Notater

Slægtshistorie fra Himmerland og Han Herred

Du er i øjeblikket anonym Login

Match 28,901 til 28,950 fra 29,409

#	Notater	Knyttet til
28901	Sønderup KB 1799 fol. 232, opslah K06-17: Den 26. maj antaget som forlovede: Jens Børgesen uk af Brauelstrup. Else Nielsdatter af Rodsted. Forlovere: Jens Andersen Søndrup, Søndrup og Christen Pedersen Søndrup af Rodsted. Copulerede i Sønderup den 23. juni.	Familie: Jens BØRGESEN / Else NIELSDATTER (F5905)
28902	Sønnen Anders Nielsen blev født i 1762, og blev hjemmedøbt d. 2. maj "for Svagheds Skyld" Dåben blev publiceret i Skivum kirke d. 16. maj samme år. Ved dåben: Baaret af Præstens ældste Datter Anna Margretha, Inger Nielsdatetr gik hos hende. Faddere: Oluff Nørregaard, Peder Sørensen og Oluff Christensen, alle af Skivum by.	NØRGAARD, Anders Nielsen (I18234)
28903	Sønnen Christen Christiansen blev født i 1772 ligeledes i Simested. Han blev døbt i Simested kirke d. 27 december samme år. Ved dåben: Baaren af Sergeant Calsous Hustru, Mads Melgaards Hustru Dorthe fulgte med. Faddere: Sergeant Calsou, Svend Johansen Bøgeschou og Friderik Snedker, alle af Simested.	CHRISTIANSEN, Christen (I29423)
28904	Sønnen Christen Nielsen blev født i Skivum i 1755. Han blev døbt i Skivum kirke d. 8. maj samme år. Ved dåben: Baaret af Karen Sønderlunds, Præstens Datter Anna Margretha Fabricius gik med. Faddere: Jens Nørregaard, Peder Skrædder, Christen Jespersen, alle af Skivum by. Christen døde samme år i august måned, og blev begravet på Skivum kirkegård d. 5. august 1755. I kirkebogen står der: "blev Niels Nørregaards Søn Christen 16 ugger gl. Jordet i Schivum Kirchegaard"	NØRGAARD, Christen Nielsen (I29418)
28905	Sønnen Laurids Munk pantsatte fødehjemmet i Haubro i 1663. http://www.histsamf.dk/fra-himmerland-og-kjaer-herred/1993.pdf Havbro KB 1677 opslag 179: Den 30. januar døde ærlige og velbaarne mand Laurids Munk til Havbrogaard ... ... ... i Fandrup hos sin kiære moder, ærlige og velbaarne fru Anne Munk, da han under en rejse til Hvalpsund, mandagen tilforn ... ... den 29. januar. Blev ført til Havbrogaard Kyndelmessedag den 2. marts. Begravet i sine forfædres grav den 2. marts. Nat. 1634. Denatus den 30 januar 1677. Efter Laurids Munks død flyttede familien fra Havbrogaard. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123536#163592,27474915	MUNK, Laurids Nielsen (I12028)
28906	Sønnen Niels Christiansen, som senere i livet fik tilnavne "Simested" blev født i 1774 i Guldager i Simested sogn. Han blev døbt i Simested kirke d. 9. oktober samme år. Ved dåben: Baaren af Anne Ottesdatter tjenende i Aars Præstegaard, Maren Terkelsdatter i Guldager fulgte med. Faddere: Christen Terkildsen, Svend Nielsen og Erik Larsen, alle af Guldager. FT-1801, Aalborg, Slet, Sebber, Valsted bye, ingen, familie 21, B2912 1. Gjertrud Christensdatter, 69, Enkemand, konen, gaardkone og fisker. 2. Anders Jacobsen, 33, Ugift, hendes søn. 3. Niels Christiansen, 26, Ugift, tjenestekarl, gevorben. 4. Maren Eskildsdatter, 20, Ugift, tjenestepige. 5. Thomas Mortensen, 17, Ugift, tjenestekarl. FT-1834, Aalborg, Slet, Sebber, Valsted Bye, Et Huus, 57, C1228 1. Niels Christiansen, 62, Gift, Huusmand, betler 2. Maren Eskildsdatter, 54, Gift, Hans Kone 3. Ane Marie Nielsdatter, 18, Ugift, Deres datter 4. Eskild Larsen, 1, Ugift, Pleiesøn.	CHRISTIANSEN, Niels Simested (I29409)
28907	Søren Andersen af Alstrup blev gift anden gang 1811, trolovet 30. august i Lovns og viet 8. november viet i Lynderup Kirke i Rinds herred, med pigen Anne Sørensdatter, tjenende i Lovns Præstegaard. Ved børnefødsler 1816 og 1822, i folketællingerne 1845 og -50 samt ved sin død 1868 blev hun kaldt Anne Elisabeth. Hun blev født 1788 i Gedsted by og sogn, hjemmedøbt og derpå fremstillet i kirken 30. november, død 20. september 1868 under besøg i Hestbæk i Alstrup sogn hos (datterdatterens mand) gårdmand Peder Jensen Smed, 80 år gl., aftægtskone i Korsø i Simested sogn. Hun var datter af Søren Christensen og hustru (Anne Margrethe Lauridsdatter). Ifølge folketællingerne 1845, -50, -55 og 1860 angives Anne/Anne Elisabeth at være født i Alstrup sogn; hun synes at have været søster til Christen Sørensen og hustru fra Grønnerup i Strandby sogn, der 1816 og -19 nævnes blandt fadderne hos Søren Andersen, der 1814 var forlover ved Christen Sørensens bryllup. Christen Sørensen flyttede 1820 til Farsø, hvor han i folketællingen 1845 angives født i Vesterbølle; han blev virkelig født 1786 i Vesterbølle som ældre bror til Anne/Anne Elisabeth. - Ved folketællingen 1845 opholdt Søren Andersens datter Ane Margrethe (opkaldt efter mormoderen) sig hos nævnte morbror i Farsø, og endelig ses Søren Andersens svigermor Ane Margrethe Larsdatter at være død hos ham i Alstrup 1828. Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995. FT-1850,Aalborg, Gislum, Alstrup, Alstrup, Huus, 4, C2787 1. Peder Madsen, 45, Gift, Murermester, Vester Grønning s. Viborg Amt 2. Dorthea Pedersdatter, 44, Gift, Hans kone, Thise sogn, Viborg Amt 3. Mads Peter Pedersen, 11, Ugift, Deres barn, Alstrup 4. Melsen Pedersen, 8, Ugift, Deres barn, Alstrup 5. Bodil Kirstine Pedersdatter, 15, Ugift, Deres barn, Alstrup 6. Ane Elisabeth Sørensdatter, 63, Enke, Lever af sin aftægt, Alstrup 7. Anders Sørensen, 24, Ugift Fisker, Alstrup.	SØRENSDATTER, Anne (Elisabeth) (I21735)
28908	Søren Andersen blev gift første gang 1794 i Alstrup, trolovet 5, september og viet 19. oktober, med Anne Christensdatter, født 1759 i Alstrup by og sogn, døbt 2. december, død sst. 16. juli 1811, 51½ år gl. Hun var datter af unge Christen (Jensen) Skræder og hustru (Kirsten Nielsdatter, kaldet Christensdatter)	Familie: Søren ANDERSEN / Anne CHRISTENSDATTER (F7314)
28909	Søren Andersen boede fra giftermålet 1794 i Alstrup by og sogn, hvor han 1800/01 overtog fødegården på 3-4 tdr. hartkorn; 1802 købte han gården til selveje fra Hessel. - 1825 måtte han sælge slægtsgården, nuværende matr.nr. 2, til en slægtning, hvis bolsted på 1 td. hartkorn, nuværende matr.nr. 11, han da overtog og 1841 solgte til svigersønnen Søren Jensen (Vestrup). Søren Andersen blev født 1772 i Alstrup by og sogn (dato og første del at kirkebogsindførslen ulæselig) og døde sst. 20. marts 1844, 74 år gl. Han var søn af Anders Andersen og hustru Mette Sørensdatter. Søren Andersen blev gift første gang 1794 i Alstrup, trolovet 5, september og viet 19. oktober, med Anne Christensdatter, født 1759 i Alstrup by og sogn, døbt 2. december, død sst. 16. juli 1811, 51½ år gl. Hun var datter af unge Christen (Jensen) Skræder og hustru (Kirsten Nielsdatter, kaldet Christensdatter). Søren Andersen af Alstrup blev gift anden gang 1811, trolovet 30. august i Lovns og viet 8. november viet i Lynderup Kirke i Rinds herred, med pigen Anne Sørensdatter, tjenende i Lovns Præstegaard; ved børnefødsler 1816 og 1822, i folketællingerne 1845 og -50 samt ved sin død 1868 blev hun kaldt Anne Elisabeth. Hun blev født 1788 i Gedsted by og sogn, hjemmedøbt og derpå fremstillet i kirken 30. november, død 20. september 1868 under besøg i Hestbæk i Alstrup sogn hos (datterdatterens mand) gårdmand Peder Jensen Smed, 80 år gl., aftægtskone i Korsø i Simested sogn. Hun var datter af Søren Christensen og hustru (Anne Margrethe Lauridsdatter). FT-1801, Aalborg, Gislum, Alstrup, Alstrup, 2,B8535 1. Søren Andersen, 30, Gift, Huusbonde, Bonde og Gaardbeboer. 2. Ane Christensdatter, 40, Gift, Hans Kone. 3. Christen, 6, Ugift, Deres Børn. 4. Mette Kirstine, 3, Ugift, Deres Børn. 5. Anders Andersen, 70, Enkemand, Mandens Fader. 6. Ane Pedersdatter, 17, Ugift, Tienestepige. Ifølge folketællingerne 1845, -50, -55 og 1860 angives Anne/Anne Elisabeth at være født i Alstrup sogn; hun synes at have været søster til Christen Sørensen og hustru fra Grønnerup i Strandby sogn, der 1816 og -19 nævnes blandt fadderne hos Søren Andersen, der 1814 var forlover ved Christen Sørensens bryllup. Christen Sørensen flyttede 1820 til Farsø, hvor han i folketællingen 1845 angives født i Vesterbølle; han blev virkelig født 1786 i Vesterbølle som ældre bror til Anne/Anne Elisabeth. - Ved folketællingen 1845 opholdt Søren Andersens datter Ane Margrethe (opkaldt efter mormoderen) sig hos nævnte morbror i Farsø, og endelig ses Søren Andersens svigermor Ane Margrethe Larsdatter at være død hos ham i Alstrup 1828. Børn Søren Andersen fik i sine to ægteskaber 12 børn, 3 i første og 9 i andet, alle født i Alstrup sogn. Parret ses at have fulgt de gængse opkaldelsesskikke nogenlunde. - Den ældste datter blev dog opkaldt efter både farmor og mormor 1798, den næste datter blev opkaldt efter faderens afdøde første kone, mens den tredje datters opkaldelse 1816 synes uvist; 1819 blev fjerde datter opkaldt efter mårmoderen. - Den ældste søn blev 1795 naturligt nok ikke opkaldt efter sin endnu levende farfar, men efter den afdøde morfar; ved Jens' fødsel 1801 levede farfaderen stadig, så Jens synes opkaldt efter moderens farfar. Først 1826 blev farfaderen opkaldt. Børnene - jf. skiftet 1848³⁷ efter den barnløse datter Karen Marie. Slægtsgården i Alstrup Søren Andersen overtog 1800/01 slægtsgården, der kort før i hans faders Anders Andersens tid 21. november 1800 ved forsikringen mod brandskade var blevet beskrevet således³⁸: A. Stuehuset norden i gården, 6 fag, 7 al. dyb, ege under- og fyrre over tømmer, klinede vægge og stråtag, (indrettet) ti1 stue, kamre og køkken med loft, vinduer og døre, en jern bilægger kakkelovn, en indmuret kobberkedel på 1 td. samt ildsted med bue og bageovn af ler, takseret og forsikret for 60 rdlr. B. Det østre hus, 11fag, 8 al. dyb, ege under- og fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtag, (indrettet) til lade, forsikret for] 100 rdlr. C. Det vestre hus, 10 fag, 6 al. dyb, ege under- og fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtag, (indrettet) til stald, fæ- og fårehus [forsikret for] 80 rdlr. I alt [forsikret for] 340 rdlr. - Forsvarlig mod ildsfare og har ikke forhen været forsikret. Snart efter købte han gården til selveje. - 15. maj 1802, tinglæst 28. maj³⁹, udstedte Niels Frederik Hillerup, købmand i Aalborg og ejer af Hessel, skøde til Søren Andersen på den gård i Alstrup by og sogn, som hans fader beboede og havde i fæste, stående for hartkorn 3 tdr. 5 skpr. med al dens rette tilliggende af ager og eng, mose og hede, således som samme ved udskiftningen (fra landsbyens dyrkningsfællesskab) var tildelt, item gårdens bygninger, besætning... for 510 rdlr. Købet blev finansieret ved, at Søren Andersen samtidigt udstedte en panteobligation på 400 rdr. til Den alm. Enkekasse med første prioritets panteret i gården, hvis hartkorn nu mærkeligt nok blev anført med 4 tdr. 1 skp. 3 fjk., med bygningerne forsikret i brandkassen for 240 rdlr. - Søren Andersen kunne åbenbart ikke skrive, så han underskrev panteobligationen med påholden pen. - Pantet blev udslettet 28. januar 1813 efter kvittering af 27. juni 1812. Skiftet 1811 Skiftet efter Søren Andersens første kone Anne eller Ane Christensdatter blev påbegyndt 14. august og afsluttet 25. september 1811⁴⁰. - Arvingerne var enkemanden og parrets børn: Christen, 16 år, Mette Kirstine, 13 år, og Jens 9 år, - alle hjemme i stervboet; som formynder nævnes gårdmand Anders Christensen af Alstrup, den afdøde kones broder og altså børnenes fødte værge. Registrerings- og vurderingsforretningen, der giver et godt indtryk af forholdene på gårdene i det vestlige Himmerland, lyder: I dagligstuen 1 gl. fyrre (fur) bord 1-0-0, 2de gl. fyrre bænke 0-2-0, 1 vise-værk 3-0-0, 2 gl. ringe hylder 0-1-0, Derpå: 2 kovse (kouser), 0-0-8, 1 sten tallerken 0-0-4, 1 kovs 0-0-4, 1 spejl 0-1-8, 1 rivejern 0-0-8, 1 pyramide 0-1-0, Derpå: 1 sten krus 0-0-8, 1 porcelains over-thekop 0-0-4, 1 tin måde 0-0-8, 4 træskeer 0-0-4, 1 gl. staldlygte 0-1-8, 1 gl. dårligt fyrre skab 0-1-8, 1 hammer 0-0-4, 1 knibtang 0-1-0, 1 hugjern 0-1-8, 1 økse (øxe) 0-1-0, 1 gl. skammel 0-0-8, 1 træ lænestol 0-3-0, 1 mælkehylde 0-1-0, 2 sorte jydepotter 0-0-4, 2 røde sten fade 0-0-6,2 mælkekar 0-0-4, 1 gl. rødfyrre kiste uden lås 2-0-0, Deri den afdødes klæder: 1 gl. sort kyse 0-1-0, 2hørgarns klæder 0-4-0, 1 linned kurv(?) 