter, 18, Ugift, Møllerens Datter!! 8. Jørgen Christiansen, 20, Ugift, hans Dreng 9. Jens Rasmussen, 66, Enke, Sønnens Sviger Fader, tjener Kromanden 10. Karen Pedersdatter, 18, Ugift, hans Pige. FT-1840, Holbæk, Skippinge, Sejerø, Seierby, en Mølle, 40, A8304 1. Peder Thorsen, 62, gift, Møller 2. Inger Andersdatter, 60, gift, hans Kone 3. Jørgen Christiansen, 26, ugift, Tjenestekarl 4. Ane Marie Pedersdatter, 21, ugift, Tjenestepige, tildels under, fattigvæsnets Forsørgelse. 5. Anders Pedersen, 26, gift, Indsidder og Fisker 6. Mette Magdalene Pedersdatter, 24, gift, hans Kone 7. Ane Johanne Andersdatter, 3, ugift, deres Barn 8. Peder Andersen, 1, ugift, deres Barn. Sejerø KB 1842 nr.3, opslag 1-døde mænd, side 300 7-8/10-8: Peder Thorsen. Møller og kromand. 64 aar. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21913015#426703,78447629 | THORSEN, Peder (I5778)
|
| 28892 | Søn af ukendt far og ukendt mor Født: (sted og dato ikke fundet) Døbt: (sted og dato ikke fundet) Død: 1727 (sted og dato ikke fundet, kilde: Kures Gårdfortegnelse) Begravet: (sted og dato ikke fundet) Stilling: Bonde Gift 1: Magdalene Olsdatter 9. juni 1690 i Rutsker kirke, Nørre herred, Bornholms amt (Kilde: IGI) Børn: Ole Hansen Født: Omk. 1691 Jens Hansen Født: Omk. 1693 Rasmus Hansen Født: Omk. 1695 Niels Hansen Født: ukendt år Bodil Hansdatter Født: Omk. 1702 Kirsten Hansdatter Født: Omk. 1704 Gift 2: Karen Thorsdatter i Vestermarie kirke, Vester herred, Bornholms amt Børn: Thor Hansen Født: 28. august 1712 i Rutsker, Nørre herred, Bornholms amt Magdalene Hansdatter Født: 1714 i Rutsker, Nørre herred, Bornholms amt Peder Hansen Født: 1715 Hans Hansen Født: 1718 Bente Hansdatter Født: 1719 Birthe Hansdatter Født: Omk. 1720 Anne Hansdatter Født: Omk. 1723 Bonde på 6. vornedegård Svartingegård i Rutsker, Nørre herred, Bornholms amt. Han blev gift første gang 1690 i Rutsker med Magdalene Olsdatter, som døde 4. april 1711, 48 år gl. Ved skiftet efter hende nævnes 6 fælles børn, nemlig: Ole 20, Jens 18, Rasmus 16, Niels ?, Bodil 9 og Kirsten 7 år. Med sin anden kone Karen fik han 5 børn, som er nævnt i skiftet efter hende. I Bornholmske Landsogne 1729 er der et omfattende skifte efter Peder Hansen på 29. selvejergård i Rutsker. Han efterlader sig ingen børn, og i stedet arver 3 brødre og 3 søstre, herunder Berthe Hansdatter (Karen Thorsdatters mor). Familien omtales som Karen Thorsdatter, død, var gm. Hans Jensen, Rutsker. 3 søn. 2 døt. a: Thor Hansen, f. 1712. Værge: Jørgen Torsen, Nylars. b: Peder Hansen, f. 1715. Værge: Hans Thorsen, Klemensker. c: Hans Hansen, f. 1718. Værge: Lars Thorsen. d: Mallene Hansdatter, f. 1713. Værge: Far. e: Bendte Hansdatter, f. 1719. Værge: Peder Thorsen. Døtrene Birthe og Anne nævnes ikke, og de er formentlig døde på dette tidspunkt. Kilde 2023: https://www.vognstyrer.dk/Genealogi/Proband/Ane3/Ane7/Ane14/Ane28/Ane56/Ane112/Ane224/Ane448/Ane448.htm | JENSEN, Hans (I38291)
|
| 28893 | Søn: Niels Kristian Mark. | ANDERSEN, Gunnar Kristian Mark (I9149)
|
| 28894 | Søndag den 16. juli 1820 får Niels Jensen Vognsen en søn, der døbes Christen Nielsen ved en hjemmedåb på fødselsdagen. Da Christen Nielsen Vognsen døbes i Grynderup kirke den 22. oktober 1820, skriver præsten, at faren er gårdmand Niels Jensen Vognsen og dennes hustru Maren Nielsdatter: Faddere er Karen Pedersdatter i Allestrup, Kirsten Christensdatter i Torup [konens moster], Niels Michelsen i Torup [konens far], Christen Nielsen i Torup [konens bror] og Christen Jensen i Grynderup, bønderfolk. Christen Nielsen konfirmeres i Stenild kirke i 1835. Faren beskrives som gaardmand Niels Vognsen i Grynderup. Christen Nielsen Vognsen bliver først gift med Kirstine Pedersdatter og bosætter sig i Grynderup. Som enkemand bliver han gift igen med Karen Marie Nielsen den 27. december 1868 i Grynderup, hvor han indskrives som Christen Nielsen /:Vognsen/:. Der er i dag efterkommere til Christen Nielsen Vognsen, som fik 8 børn, hvoraf kun de 4 bliver voksne. Christen Nielsen Vognsen dør den 14. februar 1880 i Grynderup. Kilde 2023: https://www.familienmejlby.dk/35461157.html | NIELSEN, Christen (I37902)
|