0-0-4, 4 snipper og 4 skæghatte l-2-0,3 (?) huer 0-4-0,1 kattuns kåbe 3-0-0, 1 rødstribet skørt og trøje 3-0-0, 1 damaskes trøje og 1 "trøkket" skørt 0-4-0, 1 blåt "trøkket" forklæde 0-4-0, 1 sort barchent (barkans) kjole, 2-3-0, 3 særke 2-0-0, 2 par uldstrømper 0-2-8, 1 par gamle sko 0-1-0, 1 par sko tinspænder 0-0-4, jern bilægger kakkelovn 24-0-0. På et nagelfast sengested: 1 tavlet (tavleret) omhæng med kappe 1-0-0, 1 olmerdugs overdyne 6-0-0, 1 gl. olmerdugs hovedpude 0-4-0, 1 vadmels vår 2-0-0. På et do. sengested: 1gl. olmerdugs overdyne 4-0-0, 1gl. olmerdugs hovedpude 0-2- 8, 1gl. vår 0-4-0. På et do. sengested befandtes: 1 blåstribet olmerdugs overdyne, 1 gl. slidt hovedpude og 1 undervår, som enkemanden erklærede alt at være hans hos ham værende gamle fader tilhørende, hvilket formynderen erklærede at være sandhed. 1 sort glas flaske 0-1-8, 1 brændevins glas 0-1-0,1 ølkovs 0-0-8. I øster kammeret: I øl-buttel 0-2-0, 1 kærne 0-1-0, 1 madkurv 0-0-8, 1 håndkværn 1-0-0, 1bord af fyr 1-0-0, 1 gl. lofts stige 0-1-8 ,1 selde(?) 0-1-8, 1 rødmalet fyrre skab med lås og nøgle, som enkemanden med værgen erklærede at være den ældstes søn Christen tilhørende. I køkkenet 1 kobber kedel i grue på 1 fjd. rum 16-0-0, 1 brygger kar 1-0-0, 1 balje kar 0-3-0, 2 gl. stripper 0-2-0, 1 ildklemme 0-1-0, 1 ditto 0-1-0, 2 sorte gryder 0-0-8, 1 stang...(?) 0-0-4, 1 skovl 0-0-4. På loftet 3 kornsække 1-0-0. I gården 1 vogn med jernbeslag med tilhørende vognstjert , drættetøj etc. 50-0-0, 1, arbejdsvogn med tilhørende drættetøi 14-0-0, 1 plov (ploug) med behør 3-0-0, 2 træ harver l-2-0, Lejrer (tæder), skrav, læssestang samt for- og bagreb 4-0-0 , 2 høleer 2-0-0, 1 lyngle 0-4-0, 2 jern spader 1-0-0, 2 jern grebe 1-3-0, 4 river 0-4-0, 2 pleile 0-2-0, 1 hakkelseskiste med kniv 1-0-0, I hjulbøre 0-2-0, 1 hverresten på trae-aksel 1-0-0, 1 vandtrug 0-1-0, 1 malkestol 0-0-6. (Besætning) 1 bistade 2-0-0, 1 sortbroget ko, 10 år gl. 50-0-0, 1 sort do.,14 år gl. 20-0-0, 1 sort studekalv 10-0-0, 1 sort kviekalv 8-0-0, 9 gl. får 36-0-0, 4 lam 8-0-0, 1 sort hest, 5 år 100-0-0, 1 sort do., 18 år 50-0-0, 1 gl sort do., 24 år 30-0-0, 1 gl. sortebrun hoppe 10-0-0, 1 sort føl 12-0-0. Stervbogården med bygninger og ejendomme af hartkorn 3 tdr. 5 skpr. (efter fremlagt skøde af 15. maj 1802) blev ansat og vurderet for den summa 650 rdlr., ialt 1.153 rdl. 3 mk.4 sk. At aktiver nævnes tillige en obligation på 50 rdlr. udstedt til enkemanden af (slægtningen) Byrial Christensen i Alstrup 24. juni 1807 med pant i udstederens ejendom på 4 skpr. 4 fjdkr. hartkorn; aktiverne blev derpå sammentalt til 1.203 rdl. 3 mk. 4 sk. Boets passiver, der beløb sig til 570 rdlt., bestod af gæld til Den kgl. Enkekasse i København 400 rdlr., til Poul Madsen i Hestbæk 110 rdlr., hvortil kom den afdødes begravelse til 30 rdlr. og enkemandens vederlag til sin egen begravelse, ligeledes 30 rdlr. Efter at også skifteomkostningerne, ialt 31rdlr. 5 mk. 15 sk., var fratrukket, blev der 601 rdlr. 3 mk. 5 sk. til deling mellem enkemanden og børnene. Skiftet blev sluttet med følgende: Enkemanden forestillede, at det syntes vel efter denne beholdning som børnene kunne tilkomme alle 3de udi mødrene arv 300 rdlr.; men enkemanden forsikrede, at han ingenlunde kunne udbetale dem denne summa, siden de alle ere små og umyndige og behøver opdragelse samt klæde og føde, hvilket alt han som fader forbandt sig til at give dem på en kristelig og sømmelig måde, indtil de selv kan forhverve brødet, og derforuden at give dem, nemlig hver af sønnerne 50 rdlr. og hans datter hendes moders kiste og gangklæder samt klæder til en seng, når hun i tiden bliver fuldvoksen. - Børnenes fødte værge (morbroderen) Anders Christensen erklærede, at han fandt børnene veltjent med faderens tilbud og anså dem bedre tjent med, at faderen blev konserveret ved gården, således at han kunne opdrage sine børn, end at disse ved at gå faderen for nær, kunne få dobbelt så meget i arv efter deres moder, imod hvad faderen har budt dem. Slægtsgården forlades 1825 Den store landbrugskrise 1816-28, der fulgte efter Napoleons- og Englandskrigene, statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814, må 1825 have tvunget Søren Andersen bort fra slægtsgården. Den blev overtaget af hans næstsøskendebarn Simon Byrialsen, hvis far, snedkeren Byrial Christensen i Alstrup ved skiftet 1811 jo skyldte fætteren Søren Andersen 50 rdlr. - Byrials far Christen Jensen, ane 34, var bror til Sørens farmor Karen Jensdatter, se ane 242-243 = ane 68-69. 20. september 1825. Læst 24. november⁴¹, udstedte Søren Andersen, selvejergårdmand i Alstrup by og sogn, skøde til bolsmand Simon Byrialsen i Alstrup på sin iboende og ejende gård på 3 tdr. 5 skpr. hartkorn, som køberen allerede havde under egen værge til beboelse og brug; dog bemærkedes at 5 skpr. af hartkornet var bortfæstet til sælgerens søn Christen Sørensen for hans livstid efter tinglæst fæstebrev at 8. september 1822. Købesummen var 250 rbdlr. sedler, og Søren Andersen underskrev skødet med ført pen. Simon Byrialsen var ved matrikuleringen 1844⁴²ejer af gården, der da fik matr.nr. 2 og sit hartkorn forandret fra 3 tdr. 5 skpr. til 2 tdr. 4 skpr. 1fjdkr. 1 alb. - Simon var født 1792 i Alstrup by som søn af ovennævnte snedker, husmand og lægdsmand Byrial Christensen, 1753-1825, og dennes første kone Anne Simonsdatter, død 1810, 60 år gl. Simon blev gift første gang 1822 i Alstrup med Johanne Jensdatter, død 1845 af underlivsbetændelse, 52 år gl., hvorefter han samme år blev gift anden gang med Else Nielsdatter, 1811-1873, datter af Niels Andersen og hustru Kirsten Sophie Pedersdatter i V. Elkær. - Efter Simon Byrialsens død blev Else gift anden gang samme år med tømrer Anders Byrialsen, 1820-1912, søn af gårdmand Byrial Andersen og hustru Anne Sørensdatter i Hole i Lovns sogn; også Anders Byrialsen blev gift 2 gange, idet han overlevedes af Anne Kristensen. I den gamle gård i Alstrup blev Anders Byrialsen 1912 afløst af Christen Byrialsen⁴³. Søren Andersen i den lille ejendom 1825-41. Da Søren Andersen 1825 flyttede fra slægtsgården i Alstrup, byttede han ejendom med ovennævnte Simon Byrialsen. - 20. september 1825, læst 22. december⁴⁴, udstedte Simon Byrialsen, selvejerbolsmand i Alstrup by og sogn, skøde til Søren Andersen i Alstrup på sit hidtil ejende bolsted i Alstrup by og sogn med 1 td. hartkorn for 100 rbdlr. sedler. - I denne ejendom blev Søren med familie anført ved folketællingen 1834 således: Søren Andersen, 65 år, husmand. Anne Sørensdatter, 46 år, hans kone. Anders Sørensen, 8 år, Christiane Katrine Sørensdatter, 1 år, deres børn. Ved matrikuleringen 1844⁴⁵ fik ejendommen matr. nr. 11 og sit hartkorn forandret fra 1 td. til 5 skp. 3 fjdkr. 2 alb,, - og mærkeligt nok nævnes Søren Andersen da endnu som ejer deraf. Ved skøde og aftægtskontrakt af 5. februar 1847, læst henholdsvis 1. juli 1841 og 20. maj 1847⁴⁶, havde Søren Andersen nemlig overdraget ejendommen på 1 td. hartkorn til svigersønnen Søren Jensen Weistrup af Bystrup for 200 rbdlr. sedler. - Aftægtskontrakten lyder: Idet jeg Søren Andersen ved skøde af dags dato har solgt og afhændet mit hidtil ejende og iboende sted i Alstrup by, samme sogn, til min svigersøn Søren Jensen Weistrup af Bystrup i Gedsted sogn, har jeg endvidere betinget, ligesom jeg og herved betinger og reserverer mig følgende aftægt. 1. Så længe jeg Søren Andersen og kone Ane Elisabeth Sørensdatter lever, skal vor svigersøn forsyne os med alt, hvad vi behøve til livets ophold af mad og drikke, give os de behøvende klæder samt yde os al den pleje og opvartning, vi måtte behøve og med billighed kan gøre fordring på. - Vi forblive i stue hos ham, hvor vi også skal have vor seng, således at vi på den kolde årstid kan ligge i varmen. - Kosten tage vi ligeledes ved vor svigersøns eget bord og nyder den ligeså god, som han og familie selv nyder den. Da dette er den måde, hvorpå vor svigersøn lettest kan yde os aftægt, og vi gerne vil lette ham enhver byrde, skal det være en forpligtelse for os, som foran ført, at nyde vor ophold i hans hus, så længe vi leve eller så længe, han opfører sig således imod os, vi kan være tjent ved at blive hos ham, og han kan være det bekendt mod os. Skulle vor svigersøn eller hans familie derimod i tiden behandle os slet, enten ved onde ord, slet og utilstrækkelig føde eller efterladenhed i den pleje, vi måtte behøve, således at vi ej kan udholde at forblive hos ham, da skal vor svigersøn på anfordring være pligtig til så hurtig ske kan, at indrette 2 fag af stedets bygninger til vor beboelse, og indretter han samme bekvemt for os, som vi måtte ønske og kan være tjent med, ligesom han også selv bekoster den årlige vedligeholdelse af denne bopæl hvori vi skal bo frit vor øvrige levetid, og forbeholde os tillige til ubehindret at benytte skorsten, bagerovn og gruekedel, som findes i stedet, når og så ofte vi finde for godt, og vi det behøve, ligeså forbeholde vi os og fri afbenyttelse af det halve af den ved stedet værende kålhave. 2. Når vi således tage bopæl for os selv, skal vor svigersøn da årlig give os 1 td. 4 skpr. rug, 4 skpr. byg, 5 pd. smør, 2 snese æg, gode og sunde varer, der leveres os hvert års Mortensdag. 3. Skal vor svigersøn da endvidere levere os 10 læs hedetørv a` 6 snese til læsset og 4 læs skudtørv a` 18 snese til læsset, 1 læs lyng, tørt og velbehandlet. 4. Af stedets besætning udtage vi os forlods 2 får, som vor svigersøn også årligt uden betaling skal græsse og fodre for os og deres yngel om sommeren ligeså godt som hans egne kreaturer, og skal han tildele disse kreaturer al den røgte og pasning, de måtte behøve. 5. Hvad vi således har betinget os, skal vor svigersøn være pligtig til at levere os på vor bopæl. - Leverer han ikke, hvad han skal yde os tit rette tid, er vi berettiget tit at anskaffe det for hans regning. 6. Flytte vi i stue for os selv, ere vi berettiget til at medtage en kakkelovn, vor seng med sengeklæder, kiste og gangklæder, hvilke dele han imidlertid igen erholder ved den sidstes død. 7. Når vi ved døden ere afgået, skal vor svigersøn på egen bekostning lade os hæderlig og anstændig begrave. 8. Denne aftægtskontrakt skal være gældende for hvilken som helst ejer, der måtte blive af vort forhen ejende sted, så længe vi begge eller een af os leve. At jeg med mine svigerforældre, Søren Andersen og Ane Elisabeth Sørensdatter, har indgået denne kontrakt, tilstår jeg herved, ligesom jeg også forbinder mig i enhver henseende at opfylde samme fra min side, og giver jeg til sikkerhed for aftægten herved anden prioritet i det mig tilhørende sted i Alstrup by og sogn af hartkorn 1 td. med bygning og afgrøde, besætning af ind- og udbo af hvad navn nævnes kan næstefter 200 rbldr. sedler på første prioritet, og bliver denne kontrakt derfor at tinglæse tillige som pantebrev. For det stemplede papirs skyld anslås det heri betingede til følgende værdi: Fri husværelse 2-0-0, 1 td. 5 skpr. rug efter kapitelstakst 5-5-12, 4 skpr. rug do. do. do. 1-1-4, 5 pd. smør 0-4-6, 2 snese æg 0-1-8, føde og græs til fårene 1-4-0, 10 læs hedetørv 1-4-0, 4 læs skudtørv 1-2-0,1 læs lyng 0-3-0, Brug af haven, pleje og opvartning 1-3-0, (i a1t) 16-9-14, Der fem gange beregnet udgør 84-0-6, begravelsen 15-0-0, Summa 99 Rdl. 0 mk. 6 sk. Således imellem os indgået, bekræftes med vor underskrift i overværelse af undertegnede til vitterlighed. Alstrup den 5. februar 1841 Søren Andersen m. f. p. Til vitterlighed: Christen Byrialsen, Søren Jensen og Niels Torvaldsen. Af ejendommens senere historie Allerede 1842 afhændede Søren Jensen Weistrup ved købekontrakt af 12. september og skøde af 11. december, blev læst 20. april 1843⁴⁷, ejendommen på 1 td. hartkorn for 200 rbldr. sedler til Peder Madsen af Alstrup. - I købekontraktens 3. punkt blev det oplyst at køberen skulle udrede og yde den aftægt, som sælgeren efter kontrakten af 5. februar 1841 var pligtig at udrede til sine svigerforældre; aftægtskontrakten skulle tinglæses med 2. prioritets panteret i ejendommen næst efter 200 rbldr. sedler på 1. prioritet; det bemærkedes det tillige, at 4 skpr. hartkorn var fæstet bort på livstid til Henrik Steffensen i Alstrup. Efter Søren Andersens død i 1844 forblev Anne Elisabeth Sørensdatter boende hos Peder Madsen, hvor hun nævnes i folketællingerne 1845, -50, -55 og 1860. Peder Madsen, der var født ca. 1805 i V. Grønning sogn i Salling, var murermester, mens konen Dorthe/Dorthea Kirstine Pedersdatter var født ca. 1806 i Thise sogn i Salling. - Parrets søn Melsen Pedersen, født ca. 1842, ejede 1870-78 stedet, hvis senere ejer har været Thomas Christensen Smed fra - 1878 til efter t916 og Jens Sørensen Christensen fra 1933⁴⁸. Noter: 37) Gislum herreds skifteprotokol 1837-51, B.48.C-204, fol.37l. 38) Gislum herreds taksationsprotokol til brandforsikring 1800-56, Br.D.7-17, fo1.38. 39) Rinds og Gislum herreders skøde-og panteprotokol, 1740-1803, B.48.C-SP.7, fol.450b. 40) Gislum herreds skifteprotokol 1794-1820, B.48.C-201, fol.296 og 304b. 41) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol E 1822-28, B.48C-SP.11, fol.322. 42) Matriklen 1844 for Gislum herred, B.48.C-103, fo1.13. 43) Realregister for Lovns og Alstrup sogne 1844-1950, B.48.C- SP.106, fo1.150. 44) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol E 1822-28, B.48C-SP.11, fol. 336. 45) Matriklen 1844 for Gislum herred, B.48.C-103, fol. 14 46) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol K 1840-44 og M, 1846-51, B.48.C-SP.16 og 18, hhv. fol. 137b og 71. 47) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol K 1840-44, protokol K, fo1.518. 48) Realregister for Lovns og Alstrup sogne 1844-1950, B.48.C- SP.106, fol.163. Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995.	ANDERSEN, Søren (I21734)
28910	Søren Andersen fik 1715 fæstebrev af Lerkenfelds ejer på fødegården Hestbæk i Alstrup sogn, som broderen Thomas Andersen og stedfaderen Niels Pedersen Møller før havde haft i fæste. Efter Søren Andersens død fik enkens anden mand Mikkel Mogensen fæstebrev på gården i 1734, og efter hans død året efter overtog Christen Poulsen gården. Søren Andersen blev født før 1695 i Hestbæk i Alstrup sogn og døde sst. 1743, begr. 9. februar. Han var søn af Anders Jensen og hustru Anne Christensdatter. Søren Andersen blev gift første gang 14. juni 1716 i Vognsild med Anne Sørensdatter, født ca. 1695 i Østrup i Vognsild sogn, død 1728 uforløst i barselsseng i Hestbæk i Alstrup sogn, begr. 29. august, 33 år gl. Hun var datter af Søren Andersen og hustru Kirsten Jepsdatter^l. Søren Andersen blev gift anden gang 1728/29 med Magrethe Elisabeth Clausdatter Borch, født ca. 1703 i Gedsted by og sogn, død 1778 i Vesterbølle by og sogn hos datteren Marie Kirstine, begr. 26. april, 75 år gl. Hun var datter af Claus Olufsen Borch, sognepræst for Gedsted og Fjelsø menigheder, og hustru Marie Kirstine Pedersdatter Ørum. Magrethe Elisabeth Clausdatter Borch blev gift anden gang 2. februar 1735 i Alstrup med Mikkel Mogensen, død april 1735 (ikke indført i kirkebogen, men kendt fra skiftet). Han var søn af Mogens Mikkelsen i Vesterbølle. Børn Søren Andersen fik i sine to ægteskaber 8 børn, 5 i første og 3 i andet ægteskab: 1. Anne Sørensdatter, 1717-1757. Gift 1739 i Alstrup med Søren Rasmussen i Hole i Lovns sogn. 2. Anders Sørensen, født 1718, bosat i Fovlum, gift 1744 i Fovlum med Inger Christensdatter. 3. Niels Sørensen, født 1721, levede ved faderens skifte 1734. 4. Maren Sørensdatter, født 1723. Fik i Fovlum barn 1754 med Laurids Andersen Søkbæk fra Glerup. 5. Kirstine/Kirsten Sørensdatter, født 1726, ane 47. .......... 6. Claus Borch Sørensen, født 1730, levede ved faderens skifte 1734. 7. Marie Kirstine Sørensdatter, født 1731. Gift 1758 i Vesterbølle med Søren Jensen, ca. 1731-1772, gårdmand i Vesterbølle. 8. Anne Hedevig Sørensdatter, født ca. 1733 (glemt i kirkebogen), levede 1734. Søren Andersen Lerkenfelds ejer udstedte 12. februar 1719² fæstebrev (indført 30. maj 1719) til Søren Andersen, barnefødt i Hestbæk, på den halve gård i Hestbæk af hartkorn 3 tdr. 5 skpr. 3 fjkr. 1 alb., som stedfaderen Niels Pedersen Møller iboede, og som (broderen) Thomas Andersen havde fæste på. - Den nævnte bror Thomas Andersen havde allerede 20. juli 1713 fået fæstebrev på den anden halve gård i Hestbæk af samme hartkorn, som Niels Christensen da var fradød³. Lerkenfelds ejer afholdt 25. september 1728⁴ skifte efter Søren Andersen i Hestbæks hustru Anne Sørensdatter mellem børnene: Anders, 9 år, Niels, 6 år, Anne, 10 år, Maren, 4 år og Kirsten 2 år, for hvem (farbroderen) Thomas Andersen i Hestbæk, (morbroderen) Anders Sørensen i Elkær samt (fasterens mand) Niels Nielsen i Kaldal nævnes som formyndere. Indboet i gården var pænt og solidt - af sølv blev anført: 1 sølvbæger mærket J.J.S. og K.O.D . 1699 på 5½ lod, 2 rdlr. 4 mk. 8 skill., 1 mindre do. mærket S.A.S., H.B., 1728 (Søren Andersen i Hestbæk) på 3½ lod, 1 rdlr., 4 mk., 8 skill., 1 mindre do. med samme indskrift på 1¾, 3 sølvskeer på 8½ lod, 4 rdlr., 1mk., 8 skill. Stuehuset, der var velforsynet med indbo, bestod af vesterstuen med kakkelovn, et lidet kammer, mellemstuen (hvor bl.a. nævnes 1 skyde-bøsse til 1 rdl.), samt nok et lidet kammer og køkken med bryggers. Gårdens besætning bestod af 7 heste, 4 køer, 3 kvier, 2 kalve, 13 stude, 34 får og 12lam, 5 svin, 6 polte, 3 gæs og 1 gase samt 15 unge gæs, 5 gl. ænder med 20 ællinger og 8 høns. Gårdens bygninger bestod af 1 rålingshus (stuehus) med kvist på ialt 12 bindinger (efter fag), 1 lade, stald og vognskjul vester i gården på 7 bindinger med 2 kuer, 1 fæhus østen i gården på 10 binginger med 2 kuer. Skiftet blev udsat til 30. oktober og senere til 4. december, hvor der blev sluttet med en opgørelse af aktiverne til 310 rdlr. 2 mk. 14 sk. og passiverne til 110 rdlr. 2 mk., hvorefter der blev 200 rdlr. 14 sk. til deling mellem enkemanden og børnene, hvoraf hver af de to sønner fik 30 rdlr. 2 mk. og hver af de tre døtre 15 rdlr. 1 mk. Lerkenfelds ejer afholdt skifte 3. marts 1734⁵ efter Søren Andersen i Hestbæk mellem enken Margrethe Clausdatter Borch og børnene: Af første ægteskab: Anders, 15 år, Niels, 12 år, Anne, 17 år, Maren, 10 år og Kirsten 8 år. Af andet ægteskab med enken: Claus 4 år, Anne Kirstine (fejl for Marie Kirstine), 2 år, og Anne Hedvig, ½ år. - Vogn Jacobsen i Stistrup mødte i enkens lavværges sted; og for børnene af første ægteskab nævnes deres morbrødre Anders Sørensen i Elkær og Jep Nielsen i Østrup som formyndere. Som formyndere for børnene af Andet ægteskab mødte deres morbroder monsieur Claus Borch, studiosus. Desuden var Christen Lauridsen i Stistrup Mølle og Niels Nielsen i Kaldal (begge gift med afdødes søstre) tilstede. Også denne gang blev boets solide beholdning af husgeråd, møbler, besætning m.v. registreret og vurderet. Af tin, kobber og messing nævnes bl.a. 3 tinfade og 4 tintallerkener, 1 kobberkedel med hat og piber, vog 2 lispd. 11 pd., vurderet til 12 rdlr. 3 mk. 4 sk. (kedlen med hat og piber blev brugt til brændevinsbrænding, som åbenbart fandt sted i Hestbæk på trods af forbuddet fra 1697). - Desuden nævnes glas, stentøj og jernfang, samt bøger, nemlig: 1 tysk psalmebog til 6 sk., 1 gl. psalmebog til 8 sk. pg 1 gl. dansk bog til 4 sk. Derpå følger en mængde sengetøj og linklæder samt "Den salig mands gangklæder": 1 sort klædeskjortel, uvendt 2 rdlr. 4 mk., 1 gl. forslidt sort vest 4 mk., 1 par gl. sorte bukser 1 mk. 4 sk., 1 gl. brun klædes kjortel, uvendt, 2 rdlr. 4 mk., 1 gl. brun vest med tinknapper udi 3 mk., 1 par gl. brune klædesbukser,8 sk., l par brune do., 3 mk., 1 par brune hjemmegjorte bukser, 1 mk. 8 sk., 1 brun do vest med tinknapper 3 mk. 8 sk., 1 gl. forslidt grå klædes kjortel 4 mk., 1 par forslidte brune hjemmegjorte bukser, 6 sk., 1 blå hjemmegjort brustdug, 8 sk., 1 par blå strikkede strømper 2 mk. 8 sk., l par blågrå strømper 1 mk. 8 sk., l pargrå strømper 4 sk., 1 blå "cabus-hue" 1 mk., 1 gl.. hat 12 sk., 1 brun nathue 2 sk., 1 par støvler 3 mk., 1 par brune strikkede vanter 6 sk. Af møbler kan nævnes: I dagligstuen: 1 gl. egebord, bænke og stole samt hylder, 1 jern bilæggerkakkelovn til 8 rdlr., 4 papirstavler (billeder) til 8 sk., l gl. fyrreskab, med 5døre, 2 sengesteder, 1 vugge samt 1 manglefjæl med stok. - I mellemstuen: 1bord, 1 bænk, nogle stole, 1 egekiste med fyrrelåg uden lås, 2 gl. papirstavler. I østerstuen: 1 skab, 1 stor egekiste med lås og nøgle til 3 rdlr. 2 mk., I fyrrekiste, 1 tavlet, 2 store papirsstykker, 4 mindre do., 1 fyrrebord og flere stole samt 2 sengesteder. I kælderen nævnes 2 dejtruge eller kar, flere tønder,3 ege brændevinsankre, 1 gl. kærne og 2 gl. øl-lejler. - Desuden nævnes forskellige ting på loftet, køkkengrej i køkkenet og bryggers. Af redskaber i gården nævnes bl.a.: 1 gl. bagplov med jern og dræt 1 rdlr., 2 harver 2 mk., 1 beslagen vogn med "haureer" vognkurv, agestol med behørig redskab 8 rdlr., 1 gl. trævogn med gl. haurer 2 rdlr., 1 gl. do møgvogn med fjæl 1 rdlr. , 1 par gl. slædetræer 3 mk. Gårdens besætning bestod af: Bæster: 1 blå hest, 9 år gl. 8 rdlr., 1 brun hest, 10 år 8 rdlr. 4 mk., 1 sortebrun hoppe, 11 år 8 rdlr., 1 brun hoppe, 17 år 2 rdlr., 1 sort stjernet mærplag 4 rdlr. 4 mk. Køer og ungfæ: 1 sort hjelmet ko, 14 år 1 rdlr. 2 sk., 1 sort hjelmet ko, 7 år 3 rdlr. 4 sk., 1 sort ko, 4 år 2 rdlr. 4 sk., 1 sort hjelmet kvie, 3 år 3 rdlr., 1 sort hjelmet stud-nød i 3. år 2 rdlr. 2mk., 1 sort do.2 rdlr., 1 broget kvie, 3 år 1 rdlr. 4 sk., 1 studekalv 5 mk., 1 spædkalv 1 mk. 8 sk., 2 kviekalve 1 rdlr. 3 mk., 1 sort hjelmet kvie, 4 år 2 rdlr. 4 mk. Svin: 6 årings svin 3 rdlr. Får m..v.: 28 får 11 rdlr 4 mk., 3 gæs 3 mk., 4 høner og 1 hane 1 mk. 4 sk. Desuden nævnes en ikke nærmere anført indtægt af sildevåd i fjorden. Den salig mand havde udsat følgende sølv i pant: Til herr Morten i Ullits (22 lod): 65 sølvknapper, 3 sølvskeer og 1 sølvbæger for 16 sldlr. 1 mk. Til Vogn Jacobsen i Stistrup (5 lod): 1 sølvbæger for 4 sldlr. Til Christen Poulsen i Alstrup (1 lod 2½ qvintin): 1 liden sølvbæger for 5 mk. Til herr Baltzers karl i Lovns, Jens Christensen: 1 sølvbæger og 2 sølvskeer for 2 sldlr. Desuden nævnes tilstående gæld (5 poster) til ialt 9 rdlr. 2 mk. 2 sk. Efter dette fulgte passiverne, nemlig ca. 30 små gældsposter samt brøstfældigheden på gårdens huse (samlede brøstfæld godt 24 rdlr.). - Gårdens bygninger er anføres i den anledning bestående af: Rålingshuset (stuehuset), som bestod af 9 bindinger og 2 kuer samt kvist ved søndre side på 2 bindinger. 1 lade sønden i gården på 10 bindinger med 2 kuer og udskud i nørre side for 10 bindinger. 1 hus vesten i gården, som var til stald og hølade, 8 bindinger og 2kuer. 1 fæhus i gården, som for få år siden var opygt (opbygt?) af ny. Skiftet blev derpå udsat til 16. marts og senere til 13. april, hvor enken mødte med lavværge, herredsfoged Christen Sørensen Testrup. Derpå udsat til 18. maj og 17. september, hvor resultatet af en auktion 20. april blev fremlagt; på auktionen var der solgt løsøre for 38 rdlr. 2 mk. 1 sk., og sølvet var solgt for 18 rdlr. 2 mk. 13 sk. mere end det var pantsat for. Af sølvet blev en del solgt til enkens mosters mand, præsten Morten Breum og en del til Mikkel Mogensen, der senere blev gift med enken. - Nyt møde fandt sted 27. september og 8. oktober, hvor skiftet blev sluttet; resultatet blev at der intet blev til deling arvingerne imellem. Mikkel Mogensen af Vesterbølle fik 17. november 1734⁶ fæstebrev på Søren Andersens fradøde gård i Hestbæk mod at ægte enken Magrethe Clausdatter. Noter: 1) Lerkenfeld skifteprotokol 1719-37, G.206-58, fol.264. 2) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol.47. 3) Lerkenfeld fæsteprotokol 1719-94, G.206-12, fol.46b. 4) Lerkenfeld skifteprotokol 1719-37, G.206-58, fol.235b. 5) Lerkenfeld skifteprotokol 1719-37, G.206-58, fo1.298. 6) Lerkenfeld skifteprotokol 1719-37, G.206-58, fol.109. Slægtsarkivet, Viborg: Slægten Skamris, 1978. Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995.	ANDERSEN, Søren (I20661)