| 28895 | Sønder Tranders KB 1662 opslag 14ny: Den 19 Trinit 5. Oktober 1662, Niels Søfrensen Gied og Else Lauritzdatter i Søndertranders, deres søn Laurids, døbt. Faddere: Søfren Gied ibd. Peder Jensen i Lundby. Margrette, Las Bundgaards og Johanne Lauritzdatter en pige af Nørretranders. Kilde: http://www.toveogflemming.dk/flemming/per01240.htm https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=170080#170080,28552813 | GIED, Laurids Nielsen (I26270)
|
| 28896 | Sønderholm KB 1727 opslag 11: Den 9. februar: Clemed Munch en datter til daaben, kaldet (Dorthe). Faddere: Povel Vestergaard. Thomas Jensen. Søren Povelsen. Niels Munch. Restrup Gods: Skifte 29-11-1793 Fol. 226b. Dorthe Clemmensdatter: Skf. H.K. Michel Munch i Sønderholm: Vm. Peder Gregersen. Poul Erichsen begge Arvinger, Enk og afd. Søskende af Sønderholm: Johanne Clemmensdatter gift med Peder Smed* i Sønderholm. Hendes datter: Margrethe Nielsdatter i Aalborg. Halvbr. Peder Munk i Sønderholm. og endnu 2 Søstre ikke navngivet. *) Det var Anne som var gift med Peder Jensen Smed. | CLEMENSDATTER, Dorthe (I18459)
|
| 28897 | Sønderholm-Frejlev kirkebog er først bevaret fra 1720, så det er begrænset, hvad der er fundet af oplysninger om Christen Laursen Munk og Margrethe Jensdatter før den tid. Om Margrethe Jensdatters slægt vides kun, at hun havde en bror Poul Jensen Vestergård i Nyrup, Sønderholm sogn. Han blev nævnt i skiftet efter hende som børnenes morbror. Kilde: http://www.minjyskeslaegt.dk/ Sønderholm KB 1754 opslag 53/side 52: Den 17. april: Clemen Munches hustru af Sønderholm begravet. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122736#162149,27248548 Skifte efter Margrethe Jensdatter, Restrup gods: Kilde: http://www.vendsysselshistorie.dk/Caspersen/Godsskifte/Store%20Restrup%20register.pdf 9-5-1754 Jensdatter, Margrethe i Sønderholm g. 2' gange. 1) Chresten Munk 2) med Clemmen Christensen Hendes børn af 1. ægteskab: Peder Christensen, 33 år bor i Sønderholm, Jens Christensen bor i Nyrup 40 år. Anna Christensd. 37 år. Birgitte Christensd. 29 år. og i ægteskab med enkemanden: Dorthe Clemmensd. 27 år. Johanne Clemmensd. 25 år. Bodil Clemmensd. 23 år. Anna Clemmensd 17 år. Tilstede enkemanden selv samt Peder Munk, og på de umyndiges vegne, som født værge, deres morbroder Poul Jensen Vestergård Nyrup. | JENSDATTER, Margrethe (I6518)
|
| 28898 | Sønderholm-Frejlev kirkebog er først bevaret fra 1720, så oplysningerne om Laurs Christensen Munk er fundet andre steder. Niels Østergård skriver i sin bog om gårdene i Sønderholm, at Christen Pedersen Munk er nævnt i Hornum herredsprotokol 12.5.1645 sammen med en bror Jens Munk i Sønderholm og en bror Niels Munk i Støvring. Christen Pedersen Munk døde før 1661, idet det er hans enke Karen Laursdatter, der er nævnt i forbindelse med landgilden fra Phillip Jacobi dag 1661 til lige dato 1662, og den udgjorde 1 ørte rug, 1 ørte havre, 1 pund smør, 1 svin, 1 fødnød, 1 lam, 1 gås, 1 par høns, 15 skl. Gjæsteripenge. Fæstet af gården blev overtaget af sønnen Laurs Christensen Munk. Niels Østergård mener også, der må have været en søn Peder, som enten er død af sygdom eller i krig. Kilde: http://www.minjyskeslaegt.dk/Personer/Fars%20aner/Christen%20Pedersen%20Munk%20(1600-tallet).htm | MUNCH, Christen Pedersen (I18463)
|
| 28899 | Sønderholm-Frejlev kirkebog er først bevaret fra 1720, så oplysningerne om Laurs Christensen Munk er fundet andre steder. Niels Østergård skriver i sin bog om gårdene i Sønderholm, at Laurits Munk var søn af den forrige fæster Christen Pedersen Munk og Karen Laursdatter, og at man ikke præcist ved, hvornår han overtog fæstet af matr. nr. 6. I matriklen 1668 var gårdens hartkorn 6-1-2-0. Han var nævnt i jordebøgerne fra 1696 og 1701, og i 1701 var landgilden sat til 1 ørte rug, 1 pund byg, 1 ørte havre, 1 lispund smør, 1 fødnød, 1 svin, 1 får, 1 gås, 1 par høns, 8 skl. gjæsteripenge. I folke- og familieskatten 1699 blev han nævnt med en søn Christen. Litteratur: Østergård, Niels: Om gårdene i Sønderholm. Fæste og ejerforhold, fra sidst i 1600 tallet til ca. 1900. Samlet fra Restrup godsarkiv og Sønderholm sogns kirkebog med enkelte vielser fra nabosogne. 1988. Ca. 300 s. [S. 15]. Kilde: http://www.minjyskeslaegt.dk | MUNCH, Laurs Christensen (I18462)
|
| 28900 | Sønderup 1719-1789 opslag 237 nederst. | SØRENSEN, Terkild (I17351)
|