28911	Søren Andersen var fæster på en gård ejet af: Hans Hansens arvinger af Holsten. Sønnen Anders blev begr. 30. december 1686. Desuden nævnes børnene: Niels, Peder, Selgen, Jens og Maren. Selgen Sørensen, (1662 - 1721) nævnes i skattelisten 1684 for Vilsted sogn, (film 18995 RA). Hans forældre er Søren Andersen gift med Inger Nielsdatter, nævnes med 2 sønner: Peder og Selgen, 1 datter Maren, 2 hopper, 1 ko, 1 kalv, 4 får, 1 svin, 1 bistade. Vilsted KB 1684 opslag 118/side 123B: Vilst: Den 23. november, blev, Søren Andersen i Wilsted begravet. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128040#172243,28925291	ANDERSEN, Søren (I22279)
28912	Søren Andersen var fra senest 1688 til død 1695/99 fæster under Lerkenfeld af halvdelen af gård nr. 2 i Østrup i Vognsild sogn med 3½ tdr. hartkorn. Gården blev overtaget af enkens anden og tredje mand, Gravers Pedersen, død senest 1699, og Niels Mikkelsendød 1748. Sidstnævnte overdrog 1735 gården til sin søn Jep Nielsen. Søren Andersen blev født senest 1665 - uvist hvor - og døde 1695-99 i Østrup i Vognsild sogn. Han var af ukendt herkomst. Han blev gift senest 1694 med Kirsten Jepsdatter, født ca. 1660/75, død ifølge skiftet 2. eller 3. januar 1732. Hun var datter af Jep Christensen og hustru i Vestrup i Vognsild sogn.	ANDERSEN, Søren (I3070)
28913	Søren Christensen fik fæstebrev paa møllen imod at ægte enken. Tårs KB 1812 opslag 99 under døde: Den 23. februar: Søren Christensen i Boller Mølle, 76 aar.	CHRISTENSEN, Søren (I7021)
28914	Søren Christensen smed er nævnt i skiftet efter moderen i 1807: Skiftet blev fortsat 28. oktober 1807, hvor resultatet af auktionerne 27. og 28. oktober over både løsøre og fast ejendom blev anført. Der var solgt løsøre for 1123 rdlr. 5 mk. 14 sk., mens gårdmand Niels Christensen i Ullits havde budt 980 rdlr. for gården. Skiftet fortsattes 12. juni 1808 i Hobro, hvor bl.a. Søren Christensen i Ullits, der var blevet gift med Ellen Marie Holm, var mødt. Thomas Aarup havde da betalt karlen og drengen i boet deres løn den 1. november 1807 med henholdsvis 16 rdlr. og 8 rdlr. 2 mk., samt de nævnte regninger Kilde side 120: https://slaegtsbibliotek.dk/2025/947248.pdf Havbro KB 1808 opslag 44-45, side 40-40b Den 17. april meldte sig til ægteskab: Ungkarl Søren Christensen Smed af Vognsild sogm og Pigen Ellen Marie Nielsdatter Holm af Mølgaard. Forlovere: Søren Nielsen og Peder Jacobsen af Vognsild. Ægteviede den 8. maj i Haubro Kirke. https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=24202172#730890,98361602 Ullits KB 1809 opslag 46, side 39b: 21. søndag efter trinitatis, den 22. oktober havde degnen Peder Jacobsen Wismar og hustru Inger Jensdatter af Ullits, deres hjemmedøbte søn, Johannes, født den 1. oktober til daaben i Ullits kirke. Han blev baaren af smedens hustru, Ellen Marie Holm af Ullits. https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17127492#171161,28730988 30-12-1804 opslag 39. Ellen Marie Holm bærer samme forældres barn, Mette Marie, til daaben. https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17127492#171161,28730981	Familie: Søren CHRISTENSEN, Smed / Ellen Marie Nielsdatter HOLM (F12577)
28915	Søren Christensen, født 1769, levede ved skiftet efter moderen 1796, var husmand i Frøsang i Havbro sogn ved skiftet efter faderen 1814.	CHRISTENSEN, Søren (I20218)
28916	Søren Christensen, født 1773, boede 1820 i Vesterris i Testrup sogn.	CHRISTENSEN, Søren (I20144)
28917	Søren Christensen boede i Nørre Bjerre i 1684.	LEVIGSEN, Søren Christensen (I16746)
28918	Søren Christensen er født omkring 1530, muligvis i Ferslev eller Dal sogne i Himmerland som søn af en Christen Pedersen, der skal have været en sønnesøn af Peder Helgesen, der var adelig og førte en Ibskall i sit våben. Christensen optræder tidligst 1568 og 1572, da han var herreds-skriver i Kær Herred med bopæl i Vester Holtet i Ajstrup sogn, hvor han boede indtil sin død. Hans svigerfader nævnes endnu i Aalborghus lens jordebog 1562 som bruger af gården Vester Holtet tillige med mere gods der, så det må antages, at Søren Christensen ved ægteskabets indgåelse har fået overladt disse ejendomme til brug, idet svigerfaderen jo havde sin gård i Øster Halne kvit og frit, sålænge han var herredsfoged. Endnu i 1577 nævnes Søren Christensen som herredsskriver, da han udstedte et tingsvidne om skellet mellem Horsens og Ørum sogne. I 1584 var han imidlertid avanceret til herredsfoged, hvilket embede han overtog ef-ter svigerfaderen, antagelig omkring 1578. Den 2. juni 1586 ses Søren Christensen ved et åbent brev at have fået bevilling til at måtte beholde Holtet Eng uden afgifter af nogen art, sålænge han var herredsfoged. Der må have været tale om nogle temmelig store engarealer, idet svigerfaderen i sin tid havde betalt årlige afgifter heraf på 16 tønder byg. Kr. Himmelfartsdag 1595 blev Søren Christensen optaget i købmandsgildet Guds Legems Lav i Aalborg, hvor også andre af egnens storbønder og talrige adelsmænd, præster med mere var gildebrødre. Aaret efter ses han at have afstået herredsfogedbestillingen til sønnen Anders, men han fort-satte driften af gården Vester Holtet, hvor han endnu nævnes 1604-1605. I jordebogen fra 1606-1607 var det imidlertid hustruen, der stod for gården, og hun levede endnu 1620, da sønnen Anders fik stedsmål på Holtet mod, at moderen måtte blive boende på aftægt på gården, sålænge hun levede. Kilde: Slægten Lyngsø fra Troelstrup i Blære. 1987.	SKRIVER, Søren Christensen (I12510)
28919	Søren Christoffersen nævnes 1724 som fæster af en gård i St. Torup i Ulbjerg sogn. Søren Christoffersen blev født ca. 1660 i Østerbølle by og sogn og døde 1740 i St. Torup i Ulbjerg sogn, 80 år gl. Han var søn af Christoffer Jacobsen og hustru Maren Nielsdatter. Søren Christoffersen var gift mindst to gange, idet han 1700 betegnes som enkemand. Derpå blev gift 1700-04, men konens navn kendes ikke. Sidst var han måske gift med Gertrud Andersdatter, født ca. 1695, død, 1775 i St. Torup i Ulbjerg sogn, begr. 30. maj, 80 år gl. Børn Af Søren Christoffersens børn kendes blot sønnen: 1. Anders Sørensen, født ca. 1705, ane 108/182/240. - Han fik 1734 sønnen Niels med Kirsten Hovgaards i Hole i Lovns sogn. Søren Christoffersen Han blev omkring 1694 fæster af en gård i St. Torup i Ulbjerg sogn på 8 tdr. 3 fjk. 1 alb. hartkorn, der før matrikuleringen 1688 var på 6 tdr. og 1688 ejedes af Jens Andersen i Glerup samt af Christoffer Jacobsen i Østerbølle, Søren Christoffersens far. I kopskattemandtallet fra 1700 for St. Torup opføres Søren Christoffersen som enkemand, og han må således umiddelbart herefter have indgået et nyt ægteskab. I øvrigt figurerer han i et stolestaderegister fra 1716, som besidder af gården i St. Torup, og ligeledes i matriklen²³⁸ 1724 nævnes Søren Christoffersen som fæster af gården på 8 tdr. 3 fjk. 1 alb. hartkorn, som ejedes af Jørgen Jensen til Sebberkloster. 25. april 1727 ses sr. Jens Pedersen Lunø i St. Torup at have udstedt et pantebrev på 200 rdl. til forpagteren på Strandet Mads Jensen Brøndum med sikkerhed i den Jens Pedersen Lunø tilhørende gård i St. Torup på 8 tdr. 3 fjk. 1 alb., bortfæstet til Søren Christoffersen og dennes søn Anders Sørensen, ane 108. Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn, 1985. Thomas Elkjær, 1996. Noter: 238) Rinds og Gislum herreders matrikel 1724. B.48.C-99, fol.1.	CHRISTOFFERSEN, Søren (I20286)
28920	Søren Dahlsen var fæster af en gård på godt 5 tdr. hartkorn i Sjøstrup i Aars sogn. Han var født 1644 i Sjøstrup i Aars sogn som søn af Dal Jensen; kirkebogen begynder først 1646. Han døde 1726 og blev begravet fra Aars kirke 17. maj, da han blev opgivet at være 82 år gammel. Søren Dahlsen var blevet trolovet 3. maj 1688 og 28. juni samme år viet i Aars kirke til Karen Povlsdatter. Hun var født 1647 i Pisselhøj i Aars sogn som datter af Poul Nielsen og hustru Ingeborg Jensdatter. Hun blev døbt 23. oktober 1647 i Aars kirke, og faddere ved dåben var Jens Nielsen, Niels Nielsen, Jens Mich--, Bouel (Bodil) Nielsdatter, Anne Nielsdatter og Karen Nielsdatter. Karen Povlsdatter døde 1709 og blev begravet fra Aars kirke 29. september. I matriklen 1680 for Aalborghus amt opføres Søren Dahlsen som fæster af en velbyrdige hr. Jørgen Due tilhørende gård på 5 tdr. 6 skpr. l fjdk. 1 4/7 alb. Kilde: Slægten Bernhard (Siemsen). Slægtsarkivet Viborg. 1985 Aars KB 1726 opslag K02-60: Dom. Reminiscere: den 17. marts blev Søren Dahlsen begravet udi hans 82. aar.	DAHLSEN, Søren (I13437)
28921	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	ELKJÆR, Søren (I19576)
28922	Søren er ikke nævnt i skiftet i 1879 efter moderen!	CHRISTENSEN, Søren (I15681)
28923	SØREN GLERUP født 6. januar 1943 i Guldager i Simested sogn. Han blev gift 27. december 1969 i Viborg Søndre sogn med Kirsten Pedersen. der er født 3. august 1948 i Viborg som datter af lagerforvalter Peder Ole Pedersen og hustru Anna Juel. Bosat: Mysundevej 4, 8600 Silkeborg. Søren Glerup gik i skole i Guldager. Han hjalp til hjemme til sit 17. år, havde forskelligt landbrugsarbejde et halvt års tid og tog derefter til Sverige, hvor han arbejdede et år på en papirfabrik. Derefter var han et halvt år på Asani i Viborg, hvorefter han aftjente værnepligten i Haderslev og Viborg. Efter hjemsendelsen arbejdede han igen en tid på Asani, hvorefter han var et halvt år på Viborg Sygehus som portør. Derpå var han et års tid ved lædervarefabrikken Hansen & Smedegaard, var en kort tid på Viborg Sygehus og fik derefter i 1972 ansættelse som portør på Silkeborg Sygehus. Tillidshverv: Medlem af bestyrelsen for brancheklubben samt medlem af bestyrelsen for sportsklubben. Kirsten Pedersen fik 8-årig skoleuddannelse på Vestre Skole i Viborg og tjente derefter et år som husassistent, hvorefter hun var elev på Borremose Ungdomsskole. Hun var derefter køkkenassistent på Viborg Sygehus og havde senere fabriksarbejde. Datter: VIII.K.2.a. VIII.K.2.a. KARINA GLERUP, er født 6. juni 1975 i Silkeborg.	GLERUP, Søren (I38381)
28924	Søren Høg boede i Telling i Lerup sogn, hvor han 1688 var fæster af et lille husmandssted. Søren Nielsen Høg, der var født ca. 1627, var af ukendt herkomst. Han - Søren Høg i Telling - døde 1701, begravet 25. september, æt. 74. Han blev gift senest 1656 med N.N., hvis efternavn måske var Mikkels- datter. - Søren Høg kan evt. have været gift mere end een gang. Søfren Høgs enke i Telling døde 1724, begravet 8. marts (uden aldersangivelse) . Søren og hustru (hustruer?) fik vist mindst 7 børn: 1. Niels Sørensen Høg, ca. 1656-1739, bosat i fødebyen Telling. Gift første gang med N.N., død 1692. Gift anden gang 1693 i Lerup med Maren Pedersdatter, død 1743, med hvem Niels Høg fik 7 børn i årene 1694-1707. 2. Mikkel Sørensen Høg, ca. 1659-1741, bosat i fødebyen Telling. Gift 1693 i Lerup med Kirsten Jensdatter, ca. 1670-1741, med hvem han fik 9 børn 1694-1709. 3. Karen Sørensdatter Høg, ca. 1662-1727, boende i Telling. 4. Christen Sørensen Høg, født omkr. 1670 eller før, se ane 12-13. 5. Maren Sørensdatter Høg, ca. 1673-1764, bosat i Telling. 6. Niels Sørensen Høg, født før 1680; - han tjente 1697 i Lunde og opholdt sig 1699 og 1704 hjemme i Telling, da han nævnes som fadder hos sin bror af samme navn. 7. Mikkel Sørensen Høg, født før 1685 - vel omkr. 1675-80, død 1755, over 70 år gammel. - Han boede i V. Svenstrup i Hjortdal sogn. Gift 1703 i Hjortdal med Anne Laursdatter, død 1754, der ved giftermålet ligesom Mikkel tjente i Søndergaard i Nørtorup. Vedr. Søren Høgs ejendom i Telling kan kun oplyses, at han må være identisk med Søren Nielsen, der i 1688 (1) nævnes som fæster af hus nr. 6 i Telling med 2 fjkr. 2 alb. hartkorn, der da vist ejedes af landsdommer v. Engberg. Note: 1. Vendsyssels matrikel 1688, Z.9-1,fol.448. Kilde 2025 side 124: https://slaegtsbibliotek.dk/2025/949558.pdf Lerup KB 1701 opslag 213: Den 25. september_ Begravet Søfren Høg i Telling, æt. 74 aar.	HØG, Søren Nielsen (I11022)
28925	Søren Isaksen er født ca. 1656, og han døde 1736 i Støvring, Buderup sogn, og blev begravet den 22. januar. Hvem han var gift med, kan ikke fastslås med sikkerhed, men da vi ved, at sønnen, der overtog gården, hed Lars, ligger det nær at antage, at Søren Isaksens hustru har været enten en datter af eller enke efter forgængeren i gården Lars Sørensen Volsted, der nævnes her i matriklen 1664. Søren Isaksen er i matriklen 1688 opført som fæster af gården matrikel nr. 10 i Støvring sammen med Simon Olesen og Peder Christensen. Gården havde et samlet hartkorn på 7 tdr. 5 skpr. 2 alb. og hørte under Buderupholm Gods. I øvrigt ses Søren Isaksen opført i samme matrikel sammen med Peder Christensen som fæster af en ryttergård, betegnet matrikel nr. 4 i Støvring, om hvilken gård det hedder, at den tidligere havde været bortfæstet til Lars Sørensen Volsted. I forbindelse med retssagen på Fleskum-Hornum Herreders Ting i 1703 vedrørende ulovligt tørveskær ses Søren Isaksen, rytterbonde i Støvring, at have været indkaldt som vidne, og han støttede her Jacob Jensen fra Dodensig i dennes vidneudsagn. Dog var Søren Isaksen en del yngre, således at han kun kunne huske 30 år tilbage i tiden, medens Jacob Jensen huskede 54 år tilbage i tiden. Den 8. marts 1712 var Søren Isaksen i Støvring en af de mænd, der skulle syne og taksere de tørvegrave, hvori Jens Nielsen Bromand ulovlig havde hentet sine tørv, og den 25. september 1717 i et kongeligt skøde oplyses det, at en fjerdepart af en ryttergård i Støvring var bortfæstet til Søren Isaksen. Med en senere tilføjelse oplyses, at fæstet da var overg til sønnen Lars Sørensen, i kirkebogen kaldet Lars Isaksen.	ISAKSEN, Søren (I3706)
28926	Søren Jensen Thorsgaard (Torsgaard), der oftest blev kaldt unge Søren Thorsgaard til forskel fra farbroderen Søren Sørensen Thorsgaard, men siden blot unge Søren Jensen, boede fra giftermålet 1726 i fødegården i Morum i Vognsild sogn på knap 7 tdr. hartkorn, der ejedes af broderen Henrik Jensen i Jelstrup. - Men 1762 købte enken Else Knudsdatter gården til selveje og overdrog den 1770 til sønnen Christen Sørensen Torsgaard. Søren Jensen (Thorsgaard) blev født ca. 1699 i Morum i Vognsild sogn og døde 1760 i Morum i Vognsild sogn, begr. 19. november, 61 år gl. Han var søn af Jens Sørensen Thorsgaard og hustru Anne Henriksdatter. Søren Jensen Thorsgaard Han boede fra giftermålet 1726 i Morum i Vognsild sogn, hvor han overtog den gård på 7 tdr. 5 skpr. 2 fjk. 2½ alb. hartkorn, som faderen i 1724 ⁽²²⁴⁾ nævnes som ejer af, men som i Sørens tid ejedes af broderen Henrik Jensen i Jelstrup i Havbro sogn. Ved skøde af 7. november 1762, læst 23. december ⁽²²⁵⁾, overdrog Henrik Jensen i Jelstrup til salig Søren Thorsgaards enke i Morum, navnlig Else Knudsdatter, hendes iboende gård på 6 tdr. 6 skpr. 3 fjk. 1 5/6 alb. (altså egentlig blot hovedparcellen). I skødet indføjes følgende bestemmelse: Dog er imellem mig (sælgeren) og bemeldte enke (svigerinde) gjort sådan akkord, at hendes 2^de nu hos hende hjemmeværende sønner, Christen og Søren Sørensen, skal efter hendes død være denne gårds nærmeste, imod en billig betaling til deres medarvinger. Den resterende, mindstepart af gården, nemlig 6 skpr. 3 fjk. 2/3 alb. hartkorn, solgte Henrik Jensen først ved skøde af 10. marts 1763, læst 28. april ⁽²²⁶⁾, til (broderen Sørens svigersøn) Jens Pisselhøj som "et halvt bols jord", som Jens allerede havde i brug; hermed fulgte et hus, der da var ledig, men hvoraf enken Else Knudsdatter ejede de fire nordligste bindinger, samnen med endnu et hus, som beboes af Laust Smed og hvoraf Else ejede halvdelen. 20. januar 1770, læst 25. april ⁽²²⁷⁾, ses Else Knudsdatter med sin lavværge C. Testrup (herredsfoged Chr. Testrup) at have udstedt et fripas til (sønnen) Søren Sørensen, født i Morum; denne Kunne derefter rejse hvorhen han ville - på trods af det dagældende stavnsbånd. Endelig overdrog Else Knudsdatter ved skøde af 24. februar 1770, læst 5. april ⁽²²⁸⁾, gården i Morum på 6 tdr. 6 skpr. 3 fjk. 1 5/6 alb. hartkorn til sønnen Christen Sørensen mod aftægt. Kilder: Slægtsarkivet, Viborg: Slægten fra Hole, 1985. Thomas Elkjær, 1995. Noter: 224) Rinds og Gislum herreders matrikel 1724, B.48.C-99, fol.48. 225) Rinds og Gislum herreders skøde- og panteprotokol 1740-1803, B.48.C-SP.7, fol.108b. 226) Samme, fol.109b. 227) Dokumenter til justitsprotokollen for Rinds og Gislum herreder 1746-71, B.48.C-13. 228) Kilde 3, fol.120b.	THORSGAARD, Søren Jensen (Unge) (I12201)
28927	Søren Jensen. Født i slægtsgården, Telling mtr. nr. 5, ca. 1658, søn af Jens Nielsen og Bennid Larsdatter. Efter at faderen var død i armod, blev gården i nogle år delt mellem arvingerne - mindst 4 svogre og brødre - men dette forhold var i længden ganske uholdbart. I skattemandtal 1685 står der, at Søren Jensen nylig havde fæstet en fjerdedel gård, og efterhånden fik han så de resterende 3/4 af gården, der flere gange betegnes som "øde". Han var ugift, indtil han i 1701 blev gift med en datter fra Pårup, Johanne Nielsdatter. Søren Jensen døde i 1741. Ifølge tingbogen fra 1693 kom det til en kedelig og langvarig broderstrid med broderen Povl Jensen i Telling mtr. nr. 6. 5.8.169 kom det dog til forlig, idet broderen i nabogården på Han herreds ting erklærede, at han ikke vidste andet om Søren Jensen, end at han var en ærlig karl, "og hvad andet, som har været sagt, er sagt efter løse folks snak og tale". Kilde: http://www.hheriksen.dk/oeland.htm	JENSEN, Søren (I16840)
28928	Søren Jørgensen var gift første gang med Maren Sørensdatter, der døde 1713 i V. Oustrup og blev begravet den 19. marts, 45 aar gammel. Søren Jørgensen blev herefter gift anden gang med Anne Madsdatter (#4863)	JØRGENSEN, Søren (I4862)
28929	SØREN KJELDSEN MØRCH d. ÆLDRE Søn af Kjeld Sørensen Mørch d. ældre, Torpsminde, og hustru, der ikke kendes. Født ca. 1520 på Torpsminde. Død samme sted 1580, ca. 60 år gl. Søren Kjeldsen Mørch d. ældre var fæster af slægtsgården Torpsminde på Øen Egholm fra ca. 1562 til sin død. Der kendes kun en søn efter ham. Kjeld Sørensen Mørch d. Yngre, der overtog fædregården efter faderen og var fæster af Torpsminde fra 1580 til 1608. Kilde: Slægtsbog for Martin Jensen Smed, 1813-1957. Holger Jensen 1969. side 538.	MØRCH, Søren Kjeldsen Den Ældre (I33597)
28930	Søren Kjeldsen Mørch d. Yngre. Fæster på fædrenegården Torpsminde fra 1600 til 1643.	MØRCH, Søren Kjeldsen Den Yngre (I33598)
28931	Søren Knudsen og Maren Nielsdatter af Lynderup blev trolovet den 29. juli 1794, og forloverne var Niels Juul og Niels Isach fra Lynderup by. Parret blev copuleret i Lynderup kirke den 2. oktober 1794. Kilde: http://minjyskeslaegt.dk/index.php?title=Søren_Knudsen_%26_Maren_Nielsdatter	Familie: Søren KNUDSEN / Maren NIELSDATTER (F8184)
28932	Søren Lauersen Skrædder (Laurids Sørensen) blev født i 1704 i Ullits, Ullits sogn, Gislum herred, da han angives at være 75 år gammel ved sin død. Indførslen herfor i kirkebogen har ikke kunnet findes da kirkebogen for Ullits sogn mangler dåbsindførsler for perioden 1687-1712. Han giftede sig 1. gang med Else Nielsdatter Bødker den 4 nov 1739 i Ullits kirke, Gislum herred, efter forudgået trolovelse den 5. juli. Han giftede sig 2. gang med Karen Oggesdatter (se #177), datter af Ogge Pedersen og Gertrud Pedersdatter, den 13 nov 1740 i Ullits kirke, Gislum herred, efter at være blevet trolovet den 4. september. Han giftede sig derefter 3. gang med Mette Pedersdatter Dammergaard den 30 okt 1749 i Ullits kirke, Ullits sogn, Gislum herred, efter at være blevet trolovet den 5. oktober. Han døde den 1 jan 1779 i Ullits, Ullits sogn, Gislum herred. Han får fæstebrev på Slynghøjsgaard, Ullits sogn, Gislum herred den 23. mar 1745 (dog kun den halve gård) men han har beboet gården længe inden da og sandsynligvis fæstet gården siden indgåelsen af sir første ægteskab i 1739. Fæstet overtager han efter sin far. Gården er en mindre gård på 2 tdr. 1 skp. 2½ alb og den årlige landgilde bestod af 5 skpr 3 fjdkr. rug, 7 skpr. 2 fjdkr. byg og 6 skpr. havre samt i kontanter 3 rdlr. 2 mk. 3 skill. Derudover skal han forrette rejser og kornkørsel for herskabet, i lighed med de andre fæstere. Den anden halvgård var fæstet af Jacob Jensen som i 1732 havde overtaget fæstet efter Peder Poulsen. Sørens fæste bliver overtaget af svigersønnen Hans Christensen Back i 1775. Gården har gl. matr. nr. 3 og nyt matr. nr. 12. Kilde: https://holgersen.eu/karlo#id1029	LAUSTEN, Søren Skrædder (I32790)
28933	Søren Lauridsen blev 1682 forpagter af den lille tidligere adelige sædegård Bigum gård eller Bigum Hovgård har man nu udstykket og kaldet Hovgårde. Dengang ejedes gården af Erik Grubbe til Tjele, den var fra 1662 på 18 tdr. hartkorn, til hovedgårds taksten hørte tillige en mølle og gården Erikstrup. På gården holdt Erik Grubbe en tærsker og en røgter om vinteren samt under tiden en ladefoged, der førte tilsyn med fæstebønderne, der drev avlingen til gården. For ladefogeden var der i enden af fæhuset et ildsted. 1682 blev Søren Laursen forpagter af gården, og for ham blev der opført et stuehus. Et stykke tid efter Sørens tiltrædelse af forpagtningen blev et syn for brøstfældighed afholdt den 11. januar 1866, tinglæst den 13. februar: først synet det nye hus, som velbårne Erik Grubbe nyligen haver ladet opbygge med behørige loft, vinduer og døre, som der var 4 låse og 2 dørklinker på. Item synet på ladehuset den vestre ende og nørre ende, hvorpå fattes 20 alen ledder og 20 alen remme, samt flere andre ting. Nok synet fæhuset på den nørre ende, som fandtes brøstfældig på 20 alen ledder og på den søndre side 62 alen dito m.m. Dernæst udi øster enden af samme hus var tvende stuer med 1 lerkakkelovn udi, samt 4 vinduer, gammel og snart øde. Ud i bryggerset fandtes 1 bageovn (det sidste er altså tidligere bopæl for ladefogeden). Søren Laursen der som nævnt blev forpagter 1682, måtte formedelst kopskatter - skatter udskrevet på folkehold m.v. - snart opgive sin værdighed som forpagter og optrådte siden som Erik Grubbes fuldmægtig. I begyndelsen holdt han karl og pige, men siden blev han forarmet, og var til sidst kun ladefoged og hans hustru pige på gården. Under disse forhold opgav han det hele, og tog tjeneste under militsen og kom med vore udlejede hjælpetropper til England i 1689. Ved kop- og ildstedskatten af 15. februar 1690 hedder det, at Bigumgård står og beboes af ingen, men på gården holder Erik Grubbe en karl, og gården har 2 ildsteder. Man får et godt indtryk af Søren Laursens omstændigheder, da han ved kop- og kvægskatten af 5. februar 1687 endnu var forpagter og betalte 3 rigsdaler 38 skilling for sig og hustru, mens hans svigermors anden mand Vogn Jakobsen på Hersumgård betalte det tredobbelte. Da der den 7. februar 1688 blev udskrevet en krigsskat - defentionsstyr - på indkomster og formuer, betaler forpagteren Søren Laursen kun 3 rigsdaler, da han var af ringe tilstand og gården som bondegård. Ved kop- og ildstedskatten 13. januar 1688 nævnes Søren Laursen som ladefoged og betalte 3 rigsdaler 32 skilling af en formue på 300 rigsdaler, mens ovennævnte Vogn Jakobsen betalte det tredobbelte af 600 rigsdaler. Som nævnt gik Søren Laursen i 1689 i militærtjeneste, åbenbart lige omkring den yngste datters fødsel. Da der i efteråret 1699 afholdtes skifte efter svogeren, den ugifte Niels Christensen Haar, borger og handelsmand i Viborg, nævnes blandt arvinger: Viborg Købstad Skifteprotokol, 1697-1708, B 45 - 250 Niels Christensen Haahr, ugift købmand i Viborg. 11.9.1699, fol.32B, 110B. A:1) mor Agathe Mogensdatter g.m. Vogn Jacobsen på Hersomgård. 2) bror Mogens Christensen Haahr. 3) bror Søren Christensen Haahr. 4) søster Maren Christensdatter Haahr g.m. Christen Mortensen, præst i Lovns og Alstrup. 5) søster Mette Christensdatter Haahr, enke efter Søren Lauridsen, der døde i Ungarn. 6) halvsøster Maren Vognsdatter 18. Afdødes far var [Christen Haahr, forpagter på Randrup i Vinkel sogn, død 24.3.1674]. Men på trods heraf oplyser Mette Haars mosters mand, præsten Laurids Axelsen i sin dagbog: Den 7. juni 1702 gik Viborg konsistorie dom til skilsmisse mellem Mette Haar, min kones søsters datter, og hendes mand Søren Lauridsen, som for 11 år siden havde forladt hende. 1702-1703 opholdt Mette Haar sig, ligesom sine brødre Niels og Søren, i Viborg, hvor hun i Gråbrødre kirke blev gift med Andreas Badskær, som han blev kaldt til daglig. Kilde: Slægten Bisgaard, Dansk Slægtshistorie, Kjellerup. 1985.	LAURITSEN, Søren (I13882)
28934	Søren Laursen blev født den 30 maj 1773 i Ullits sogn, Gislum herred og døbt den 1. jun 1773 i Hjemmet, Ullits sogn, Gislum herred, dåben senere bekræftet i kirken den 6. juni, hvor han blev båret af Søren Lauridsens datter Maren (hans faster). Faddere var: morbroderen Niels Dammergaard, farbroderen Aage Sørensen, Jens Pedersen, Christen Christensen ?? og Anders Pedersens hustru, alle af Ullits. Han var husmand (uden der dog er fundet udstedt et fæstebrev til ham på et hus) og senere gårdmand i Ullits idet han den 24 maj 1815 fæster Skræddergården af ejeren af Lerkenfeldt og overtager dermed sin fødegård, matr. nr. 16, af hartkorn 3 tdr. 3 skpr. 1 fidkr. Fæstebrevet har følgende ordlyd: Mikkel Kjeldsen paa egne og Broder Peder Kjeldsens vegne til Lerkenfeldt og Mølgaard stæder og fæster hermed til Søren Laursen, føed i Ullitz, den Gaard i bemeldte Ullitz, som hans Fader, Laurs Sørensen til ham godvillig har afstaaet. Hvilken Gaard staaer for Agger og Eng Hartkorn 3 tdr. 3 Skpr.1 fjdkr. bemelte Søren Laursen maae nyde og beholde sin Livstiid paa følgende Vilkaar: 1) Fæsteren forsynner hans Fader Laurs Sørensen (og Hustru) med fornødden Huusværelse og Ophold efter den imellem dem selv indbyrdes oprettede Aftægtscontract, dog uden Byrde eller Pligt for Gaardens Eier, om Armod for denne Fæster skulde forbyde opfyldelse heraf. 2) Gaardens Bygninger, Besætning og Indventarium er hannem overleveret efter vedhæftet lovlig Syns- og Taxatiionsforretning, følgelig bliver han og ... altiid pligtig i fraskillelses Tilfælde at tilsvare og levere samme i ligesaa god stand ... (dokumentet be-skadiget). 3) Af Gaardens Hartkorn og Folk (folkeskat) svarer Fæsteren i rette Tiid alle Kongelige Skatter og Contributioner, som nu ere eller herefter allernaadigst paabydes - Item udi Landgilde til hvert Aars Mortensdag Rug 2 tdr., skriver Toe Tønder Rug, 1 td. Byg, skriver Een Tønde Byg, Pænge 1 Rbdlr. 2 mk., skriver Een Rigsbankdaler Toe Mark Sølv Verdie og smaae Ræsel Høns 2 stk., Æg 20 stk. (småredsel var en ydelse til herskabet, som udgjorde et tillæg til landgilden). 4) Hoverie af ½ Gaardspart og Rejser af 45/56 Gaardspart, denne Brøk om Rejserne er at forstaae til denne Gaardspart 3/4 Deel for første og naar saa Godsets Heelgaarde Rejse gaaer omkring (?), da for Ullitz' 14 Gaarde at afgive 3 Vogne, hvor udi denne Gaard er lndbegreben! Forretter Fæsteren til Lerkenfeldt efter den for Godset al Høje øvrigheden Approberede Hoverieforeening, hvoraf dette Fæstebrev hæftes forordnet bekræftet Gienpart. - Hoverie, når Fæsteren derom tilsiges. 5) Gaardens tilliggende Ejendomme haver han lovforsvarlig at drive og dyrke. 6) Naar Gaardens Bygninger bliver Assureret i Brandkassen, tilpligtes Fæsteren at betale de Aarlige saavel Ordinaire som Extreordinaire Brandkontingenter. I øvrigt forretter og forholder Fæsteren sig Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Forordninger, være mig som Hosbonde hørig og lydig, alt under dette Fæstes fortabelse. Til Bekræftelse under min Haand og Segl. Lerkenfeldt den 24. May 1815 M. Kielsen Denne Gaards Hartkorn var i den forrige Fæsters besiddelses Tiid 3 tdr. 4 skpr. 1 3/5 alb., men ved Byens Udskiftning (af landsbyfællesskabet) dette Aar blev frataget 3 fjdkr. 1 3/5 alb.! Tilstaaes af M. Kjeldsen Som det fremgår, var gårdens jordtilliggende således blevet reduceret i forbindelse med gårdenes udskiftning af landsbyfællesskabet, men kort efter ses arealet atter at være blevet forøget, og fra 1821 var hartkornet forøget til 3 tdr. 3 skpr. 1 fjdkr. I forbindelse med fæstebrevets udstedelse blev der afholdt synsforretning på gården, hvilket skete den 25. juli 1814, altså knap et år før det endelige fæstebrev blev udstedt. Her oplyses følgende om gårdens bygninger: Stuehuset var på 9 fag med udskud ved den nordre ende, opført af fyrre over- og undertømmer og indrettet med 5 fag til 2 stuer, forsynet med loft, vinduer og døre, samt 4 fag til køkken og bryggers (uden loft). Stuehuset var i øvrigt behæftet med en del mangler og skulle repareres for ikke mindre end 40 rdlr. 2 mk. Laden, beliggende mod syd i gården, bestod af 6 fag 8 alen bredt og 8 fag 7 alen bredt samt et udskud på 6 fag i den nordre ende af bygningen, som i øvrigt var i god stand og blot behøvede et halvt læs til tagreparation til en værdi af 2 rdlr. Endelig nævnes den nordre længe, der var indrettet til kreatur- og hestestald og bestod af 12 fag med udskud i den østre ende. Også denne bygning krævede en større reparation, sat til en samlet værdi af 46 rdlr. Der blev således konstateret mangler ved bygningerne til en samlet værdi af 88 rdlr. 2 mk. Det lyder af et meget stort beløb, men her må vi tage i betragtning, at den danske stat året forinden var gået fallit, så penge var ikke, hvad de havde været. Det fremgår også af værdisætningen på de fire heste på gården, som tilhørte Lerkenfeldt. Det drejede sig om en sort 5-års hest, vurderet til 58 rdlr. 2 mk., en brun 11-års hoppe til 33 rdlr., en sort 12-års hoppe til 30 rdlr. og en sort 9-års hoppe til 16 rdlr. Endvidere fik fæsteren overladt en beslagen vogn med afsæt og tilbehør, vurderet til 33 rdlr. 2 mk. to trævogne med tilbehør, 16 rdlr. 4 mk., lejrer og skrav til de to hestevogne, 5 rdlr., en plov med tilbehør og to harver, 4 rdlr. 2 mk., to spader, to grebe, en hakkelseskiste med kniv, en høfork og fire kornsække. Endelig nævnes det, at fæsteren endvidere fik overladt to køer, tre studekalve, syv får med fire lam, sat til i alt 54 rdlr., hvorefter besætning og redskaber i alt kunne opgøres til 264 rdlr. 4 mk., som fæsteren i forbindelse med overtagelsen var ansvarlig for over for herskabet. Endelig ses i synsforretningen Søren Laursen at have udstedt en erklæring om, at det fornødne fødekorn indtil høsten var tilstede på gården, medens de to vurderingsmænd oplyste, at de skønnede besætningen tilstrækkelig til gårdens drift og til det deraf pligtige hoveriarbejde for herskabet. Søren's bo blev skiftet i dec 1820 på 30. dagen efter hans død. Der skiftes mellem enken og børnene Laurs, 16 år, Aage, 14 år, Else Marie, 10 år, Grethe, 9 år, Peder, 6 år, Inger Marie, 4 år, Søren, 3 år, og Maren, 1 år gammel. Som værge for de umyndige børn mødte deres farfader Laurs Sørensen af Ullits, medens Anders Jensen, ligeledes fra Ullits, var lavværge for enken. Af værdier nævnes blot i stuen et fyrretræs bord på fod, to fyrretræs bænke, en jernbilægger kakkelovn, som var boets dyreste effekt og sattes til 14 rdlr., et sengested med tilhørende sengetøj og i køkkenet en gruekedel i kobber, sat til 4 rdlr. Om afdødes garderobe, som fandtes i en fyrretræs kiste med lås og nøgle, hedder det, at den bestod af en blå klædeskjol til 4 rdlr., en blå klædestrøje til 2 rdlr., en stribet undertrøje, et par sorte vadmelsbukser, et par grå vadmelsbukser, et par skindbukser, nogle gamle stykker klæde, et par strømper, et par vanter, to gamle skjorter og et par gamle støvler. ?Den Besætning, som Fæsteren ifølge sit Fæstebrev og den derved heftede Synsforretning haver modtaget med Gaarden, blev for vidtløftighedens skyld forbigaaet, da Enken erklærede at ville være Hosbonden ansvarlig for Bygfæld (bygningernes tilstand) samt om noget af det øvrige skulle mangle. " Aktiverne blev således opgjort til 35 rdlr. 5 mk. i sedler, medens passiverne langt oversteg dette beløb. Således skyldte boet Thomas Aarup i Ullits 34 rdlr., medens herskabet havde 60 rdlr. tilgode i kongelige skatter. Afdødes begravelse havde kostet 10 rdlr., og enken ønskede et tilsvarende beløb sat til side til sin begravelse. Hertil kom skifteomkostningerne, hvorpå passiverne androg 122 rdlr. 4 mk. 8 skill. i sedler. At der var tale om seddelværdi og ikke sølvværdi skyldes den omstændighed, at man efter statsbankerotten havde to værdier på rigsdaler, nemlig enten seddel-værdi eller sølvværdi, så f.eks. var aktiverne på 35 rdlr. 5 mk. i sedler blot 28 rdlr. 4 mk. i sølvværdi. Skifteforretningen slutter med følgende bemærkninger: ?Heraf ses, at Boet er fallit og følgelig ingen Arv til Arvingerne, hvorpaa Formynderen og har Renunceret. Enken erklærede at ville vedblive sit Fæste, og følgelig blev samme hende tillige med Boet overleveret til fri raadighed, imod at hun tilsvarer og betaler den paa Boet heftende Gield samt baade nu og i (frem)tiden holde Skifteforvalteren fri for Krav og tiltale dette Skifte betræffende. " Anne Sørensdatter sad kun som enke kort tid, hvorpå hun den 6. juli 1821 i Ullits kirke indgik ægteskab med den 45-årige Ole Sørensen, der var tjenestekarl fra Lindum, og som den 19. oktober 1821 af Lerkenfeldts daværende ejer fik fæstebrev på Skræddergården med et hartkorn på 3 tdr. 3 skpr. 1 fjdkr. I årlig landgilde skulle han til herskabet på Lerkenfeldt betale 1 td. 7 skpr. 1 ½ fjdkr. rug, 7 skpr. 2 3/4 fjdkr. byg, 2 høns, 25 æg og i kontanter 2 rigsbank mark og skill. sølv. Herudover skulle han som forgængeren Søren Laursen yde hoveriarbejde af en halvgård og rejser af næsten en helgård. Inden han fik fæstet overdraget blev der foretaget en syns- og taksationsforretning på gården, og det fremgår her, at bygningerne var de samme. Stuehuset var nu i en ganske fin stand, medens laden skulle repareres for knap 20 rdlr. og stalden for godt 30 rdlr. Af besætning på gården var der nu fire heste, 59 rdlr., tre køer, en kvie, tre kalve og seksten får, 53 rdlr., hvortil kom redskaberne, bestående af to hestevogne til hhv. 13 og 5 rdlr. samt desuden bl.a. en plov, to harver, en hakkelseskiste med kniv saml div. leer, spader, grebe etc. I alt fik fæsteren overdraget besætning og redskaber til en værdi af 111 rdlr., og han erklærede herefter, at det fornødne føde- og sædekorn forefandtes på gården. Kilde: https://holgersen.eu/karlo#id249	LAURSEN, Søren (I32800)
28935	Søren Livs første barn i 2. ægteskab bliver kaldt Maren, så måske er hendes navn Maren?	NN, Nn (I26336)
28936	Søren Marinus Sørensen gik i skole i Ravnkilde. Han tjente som landbrugsmedhjælper forskellige steder, bl.a. på en gård i Skårup, afbrudt af ophold på Mellerup Højskole (1912-1913) og Ladelund Landbrugsskole (1918-1919). I 1923 købte han en ejendom i Skårup på 14 tdr. land, som han drev til 1963, hvorpå han solgte, efter at stuehuset og noget af stalden var brændt. Herpå byggede ægteparret hus i Ravnkilde. - Søren Marinus Sørensen var i perioden fra 1943 til 1950 medlem af sognerådet i Ravnkilde. Endvidere var han i 35 år formand for hesteforsikringen, medlem af bestyrelsen for brugsforeningen i Ravnkilde samt vurderingsmand for Jydsk Husmandskreditforening i ca. 15 år. - Fritidsinteresser: bl.a. trædrejeri og havearbejde. (1985)	SØRENSEN, Søren Marinus (I7924)
28937	Søren Mikkelsen må 1778 have giftet sig til fæstet under Hessel af den gård i Alstrup by og sogn, som hans kones tidligere mand Jens Christensen Vestrup havde haft. - Søren Mikkelsen var 1790 fæster af en gård på 3½ td. hartkorn i Alstrup. Søren Mikkelsen blev født 1739 i Ovenskov i Lovns sogn, døbt 11. oktober, og døde 1802 i Alstrup sogn, begr. 20. december, 63 år gl. Han var søn af Mikkel Sørensen (Skrædder) og hustru Maren Poulsdatter. Søren Mikkelsen blev gift 15. november 1778 i Lovns med enken Anna Christensdatter, født 1740 i Alstrup by og sogn, døbt 29. maj, død sst. 1811, begr. 25. oktober 1811, 73 år gl. Hun var datter af Christen Jensen og hustru Gertrud Pedersdatter [det er tidligere fejlagtigt blevet hævdet, at Anne var født 1738 i Alstrup som datter af Christen Byrialsen og hustru Anne Hansdatter; men denne Anne Christensdatter blev gift 1762 med Christen Nielsen Dammergaard i Svingelbjerg]. Anne Christensdatter var blevet gift første gang 1770 i Alstrup, trolovet 21. oktober og viet 11. november, med Jens Christensen Vestrup, død 1778 i Alstrup by og sogn - kvalt under et læs hø, begr.5. august, 37 år gl. Søren Mikkelsen Den gård i Alstrup, som han må have giftet sig til fæstet af, må være den gård, hvor Søren Mikkelsen nævnes som fæster af 1790¹⁹, nemlig gård nr. 5 i Alstrup by og sogn af hartkorn 3 tdr. 4 skpr. 2 fjk. 2½ alb. under Gunderupgaard, men rettet til Hessel. Noter: 19) Randers Amtstuearkivs hartkornsfortegnelse 1790, B.14-89, fol.545. Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995. FT-1787, Aalborg, Gislum, Alstrup, Alstrup, 9, A4627 1. Søren Michelsen, 47, Gift, mand, bonde og gårdbeboer 2. Anne Christensdatter, 46, Gift, kone. 3. Karen Jensdatter, 16 - barn af 1. ægteskab. 4. Giertrud Jensdatter, 12 - barn af 1. ægteskab. 5. Maren Sørensdatter, 8 - barn af andet ægteskab. 6. Jens Sørensen, 6 - barn af andet ægteskab. 7. Poul Sørensen, 2 - barn af andet ægteskab.	MIKKELSEN, Søren (I21759)
28938	Søren Mortensen, nævnes 1544-69 som selvejerbonde i fødegården i Glerup i Vesterbølle sogn. Gården blev overtaget af sønnen Morten, ane 2.836. Søren Mortensen blev født før 1515 i Glerup i Vesterbølle sogn og døde sst. 1569-75. Han var søn af Morten Byrialsen og hustru. Søren Mortensen blev gift før 1550, men hans kone er ganske ukendt. Børn Parret havde mindst et barn: 1. Morten Sørensen, født før 1550, ane 2.836. Søren Mortensen Som de fleste andre storbønder synes også Søren Mortensen under den såkaldte Grevens Fejde at have holdt på den forkerte hest, nemlig Skipper Clement, med det resultat til følge, at han givetvis har mistet sine selvejerrettigheder, som han derpå en halv snes år senere generhvervede, idet Kong Kristian III 4. marts 1544 ses at have udstedt et skøde til ham på halvdelen af gården i Glerup samt på halvdelen af Skerup, som var en ødegård. Af skødet fremgår det, at Søren Mortensen kunne beholde disse ejendomme med samme rettigheder som tidligere, bl.a. mod et løfte om hulskab og troskab over for den danske Konge. 1569 ses Søren Mortensen i øvrigt at være blevet stævnet for Viborg Landsting af Thomas Svendsen i Spanggaard, som anklagede Søren Mortensen for nogle sår og skrammer, som denne havde givet Thomas Svendsens tjener Christen Pallesen. Søren Mortensen, hans far og farfar samt deres søskende hørte til den kreds af personer, som man endnu i dag betegner som Rinds Herreds knaber, som er udførlig omtalt i herredsfoged Christen Sørensen Thestrups håndskrevne værk: "Rinds Herreds Krønike". Her hedder det indledningsvis: "Rindsherreds Knaber kaldtes Folkene i denne egn eller, herres fordoms tid, hvilket denne da meget bekvemme del i henseende til deres stridbarhed og mandighed, så og at de meste vare rige selvejer bønder, men tabte en stor del heraf ved Skipper Clemens opløb Anno 1534, thi da Skipper Clemen havde vundet slaget i Leerå Sige, forfulgte han sin Victorie såvidt han kunde sønder på over hele landet og lod sig svære og hylde af bønderne kom i Kongens unåde, og miste alt deres selvejergods, de som vare formuende købte det igen af Kongen, men resten fik det aldrig mere, hvor overså og størstedelen siden er bleven til Propriertair slaver, ere de fleste indbyggere her herredet siden efterhånden bleven forarmede, som da er den der gjør forsagt så er dette navn Rindsherreds Knaber aflagt og forglemt som at det nu om stunder liget eller intet bruges." 1575 ses arvingerne at have handlet med deres arvelodder i Glerup og Skerup(?). Kilder: Thomas Elkjær. Nordisk Slægtsforskning; Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn, 1985.	MORTENSEN, Søren (I19722)
28939	Søren Mortensen, nævnes 1617-30 som selvejerbonde i fødegården i Glerup i Vesterbølle sogn. Søren Mortensen blev født før 1595 i Glerup i Vesterbølle sogn og døde sst. 1630-51. Han var søn af Morten Sørensen og hustru. Søren Mortensen blev gift 1614-30 med Anne Christensdatter, født ca. 1596, død 1682 i Glerup i Vesterbølle sogn, begr. 10. oktober, 86 år gl. Hun var af ukendt herkomst. Børn Parret havde mindst flg. 2 børn: 1. Gertrud Sørensdatter, født 1614-35 (senest 1630?). 2. Christen Sørensen, ca. 1631-1685, gårdmand i fødegården i Glerup. Gift 1683 i Ulbjerg (Farstrup og Axelsens dagbøger) med Inger Andersdatter, ca. 1652-1687, datter af gårdmand i Gjørup i Ulbjerg sogn Anders Mogensen (gift 2. gang 1656 med præsten Mads Pedersen Farstrups søster Else). Inger blev gift 2. gang 1686 med Anders Sørensen. Søren Mortensen Han nævnes i ekstraskattemandtallene 1617, 1620, 1624 og 1630 som en af de jordegne bønder i Glerup i Vesterbølle sogn, hvor han vides at have været selvejerbonde i en gård på senere 5 tdr. 4 skpr. 1 alb. hartkorn, hvoraf han altså ejede bondeskylden, mens herligheden lå under det kgl. Len Hald ved Viborg. I øvrigt ses han i 1620 at have skullet betale 2 rdlr. i ekstraskat, og i 1630 skulle han betale en ekstra skat bestående af 1 tjerding gryn og 1 lispund flæsk. I bispearkivets fortegnelse over Rinds herreds tiendeydere 1651 nævnes Søren Mortensens enke Anne Christensdatter på gården; det oplyses her, at hun årlig skulle svare 5 skpr. rug, 5 skpr. byg og 5 skpr. havre. Kort efter afstod hun gården til sønnen Christen Sørensen, der som nævnt døde 1685, hvorefter man ifølge Rinds herreds tingbøger 12. december 1687 indkaldte arvingerne til bondeskylden i hans gård i Glerup. Her indkaldtes Anders Christensen i Hyllebjerg, afdøde Søren Christensens enke og børn i Hyllebjerg, afdøde Christen Christensens datter Anne Christensdatter i Vandrup samt Niels Pedersen i V. Søkbæk på sin hustru Gertrud Sørensdatters vegne (ane 709). Gården blev efter Christen Sørensens død overtaget af enkens anden mand Anders Sørensen, der nævnes i matriklen 1688, men iøvrigt "frakom" gården i 1689, hvorefter Søren Mortensens dattersøn Peder Nielsen (Søkbæk), ane 354, overtog den. Kilde: Nordisk Slægtsforskning, Skals: Slægten Dalsgaard fra Bystrup i Gedsted sogn, 1985. Thomas Elkjær.	MORTENSEN, Søren (I19725)
28940	Søren Nielsen Baade, der kaldtes Lille Søren Nielsen Baade, nævnes 1701-1719 som fæster i Krogstrup i Vester-Hornum sogn, og senere var han fæster af gården Aarup i Vindblæs sogn. Vester Hornum KB 1732 opslag (11)/side 7B: Fest: Purif: Mariæ døbt Niels Sørensens barn af Krogstrup, kaldet Johanna, baaret af Kirsten Jensdatter, Jens Jensens af Krogstrup. Faddere: Lille Søren Nielsen og søn Jens af Aarup. Store Søren Nielsen og Maren Christensdatter af Krogstrup og Mette Nielsdatter af Hornum Broes Mølle. Vester Hornum KB 1732 opsl. 35-36: Feria 3 paschatos: Trolovet Jens Pedersen Gislum af Aars og Maren Christensdatter i Krogstrup. Fæstemanden frembragte paa sin pas fra Mons. Povelsen, sl. Jens Envoldsens skudsmaal fra .. .. .bemeldte Jens Pedersen Gislum ... ... Copuleret. Vagaard 6. april 1732. Fæstemøen fremstillede 2de forlovelsesmænd, nemlig faderen Christen Sørensen af Krogstrup og morbroderen lille Søren Nielsen af Aarup. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127876#171901,28863615 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127876#171901,28863616 I Anders Kjærulffs skøde på Bjørnsholm i 1704 (1) nævnes som beboere i Krogstrup by gamle Søren Nielsen og unge Søren Nielsen. Af gården svaredes årligt 2 ørter rug, 2 ørter byg, 2 ørter havre, 2 pund smør, 1 svin og 10 mk. gæsteri. Lille Søren Nielsen (Baade) havde 7 børn: 1. Niels Sørensen, født 1700, gift 1738 i Bjørnsholm med Maren Jensdatter, parret kom til at bo i Øster Ørbæk. 2. Johanne Sørensdatter, født 1703, død 1722. 3. Jens Sørensen, født 1706. 4. Karen Sørensdatter, født 1709, død 1710. 5. Niels Sørensen, født 1711. 6. Christen Sørensen, født 1713, død 1756. Han blev gift 11. juni 1739 i Kornum med Anne Christensdatter af Øster Ørbæk. Parret kom til at bo i Aarupgaard. 7. Kirsten Sørensdatter, født 1715. Før 1739 gift med møller Søren Christensen Smed i Aarup Mølle. Søren Sørensen, født 1719. Gift 26. juni 1761 i Kornum med Kirsten Laursdatter af Øster Ørbæk, parret kom til at bo i Løgstør. Lille Søren Nielsen Baade havde søsteren Dorothe Nielsdatter, født 1671, død 1736. Hun blev før 1700 gift med med Christen Sørensen i Krogstrup, der var født 1664 og døde 1737. Desuden havde Lille Søren Nielsen Baade broderen Store Søren Nielsen Baade, der også boede i Krogstrup. Note: 1. Viborg Landstings skøde- og panteprotokol 1702-05, B.24-668, fol.432a-b. Kilde: Slægten Bernhard (Siemsen), Slægtsarkivet Viborg, 1985.	BAADE, Søren Nielsen Den lille (I28998)
28941	Søren Nielsen blev den 26. september 1743 trolovet og 19. februar 1744 gift i Gravlev kirke : ægteviet Søren Nielsen, forridder på Restrup og Ane Jensdatter Fløe af Oplev. Forlovere Oluf Pedersen og Niels Jensen Fløe af Oplev (sidstnævnte er sikkert Annes broder). I 1723 fik de et "gadehus" i fæste: Christian Frederik Levetzau til Restrup, Torslund og Aastrup, ridder, kongl. majestæts bestalter, generalleutenant ved cavelleriet kendes og herved vitterliggør at have sted og fæste fra, som jeg og herved stæder og fæster til Søren Nielsen, børnefød i Gravlev, at et gadehus beliggende i Oplev som Peder Nielsen Smed sidst beboede og fradøde. Hvilket hus bemeldte Søren Nielsen skal nyde og beholde, så længe han deraf aarlig betaler til hvert aars Martii huuspenge, een rigsdaler tre mark. Så og gjør maanedlig een dags arbejde, hvoraf jeg har frigivet ham det første aar, nemlig fire maanedsarbejde. Holder huset i forsvarlig stand, er mig som sit herskab trorig og lydig, samt i det øvrige allerunderdanigst retter sig efter Deres kongl. Majestæts allernaadigste lov og forordninger. Torstedlund 2. august 1743. C.F. Levetzau. På reversen er skrevet: Ligelydende fæstebrev haver jeg til mig anammet, hvis indhold jeg i alle maader skal holde mig efterrettelig, nemlig ombestemte. Morten Smed og Niels Pedersen til vitterlighed vil underskrive, efter begæring til vitterlighed, nemlig actum ut supra Søren Nielsen Niels Knudsen og Christen Smed. Kilde: https://www.geni.com/people/S%C3%B8ren-Nielsen/6000000002820267845?through=6000000019018579239	NIELSEN, Søren (I18151)
28942	Søren Nielsen blev født i 1804 i Koppes Mølle i Ejdrup Sogn og døbt den 22. Juni 1804 i hjemmet. FT-1834, Aalborg, Aars, Blære, Blære mark, , 34, B6293 1. Søren Njelsen, 30, Gift, Huusmand 2. Dorthe Nielsdatter, 33, Gift, Hans kone 3. Njels Andersen, 12, Ugift, Deres børn 4. Mette Marie Andersdatter, 11, Ugift, Deres børn 5. Maren Andersdatter, 10, Ugift, Deres børn 6. Anders Sørensen, 4, Ugift, Deres børn 7. Karen Kirstine Sørensdatter, 2, Ugift, Deres børn. FT-1845, Aalborg, Aars, Blære, et Huus, 57, A4676 1. Søren Nielsen, 41, Gift, Huusmand, Eidrup Sogn Aalborg Amt 2. Dorthe Nielsdatter, 44, Gift, hans Kone, Freilev Sogn Aalborg Amt 3. Maren Andersdatter, 20, Ugift, deres Barn, her i Sognet 4. A. Kirstine Sørensdatter, 10, Ugift, deres Barn, her i Sognet. FT-1850, Aalborg, Aars, Blære, Blære Bye, et Huus, Børumsloth, 48, D2538 1. Søren Nielsen, 46, Gift, Huusmand, Eidrup S. [Aalborg Amt] 2. Dorthe Nielsdatter, 49, Gift, hans Kone, Freilev S. [Aalborg Amt] 3. Mette Kirstine Andersdatter, 26, Ugift, deres Børn, Blære Sogn [Aalborg Amt] 4. Ane Kirst: Sørensdatter, 15, Ugift, deres Børn, Do [Blære Sogn [Aalborg Amt]] 5. Anders Pedersen, 3, Ugift, Pleiebarn af Familien, Do [Blære Sogn [Aalborg Amt]] 6. Jens Christian Christensen, 11, Ugift, Tjenestedreng, Aars Sogn [Aalborg Amt].	NIELSEN, Søren (I11312)
28943	Søren Nielsen blev gift 12. oktober 1794 i Vognsild med sin kusine, morbrors datter, Else Christensdatter, født 1771 i Morum i Vognsild sogn, døbt 26. maj, død 13. september 1819 i Bystrup i Gedsted sogn, 49 år gl. Hun var datter af Christen Sørensen Torsgaard og hustru Maren Jepsdatter.	CHRISTENSDATTER, Else (I19635)
28944	SØREN NIELSEN i Nørgård, Farstrup Sogn, Slet Herred, Ålborg Amt. (lev. 1638). Fra Viborg Landstings Dombøger ved Bjarne Nørgaard Pedersen, 2010: 1638 (Dombog B, 300): Vogn Jensen i Veggergård hans visse bud Christen Vognsen sst med en opsættelse af landstinget i dag 14 dage da efter en anden opsættelse havde stævnet Christen Schiønning i Binderup herredsfoged i Aars herred for en dom, han 3/1 sidst forleden til samme ting dømt har imellem Vogn Jensen på den ene og Søren Nielsen i Nørgård på sine egne og Christen Jensen i Stræt på hans hustru Karen Nielsdatters vegne på den anden side anlangende hvis oldearv, som Søren Nielsen og Karen Nielsdatter ville dem arveligt tilholde efter deres oldemor Kirsten Christensdatter, som boede og døde i Veggergård, og som var Vogn Jensens hustru, og fogden har tildømt Søren Nielsen** og Karen Nielsdatter i deres salig mors sted til arv i Veggergård efter deres mormor at indtræde og indføre 40 daler og så tage arv i det halve bo efter deres mormor førnævnte Vogn Jensens hustru med Vogn Jensen og hans børn, uanseet der tilforn skal være ganget voldgiftsvidne til Slet herreds ting imellem Vogn Jensen og førnævnte Søren Nielsen og Karen Nielsdatter deres salig far Niels Pedersen, som boede og døde i Nørgård, og fogden ikke har agtet hvis, deres salig mor Inger Sørensdatter har bekommet videre og mere af boet i Veggergård til medgift end hendes fædrene lod kunne strække. Christen Vognsen fremlagde et tingsvidne af Aars herreds ting 6/6 1621 som indeholder, Søren Vognsen i Vangdal (Langdal i Blære?) og Jacob Vognsen i Veggergård for retten at have vidnet, at 27/8 1616 da havde Vogn Jensen i Veggergård udtaget i Aalborg til hans fosterdatter salig afgangne Inger Sørensdatter, som døde i Nørgård i Slet herred, til hendes bryllupsklæder som efterfølger, og derefter fik Inger Sørensdatter til hjemfærd til Nørgård 4 stude 4 køer 2 kvier 2 heste 20 lådne får en seng med sin behøring en beslået kiste og efterskrevne smykker, og dertil havde Vogn Jensen gjort deres fæstensøl og bryllupskost med Niels Pedersen i Nørgård og hans hustru Inger Sørensdatter, og hvis skænk og brudeskat de blev givet og foræret beholdt de selv, som det vidne videre indeholder, og Christen Vognsen formente samme dom burde magtesløs at blive, hvorefter blev afsagt, så efterdi bevises, at Vogn Jensen har udgiftet sin steddatter Inger Sørensdatter med udfly hjemfærd og bryllupskost, som beløber sig til en stor sum fast over hendes fædrene penge, og fogden dog har tildømt hendes børn 40 daler igen at indføre og så tage arv, da vidste dommerne ikke den hans dom at følge men magtesløs at være.	NIELSEN, Søren (I28625)
28945	SØREN NIELSEN i Veggergård, Tvilum Sogn (ca. 1655-1741, begr. 2/5 i Skivum). - Gift 1/6 1705 i Giver Kirke med KIRSTEN CHRISTENSDATTER af Giver (Hun måske = Kirsten Christensdatter i Giver - ca. 1672-1758, begr. 18/6 i Giver), der 7/12 1711 i Skivum Kirkebog siges at være søster til GERTRUD CHRISTENSDATTER i Gundestrup, Års Sogn (f. ca. 1661, begr. 2/11 1743 i Års), som også var søster til gårdfæster u. Torstedlund KNUD CHRISTENSEN i Giver (ca. 1680-1734, begr. 15/9 i Giver - søn af CHRISTEN KNUDSEN, gårdfæster 1664 og 1688 på 1688-Matr. Nr. 2 af Giver (Htk. 1664: 9-0-0-0-; Htk. 1688: 7-4-1-1-) og hustru ELSE THERKILDSDATTER (begr. 5/11 1706 i Giver), der blev gift 26/10 1651 i Års Kirke - "Slægten Lyngsø fra Troelstrup", 1987). Kilde: Bjørn Sommer 2017. Søren Nielsen er fæster af Veggergaard i Giver (Skivum) sogn under Restrup gods. Gården overlader han 16.april 1737 på grund afalderdom til sin svigersøn Morten Nielsen. Søren Nielsen har også forbindelse til Lynnerup, idet flere faddere til børnene er herfra. Der nævnes Jens Nielsen i Lynnerup, en farbror til Mette døbt 1. januar 1714, (Mette Sørensdatter døbt 1 .januar 1714 i Skivum. Hun bliver trolovet og gift 1734 med Anders Andersen i Skivum.). Der optræder også Wogn Jacobsen af Lynnerup, Absalon Jacobsen af Lynnerup, Anne Margrethe af Lynnerup. Absalon Jacobsen bliver 9.marts 1713 viet til Vogn Jacobsens enke, Ane Margrethe Christensdatter Worgoed. Søren Nielsen af Veggergaarde dør 1741 og bliver begravet 4. maj i Skivum. Han er da 86 år gammel. Kilde 2024 side 178-179: https://slaegtsbibliotek.dk/931410.pdf Skivum KB 1741 opslag K03-26/ 73, side 71: Den 4. maj blev Søren Nielsen af Veggergd. begravet udi i Skivum kirkegaard, som døde i sit alders 86. aar. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17122984#162581,27316880	NIELSEN, Søren (I17063)
28946	Søren Nielsen, født 1805, var 1842 gårdejer i V. Tørslev ved Randers.	NIELSEN, Søren (I20079)
28947	Søren Nielsen, født i Tinglavgård. Han blev gift med Else Nielsdatter, død i Arup Mølle.[184] Søren Nielsen døde o. 1653 i Tjenlav Mølle i Klim Odde.[185] Børn: i Niels Sørensen. I Arup Mølle i 1678 og i Løgsted i 1683. ii Jens Sørensen. iii Peder Sørensen. I Arup mølle i 1678 og i 1683. iv Maren Sørensdatter. Hun blev gift med Christen Pedersen i Sønderklit. v Anne Sørensdatter, født i Tjenlav Mølle i Klim Odde. Hun blev gift med Jens Andersen Winther, født o. 1627 i Klim Odde,[186] (søn af Anders Jensen Winther og NN Christensdatter Winther) død o. 1706 i Klim Odde. Jens Winther var fæster i Tjenlav Mølle 1664-1705. Kilde: Peter Grishauge: http://www.lokalhistorie-hanherred.dk/klim/slaegtshistorie/klim_slaegter.htm#Tjenlav	NIELSEN, Søren (I32281)
28948	Søren Olufsen nævnes fra 1704 til sin død 1730 som boende i Asmild sogn, ved datterens fødsel 1721 i Skyttehuset og ved sin død 1730 i Pinhus. Søren Olufsen blev født senest 1680 og døde 1730 i Skyttehuset i Asmild sogn, begr. 23. april. Han var af ukendt herkomst, sikkert fra sognet, da hans mor - uden navns nævnelse - stod fadder hos ham 1712 og -16. Søren Olufsen blev gift senest 1704 - forgæves søgt i Asmild sogns kirkebog. Hans kones navn nævnes ikke i kirkebogen, men hed vist Anne Pedersdatter, født 1675-85, og var identisk med kvinden af samme navn, der døde 1748 i Aale Mølle, nu Bruunshåb i Asmild sogn, begr. 4. oktober, uden aldersangivelse. Hun kunne tænkes at have været datter af Peder Jensen i Aale Mølle, død senest 1686, hvis formentlige enke Mette Erichsdatter, ca. 1647-1731, blev gift1687 med Poul Nielsen, død 1708 i Aale Mølle, 63 år gl. Kilder: Slægtsarkivet, Viborg: Brødrene Søren Pedersen (Snedker), Krogaarden i Klotrup, og Christen Pedersen (Snedker), Klotrup Mark, 1977. Kr. Vestergaard: Vandmøller i Viborg amt, 1975. Thomas Elkjær, 1995.	OLUFSEN, Søren (I20605)
28949	Søren Pedersen (Skrædder) nævnes fra giftermålet 1702 til 1705 i Alstrup sogn, hvorefter han fra senest 1707 til sin død 1758 boede i Lovns by og sogn. Søren Pedersen (Skrædder) blev født ca. 1675 - uvist hvor - og døde 1758 i Lovns by og sogn, begr. 3. september, 83 år gl. (Lovns KB 1758 side 158b, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17124932#159671,26848545) Han var af ukendt herkomst. Chr. sørensen Testrups " Rinds Herreds Krønnike " nævner ikke datteren Maren, ligeledes nævnes hun ikke i skiftet efter Inger Jensdatters ugifte broder: Peder Jensen Laursen i Glerup, (skifte 14. okt. 1700) hvor Niels Pedersens børn (med aldersangivelse) nævnes som arvinger, da deres mor på daværende tidspunkt var død. Som Søren Pedersen blev han gift 25. marts 1702 i Alstrup med Maren Nielsdatter, født senest 1685 - uvist hvor, død 1727 i Lovns by og sogn, begr. 27. juli (uden aldersangivelse). Hun var af ukendt herkomst. Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995.	SKRÆDDER, Søren Pedersen (I21767)
28950	Søren Pedersen boede fra giftermålet 1741 i Kemtrup by i Grynderup sogn, hvor han ved folketællingen 1787 benævnes husmand og træskomand, men 1790¹ nævnes som fæster af et bolsted med 1 td. 1 skp. 2 fjk. 2½ alb. hartkorn under Mariager Kirke. Søren Pedersen blev født ca. 1717 - uvist hvor - og døde 1793 i Kemtrup i Grynderup sogn, begr. 5. maj, 74 aar gl. Søren Pedersen blev gift første gang 26. januar 1741i Grynderup med Bodil Sørensdatter, født ca. 1712 - uvist hvor, død 1783 i Kemtrup i Grynderup sogn, begr. 6. april, 71 aar gl. Søren Pedersen blev gift anden gang 25. maj 1783 i Lovns med Anne Pedersdatter fra Hole, født ca. 1737. Note: 1) Randers Amtstuearkiv, hartkorn fortegnelse 1790, B.14-89, fo1.582. Kilde: Slægtsbog for Aage Elkjær 1911-1965, af Thomas Elkjær 1995. FT-1787, Aalborg, Gislum, Grynderup, Kiemtrup Bye, 8, A4629 1. Søren Pedersen, 70, Gift, mand, husmand og giør træskoe. 2. Anne Pedersdatter, 50, Gift, kone. Grynderup KB 1793 opslag 58-ny: Den 5. maj blev Søren Pedersen af Kiemtrup begravet, 74 aar gl.	PEDERSEN, Søren (I21714)